Rasmus Otto Mønsted (1838-1916) - Versionshistorie

Hemik med 13. nov. 2025, 08:36

2025-11-13T08:36:16Z

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2025, 10:36
Linje 14:		Linje 14:
	Han var søn af proprietær, cand.pharm. Niels Secher Mønsted (1803-1891) og hustru Charlotte Amalie Dorothea Marie Møller (1805-1882).		Han var søn af proprietær, cand.pharm. Niels Secher Mønsted (1803-1891) og hustru Charlotte Amalie Dorothea Marie Møller (1805-1882).

	Gift i Aarhus den 7. maj 1870 med Anna Sophie Broge, født den 5. juli 1850 i Aarhus, død den 4. december 1933 i København. Datter af købmand [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] ~~(1822-1908)~~ og hustru Inger Kirstine Brock (1822-1894). Otto Mønsted og hustru fik ingen børn.		Gift i Aarhus den 7. maj 1870 med Anna Sophie Broge, født den 5. juli 1850 i Aarhus, død den 4. december 1933 i København. Datter af købmand [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og hustru Inger Kirstine Brock (1822-1894). Otto Mønsted og hustru fik ingen børn.

	===Opvækst===		===Opvækst===

Hemik med 4. okt. 2024, 08:58

2024-10-04T08:58:34Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2024, 10:58
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Otto Mønsted N.V.Dorph 1915 Ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Rasmus Otto Mønsted (1838-1916). Maleriet er fra 1915 og udarbejdet af N.V. Dorph. Det hænger i dag på Frederiksborg og blev affotograferet i 1924. Ukendt fotograf, Den Gamle By.]]		[[Fil:Otto Mønsted N.V.Dorph 1915 Ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Rasmus Otto Mønsted (1838-1916). Maleriet er fra 1915 og udarbejdet af N.V. Dorph. Det hænger i dag på Frederiksborg og blev affotograferet i 1924. Ukendt fotograf, Den Gamle By.]]

	'''Rasmus Otto Mønsted''' – bedre kendt som '''Otto Mønsted''' – var grundlægger af [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|OMA]], Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, medlem af [[Aarhus Byråd]] i 1885-1891 og en af de økonomisk bærende kræfter bag etableringen af [[Aarhus Teater]].		'''Rasmus Otto Mønsted''' – bedre kendt som '''Otto Mønsted''' – (født den 23. november 1838 på Lyngsbæksgård ved Ebeltoft, død den 4. september 1916 i København) var grundlægger af [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|OMA]], Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, medlem af [[Aarhus Byråd]] i 1885-1891 og en af de økonomisk bærende kræfter bag etableringen af [[Aarhus Teater]].

	~~Født den 23. november 1838 på Lyngsbæksgård ved Ebeltoft, død den 4. september 1916 i København.~~		Han var søn af proprietær, cand.pharm. Niels Secher Mønsted (1803-1891) og hustru Charlotte Amalie Dorothea Marie Møller (1805-1882).

	~~Søn~~ af proprietær, cand.pharm. Niels Secher Mønsted (1803-1891) og hustru Charlotte Amalie Dorothea Marie Møller (1805-1882).

	Gift i Aarhus den 7. maj 1870 med Anna Sophie Broge, født den 5. juli 1850 i Aarhus, død den 4. december 1933 i København. Datter af købmand [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (1822-1908) og hustru Inger Kirstine Brock (1822-1894). Otto Mønsted og hustru fik ingen børn.		Gift i Aarhus den 7. maj 1870 med Anna Sophie Broge, født den 5. juli 1850 i Aarhus, død den 4. december 1933 i København. Datter af købmand [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (1822-1908) og hustru Inger Kirstine Brock (1822-1894). Otto Mønsted og hustru fik ingen børn.

Hemik: /* Konkurrencen stiger */

2024-08-23T10:11:34Z

Konkurrencen stiger

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:11
Linje 70:		Linje 70:
	Efter Første Verdenskrig intensiveredes konkurrencen stærkt. Reklamekampagner og store prisnedsættelser var en del af de udprægede strategier.		Efter Første Verdenskrig intensiveredes konkurrencen stærkt. Reklamekampagner og store prisnedsættelser var en del af de udprægede strategier.

	Trods de mange tiltag, Mønsted kom op med, var der en ~~stærkt~~ retning i udviklingen af markedet. [[FDB fabrikkerne]] satte sig mere og mere på markedet, da de havde tætte forbindelser til brugsforeningerne. Det afskar de andre fabrikanter fra en væsentlig del af markedet, hvorfor FDB blev den største fabrikant i 1910'erne.		Trods de mange tiltag, Mønsted kom op med, var der en stærk retning i udviklingen af markedet. [[FDB fabrikkerne]] satte sig mere og mere på markedet, da de havde tætte forbindelser til brugsforeningerne. Det afskar de andre fabrikanter fra en væsentlig del af markedet, hvorfor FDB blev den største fabrikant i 1910'erne.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

Hemik: /* Mønsted i Aarhus */

2024-08-23T10:09:23Z

Mønsted i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:09
Linje 59:		Linje 59:
	Ved Mønsteds død overgik hovedparten af hans formue til et fond, der skulle bidrage til udvikling af Danmarks handel og industri. Denne sidste disposition lå på linje med hele hans virke. Det var på landsplan, og først i anden række på det lokale område, at man nød godt af hans initiativ.		Ved Mønsteds død overgik hovedparten af hans formue til et fond, der skulle bidrage til udvikling af Danmarks handel og industri. Denne sidste disposition lå på linje med hele hans virke. Det var på landsplan, og først i anden række på det lokale område, at man nød godt af hans initiativ.

	Mønsted havde en stor interesse for Aarhus og ~~dets~~ potentiale. Det var en af grundene til, at han blev medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] i 1885-91. Her var han blandt andet formand for udvalget, der håndterede [[Aarhus Gasværk]]. Generelt nåede han at have en del bestyrelsesposter. Han var i 1889-93 formand for [[Aarhus Handelsforening]] og sad i bestyrelsen ved [[Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab]] – et selskab som hans svigerfar, Hans Broge, havde etableret. Da både Broge og Mønsted eksporterede til England, var dette en vigtig post for deres foretagender.		Mønsted havde en stor interesse for Aarhus og byens potentiale. Det var en af grundene til, at han blev medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] i 1885-91. Her var han blandt andet formand for udvalget, der håndterede [[Aarhus Gasværk]]. Generelt nåede han at have en del bestyrelsesposter. Han var i 1889-93 formand for [[Aarhus Handelsforening]] og sad i bestyrelsen ved [[Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab]] – et selskab, som hans svigerfar, Hans Broge, havde etableret. Da både Broge og Mønsted eksporterede til England, var dette en vigtig post for deres foretagender.

	Otto Mønsted flyttede til København i 1899, hvor han anlagde et kæmpe palæ som privat bolig. Palæet er i dag hjemsted for den russiske ambassade.		Otto Mønsted flyttede til København i 1899, hvor han anlagde et kæmpe palæ som privat bolig. Palæet er i dag hjemsted for den russiske ambassade.

Hemik: /* Markedsføringen og nytænkning */

2024-08-23T10:06:18Z

Markedsføringen og nytænkning

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:06
Linje 46:		Linje 46:
	En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet, men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen, hvor OMA fik oprettet indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig blev forbrugere opfordret til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring.		En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet, men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen, hvor OMA fik oprettet indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig blev forbrugere opfordret til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring.

	Inspireret af rejser til blandt andet Egypten blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det landskendte slogan "Sig navnet – OMA" bringer ~~stadigt~~ genkendelse.		Inspireret af rejser til blandt andet Egypten blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det landskendte slogan ''Sig navnet – OMA'' bringer stadig genkendelse.

	===Mønsted i Aarhus===		===Mønsted i Aarhus===

Hemik: /* Markedsføringen og nytænkning */

2024-08-23T10:05:45Z

Markedsføringen og nytænkning

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:05
Linje 46:		Linje 46:
	En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet, men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen, hvor OMA fik oprettet indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig blev forbrugere opfordret til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring.		En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet, men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen, hvor OMA fik oprettet indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig blev forbrugere opfordret til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring.

	Inspireret af rejser til blandt andet Egypten blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det landskendte slogan ~~'''~~Sig navnet – OMA' bringer stadigt genkendelse.		Inspireret af rejser til blandt andet Egypten blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det landskendte slogan "Sig navnet – OMA" bringer stadigt genkendelse.

	===Mønsted i Aarhus===		===Mønsted i Aarhus===

Hemik: /* Markedsføringen og nytænkning */

2024-08-23T10:05:21Z

Markedsføringen og nytænkning

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:05
Linje 46:		Linje 46:
	En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet, men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen, hvor OMA fik oprettet indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig blev forbrugere opfordret til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring.		En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet, men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen, hvor OMA fik oprettet indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig blev forbrugere opfordret til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring.

	Inspireret af rejser til blandt andet Egypten blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det landskendte slogan ''Sig navnet – OMA' bringer stadigt genkendelse.		Inspireret af rejser til blandt andet Egypten blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det landskendte slogan '''Sig navnet – OMA' bringer stadigt genkendelse.

	===Mønsted i Aarhus===		===Mønsted i Aarhus===

Hemik: /* Markedsføringen og nytænkning */

2024-08-23T10:04:38Z

Markedsføringen og nytænkning

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:04
Linje 44:		Linje 44:

	===Markedsføringen og nytænkning===		===Markedsføringen og nytænkning===
	En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet, men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen, hvor OMA fik ~~oprettede~~ indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig forbrugere opfordret til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring.		En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet, men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen, hvor OMA fik oprettet indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig blev forbrugere opfordret til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring.

	Inspireret af rejser til blandt andet Egypten blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det ~~landskendt~~ slogan ''Sig navnet – OMA' bringer stadigt genkendelse.		Inspireret af rejser til blandt andet Egypten blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det landskendte slogan ''Sig navnet – OMA' bringer stadigt genkendelse.

	===Mønsted i Aarhus===		===Mønsted i Aarhus===

Hemik: /* Smørkrigen */

2024-08-23T10:03:27Z

Smørkrigen

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:03
Linje 39:		Linje 39:

	===Smørkrigen===		===Smørkrigen===
	Ikke alle var lige glade for margarinen. Det stigende salg af margarine påvirkede nemlig efterspørgslen på rigtigt smør, og smørpriserne faldt som følge. Det påvirkede landbokredsene, hvis medlemmer tjente mindre. Smørproducenterne og landbrugspartiet [[Venstre]] kæmpede i slutningen af 1800-tallet imod margarinens indførelse for at beskytte det eksporterede danske smørs omdømme samt for at sikre indtjeningen. Det førte til, at "Loven om Kunstsmør" blev gennemført i 1885. Den var et forsøg på at imødekomme de utilfredse bønder og blev derfor ikke helt så gennemarbejdet, som den kunne. Konsekvenserne var i høj grad begrænset til mærkningen og emballagen af margarinen, som det nu skulle hedde. På den måde adskiltes smør og margarine mere fra hinanden. Loven løste langt fra konflikten, men blev nærmere starten på det, der senere er blevet kaldet "Smørkrigen". I 1888 kom en ny lov: Man lagde restriktioner på farvningen af margarinen, der naturligt var bleghvid, da det var fremstillet af animalsk fedt blandet med skummetmælk.		Ikke alle var dog lige glade for margarinen. Det stigende salg af margarine påvirkede nemlig efterspørgslen på rigtigt smør, og smørpriserne faldt som følge heraf. Det påvirkede landbokredsene, hvis medlemmer tjente mindre. Smørproducenterne og landbrugspartiet [[Venstre]] kæmpede i slutningen af 1800-tallet imod margarinens indførelse for at beskytte det eksporterede danske smørs omdømme samt for at sikre indtjeningen. Det førte til, at "Loven om Kunstsmør" blev gennemført i 1885. Den var et forsøg på at imødekomme de utilfredse bønder og blev derfor ikke helt så gennemarbejdet, som den kunne. Konsekvenserne var i høj grad begrænset til mærkningen og emballagen af margarinen, som det nu skulle hedde. På den måde adskiltes smør og margarine mere fra hinanden. Loven løste langt fra konflikten, men blev nærmere starten på det, der senere er blevet kaldet "Smørkrigen". I 1888 kom en ny lov: Man lagde restriktioner på farvningen af margarinen, der naturligt var bleghvid, da det var fremstillet af animalsk fedt blandet med skummetmælk.

	Hvad Otto Mønsted tænkte om lovene, ~~ved~~ vi ikke, men han opfyldte de nye lovkrav til punkt og prikke. De var dog en klods om benet på ham, hvorfor han i 1888 åbnede sin første margarinefabrik i England. Det skaffede ham hurtigt en god andel af det engelske marked, ~~samtidigt~~ med at han ~~der~~ ikke var ~~underlagte~~ de danske restriktioner. Faktisk gik det så godt, at han måtte udvide med endnu en fabrik i England i 1894.		Hvad Otto Mønsted tænkte om lovene, véd vi ikke, men han opfyldte de nye lovkrav til punkt og prikke. De var dog en klods om benet på ham, hvorfor han i 1888 åbnede sin første margarinefabrik i England. Det skaffede ham hurtigt en god andel af det engelske marked, samtidig med at han dér ikke var underlagt de danske restriktioner. Faktisk gik det så godt, at han måtte udvide med endnu en fabrik i England i 1894.

	===Markedsføringen og nytænkning===		===Markedsføringen og nytænkning===

Hemik: /* Opvækst */

2024-08-23T10:00:25Z

Opvækst

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 12:00
Linje 19:		Linje 19:

	===Opvækst===		===Opvækst===
	Otto Mønsted blev født på Lyngsbæksgård ved Ebeltoft i 1838. Hans forældre var proprietær Niels Secher Mønsted og hustru Charlotte Amalie Dorothea Marie Mønsted f. Møller. I 1840 fik Otto Mønsted en lillebror, Ole Tønnesen Tuxen Mønsted, men havde ellers ~~inden~~ søskende.		Otto Mønsted blev født på Lyngsbæksgård ved Ebeltoft i 1838. Hans forældre var proprietær Niels Secher Mønsted og hustru Charlotte Amalie Dorothea Marie Mønsted, født Møller. I 1840 fik Otto Mønsted en lillebror, Ole Tønnesen Tuxen Mønsted, men havde ellers ingen søskende.

	Omkring 1840 fik Mønsteds familie la Cour-familien som nabo, og han blev gode venner med sønnen [[Janus Andreas Bartholin la Cour (1837-1909)]] – et venskab som varede livet ud.		Omkring 1840 fik Mønsteds familie la Cour-familien som nabo, og han blev gode venner med sønnen [[Janus Andreas Bartholin la Cour (1837-1909)]] – et venskab, som varede livet ud.

	Otto Mønsted fik en plads som handelselev i Grenaa som 14-årig og blev efterfølgende kommis i Roskilde og København. Som 27-årig i 1865 startede Mønsted som selvstændig i Aarhus med en engrosforretning i [[Mejlgade 7]].		Otto Mønsted fik en plads som handelselev i Grenaa som 14-årig og blev efterfølgende kommis i Roskilde og København. Som 27-årig i 1865 startede Mønsted som selvstændig i Aarhus med en engrosforretning i [[Mejlgade 7]].