Randersvej - Versionshistorie

Hemik med 19. jan. 2026, 07:33

2026-01-19T07:33:19Z

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 13:18

2022-11-16T13:18:25Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 15:18
Linje 43:		Linje 43:

	Første etape af letbanen kommer til at gå fra [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]] via Randersvej til [[Skejby Sygehus]] og videre til [[Lystrup]]. Projektets realisering har derfor medført en række ændringer af Randersvej og medfører også ændringer i området omkring. Selve letbanen kommer til at køre i et dobbeltspor midt i vejen, og busbanerne nedlægges og omdannes til almindelige vejbaner. [[Trøjborgvej]] forbindes med Nordre Ringgade i krydset over for [[Jens Chr. Skous Vej]] for at sikre fortsat adgang for den kørende trafik til [[Aarhus Sygehus]] (tidligere [[Kommunehospitalet]]) og den nordvestlige del af Trøjborg.<br><br>		Første etape af letbanen kommer til at gå fra [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]] via Randersvej til [[Skejby Sygehus]] og videre til [[Lystrup]]. Projektets realisering har derfor medført en række ændringer af Randersvej og medfører også ændringer i området omkring. Selve letbanen kommer til at køre i et dobbeltspor midt i vejen, og busbanerne nedlægges og omdannes til almindelige vejbaner. [[Trøjborgvej]] forbindes med Nordre Ringgade i krydset over for [[Jens Chr. Skous Vej]] for at sikre fortsat adgang for den kørende trafik til [[Aarhus Sygehus]] (tidligere [[Kommunehospitalet]]) og den nordvestlige del af Trøjborg.<br><br>
			[[Fil:Rytterfægtningen.jpg\|350px\|thumb\|right\|90-året for rytterfægtningen, der højtideligholdes ved en ceremoni på Randersvej. Stenen ses i venstre side ved flagstangen, og er siden blevet flyttet omkring 25 meter. 1939. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen (1904-1976)]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
	Det forberedende anlægsarbejde på Randersvej og [[Nørrebrogade]] fra [[Nørreport]] til [[Nehrus Allé]] med blandt andet etablering af en sporkasse under jorden og diverse jord- og asfaltarbejde blev udført fra juni 2014 til september 2015.<br>		Det forberedende anlægsarbejde på Randersvej og [[Nørrebrogade]] fra [[Nørreport]] til [[Nehrus Allé]] med blandt andet etablering af en sporkasse under jorden og diverse jord- og asfaltarbejde blev udført fra juni 2014 til september 2015.<br>
	Arbejdet med at opbygge skinner, elmaster, køreledninger og perroner gik i gang i efteråret 2015 og forventes afsluttet i 2016.<br>		Arbejdet med at opbygge skinner, elmaster, køreledninger og perroner gik i gang i efteråret 2015 og forventes afsluttet i 2016.<br>

	[[Fil:Rytterfægtningen.jpg\|400px\|thumb\|left\|90-året for rytterfægtningen, der højtideligholdes ved en ceremoni på Randersvej. Stenen ses i venstre side ved flagstangen, og er siden blevet flyttet omkring 25 meter. 1939. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen (1904-1976)]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]		=== Historiske begivenheder i området ===
	===Historiske begivenheder i området===
	I området mellem Randersvej, [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]] stødte danske og preussiske dragoner sammen under treårskrigens [[Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849\|rytterfægtning]] 31.maj 1849 i forbindelse med General Ryes tilbagetrækning fra Helgenæs. De tyske husarer rykkede frem fra Randersvej, men blev omringet af danske dragoner, anført af ritmester S. C. Barth, og måtte trække sig tilbage ad Randersvej til det besatte Aarhus.<br>		I området mellem Randersvej, [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]] stødte danske og preussiske dragoner sammen under treårskrigens [[Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849\|rytterfægtning]] 31.maj 1849 i forbindelse med General Ryes tilbagetrækning fra Helgenæs. De tyske husarer rykkede frem fra Randersvej, men blev omringet af danske dragoner, anført af ritmester S. C. Barth, og måtte trække sig tilbage ad Randersvej til det besatte Aarhus.<br>
	Der blev i flere år afholdt store militærparader til minde om begivenheden. I maj 1899 rejste [[Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn]] en mindesten ved Nørrebrogade/Trøjborgvej, og året før blev der plantet en blodbøg ved [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]] Men denne måtte lade livet, da letbanebyggeriet gik i gang.<br><br>		Der blev i flere år afholdt store militærparader til minde om begivenheden. I maj 1899 rejste [[Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn]] en mindesten ved Nørrebrogade/Trøjborgvej, og året før blev der plantet en blodbøg ved [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]] Men denne måtte lade livet, da letbanebyggeriet gik i gang.<br><br>
Linje 57:		Linje 57:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Randersvej Randersvej]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Randersvej Randersvej]}}

	==Kilder og litteratur==		== Kilder og litteratur ==
	* Byrådsindstilling fra Magistratens 5. Afdeling, 12.oktober 2005 Busprioritering på Randersvej		* Byrådsindstilling fra Magistratens 5. Afdeling, 12.oktober 2005 Busprioritering på Randersvej
	* http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-gruppen-tysk-terror-i-danmark-1944-45/		* http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-gruppen-tysk-terror-i-danmark-1944-45/
Linje 67:		Linje 67:
	* Aarhus Stiftstidende 21.oktober 1961: "En bydel voksede op om slagterens hus"		* Aarhus Stiftstidende 21.oktober 1961: "En bydel voksede op om slagterens hus"
	* Aarhus vejvisere		* Aarhus vejvisere
	* Århus Kommunes beretning Magistratens 2.afdeling 1962/63 K 966/46138; 1963/64 K 966/46125; 1964/65 K 966/46152		* Århus Kommunes beretning Magistratens 2. afdeling 1962/63 K 966/46138; 1963/64 K 966/46125; 1964/65 K 966/46152

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Aage Fredslund Andersen" to "Aage Fredslund Andersen (1904-1976)"

2022-04-27T06:58:48Z

Text replacement - "Aage Fredslund Andersen" to "Aage Fredslund Andersen (1904-1976)"

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2022, 08:58
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg\|400px\|thumb\|right\|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]		[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg\|400px\|thumb\|right\|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen (1904-1976)]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
	'''Randersvej''' går fra [[Nordre Ringgade]] gennem [[Skejby]], [[Lisbjerg]], [[Trige]] og [[Spørring]] og over i Landevejen i Favrskov Kommune.		'''Randersvej''' går fra [[Nordre Ringgade]] gennem [[Skejby]], [[Lisbjerg]], [[Trige]] og [[Spørring]] og over i Landevejen i Favrskov Kommune.

Linje 47:		Linje 47:
	Arbejdet med at opbygge skinner, elmaster, køreledninger og perroner gik i gang i efteråret 2015 og forventes afsluttet i 2016.<br>		Arbejdet med at opbygge skinner, elmaster, køreledninger og perroner gik i gang i efteråret 2015 og forventes afsluttet i 2016.<br>

	[[Fil:Rytterfægtningen.jpg\|400px\|thumb\|left\|90-året for rytterfægtningen, der højtideligholdes ved en ceremoni på Randersvej. Stenen ses i venstre side ved flagstangen, og er siden blevet flyttet omkring 25 meter. 1939. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]		[[Fil:Rytterfægtningen.jpg\|400px\|thumb\|left\|90-året for rytterfægtningen, der højtideligholdes ved en ceremoni på Randersvej. Stenen ses i venstre side ved flagstangen, og er siden blevet flyttet omkring 25 meter. 1939. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen (1904-1976)]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
	===Historiske begivenheder i området===		===Historiske begivenheder i området===
	I området mellem Randersvej, [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]] stødte danske og preussiske dragoner sammen under treårskrigens [[Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849\|rytterfægtning]] 31.maj 1849 i forbindelse med General Ryes tilbagetrækning fra Helgenæs. De tyske husarer rykkede frem fra Randersvej, men blev omringet af danske dragoner, anført af ritmester S. C. Barth, og måtte trække sig tilbage ad Randersvej til det besatte Aarhus.<br>		I området mellem Randersvej, [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]] stødte danske og preussiske dragoner sammen under treårskrigens [[Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849\|rytterfægtning]] 31.maj 1849 i forbindelse med General Ryes tilbagetrækning fra Helgenæs. De tyske husarer rykkede frem fra Randersvej, men blev omringet af danske dragoner, anført af ritmester S. C. Barth, og måtte trække sig tilbage ad Randersvej til det besatte Aarhus.<br>

Laura B. med 10. dec. 2021, 07:45

2021-12-10T07:45:52Z

← Ældre version		Versionen fra 10. dec. 2021, 09:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg\|400px\|thumb\|right\|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]		[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg\|400px\|thumb\|right\|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
			'''Randersvej''' går fra [[Nordre Ringgade]] gennem [[Skejby]], [[Lisbjerg]], [[Trige]] og [[Spørring]] og over i Landevejen i Favrskov Kommune.

	Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset ved [[Nordre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.		Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset ved [[Nordre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.
Linje 52:		Linje 53:

	Under 2. verdenskrig blev smedemester [[Carl Bardino\|Carl Frederik Bardino]] i slutningen af december skudt i sit hjem på Randersvej af tre mænd fra "Koldinggruppen", der var en jysk fraktion af den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen", der var etableret med henblik på at skræmme den danske befolkning til at tage afstand fra modstandsbevægelsen.		Under 2. verdenskrig blev smedemester [[Carl Bardino\|Carl Frederik Bardino]] i slutningen af december skudt i sit hjem på Randersvej af tre mænd fra "Koldinggruppen", der var en jysk fraktion af den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen", der var etableret med henblik på at skræmme den danske befolkning til at tage afstand fra modstandsbevægelsen.

			== Randersvej på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Randersvej Randersvej]}}

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Labrc med 12. nov. 2019, 11:23

2019-11-12T11:23:28Z

← Ældre version		Versionen fra 12. nov. 2019, 13:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg\|400px\|thumb\|right\|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]		[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg\|400px\|thumb\|right\|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]

	Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset ved [Nordre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.		Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset ved [[Nordre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.

	===Navneskifte===		===Navneskifte===

SBC med 1. jan. 2018, 18:57

2018-01-01T18:57:16Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jan. 2018, 20:57
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg\|400px\|thumb\|right\|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]		[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg\|400px\|thumb\|right\|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]

	Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset~~, hvor [~~[Nordre ~~Ringgade]] møder [[Vestre~~ Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.		Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset ved [Nordre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.

	===Navneskifte===		===Navneskifte===

Christianbrink med 7. dec. 2017, 10:11

2017-12-07T10:11:07Z

← Ældre version		Versionen fra 7. dec. 2017, 12:11
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg\|400px\|thumb\|right\|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]		[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg\|400px\|thumb\|right\|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]

	Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset, hvor [[Nordre Ringgade]] møder [[~~Søndre~~ Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.		Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset, hvor [[Nordre Ringgade]] møder [[Vestre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.

	===Navneskifte===		===Navneskifte===

Claire W Jensen med 18. maj 2017, 11:18

2017-05-18T11:18:20Z

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2017, 13:18
Linje 19:		Linje 19:

	Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880.<br>		Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880.<br>
	Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. [[Hans Peter Jensen\|H.P. Jensen]], formand for [[Christiansbjerg Grundejerforening]] og viceborgmester 1946-58 flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med [[Aarhus Stiftstidende]] i 1961 fortæller han:<br>		Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. [[Hans Peter Jensen (1886-1975)\|H.P. Jensen]], formand for [[Christiansbjerg Grundejerforening]] og viceborgmester 1946-58 flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med [[Aarhus Stiftstidende]] i 1961 fortæller han:<br>
	[[Fil:Randersvej_86_1961.jpg\|350px\|thumb\|right\|Huset Randersvej 86, hvor slagteren boede. Fotograferet 1961 af [[Ib Rahbek-Clausen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]		[[Fil:Randersvej_86_1961.jpg\|350px\|thumb\|right\|Huset Randersvej 86, hvor slagteren boede. Fotograferet 1961 af [[Ib Rahbek-Clausen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
	"''Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene.''"		"''Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene.''"

Trinesn: /* Kilder og litteratur */

2016-09-28T12:17:44Z

Kilder og litteratur

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2016, 14:17
Linje 55:		Linje 55:
	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
	* Byrådsindstilling fra Magistratens 5. Afdeling, 12.oktober 2005 Busprioritering på Randersvej		* Byrådsindstilling fra Magistratens 5. Afdeling, 12.oktober 2005 Busprioritering på Randersvej
			* http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-gruppen-tysk-terror-i-danmark-1944-45/
	* http://aarhuswiki.dk/wiki/N%C3%B8rreport		* http://aarhuswiki.dk/wiki/N%C3%B8rreport
	* http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=81		* http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=81

Trinesn: /* Historiske begivenheder i området */

2016-09-28T12:16:10Z

Historiske begivenheder i området

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2016, 14:16
Linje 51:		Linje 51:
	Der blev i flere år afholdt store militærparader til minde om begivenheden. I maj 1899 rejste [[Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn]] en mindesten ved Nørrebrogade/Trøjborgvej, og året før blev der plantet en blodbøg ved [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]] Men denne måtte lade livet, da letbanebyggeriet gik i gang.<br><br>		Der blev i flere år afholdt store militærparader til minde om begivenheden. I maj 1899 rejste [[Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn]] en mindesten ved Nørrebrogade/Trøjborgvej, og året før blev der plantet en blodbøg ved [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]] Men denne måtte lade livet, da letbanebyggeriet gik i gang.<br><br>

	Under 2. verdenskrig blev smedemester [[Carl Bardino\|Carl Frederik Bardino]] i slutningen af december skudt i sit hjem af tre mænd fra "Koldinggruppen", der var en jysk fraktion af den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen".		Under 2. verdenskrig blev smedemester [[Carl Bardino\|Carl Frederik Bardino]] i slutningen af december skudt i sit hjem på Randersvej af tre mænd fra "Koldinggruppen", der var en jysk fraktion af den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen", der var etableret med henblik på at skræmme den danske befolkning til at tage afstand fra modstandsbevægelsen.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==