Rømerhus - Versionshistorie

Hemik med 21. nov. 2025, 11:45

2025-11-21T11:45:54Z

SBC: /* Ejerforhold */

2024-04-24T08:40:02Z

Ejerforhold

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2024, 10:40
Linje 18:		Linje 18:

	Ejendommen har været anvendt til city-formål med beklædningsmagasiner, specialvarebutikker og liberale erhverv og har alle dage haft et strøg af mondænitet over sig. Ejendommen indgår i [[Strøget]].		Ejendommen har været anvendt til city-formål med beklædningsmagasiner, specialvarebutikker og liberale erhverv og har alle dage haft et strøg af mondænitet over sig. Ejendommen indgår i [[Strøget]].

			=== Navngivning===
			Rømerhus er benævnt således fra begyndelsen. Der er byrådsjournalsager, der omtaler "Rømerhus" allerede i september 1896 ved navn. Ligeledes omtalt i Aarhus Stiftstidende 10-11-1895 i et referat fra byråd som "Rømerhus" i 1895. Det må formodes, at navnet refererer til astronom og fysiker [[Ole Christensen Rømer\|Ole Rømer]].

	===Ejerforhold===		===Ejerforhold===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:29Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 46:		Linje 46:
	* [[Billardcafeen]]		* [[Billardcafeen]]

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Skt. Clemens Torv]]		* Bygninger og adresser på [[Skt. Clemens Torv]]

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Poul Pedersen" to "Poul Pedersen (1928-2019)"

2023-06-05T05:35:03Z

Text replacement - "Poul Pedersen" to "Poul Pedersen (1928-2019)"

← Ældre version		Versionen fra 5. jun. 2023, 07:35
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Rømershus, Poul Pedersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rømerhus fotograferet af [[Poul Pedersen]] i 1982.]]		[[Fil:Rømershus, Poul Pedersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rømerhus fotograferet af [[Poul Pedersen (1928-2019)]] i 1982.]]

	'''Rømerhus''', også kaldet "Hafniahus", ligger på [[Skt. Clemens Torv 8]] i det centrale Aarhus. Bygningen er en forretningsejendom opført 1895.		'''Rømerhus''', også kaldet "Hafniahus", ligger på [[Skt. Clemens Torv 8]] i det centrale Aarhus. Bygningen er en forretningsejendom opført 1895.

Maja1293 med 9. feb. 2022, 12:19

2022-02-09T12:19:28Z

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2022, 14:19
Linje 57:		Linje 57:
	* ”Aarhus gennem Tiderne", bind 4.		* ”Aarhus gennem Tiderne", bind 4.
	* Århus Stiftstidende, div. årgange, anvendt efter Preben Rasmussens Samling		* Århus Stiftstidende, div. årgange, anvendt efter Preben Rasmussens Samling
			* Ahrens, Christina. Rømerhus: byområdets historie, kunstværket og restaureringen af bygningen. 1. udgave, 1. oplag, 2020. E+N Arkitektur A/S.

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Maja1293 med 22. dec. 2021, 10:30

2021-12-22T10:30:21Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2021, 12:30
Linje 13:		Linje 13:

	===Historicistisk blandingsarkitektur===		===Historicistisk blandingsarkitektur===
	Ejendommen udgør et af fire markante hjørnebyggerier, der blev opført som indramning af [[Skt. Clemens Bro]]. Ejendommen er opført af et konsistorium bestående af fire ~~murermestere~~ Alfred Julius Petersen, Jens Peter Hansen, Jens Henrik Andersen og Rasmus Nielsen. Ejendommen er i kommuneatlasset angivet som byens første karrébebyggelse. Arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] formodes at have medvirket.		Ejendommen udgør et af fire markante hjørnebyggerier, der blev opført som indramning af [[Skt. Clemens Bro]]. Ejendommen er opført af et konsistorium bestående af fire murermestre [[Alfred Julius Petersen]], [[Jens Peter Hansen]], [[Jens Henrik Andersen]] og [[Rasmus Nielsen]]. Ejendommen er i kommuneatlasset angivet som byens første karrébebyggelse. Arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] formodes at have medvirket.

	Bygningen er placeret på et vanskeligt terræn med store højdespring og rummer således seks etager mod [[Åboulevarden]] 9 og fire etager mod Skt. Clemens Torv. Ejendommens historicistiske blandingsarkitektur består blandt andet af et midterparti med kuppel, der formodes at være inspireret af [[Magasin du Nord\|Magasin du Nords]] bygning i København.		Bygningen er placeret på et vanskeligt terræn med store højdespring og rummer således seks etager mod [[Åboulevarden]] 9 og fire etager mod Skt. Clemens Torv. Ejendommens historicistiske blandingsarkitektur består blandt andet af et midterparti med kuppel, der formodes at være inspireret af [[Magasin du Nord\|Magasin du Nords]] bygning i København.
Linje 20:		Linje 20:

	===Ejerforhold===		===Ejerforhold===
	Historien bag opførelsen af Rømerhus var ikke uden problemer. Der herskede i nogle år tvivl om ejerskab og købsret. Aarhus Kommune startede et projekt med cigarhandler Petersen, der ville købe grunden af kommunen. Petersen fik lavet tegninger/skitser til en bygning af arkitekt S. F. Kühnel i 1891. Det viste sig dog i 1894, at Hotel Skandinavien (grunden lige ved siden af) havde købsret. Den nye ejer af hotellet, Georg Jørgensen, valgte at købe grunden og i samme skub sælge den videre til et konsortium bestående af fire murermestre, nemlig Alfred Julius Petersen (også omtalt som A. I. Petersen), Jens Peter Hansen, Jens Henrik Andersen og Rasmus Nielsen til 50.000 kr. Det blev en god forretning for hotelejer Jørgensen, da han købte grunden af Aarhus Kommune for 28.000 kr. Pga. forvirringen omkring købsretten, så skulle handlen lige forbi Aarhus Byråd. Efter flere forhandlinger og brevudvekslinger med Aarhus Byråd accepterede de købsretten, og handlen gik igennem.		Historien bag opførelsen af Rømerhus var ikke uden problemer. Der herskede i nogle år tvivl om ejerskab og købsret. Aarhus Kommune startede et projekt med cigarhandler Petersen, der ville købe grunden af kommunen. Petersen fik lavet tegninger/skitser til en bygning af arkitekt S. F. Kühnel i 1891. Det viste sig dog i 1894, at Hotel Skandinavien (grunden lige ved siden af) havde købsret. Den nye ejer af hotellet, [[Georg Jørgensen]], valgte at købe grunden og i samme skub sælge den videre til et konsortium bestående af fire murermestre, nemlig Alfred Julius Petersen (også omtalt som A. I. Petersen), Jens Peter Hansen, Jens Henrik Andersen og Rasmus Nielsen til 50.000 kr. Det blev en god forretning for hotelejer Jørgensen, da han købte grunden af Aarhus Kommune for 28.000 kr. Pga. forvirringen omkring købsretten, så skulle handlen lige forbi Aarhus Byråd. Efter flere forhandlinger og brevudvekslinger med Aarhus Byråd accepterede de købsretten, og handlen gik igennem.

	De nye ejere kunne nu opføre en bygning. De overvejede at opføre en Varietebygning, der skulle kobles sammen med hotellet. Det mødte stor modstand fra folk, der havde forretning og boede i gaden, der gik mellem Hotel Skandinavien og Rømerhus, og derfor ændrede planerne sig nok. Efter flere overvejelser valgte de at gå med den hidtidige idé og tegning af S. F. Kühnel eller i hvert fald noget, der lignede meget. Dette hersker der meget tvivl om. Bygningen ligner meget S. F. Kühnels tegning, som han lavede til cigarhandler Petersen, men hvor meget som er ændret. Dette vides ikke, og derfor kan man ikke være helt sikker på, hvor stor en rolle S. F. Kühnel har spillet i projektet.		De nye ejere kunne nu opføre en bygning. De overvejede at opføre en Varietebygning, der skulle kobles sammen med hotellet. Det mødte stor modstand fra folk, der havde forretning og boede i gaden, der gik mellem Hotel Skandinavien og Rømerhus, og derfor ændrede planerne sig nok. Efter flere overvejelser valgte de at gå med den hidtidige idé og tegning af S. F. Kühnel eller i hvert fald noget, der lignede meget. Dette hersker der meget tvivl om. Bygningen ligner meget S. F. Kühnels tegning, som han lavede til cigarhandler Petersen, men hvor meget som er ændret. Dette vides ikke, og derfor kan man ikke være helt sikker på, hvor stor en rolle S. F. Kühnel har spillet i projektet.

Maja1293 med 22. dec. 2021, 10:17

2021-12-22T10:17:34Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2021, 12:17
Linje 13:		Linje 13:

	===Historicistisk blandingsarkitektur===		===Historicistisk blandingsarkitektur===
	Ejendommen udgør et af fire markante hjørnebyggerier, der blev opført som indramning af [[Skt. Clemens Bro]]. Ejendommen er opført af ~~murermester A.I.~~ Petersen og i kommuneatlasset angivet som byens første karrébebyggelse. Arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] formodes at have medvirket.		Ejendommen udgør et af fire markante hjørnebyggerier, der blev opført som indramning af [[Skt. Clemens Bro]]. Ejendommen er opført af et konsistorium bestående af fire murermestere Alfred Julius Petersen, Jens Peter Hansen, Jens Henrik Andersen og Rasmus Nielsen. Ejendommen er i kommuneatlasset angivet som byens første karrébebyggelse. Arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] formodes at have medvirket.

	Bygningen er placeret på et vanskeligt terræn med store højdespring og rummer således seks etager mod [[Åboulevarden]] 9 og fire etager mod Skt. Clemens Torv. Ejendommens historicistiske blandingsarkitektur består blandt andet af et midterparti med kuppel, der formodes at være inspireret af [[Magasin du Nord\|Magasin du Nords]] bygning i København.		Bygningen er placeret på et vanskeligt terræn med store højdespring og rummer således seks etager mod [[Åboulevarden]] 9 og fire etager mod Skt. Clemens Torv. Ejendommens historicistiske blandingsarkitektur består blandt andet af et midterparti med kuppel, der formodes at være inspireret af [[Magasin du Nord\|Magasin du Nords]] bygning i København.
Linje 20:		Linje 20:

	===Ejerforhold===		===Ejerforhold===
	~~Ejerforholdene ved~~ opførelsen er ikke ~~undersøgt, men ved bygningens indvielse kunne [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] indrette~~ et ~~forretningslokale~~ med ~~manufakturhandel~~ i ~~stueetagen ud mod Clemens Bro~~. ~~Virksomheden var blevet grundlagt~~ i ~~Horsens~~ i ~~1860 med tugthusfanger fra Horsens Straffeanstalt~~ som ~~arbejdskraft bag den største del~~ af ~~fabrikationen~~. ~~Forretningen i Rømerhus var den første filial udenfor Horsens~~.		Historien bag opførelsen af Rømerhus var ikke uden problemer. Der herskede i nogle år tvivl om ejerskab og købsret. Aarhus Kommune startede et projekt med cigarhandler Petersen, der ville købe grunden af kommunen. Petersen fik lavet tegninger/skitser til en bygning af arkitekt S. F. Kühnel i 1891. Det viste sig dog i 1894, at Hotel Skandinavien (grunden lige ved siden af) havde købsret. Den nye ejer af hotellet, Georg Jørgensen, valgte at købe grunden og i samme skub sælge den videre til et konsortium bestående af fire murermestre, nemlig Alfred Julius Petersen (også omtalt som A. I. Petersen), Jens Peter Hansen, Jens Henrik Andersen og Rasmus Nielsen til 50.000 kr. Det blev en god forretning for hotelejer Jørgensen, da han købte grunden af Aarhus Kommune for 28.000 kr. Pga. forvirringen omkring købsretten, så skulle handlen lige forbi Aarhus Byråd. Efter flere forhandlinger og brevudvekslinger med Aarhus Byråd accepterede de købsretten, og handlen gik igennem.

	Københavneren Johannes Neye benyttede også Rømerhus' indvielse til at åbne en filial af sin læder- og galanterivarekæde [[Neye]] på hjørnet af [[Skt. Clemens Stræde]] og Sct. Clemens Torv. NEYE er i dag Strøgets næstældste butik - kun overgået af [[Buus]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Sønder Allé]].		De nye ejere kunne nu opføre en bygning. De overvejede at opføre en Varietebygning, der skulle kobles sammen med hotellet. Det mødte stor modstand fra folk, der havde forretning og boede i gaden, der gik mellem Hotel Skandinavien og Rømerhus, og derfor ændrede planerne sig nok. Efter flere overvejelser valgte de at gå med den hidtidige idé og tegning af S. F. Kühnel eller i hvert fald noget, der lignede meget. Dette hersker der meget tvivl om. Bygningen ligner meget S. F. Kühnels tegning, som han lavede til cigarhandler Petersen, men hvor meget som er ændret. Dette vides ikke, og derfor kan man ikke være helt sikker på, hvor stor en rolle S. F. Kühnel har spillet i projektet.

			Ved bygningens indvielse kunne [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] indrette et forretningslokale med manufakturhandel i stueetagen ud mod Clemens Bro. Virksomheden var blevet grundlagt i Horsens i 1860 med tugthusfanger fra Horsens Straffeanstalt som arbejdskraft bag den største del af fabrikationen. Forretningen i Rømerhus var den første filial udenfor Horsens. Københavneren Johannes Neye benyttede også Rømerhus' indvielse til at åbne en filial af sin læder- og galanterivarekæde [[Neye]] på hjørnet af [[Skt. Clemens Stræde]] og Sct. Clemens Torv. NEYE er i dag Strøgets næstældste butik - kun overgået af [[Buus]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Sønder Allé]].

	31.12.1917 kunne [[Århus Stiftstidende]] meddele, at ejendommen blev overtaget af [[Jyllandsbanken]] pr. 15.1.1918 – ''”hvorefter man straks gaar i Gang med at indrette Lokalerne paa 1. Sal"''.		31.12.1917 kunne [[Århus Stiftstidende]] meddele, at ejendommen blev overtaget af [[Jyllandsbanken]] pr. 15.1.1918 – ''”hvorefter man straks gaar i Gang med at indrette Lokalerne paa 1. Sal"''.

MiaGulvadJørgensen med 14. maj 2021, 08:21

2021-05-14T08:21:29Z

← Ældre version		Versionen fra 14. maj 2021, 10:21
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Rømershus, Poul Pedersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rømerhus fotograferet af [[Poul Pedersen]] i 1982.]]		[[Fil:Rømershus, Poul Pedersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rømerhus fotograferet af [[Poul Pedersen]] i 1982.]]

	'''Rømerhus''', også kaldet "Hafniahus" ligger på [[Skt. Clemens Torv 8]] i det centrale Aarhus. Bygningen er en forretningsejendom opført 1895.		'''Rømerhus''', også kaldet "Hafniahus", ligger på [[Skt. Clemens Torv 8]] i det centrale Aarhus. Bygningen er en forretningsejendom opført 1895.

	===Historicistisk blandingsarkitektur===		===Historicistisk blandingsarkitektur===

MiaGulvadJørgensen med 14. maj 2021, 08:21

2021-05-14T08:21:06Z

← Ældre version		Versionen fra 14. maj 2021, 10:21
Linje 55:		Linje 55:
	* ”Aarhus gennem Tiderne", bind 4.		* ”Aarhus gennem Tiderne", bind 4.
	* Århus Stiftstidende, div. årgange, anvendt efter Preben Rasmussens Samling		* Århus Stiftstidende, div. årgange, anvendt efter Preben Rasmussens Samling

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori:Arkitektur]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156315 longitude=10.208691>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208691, 56.156315] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

MiaGulvadJørgensen med 14. maj 2021, 08:20

2021-05-14T08:20:12Z

← Ældre version		Versionen fra 14. maj 2021, 10:20
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil~~:~~Rømershus~~, ~~Poul Pedersen~~.~~jpg~~\|~~300px~~\|~~thumb~~\|~~left~~\|~~Rømerhus fotograferet af [[Poul Pedersen]] i 1982~~.]]		<div class="tright">{{#display_map:
			56.15629169020645,10.208641290685357~[[Rømerhus]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.15629169020645,10.208641290685357
			\|align=right
			}}</div>

	'''Rømerhus''' (Hafniahus~~), (~~[[~~Sct~~. Clemens Torv]] ~~8). Forretningsejendom opført 1895~~ i det centrale Aarhus.		[[Fil:Rømershus, Poul Pedersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rømerhus fotograferet af [[Poul Pedersen]] i 1982.]]

			'''Rømerhus''', også kaldet "Hafniahus" ligger på [[Skt. Clemens Torv 8]] i det centrale Aarhus. Bygningen er en forretningsejendom opført 1895.

	===Historicistisk blandingsarkitektur===		===Historicistisk blandingsarkitektur===
	Ejendommen udgør et af fire markante hjørnebyggerier, der blev opført som indramning af [[Skt. Clemens Bro]]. Ejendommen er opført af murermester A.I. Petersen og i kommuneatlasset angivet som byens første karrébebyggelse. Arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] formodes at have medvirket.		Ejendommen udgør et af fire markante hjørnebyggerier, der blev opført som indramning af [[Skt. Clemens Bro]]. Ejendommen er opført af murermester A.I. Petersen og i kommuneatlasset angivet som byens første karrébebyggelse. Arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] formodes at have medvirket.

	Bygningen er placeret på et vanskeligt terræn med store højdespring og rummer således seks etager mod [[Åboulevarden]] 9 og fire etager mod Skt. Clemens Torv. Ejendommens historicistiske blandingsarkitektur består ~~bl.a.~~ af et midterparti med kuppel, der formodes at være inspireret af [[Magasin du Nord]]s bygning i København.		Bygningen er placeret på et vanskeligt terræn med store højdespring og rummer således seks etager mod [[Åboulevarden]] 9 og fire etager mod Skt. Clemens Torv. Ejendommens historicistiske blandingsarkitektur består blandt andet af et midterparti med kuppel, der formodes at være inspireret af [[Magasin du Nord\|Magasin du Nords]] bygning i København.

	Ejendommen har været anvendt til city-formål med beklædningsmagasiner, specialvarebutikker og liberale erhverv og har alle dage haft et strøg af mondænitet over sig. Ejendommen indgår i [[Strøget]].		Ejendommen har været anvendt til city-formål med beklædningsmagasiner, specialvarebutikker og liberale erhverv og har alle dage haft et strøg af mondænitet over sig. Ejendommen indgår i [[Strøget]].
Linje 25:		Linje 34:

	===Udvalgte butikker og virksomheder i ejendommen===		===Udvalgte butikker og virksomheder i ejendommen===

	* [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] 1896-1925		* [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] 1896-1925
	* [[Neye]] 1896-2014		* [[Neye]] 1896-2014
Linje 36:		Linje 44:
	* [[Billardcafeen]]		* [[Billardcafeen]]

	==~~Kilder~~==		== Se også ==
			* Bygninger og adresser på [[Skt. Clemens Torv]]

			== Rømerhus på Aarhusarkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122825 Rømerhus]}}

			== Litteratur og kilder ==
	* Århus Stiftstidende, div. årgange, anvendt efter [[Sejrs Sedler]]		* Århus Stiftstidende, div. årgange, anvendt efter [[Sejrs Sedler]]
	* ”Butik i Aarhus” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981		* ”Butik i Aarhus” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2025, 13:45
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Rømershus, Poul Pedersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rømerhus ~~fotograferet af~~ [[Poul Pedersen (1928-2019)]] ~~i 1982~~.]]		[[Fil:Rømershus, Poul Pedersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rømerhus, 1982. Foto: [[Poul Pedersen (1928-2019)\|Poul Pedersen]].]]

	'''Rømerhus''', også kaldet "Hafniahus", ligger på [[Skt. Clemens Torv 8]] i det centrale Aarhus. Bygningen er en forretningsejendom opført 1895.		'''Rømerhus''' - også kaldet Hafniahus - ligger på [[Skt. Clemens Torv 8]] i det centrale Aarhus. Bygningen er en forretningsejendom opført 1895.

	===Historicistisk blandingsarkitektur===		===Historicistisk blandingsarkitektur===
Linje 20:		Linje 20:

	=== Navngivning===		=== Navngivning===
	Rømerhus er benævnt således fra begyndelsen. Der er byrådsjournalsager, der omtaler "Rømerhus" allerede i september 1896 ved navn. Ligeledes omtalt i Aarhus Stiftstidende 10~~-11-~~1895 i et referat fra byråd som "Rømerhus" i 1895. Det må formodes, at navnet refererer til astronom og fysiker [[Ole Christensen Rømer\|Ole Rømer]].		Rømerhus er benævnt således fra begyndelsen. Der er byrådsjournalsager, der omtaler Rømerhus allerede i september 1896 ved navn. Ligeledes omtalt i Aarhus Stiftstidende den 10. november 1895 i et referat fra byråd som Rømerhus i 1895. Det må formodes, at navnet refererer til astronom og fysiker [[Ole Christensen Rømer\|Ole Rømer]].

	===Ejerforhold===		===Ejerforhold===
	Historien bag opførelsen af Rømerhus var ikke uden problemer. Der herskede i nogle år tvivl om ejerskab og købsret. Aarhus Kommune startede et projekt med cigarhandler Petersen, der ville købe grunden af kommunen. Petersen fik lavet tegninger/skitser til en bygning af arkitekt S. F. Kühnel i 1891. Det viste sig dog i 1894, at Hotel Skandinavien (grunden lige ved siden af) havde købsret. Den nye ejer af hotellet, [[Georg Jørgensen]], valgte at købe grunden og i samme skub sælge den videre til et konsortium bestående af fire murermestre, nemlig Alfred Julius Petersen (også omtalt som A. I. Petersen), Jens Peter Hansen, Jens Henrik Andersen og Rasmus Nielsen til 50.000 kr. Det blev en god forretning for hotelejer Jørgensen, da han købte grunden af Aarhus Kommune for 28.000 kr. Pga. forvirringen omkring købsretten~~, så~~ skulle handlen lige forbi Aarhus Byråd. Efter flere forhandlinger og brevudvekslinger med Aarhus Byråd accepterede de købsretten, og handlen gik igennem.		Historien bag opførelsen af Rømerhus var ikke uden problemer. Der herskede i nogle år tvivl om ejerskab og købsret. Aarhus Kommune startede et projekt med cigarhandler Petersen, der ville købe grunden af kommunen. Petersen fik lavet tegninger/skitser til en bygning af arkitekt S.F. Kühnel i 1891. Det viste sig dog i 1894, at Hotel Skandinavien (grunden lige ved siden af) havde købsret. Den nye ejer af hotellet, [[Georg Jørgensen]], valgte at købe grunden og i samme skub sælge den videre til et konsortium bestående af fire murermestre, nemlig Alfred Julius Petersen (også omtalt som A.I. Petersen), Jens Peter Hansen, Jens Henrik Andersen og Rasmus Nielsen til 50.000 kr. Det blev en god forretning for hotelejer Jørgensen, da han købte grunden af [[Aarhus Kommune]] for 28.000 kr. Pga. forvirringen omkring købsretten skulle handlen lige forbi [[Aarhus Byråd]]. Efter flere forhandlinger og brevudvekslinger med Aarhus Byråd accepterede de købsretten, og handlen gik igennem.

	De nye ejere kunne nu opføre en bygning. De overvejede at opføre en ~~Varietebygning~~, der skulle kobles sammen med hotellet. Det mødte stor modstand fra folk, der havde forretning og boede i gaden, der gik mellem Hotel Skandinavien og Rømerhus, og derfor ændrede planerne sig nok. Efter flere overvejelser valgte de at gå med den hidtidige idé og tegning af S. F. Kühnel eller i hvert fald noget, der lignede meget. Dette hersker der meget tvivl om. Bygningen ligner meget S. F. Kühnels tegning, som han lavede til cigarhandler Petersen, men hvor meget som er ændret. Dette vides ikke, og derfor kan man ikke være helt sikker på, hvor stor en rolle ~~S. F.~~ Kühnel har spillet i projektet.		De nye ejere kunne nu opføre en bygning. De overvejede at opføre en varietebygning, der skulle kobles sammen med hotellet. Det mødte stor modstand fra folk, der havde forretning og boede i gaden, der gik mellem Hotel Skandinavien og Rømerhus, og derfor ændrede planerne sig nok. Efter flere overvejelser valgte de at gå med den hidtidige idé og tegning af S.F. Kühnel eller i hvert fald noget, der lignede meget. Dette hersker der meget tvivl om. Bygningen ligner meget S.F. Kühnels tegning, som han lavede til cigarhandler Petersen, men hvor meget som er ændret. Dette vides ikke, og derfor kan man ikke være helt sikker på, hvor stor en rolle Kühnel har spillet i projektet.

	Ved bygningens indvielse kunne [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] indrette et forretningslokale med manufakturhandel i stueetagen ud mod Clemens Bro. Virksomheden var blevet grundlagt i Horsens i 1860 med tugthusfanger fra Horsens Straffeanstalt som arbejdskraft bag den største del af fabrikationen. Forretningen i Rømerhus var den første filial udenfor Horsens. Københavneren Johannes Neye benyttede også Rømerhus' indvielse til at åbne en filial af sin læder- og galanterivarekæde [[Neye]] på hjørnet af [[Skt. Clemens Stræde]] og Sct. Clemens Torv. NEYE er i dag Strøgets næstældste butik - kun overgået af [[Buus]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Sønder Allé]].		Ved bygningens indvielse kunne [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] indrette et forretningslokale med manufakturhandel i stueetagen ud mod Clemens Bro. Virksomheden var blevet grundlagt i Horsens i 1860 med tugthusfanger fra Horsens Straffeanstalt som arbejdskraft bag den største del af fabrikationen. Forretningen i Rømerhus var den første filial udenfor Horsens. Københavneren Johannes Neye benyttede også Rømerhus' indvielse til at åbne en filial af sin læder- og galanterivarekæde [[Neye]] på hjørnet af [[Skt. Clemens Stræde]] og Sct. Clemens Torv. NEYE er i dag Strøgets næstældste butik - kun overgået af [[Buus]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Sønder Allé]].

	31.12.1917 kunne [[Århus Stiftstidende]] meddele, at ejendommen blev overtaget af [[Jyllandsbanken]] pr. 15.1.1918 – ''”hvorefter man straks gaar i Gang med at indrette Lokalerne paa 1. Sal"''.		31.12.1917 kunne [[Århus Stiftstidende]] meddele, at ejendommen blev overtaget af [[Jyllandsbanken]] pr. 15. januar 1918 – ''”hvorefter man straks gaar i Gang med at indrette Lokalerne paa 1. Sal"''.
	Jyllandsbanken blev grundlagt i 1918 for at drage den kundekreds til sig, der dels bestod af de kunder, der havde forladt [[Andelsbanken]] efter, at denne bank havde slået sig ned med hovedsæde i København, dels af de Aarhusborgere, der aldrig havde taget Andelsbanken til sig.		Jyllandsbanken blev grundlagt i 1918 for at drage den kundekreds til sig, der dels bestod af de kunder, der havde forladt [[Andelsbanken]], efter at denne bank havde slået sig ned med hovedsæde i København, og dels af de Aarhusborgere, der aldrig havde taget Andelsbanken til sig.

	Jyllandsbanken holdt kun i et årti og i 1926 blev ejendommen overtaget af forsikringsselskabet [[Hafnia\|Hånd-i-Hånd]] for 625.000 kr. og omdøbt til Hafniahus. I 1984 flyttede Hafnia desuden ind i [[Regina-komplekset]], som de også gav navnet Hafniahus. Denne navneforvirring gjorde Stiftstidende opmærksom på, og Rømerhus fik sit gamle navn tilbage.		Jyllandsbanken holdt kun i et årti, og i 1926 blev ejendommen overtaget af forsikringsselskabet [[Hafnia\|Hånd-i-Hånd]] for 625.000 kr. og omdøbt til Hafniahus. I 1984 flyttede Hafnia desuden ind i [[Regina-komplekset]], som de også gav navnet Hafniahus. Denne navneforvirring gjorde Stiftstidende opmærksom på, og Rømerhus fik sit gamle navn tilbage.

	Under 'Hafniahus'-æraen holdt [[Fonnesbech, Damernes Magasin]] til i Crome & Goldschmidts tidligere forretningslokaler. Fonnesbech blev efterfulgt af [[K. Madsens Trikotage]]. Da denne i 1974 blev efterfulgt af [[Clemens Papir]] var det slut med 78 års tøjhandel i forretningslokalerne.		Under Hafniahus-æraen holdt [[Fonnesbech, Damernes Magasin]] til i Crome & Goldschmidts tidligere forretningslokaler. Fonnesbech blev efterfulgt af [[K. Madsens Trikotage]]. Da denne i 1974 blev efterfulgt af [[Clemens Papir]] var det slut med 78 års tøjhandel i forretningslokalerne.

	I 2011 erhvervede [[Bestseller-koncernen]] ejendommen. Arkitekterne fra E+N Arkitektur A/S (tidligere Exners Tegnestue A/S) har fået til opgave at føre bygningen tilbage til dets historiske udseende. Firmaet vil blandt andet ~~vil~~ føre taget tilbage til dets oprindelige form, sætte et tårn tilbage på toppen og fjerne kvistene.		I 2011 erhvervede [[Bestseller-koncernen]] ejendommen. Arkitekterne fra E+N Arkitektur A/S (tidligere Exners Tegnestue A/S) har fået til opgave at føre bygningen tilbage til dets historiske udseende. Firmaet vil blandt andet føre taget tilbage til dets oprindelige form, sætte et tårn tilbage på toppen samt fjerne kvistene.

	===Udvalgte butikker og virksomheder i ejendommen===		===Udvalgte butikker og virksomheder i ejendommen===