Rådhuspladsen 1-5 - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 12. jun. 2026, 07:43

2026-06-12T07:43:14Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2026, 09:43
Linje 28:		Linje 28:
	\|kulturmiljoe=		\|kulturmiljoe=
	}}		}}
	Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.		Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen. Ejendommen er opført i modernistisk stil med en hovedfløj beklædt med gråhvidt svensk marmor ud mod Rådhuspladsen og to sidefløje i gule mursten mod hhv. [[Frederiksgade]] og [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]].

	Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.		Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.

JanneMarieBarslev: /* Bombet under krigen */

2026-06-12T07:42:06Z

Bombet under krigen

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2026, 09:42
Linje 79:		Linje 79:

	===Bombet under krigen===		===Bombet under krigen===
	Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).		Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52.

			Bortset fra en studerende, der blev blæst af sin cykel og slog hovedet i [[Frederiksgade]], var der ingen personskader ved angrebet. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

	Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.		Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

JanneMarieBarslev med 11. jun. 2026, 07:44

2026-06-11T07:44:08Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2026, 09:44
Linje 85:		Linje 85:
	Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på [[Aarhus Rådhus]] hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.		Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på [[Aarhus Rådhus]] hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.

	== Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet ==		==Arkivalier på AarhusArkivet==
			=== Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet ===

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70255 Rådhuspladsen 1]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70255 Rådhuspladsen 1]}}

	== Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet ==		=== Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet ===

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70257 Rådhuspladsen 3]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70257 Rådhuspladsen 3]}}

	== Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet ==		=== Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet ===

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70259 Rådhuspladsen 5]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70259 Rådhuspladsen 5]}}

JanneMarieBarslev med 11. jun. 2026, 07:43

2026-06-11T07:43:28Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2026, 09:43
Linje 28:		Linje 28:
	\|kulturmiljoe=		\|kulturmiljoe=
	}}		}}
	Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.		Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.

	Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.		Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-06-10T10:29:04Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2026, 12:29
Linje 102:		Linje 102:
	* Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, ''"Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"''		* Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, ''"Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"''
	* Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, ''"Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"''		* Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, ''"Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"''
			* [[Århus Stiftstidende]], 20.02.1944, ''"Jernbeton i seks etager"''

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

JanneMarieBarslev: /* Bombet under krigen */

2026-06-10T10:03:27Z

Bombet under krigen

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2026, 12:03
Linje 79:		Linje 79:

	===Bombet under krigen===		===Bombet under krigen===
	Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.		Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

	Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.		Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

JanneMarieBarslev: /* Bombet under krigen */

2026-06-10T09:32:55Z

Bombet under krigen

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2026, 11:32
Linje 79:		Linje 79:

	===Bombet under krigen===		===Bombet under krigen===
	Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.		Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.

	Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.		Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

JanneMarieBarslev med 9. jun. 2026, 11:30

2026-06-09T11:30:38Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jun. 2026, 13:30
Linje 1:		Linje 1:
	~~<div class="tright">~~{{~~#display_map~~:		{{Infoboks-bygning
	56.~~153314666556746~~, 10.~~203416671819921~[[~~Rådhuspladsen 1-5]];		\|titel=Rådhuspladsen 1-5
	\|~~width~~=~~378~~		\|billede=Fil:000136306 l.jpg
	\|~~height~~=~~200~~		\|billedtekst= Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.
	\|~~zoom~~=15		\|bygningsnavn=Handelsbankens Hus
	\|~~center~~=56.~~153314666556746~~, 10.~~203416671819921~~		\|motto=
	\|~~align~~=~~right~~		\|bygningstype= Etageejendom, Erhvervsbygning
	}}~~</div>~~		\|arkitektur=
			\|adresse= Rådhuspladsen 1-5
			\|sogn= [[Vor Frue Sogn]]
			\|opført= 1944
			\|ombygget=
			\|nedrevet=
			\|arkitekt= Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)
			\|bygherre= [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]]
			\|totalentreprenoer=
			\|anlægssum=
			\|matrikel= Nr. 352, Århus Bygrunde
			\|areal=
			\|højde=
			\|glmatrikel=
			\|gladresse=
			\|fhvbygninger=
			\|save=
			\|koordinater= 56.15330856109558, 10.20338934163787
			\|koordinatnavn=
			\|tekst=
			\|kulturmiljoe=
			}}
	Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.		Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.

JanneMarieBarslev: /* Bombet under krigen */

2026-06-09T10:04:39Z

Bombet under krigen

← Ældre version		Versionen fra 9. jun. 2026, 12:04
Linje 58:		Linje 58:

	===Bombet under krigen===		===Bombet under krigen===
	Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et schalburgtageangreb. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.		Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.

	Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.		Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

JanneMarieBarslev med 9. jun. 2026, 09:58

2026-06-09T09:58:14Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jun. 2026, 11:58
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.153314666556746, 10.203416671819921~[[Rådhuspladsen 1-5]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.153314666556746, 10.203416671819921
			\|align=right
			}}</div>
	Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.		Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.