Rantzausgave - Versionshistorie

Hemik med 19. jan. 2026, 07:41

2026-01-19T07:41:06Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2026, 09:41
Linje 16:		Linje 16:
	Efter reformationen i 1536 kom godset i privateje hos brødrene Hans og Rasmus Mikkelsen. Om brødrene fortælles det, at de førte en lang og bitter strid med nogle af deres slægtninge, som var selvejerbønder i landsbyen [[Balle]], om hvor skellet mellem de forskellige ejendomme gik. Striden endte efter sigende meget tragisk med, at Rasmus Mikkelsen sammen med sine sønner slog to af de mænd ihjel, hvormed uenighed pågik. Hvad der herefter skete med Rasmus Mikkelsen og hans sønner, melder historien dog ikke noget om.		Efter reformationen i 1536 kom godset i privateje hos brødrene Hans og Rasmus Mikkelsen. Om brødrene fortælles det, at de førte en lang og bitter strid med nogle af deres slægtninge, som var selvejerbønder i landsbyen [[Balle]], om hvor skellet mellem de forskellige ejendomme gik. Striden endte efter sigende meget tragisk med, at Rasmus Mikkelsen sammen med sine sønner slog to af de mænd ihjel, hvormed uenighed pågik. Hvad der herefter skete med Rasmus Mikkelsen og hans sønner, melder historien dog ikke noget om.

	Under Svenskekrigene var hovedgården underlagt kronen, og ødelæggelserne på stedet blev ifølge efterretningerne lige så omfattende her som i resten af landet. Helt ødelagt kan gården dog ikke have været, for i 1661 gav Frederik ~~III~~ bevilling til, at enkefruen efter kaptajn Bødtker kunne få lov at residere på gården. I 1695 fik den daværende ejer [[Jens Rodsteen (1633-1707)]] gården ophøjet til adelig sædegård, og da gården i 1707 gik i arv til svigersønnen, oberst [[Frederik Christian Rantzau (1663-1724)]], var den samlede godsmængde nået op på 250 tdr. hartkorn. Navneskiftet fra Kanne til Rantzausgave skete i 1768. Bevillingen til ændringen blev sandsynligvis givet af kongen på baggrund af dennes egen tilknytning til Rantzau-familien.		Under Svenskekrigene var hovedgården underlagt kronen, og ødelæggelserne på stedet blev ifølge efterretningerne lige så omfattende her som i resten af landet. Helt ødelagt kan gården dog ikke have været, for i 1661 gav Frederik 3. bevilling til, at enkefruen efter kaptajn Bødtker kunne få lov at residere på gården. I 1695 fik den daværende ejer [[Jens Rodsteen (1633-1707)\|Jens Rodsteen]] gården ophøjet til adelig sædegård, og da gården i 1707 gik i arv til svigersønnen, oberst [[Frederik Christian Rantzau (1663-1724)\|Frederik Christian Rantzau]], var den samlede godsmængde nået op på 250 tdr. hartkorn. Navneskiftet fra Kanne til Rantzausgave skete i 1768. Bevillingen til ændringen blev sandsynligvis givet af kongen på baggrund af dennes egen tilknytning til Rantzau-familien.

	Op gennem 1800-tallet var ejerskabet omkring godset temmelig skiftende, indtil det i 1910 blev købt af Odder og Omegns Udstykningsforening. Foreningen frasolgte godsets jordtilliggender efter at have foretaget en udstykning i 20 husmandsbrug. Selve gården, der var opført i 1873, var blevet hærget af en brand samme år, hvorfor hovedparcellen blev solgt uden egentlig beboelige bygninger men kun med brandtomten fra gården. Den nuværende hovedbygning på stedet er opført efter branden i 1910 med inddragelse af de bygningsdele, der stadig var tilbage. Selvom man ved genopbygningen tog udgangspunkt i de gamle bygninger, og der stadig er noget tilbage af disse, kom gården herefter til at se væsentligt anderledes ud. I dag ejes Rantzausgave af Claus Wiese, der driver gårdens landbrug sammen med Sophienlund i Gjesing. Derudover er gårdens gamle kornmagasin blevet restaureret og indrettet til kontorlokaler, som for tiden huser et konsulentfirma.		Op gennem 1800-tallet var ejerskabet omkring godset temmelig skiftende, indtil det i 1910 blev købt af Odder og Omegns Udstykningsforening. Foreningen frasolgte godsets jordtilliggender efter at have foretaget en udstykning i 20 husmandsbrug. Selve gården, der var opført i 1873, var blevet hærget af en brand samme år, hvorfor hovedparcellen blev solgt uden egentlig beboelige bygninger men kun med brandtomten fra gården. Den nuværende hovedbygning på stedet er opført efter branden i 1910 med inddragelse af de bygningsdele, der stadig var tilbage. Selvom man ved genopbygningen tog udgangspunkt i de gamle bygninger, og der stadig er noget tilbage af disse, kom gården herefter til at se væsentligt anderledes ud. I dag ejes Rantzausgave af Claus G. Wiese, der driver gårdens landbrug sammen med Sophienlund i Gjesing. Derudover er gårdens gamle kornmagasin blevet restaureret og indrettet til kontorlokaler, som for tiden huser et konsulentfirma.

	===Se også===		===Se også===

MiaGulvadJørgensen med 28. jun. 2023, 11:23

2023-06-28T11:23:56Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Rantzausgave''' er en herregård i [[Hvilsted Sogn]], ca. 15 km syd for Aarhus.
@@ Linje 11: / Linje 22: @@
 ===Se også===
 *[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]
 ==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Slotte og herregårde i Aarhus Kommune" to "Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune"

2023-02-21T07:00:06Z

Text replacement - "Slotte og herregårde i Aarhus Kommune" to "Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2023, 09:00
Linje 10:		Linje 10:

	===Se også===		===Se også===
	*[[Slotte og herregårde i Aarhus Kommune]]		*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 10. jan. 2023, 13:22

2023-01-10T13:22:16Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jan. 2023, 15:22
Linje 8:		Linje 8:

	Op gennem 1800-tallet var ejerskabet omkring godset temmelig skiftende, indtil det i 1910 blev købt af Odder og Omegns Udstykningsforening. Foreningen frasolgte godsets jordtilliggender efter at have foretaget en udstykning i 20 husmandsbrug. Selve gården, der var opført i 1873, var blevet hærget af en brand samme år, hvorfor hovedparcellen blev solgt uden egentlig beboelige bygninger men kun med brandtomten fra gården. Den nuværende hovedbygning på stedet er opført efter branden i 1910 med inddragelse af de bygningsdele, der stadig var tilbage. Selvom man ved genopbygningen tog udgangspunkt i de gamle bygninger, og der stadig er noget tilbage af disse, kom gården herefter til at se væsentligt anderledes ud. I dag ejes Rantzausgave af Claus Wiese, der driver gårdens landbrug sammen med Sophienlund i Gjesing. Derudover er gårdens gamle kornmagasin blevet restaureret og indrettet til kontorlokaler, som for tiden huser et konsulentfirma.		Op gennem 1800-tallet var ejerskabet omkring godset temmelig skiftende, indtil det i 1910 blev købt af Odder og Omegns Udstykningsforening. Foreningen frasolgte godsets jordtilliggender efter at have foretaget en udstykning i 20 husmandsbrug. Selve gården, der var opført i 1873, var blevet hærget af en brand samme år, hvorfor hovedparcellen blev solgt uden egentlig beboelige bygninger men kun med brandtomten fra gården. Den nuværende hovedbygning på stedet er opført efter branden i 1910 med inddragelse af de bygningsdele, der stadig var tilbage. Selvom man ved genopbygningen tog udgangspunkt i de gamle bygninger, og der stadig er noget tilbage af disse, kom gården herefter til at se væsentligt anderledes ud. I dag ejes Rantzausgave af Claus Wiese, der driver gårdens landbrug sammen med Sophienlund i Gjesing. Derudover er gårdens gamle kornmagasin blevet restaureret og indrettet til kontorlokaler, som for tiden huser et konsulentfirma.

			===Se også===
			*[[Slotte og herregårde i Aarhus Kommune]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 17. nov. 2022, 11:48

2022-11-17T11:48:26Z

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2022, 13:48
Linje 1:		Linje 1:
	'''Rantzausgave''' er en herregård i [[Hvilsted]] ~~Sogn. Den ligger~~ ca. 15 km syd for ~~Århus~~.		'''Rantzausgave''' er en herregård i [[Hvilsted Sogn]], ca. 15 km syd for Aarhus.

	Hovedgården kendes tilbage fra 1400-tallet, blot var godset dengang kendt under navnet ''Kanne'' eller ''Kannegaard''. Efter reformationen i 1536 kom godset i privateje hos brødrene Hans og Rasmus Mikkelsen. Om brødrene fortælles det, at de førte en lang og bitter strid med nogle af deres slægtninge, som var selvejerbønder i landsbyen [[Balle]], om hvor skellet mellem de forskellige ejendomme gik. Striden endte efter sigende meget tragisk med, at Rasmus Mikkelsen sammen med sine sønner slog to af de mænd ihjel, hvormed uenighed pågik. Hvad der herefter skete med Rasmus Mikkelsen og hans sønner, melder historien dog ikke noget om.		Hovedgården kendes tilbage fra 1400-tallet, blot var godset dengang kendt under navnet '''Kanne''' eller '''Kannegaard'''.

	Under Svenskekrigene var hovedgården underlagt kronen, og ødelæggelserne på stedet blev ifølge efterretningerne ~~ligeså~~ omfattende her som i resten af landet. Helt ødelagt kan gården dog ikke have været, for i 1661 ~~giver~~ Frederik III bevilling til, at enkefruen efter kaptajn Bødtker kunne få lov at residere på gården. I 1695 fik den daværende ejer Jens Rodsteen gården ophøjet til adelig sædegård, og da gården i 1707 gik i arv til oberst ~~Fr. Chr.~~ Rantzau, var den samlede godsmængde nået op på 250 tdr. hartkorn. Navneskiftet fra Kanne til Rantzausgave skete i 1768. Bevillingen til ændringen blev sandsynligvis givet af kongen på baggrund af dennes egen tilknytning til Rantzau-familien.		Efter reformationen i 1536 kom godset i privateje hos brødrene Hans og Rasmus Mikkelsen. Om brødrene fortælles det, at de førte en lang og bitter strid med nogle af deres slægtninge, som var selvejerbønder i landsbyen [[Balle]], om hvor skellet mellem de forskellige ejendomme gik. Striden endte efter sigende meget tragisk med, at Rasmus Mikkelsen sammen med sine sønner slog to af de mænd ihjel, hvormed uenighed pågik. Hvad der herefter skete med Rasmus Mikkelsen og hans sønner, melder historien dog ikke noget om.

			Under Svenskekrigene var hovedgården underlagt kronen, og ødelæggelserne på stedet blev ifølge efterretningerne lige så omfattende her som i resten af landet. Helt ødelagt kan gården dog ikke have været, for i 1661 gav Frederik III bevilling til, at enkefruen efter kaptajn Bødtker kunne få lov at residere på gården. I 1695 fik den daværende ejer [[Jens Rodsteen (1633-1707)]] gården ophøjet til adelig sædegård, og da gården i 1707 gik i arv til svigersønnen, oberst [[Frederik Christian Rantzau (1663-1724)]], var den samlede godsmængde nået op på 250 tdr. hartkorn. Navneskiftet fra Kanne til Rantzausgave skete i 1768. Bevillingen til ændringen blev sandsynligvis givet af kongen på baggrund af dennes egen tilknytning til Rantzau-familien.

	Op gennem 1800-tallet var ejerskabet omkring godset temmelig skiftende, indtil det i 1910 blev købt af Odder og Omegns Udstykningsforening. Foreningen frasolgte godsets jordtilliggender efter at have foretaget en udstykning i 20 husmandsbrug. Selve gården, der var opført i 1873, var blevet hærget af en brand samme år, hvorfor hovedparcellen blev solgt uden egentlig beboelige bygninger men kun med brandtomten fra gården. Den nuværende hovedbygning på stedet er opført efter branden i 1910 med inddragelse af de bygningsdele, der stadig var tilbage. Selvom man ved genopbygningen tog udgangspunkt i de gamle bygninger, og der stadig er noget tilbage af disse, kom gården herefter til at se væsentligt anderledes ud. I dag ejes Rantzausgave af Claus Wiese, der driver gårdens landbrug sammen med Sophienlund i Gjesing. Derudover er gårdens gamle kornmagasin blevet restaureret og indrettet til kontorlokaler, som for tiden huser et konsulentfirma.		Op gennem 1800-tallet var ejerskabet omkring godset temmelig skiftende, indtil det i 1910 blev købt af Odder og Omegns Udstykningsforening. Foreningen frasolgte godsets jordtilliggender efter at have foretaget en udstykning i 20 husmandsbrug. Selve gården, der var opført i 1873, var blevet hærget af en brand samme år, hvorfor hovedparcellen blev solgt uden egentlig beboelige bygninger men kun med brandtomten fra gården. Den nuværende hovedbygning på stedet er opført efter branden i 1910 med inddragelse af de bygningsdele, der stadig var tilbage. Selvom man ved genopbygningen tog udgangspunkt i de gamle bygninger, og der stadig er noget tilbage af disse, kom gården herefter til at se væsentligt anderledes ud. I dag ejes Rantzausgave af Claus Wiese, der driver gårdens landbrug sammen med Sophienlund i Gjesing. Derudover er gårdens gamle kornmagasin blevet restaureret og indrettet til kontorlokaler, som for tiden huser et konsulentfirma.

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:17:58Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:17
Linje 8:		Linje 8:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22979000~~ Bestil materiale]		*Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22979000 Bestil materiale]

	[[Kategori:Slotte & herregårde]]		[[Kategori:Slotte & herregårde]]
	[[Kategori:Land- & skovbrug]]		[[Kategori:Land- & skovbrug]]
	[[Kategori: 1660-1814]]		[[Kategori: 1660-1814]]

LS med 7. nov. 2018, 10:27

2018-11-07T10:27:28Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2018, 12:27
Linje 1:		Linje 1:
	'''Rantzausgave''' er en herregård i [[Hvilsted]] Sogn. Den ligger ca. 15 km syd for Århus.		'''Rantzausgave''' er en herregård i [[Hvilsted]] Sogn. Den ligger ca. 15 km syd for Århus.

	Hovedgården kendes tilbage fra 1400-tallet, blot var godset dengang kendt under navnet ''Kanne'' eller ''Kannegaard''. Efter reformationen i 1536 kom godset i privateje hos brødrene Hans og Rasmus Mikkelsen. Om brødrene fortælles det, at de førte en lang og bitter strid med nogle af deres slægtninge, som var selvejerbønder i landsbyen Balle, om hvor skellet mellem de forskellige ejendomme gik. Striden endte efter sigende meget tragisk med, at Rasmus Mikkelsen sammen med sine sønner slog to af de mænd ihjel, hvormed uenighed pågik. Hvad der herefter skete med Rasmus Mikkelsen og hans sønner, melder historien dog ikke noget om.		Hovedgården kendes tilbage fra 1400-tallet, blot var godset dengang kendt under navnet ''Kanne'' eller ''Kannegaard''. Efter reformationen i 1536 kom godset i privateje hos brødrene Hans og Rasmus Mikkelsen. Om brødrene fortælles det, at de førte en lang og bitter strid med nogle af deres slægtninge, som var selvejerbønder i landsbyen [[Balle]], om hvor skellet mellem de forskellige ejendomme gik. Striden endte efter sigende meget tragisk med, at Rasmus Mikkelsen sammen med sine sønner slog to af de mænd ihjel, hvormed uenighed pågik. Hvad der herefter skete med Rasmus Mikkelsen og hans sønner, melder historien dog ikke noget om.

	Under Svenskekrigene var hovedgården underlagt kronen, og ødelæggelserne på stedet blev ifølge efterretningerne ligeså omfattende her som i resten af landet. Helt ødelagt kan gården dog ikke have været, for i 1661 giver Frederik III bevilling til, at enkefruen efter kaptajn Bødtker kunne få lov at residere på gården. I 1695 fik den daværende ejer Jens Rodsteen gården ophøjet til adelig sædegård, og da gården i 1707 gik i arv til oberst Fr. Chr. Rantzau, var den samlede godsmængde nået op på 250 tdr. hartkorn. Navneskiftet fra Kanne til Rantzausgave skete i 1768. Bevillingen til ændringen blev sandsynligvis givet af kongen på baggrund af dennes egen tilknytning til Rantzau-familien.		Under Svenskekrigene var hovedgården underlagt kronen, og ødelæggelserne på stedet blev ifølge efterretningerne ligeså omfattende her som i resten af landet. Helt ødelagt kan gården dog ikke have været, for i 1661 giver Frederik III bevilling til, at enkefruen efter kaptajn Bødtker kunne få lov at residere på gården. I 1695 fik den daværende ejer Jens Rodsteen gården ophøjet til adelig sædegård, og da gården i 1707 gik i arv til oberst Fr. Chr. Rantzau, var den samlede godsmængde nået op på 250 tdr. hartkorn. Navneskiftet fra Kanne til Rantzausgave skete i 1768. Bevillingen til ændringen blev sandsynligvis givet af kongen på baggrund af dennes egen tilknytning til Rantzau-familien.

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-04-12T09:31:46Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2016, 11:31
Linje 12:		Linje 12:
	[[Kategori:Slotte & herregårde]]		[[Kategori:Slotte & herregårde]]
	[[Kategori:Land- & skovbrug]]		[[Kategori:Land- & skovbrug]]
	[[Kategori: ~~Det 19. århundrede~~]]		[[Kategori: 1660-1814]]

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-04-12T09:30:28Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2016, 11:30
Linje 12:		Linje 12:
	[[Kategori:Slotte & herregårde]]		[[Kategori:Slotte & herregårde]]
	[[Kategori:Land- & skovbrug]]		[[Kategori:Land- & skovbrug]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Klan med 4. okt. 2012, 09:42

2012-10-04T09:42:51Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2012, 11:42
Linje 1:		Linje 1:
	Hovedgården ~~som i dag kaldes Rantzausgave~~ kendes tilbage fra 1400-tallet, blot var godset dengang kendt under navnet Kanne eller ~~Kannegård~~. Efter reformationen i 1536 kom godset i privateje hos brødrene Hans og Rasmus Mikkelsen. Om brødrene fortælles det, at de førte en lang og bitter strid med nogle af deres slægtninge, som var selvejerbønder i landsbyen Balle, om hvor skellet mellem de forskellige ejendomme gik. Striden endte efter sigende meget tragisk med, at Rasmus Mikkelsen sammen med sine sønner slog to af de mænd ihjel, hvormed uenighed pågik. Hvad der herefter skete med Rasmus Mikkelsen og hans sønner, melder historien dog ikke noget om.		'''Rantzausgave''' er en herregård i [[Hvilsted]] Sogn. Den ligger ca. 15 km syd for Århus.

			Hovedgården kendes tilbage fra 1400-tallet, blot var godset dengang kendt under navnet ''Kanne'' eller ''Kannegaard''. Efter reformationen i 1536 kom godset i privateje hos brødrene Hans og Rasmus Mikkelsen. Om brødrene fortælles det, at de førte en lang og bitter strid med nogle af deres slægtninge, som var selvejerbønder i landsbyen Balle, om hvor skellet mellem de forskellige ejendomme gik. Striden endte efter sigende meget tragisk med, at Rasmus Mikkelsen sammen med sine sønner slog to af de mænd ihjel, hvormed uenighed pågik. Hvad der herefter skete med Rasmus Mikkelsen og hans sønner, melder historien dog ikke noget om.

	Under Svenskekrigene var hovedgården underlagt kronen, og ødelæggelserne på stedet blev ifølge efterretningerne ligeså omfattende her som i resten af landet. Helt ødelagt kan gården dog ikke have været, for i 1661 giver Frederik III bevilling til, at enkefruen efter kaptajn Bødtker kunne få lov at residere på gården. I 1695 fik den daværende ejer Jens Rodsteen gården ophøjet til adelig sædegård, og da gården i 1707 gik i arv til oberst Fr. Chr. Rantzau, var den samlede godsmængde nået op på 250 tdr. hartkorn. Navneskiftet fra Kanne til Rantzausgave skete i 1768. Bevillingen til ændringen blev sandsynligvis givet af kongen på baggrund af dennes egen tilknytning til Rantzau-familien.		Under Svenskekrigene var hovedgården underlagt kronen, og ødelæggelserne på stedet blev ifølge efterretningerne ligeså omfattende her som i resten af landet. Helt ødelagt kan gården dog ikke have været, for i 1661 giver Frederik III bevilling til, at enkefruen efter kaptajn Bødtker kunne få lov at residere på gården. I 1695 fik den daværende ejer Jens Rodsteen gården ophøjet til adelig sædegård, og da gården i 1707 gik i arv til oberst Fr. Chr. Rantzau, var den samlede godsmængde nået op på 250 tdr. hartkorn. Navneskiftet fra Kanne til Rantzausgave skete i 1768. Bevillingen til ændringen blev sandsynligvis givet af kongen på baggrund af dennes egen tilknytning til Rantzau-familien.