Røde Mølle - Versionshistorie

Hemik med 21. nov. 2025, 09:56

2025-11-21T09:56:49Z

Phillip Stadsarkivet med 26. maj 2023, 12:54

2023-05-26T12:54:59Z

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2023, 14:54
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Roede Moelle H07892 019 Sylvest Jensen DKB.jpg\|350px\|thumb\|right\|Røde Mølle set fra nord. 1956. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Roede Moelle H07892 019 Sylvest Jensen DKB.jpg\|350px\|thumb\|right\|Røde Mølle set fra nord. 1956. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
			[[Fil:Roede Moelle 1964 b775100 CD0177 061637 Boerge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hovedbygningen på Røde Mølle. 1964. Foto: Børge Venge]]
	'''Røde Mølle''' er en tidl. mølle og gård ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus. Gården er beliggende på adressen Søftenvej 11.		'''Røde Mølle''' er en tidl. mølle og gård ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus. Gården er beliggende på adressen Søftenvej 11.

Phillip Stadsarkivet med 25. apr. 2023, 10:02

2023-04-25T10:02:43Z

← Ældre version		Versionen fra 25. apr. 2023, 12:02
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Roede Moelle H07892 019 Sylvest Jensen DKB.jpg\|350px\|thumb\|right\|Røde Mølle set fra nord. 1956. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Roede Moelle H07892 019 Sylvest Jensen DKB.jpg\|350px\|thumb\|right\|Røde Mølle set fra nord. 1956. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	'''Røde Mølle''' er en tidl. mølle og gård ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus.		'''Røde Mølle''' er en tidl. mølle og gård ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus. Gården er beliggende på adressen Søftenvej 11.

	=== Røde Mølles tidlige historie ===		=== Røde Mølles tidlige historie ===

Phillip Stadsarkivet med 25. apr. 2023, 10:01

2023-04-25T10:01:31Z

← Ældre version		Versionen fra 25. apr. 2023, 12:01
Linje 12:		Linje 12:
	=== Røde Mølles tidlige historie ===		=== Røde Mølles tidlige historie ===

	Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Var man fæstemøller skulle der betales en afgift til ejeren af møllen kaldt mølleskyld. I 1636 fik Peder Hansen afkortning i sin mølleskyld fordi dammen var brudt ud ved en hastig vandflod langfredag samme år (~~1935~~), så han ikke kunne male fra da og til julen året efter.		Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Var man fæstemøller skulle der betales en afgift til ejeren af møllen kaldt mølleskyld. I 1636 fik Peder Hansen afkortning i sin mølleskyld fordi dammen var brudt ud ved en hastig vandflod langfredag samme år (1635), så han ikke kunne male fra da og til julen året efter.

	Røde Mølle og den nærliggende [[Graa Mølle]] tilhørte 1664 og 1683 [[Christen Skeel]] fra [[Gl. Estrup]]. Røde Mølle, der var den vestligste, og fik vandet først af de to møller, havde i 1664 den største mølleskyld. 30 tdr. mel eller 15 tdr. hartkorn. Dette blev senere nedsat til 5 tdr. 2 skp. 2 fdk.		Røde Mølle og den nærliggende [[Graa Mølle]] tilhørte 1664 og 1683 [[Christen Skeel]] fra [[Gl. Estrup]]. Røde Mølle, der var den vestligste, og fik vandet først af de to møller, havde i 1664 den største mølleskyld. 30 tdr. mel eller 15 tdr. hartkorn. Dette blev senere nedsat til 5 tdr. 2 skp. 2 fdk.

Phillip Stadsarkivet med 14. apr. 2023, 08:29

2023-04-14T08:29:15Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2023, 10:29
Linje 10:		Linje 10:
	'''Røde Mølle''' er en tidl. mølle og gård ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus.		'''Røde Mølle''' er en tidl. mølle og gård ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus.

	Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Røde Mølle og den nærliggende [[Graa Mølle]] tilhørte 1664 og 1683 [[Christen Skeel]]		=== Røde Mølles tidlige historie ===
	fra [[Gl. Estrup]]. Røde Mølle, der var den vestligste, og fik vandet først af de to møller, havde i 1664 den største mølleskyld. 30 tdr. mel eller 15 tdr. hartkorn. Dette blev senere nedsat til 5 tdr. 2 skp. 2 fdk.
			Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Var man fæstemøller skulle der betales en afgift til ejeren af møllen kaldt mølleskyld. I 1636 fik Peder Hansen afkortning i sin mølleskyld fordi dammen var brudt ud ved en hastig vandflod langfredag samme år (1935), så han ikke kunne male fra da og til julen året efter.

			Røde Mølle og den nærliggende [[Graa Mølle]] tilhørte 1664 og 1683 [[Christen Skeel]] fra [[Gl. Estrup]]. Røde Mølle, der var den vestligste, og fik vandet først af de to møller, havde i 1664 den største mølleskyld. 30 tdr. mel eller 15 tdr. hartkorn. Dette blev senere nedsat til 5 tdr. 2 skp. 2 fdk.

			Fæstere ved Røde Mølle var i 1664 og 1669 Rasmus Jensen, og i 1680 og 1688 Peder Rasmussen. I 1762 havde Jesper Enevoldsen et fæsteforhold til Røde Mølle.

			=== Røde Mølles nyere historie ===

	Den nuværende hovedbygning blev opført i 1875 af Chr. Møller og hustru K. Møller.		Den nuværende hovedbygning blev opført i 1875 af Chr. Møller og hustru K. Møller.
Linje 27:		Linje 34:
	* Aarhus Ejendomsarkiv. Søftenvej 11. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/		* Aarhus Ejendomsarkiv. Søftenvej 11. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/
	* Århus Stifts Årbøger 1934, Årg. 27, s. 85-103. Lisbjærg Sogn i Fortiden af Henrik Larsen.		* Århus Stifts Årbøger 1934, Årg. 27, s. 85-103. Lisbjærg Sogn i Fortiden af Henrik Larsen.
			* Århus Stifts Årbøger 1949, Årg. 42, s. 89-99. Vandmøller i Aarhus og Skanderborg Amter af Chr. Heilskov.
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Phillip Stadsarkivet med 13. apr. 2023, 12:30

2023-04-13T12:30:58Z

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2023, 14:30
Linje 11:		Linje 11:

	Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Røde Mølle og den nærliggende [[Graa Mølle]] tilhørte 1664 og 1683 [[Christen Skeel]]		Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Røde Mølle og den nærliggende [[Graa Mølle]] tilhørte 1664 og 1683 [[Christen Skeel]]
	fra [[Gl. Estrup]]. Røde Mølle, der var den vestligste, og fik vandet først, havde i 1664 den største mølleskyld. 30 tdr. mel eller 15 tdr. hartkorn. Dette blev senere nedsat til 5 tdr. 2 skp. 2 fdk.		fra [[Gl. Estrup]]. Røde Mølle, der var den vestligste, og fik vandet først af de to møller, havde i 1664 den største mølleskyld. 30 tdr. mel eller 15 tdr. hartkorn. Dette blev senere nedsat til 5 tdr. 2 skp. 2 fdk.

	Den nuværende hovedbygning blev opført i 1875 af Chr. Møller og hustru K. Møller.		Den nuværende hovedbygning blev opført i 1875 af Chr. Møller og hustru K. Møller.

Phillip Stadsarkivet med 13. apr. 2023, 11:25

2023-04-13T11:25:04Z

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2023, 13:25
Linje 26:		Linje 26:
	* Trap Danmark. Fjerde Udgave. VII. Bind . Aarhus Amt. Vejle Amt. København 1926. G.E.C. Gads Forlag.		* Trap Danmark. Fjerde Udgave. VII. Bind . Aarhus Amt. Vejle Amt. København 1926. G.E.C. Gads Forlag.
	* Aarhus Ejendomsarkiv. Søftenvej 11. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/		* Aarhus Ejendomsarkiv. Søftenvej 11. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/
			* Århus Stifts Årbøger 1934, Årg. 27, s. 85-103. Lisbjærg Sogn i Fortiden af Henrik Larsen.
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Phillip Stadsarkivet med 13. apr. 2023, 11:14

2023-04-13T11:14:18Z

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2023, 13:14
Linje 10:		Linje 10:
	'''Røde Mølle''' er en tidl. mølle og gård ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus.		'''Røde Mølle''' er en tidl. mølle og gård ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus.

	Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1875 af Chr. Møller og hustru K. Møller.		Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Røde Mølle og den nærliggende [[Graa Mølle]] tilhørte 1664 og 1683 [[Christen Skeel]]
			fra [[Gl. Estrup]]. Røde Mølle, der var den vestligste, og fik vandet først, havde i 1664 den største mølleskyld. 30 tdr. mel eller 15 tdr. hartkorn. Dette blev senere nedsat til 5 tdr. 2 skp. 2 fdk.

			Den nuværende hovedbygning blev opført i 1875 af Chr. Møller og hustru K. Møller.

	Fra 1973 blev en ladebygning opført i 1911 på Røde Mølle udlejet for en 10-årig periode til Th. Christensen fra Risskov, der benyttede værkstedet til jernvarefabrik. Laden indrettedes således, at 2/3 af arealet anvendtes til fabrikation af trådvarer (kurve o.lign.), medens restarealet benyttedes uændret som lager. Virksomheden ved navn "Århus ny Jernvarefabrik" beskæftigede 3-4 mand.		Fra 1973 blev en ladebygning opført i 1911 på Røde Mølle udlejet for en 10-årig periode til Th. Christensen fra Risskov, der benyttede værkstedet til jernvarefabrik. Laden indrettedes således, at 2/3 af arealet anvendtes til fabrikation af trådvarer (kurve o.lign.), medens restarealet benyttedes uændret som lager. Virksomheden ved navn "Århus ny Jernvarefabrik" beskæftigede 3-4 mand.

Phillip Stadsarkivet: Oprettelse af Wiki artikel.

2023-04-12T13:51:57Z

Oprettelse af Wiki artikel.

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.20944527915388, 10.166829817388289~Røde Mølle;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.20944527915388, 10.166829817388289
|align=right
}}</div>
[[Fil:Roede Moelle H07892 019 Sylvest Jensen DKB.jpg|350px|thumb|right|Røde Mølle set fra nord. 1956. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
'''Røde Mølle''' er en tidl. mølle og gård ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus.

Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1875 af Chr. Møller og hustru K. Møller.

Fra 1973 blev en ladebygning opført i 1911 på Røde Mølle udlejet for en 10-årig periode til Th. Christensen fra Risskov, der benyttede værkstedet til jernvarefabrik. Laden indrettedes således, at 2/3 af arealet anvendtes til fabrikation af trådvarer (kurve o.lign.), medens restarealet benyttedes uændret som lager. Virksomheden ved navn "Århus ny Jernvarefabrik" beskæftigede 3-4 mand.

=== Se også ===
* [[Møller i Aarhus Kommune]]

== Røde Mølle på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=157803}}

== Litteratur og kilder ==
* Trap Danmark. Fjerde Udgave. VII. Bind . Aarhus Amt. Vejle Amt. København 1926. G.E.C. Gads Forlag.
* Aarhus Ejendomsarkiv. Søftenvej 11. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2025, 11:56
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Roede Moelle H07892 019 Sylvest Jensen DKB.jpg\|350px\|thumb\|right\|Røde Mølle set fra nord. 1956. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Roede Moelle H07892 019 Sylvest Jensen DKB.jpg\|350px\|thumb\|right\|Røde Mølle set fra nord, 1956. <br>Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	[[Fil:Roede Moelle 1964 b775100 CD0177 061637 Boerge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hovedbygningen på Røde Mølle. 1964. Foto: Børge Venge]]		[[Fil:Roede Moelle 1964 b775100 CD0177 061637 Boerge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hovedbygningen på Røde Mølle, 1964. <br>Foto: Børge Venge.]]
	'''Røde Mølle''' er en ~~tidl.~~ mølle ~~og gård~~ ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus. Gården er beliggende på adressen Søftenvej 11.		'''Røde Mølle''' er en gård og tidligere mølle ved Søftenvej i [[Lisbjerg]] nær [[Egåen]] nord for Aarhus. Gården er beliggende på adressen Søftenvej 11.

	=== Røde Mølles tidlige historie ===		=== Røde Mølles tidlige historie ===

	Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Var man fæstemøller skulle der betales en afgift til ejeren af møllen kaldt mølleskyld. I 1636 fik Peder Hansen afkortning i sin mølleskyld fordi dammen var brudt ud ved en hastig vandflod langfredag samme år (1635), så han ikke kunne male fra da og til julen året efter.		Røde Mølle kendes tilbage fra 1610 som Røemølle. Var man fæstemøller, skulle der betales en afgift til ejeren af møllen kaldt mølleskyld. I 1636 fik Peder Hansen afkortning i sin mølleskyld, fordi dammen var brudt ud ved en hastig vandflod langfredag samme år (1635), så han ikke kunne male fra da og til julen året efter.

	Røde Mølle og den nærliggende [[Graa Mølle]] tilhørte 1664 og 1683 [[Christen Skeel]] fra [[Gl. Estrup]]. Røde Mølle, der var den vestligste, og fik vandet først af de to møller, havde i 1664 den største mølleskyld. 30 tdr. mel eller 15 tdr. hartkorn. Dette blev senere nedsat til 5 tdr. 2 skp. 2 fdk.		Røde Mølle og den nærliggende [[Graa Mølle]] tilhørte i 1664 og 1683 [[Christen Skeel]] fra [[Gl. Estrup]]. Røde Mølle, der var den vestligste, og fik vandet først af de to møller, havde i 1664 den største mølleskyld. 30 tdr. mel eller 15 tdr. hartkorn. Dette blev senere nedsat til 5 tdr. 2 skp. 2 fdk.

	Fæstere ved Røde Mølle var i 1664 og 1669 Rasmus Jensen, og i 1680 og 1688 Peder Rasmussen. I 1762 havde Jesper Enevoldsen et fæsteforhold til Røde Mølle.		Fæstere ved Røde Mølle var i 1664 og 1669 Rasmus Jensen - og i 1680 og 1688 Peder Rasmussen. I 1762 havde Jesper Enevoldsen et fæsteforhold til Røde Mølle.

	=== Røde Mølles nyere historie ===		=== Røde Mølles nyere historie ===
Linje 23:		Linje 23:
	Den nuværende hovedbygning blev opført i 1875 af Chr. Møller og hustru K. Møller.		Den nuværende hovedbygning blev opført i 1875 af Chr. Møller og hustru K. Møller.

	Fra 1973 blev en ladebygning opført i 1911 på Røde Mølle udlejet for en ~~10-årig~~ periode til Th. Christensen fra Risskov, der benyttede værkstedet til jernvarefabrik. Laden indrettedes således, at 2/3 af arealet anvendtes til fabrikation af trådvarer (kurve o.lign.), medens restarealet benyttedes uændret som lager. Virksomheden ved navn "Århus ny Jernvarefabrik" beskæftigede 3-4 mand.		Fra 1973 blev en ladebygning opført i 1911 på Røde Mølle udlejet for en tiårig periode til Th. Christensen fra Risskov, der benyttede værkstedet til jernvarefabrik. Laden indrettedes således, at 2/3 af arealet anvendtes til fabrikation af trådvarer (kurve o.lign.), medens restarealet benyttedes uændret som lager. Virksomheden ved navn 'Århus ny Jernvarefabrik' beskæftigede tre-fire mand.

	=== Se også ===		=== Se også ===