Rådhusklokkerne - Versionshistorie

TNK: /* Byens kendingsmelodi */

2025-11-11T10:13:46Z

Byens kendingsmelodi

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2025, 12:13
Linje 17:		Linje 17:
	Endelig - den 7. august 1948 - kunne klokkerne indvies med en stor aarhusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet 'Kong Christian', 'Der er et yndigt land', og Händels 'Largo'. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen 'In Vernalis Tempori', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)\|Morten Børup]] og har gennem 600 år været Katedralskolens melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.		Endelig - den 7. august 1948 - kunne klokkerne indvies med en stor aarhusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet 'Kong Christian', 'Der er et yndigt land', og Händels 'Largo'. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen 'In Vernalis Tempori', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)\|Morten Børup]] og har gennem 600 år været Katedralskolens melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.

	I første omgang blev der prøveophængt 12 klokker. De var støbt på Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik, som var specialiseret i klokkestøberi. I 1949 besluttede Aarhus Byråd at købe de 12 klokker af Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik. Senere blev de 12 klokker suppleret med yderligere 14 klokker, så der i alt var 26. I 1964 blev klokkespillet udvidet til 43 klokker.		I første omgang blev der prøveophængt 12 klokker. De var støbt på Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik, Brønderslev, som var specialiseret i klokkestøberi. I 1949 besluttede Aarhus Byråd at købe de 12 klokker af Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik. Senere blev de 12 klokker suppleret med yderligere 14 klokker, så der i alt var 26. I 1964 blev klokkespillet udvidet til 43 klokker.

	Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.		Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.

TNK: /* Byens kendingsmelodi */

2025-11-11T10:13:05Z

Byens kendingsmelodi

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2025, 12:13
Linje 16:		Linje 16:
	===Byens kendingsmelodi===		===Byens kendingsmelodi===
	Endelig - den 7. august 1948 - kunne klokkerne indvies med en stor aarhusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet 'Kong Christian', 'Der er et yndigt land', og Händels 'Largo'. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen 'In Vernalis Tempori', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)\|Morten Børup]] og har gennem 600 år været Katedralskolens melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.		Endelig - den 7. august 1948 - kunne klokkerne indvies med en stor aarhusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet 'Kong Christian', 'Der er et yndigt land', og Händels 'Largo'. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen 'In Vernalis Tempori', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)\|Morten Børup]] og har gennem 600 år været Katedralskolens melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.

			I første omgang blev der prøveophængt 12 klokker. De var støbt på Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik, som var specialiseret i klokkestøberi. I 1949 besluttede Aarhus Byråd at købe de 12 klokker af Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik. Senere blev de 12 klokker suppleret med yderligere 14 klokker, så der i alt var 26. I 1964 blev klokkespillet udvidet til 43 klokker.

	Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.		Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.

Hemik med 17. jul. 2025, 08:04

2025-07-17T08:04:53Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jul. 2025, 10:04
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Rådhusklokkerne Børge Venge.jpg\|thumb\|350px\|right\|Det fredede klokkespil er tegnet af [[Erik Møller]]. Ved indvielsen i 1948 talte det 26 klokker, men blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Med ~~den nylige renovering~~ er de 43 klokker blevet til 48. Den mindste klokke vejer 8 kg, og den største vejer ~~over~~ to tons.]]		[[Fil:Rådhusklokkerne Børge Venge.jpg\|thumb\|350px\|right\|Det fredede klokkespil er tegnet af Erik Møller. Ved indvielsen i 1948 talte det 26 klokker, men blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Med renoveringen i 2016-17 er de 43 klokker blevet til 48. Den mindste klokke vejer otte kg, og den største vejer mere end to tons.]]

	[[Fil:000487883 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kvittering for donation af kobber til støbning af rådhusets klokkespil. Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000487883 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kvittering for donation af kobber til støbning af rådhusets klokkespil. Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Rådhusklokkerne''' er klokkespillet i Aarhus' ikoniske rådhustårn blev indviet den 7. august 1948.		'''Rådhusklokkerne''' er klokkespillet i Aarhus' ikoniske rådhustårn og blev indviet den 7. august 1948.

	Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]] ville opføre et funktionalistisk og ~~”åbent”~~ bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet.		Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [https://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jacobsen] og [https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_M%C3%B8ller_(arkitekt) Erik Møller] ville opføre et funktionalistisk og 'åbent' bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet.

	===Kaffekander og lysestager forsvandt i brønden===		===Kaffekander og lysestager forsvandt i brønden===
	Når nu byen havde fået et rådhustårn, måtte man også have et klokkespil, og denne beslutning faldt smukt sammen med fejringen af byens 500-års-jubilæum i 1941. Det blev borgerne i Aarhus, som kom til at stå for at fremskaffe materialerne ~~til at støbe~~ klokkerne af. Byens betydningsfulde mænd og pressen samledes til et møde på [[Hotel Royal]], og her nedsatte man en borgerkomité, som besluttede at konstruere en gavebrønd på [[Skt. Clemens Torv]]. Her kunne byens borgere donere deres gamle kaffekander, lysestager og andre metalgenstande. Over 6000 Aarhus-borgere donerede over syv tons kobber, bly, messing og tin til projektet samt 96.131 kr. i mønt.		Når nu byen havde fået et rådhustårn, måtte man også have et klokkespil, og denne beslutning faldt smukt sammen med fejringen af byens 500-års jubilæum i 1941. Det blev borgerne i Aarhus, som kom til at stå for at fremskaffe materialerne, klokkerne skulle støbes af. Byens betydningsfulde mænd og pressen samledes til et møde på [[Hotel Royal]], og her nedsatte man en borgerkomité, som besluttede at konstruere en gavebrønd på [[Skt. Clemens Torv]]. Her kunne byens borgere donere deres gamle kaffekander, lysestager og andre metalgenstande. Over 6000 Aarhus-borgere donerede over syv tons kobber, bly, messing og tin til projektet samt 96.131 kr. i mønt.

	Desværre satte [[Den tyske besættelse]] en midlertidig stopper for processen, da der var forbud mod omsmeltning af metaller. Af frygt for værnemagtens beslaglæggelse af borgernes folkegave blev metallet doneret til [[Aarhus Belysningsvæsen]], som kunne bruge det til produktion af ledninger og kabler. Da krigen var forbi, blev et tilsvarende kvantum kobber leveret tilbage, og belysningsvæsenet ydede oveni et lille tilskud til støbning af klokkerne.		Desværre satte [[Den tyske besættelse]] en midlertidig stopper for processen, da der var forbud mod omsmeltning af metaller. Af frygt for værnemagtens beslaglæggelse af borgernes folkegave blev metallet doneret til [[Aarhus Belysningsvæsen]], som kunne bruge det til produktion af ledninger og kabler. Da krigen var forbi, blev et tilsvarende kvantum kobber leveret tilbage, og belysningsvæsenet ydede oveni et lille tilskud til støbning af klokkerne.
	Med krigens afslutning var det umiddelbart på tide at påbegynde klokkestøbningen, men opsætningen af det længe ventede klokkespil måtte endnu engang udsættes, da [[Aarhus Rådhus]] i foråret 1945 blev udsat for [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]]. Den berygtede ~~”Peter-gruppe”~~ havde detoneret en bombe ved administrationsbygningen ud mod [[Rådhusparken]], og de 60 kg. plastisk sprængstof, som var blevet brugt til formålet, forårsagede massive ødelæggelser i betonpiller og kontorer. Opsætningen af klokkespillet måtte dermed vige til fordel for de omfattende reparationer af bygningen.
			Med krigens afslutning var det umiddelbart på tide at påbegynde klokkestøbningen, men opsætningen af det længe ventede klokkespil måtte endnu engang udsættes, da [[Aarhus Rådhus]] i foråret 1945 blev udsat for [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]]. Den berygtede [[Petergruppen]] havde detoneret en bombe ved administrationsbygningen ud mod [[Rådhusparken]], og de 60 kg plastisk sprængstof, som var blevet brugt til formålet, forårsagede massive ødelæggelser i betonpiller og kontorer. Opsætningen af klokkespillet måtte dermed vige til fordel for de omfattende reparationer af bygningen.

	===Byens kendingsmelodi===		===Byens kendingsmelodi===
	Endelig, 7. august 1948, kunne klokkerne indvies med en stor~~, århusiansk~~ folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet ''Kong Christian'', ''Der er et yndigt land'', og Händels ''Largo''. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen ''In Vernalis Tempori'', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)]] og har gennem 600 år været ~~[[Aarhus Katedralskoles\|~~ Katedralskolens]] melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.		Endelig - den 7. august 1948 - kunne klokkerne indvies med en stor aarhusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet 'Kong Christian', 'Der er et yndigt land', og Händels 'Largo'. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen 'In Vernalis Tempori', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)\|Morten Børup]] og har gennem 600 år været Katedralskolens melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.

	Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.		Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.

MiaGulvadJørgensen med 13. dec. 2023, 07:09

2023-12-13T07:09:03Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2023, 09:09
Linje 1:		Linje 1:
	~~Klokkespillet i Aarhus' ikoniske rådhustårn blev indviet den 7. august 1948.~~

	[[Fil:Rådhusklokkerne Børge Venge.jpg\|thumb\|350px\|right\|Det fredede klokkespil er tegnet af [[Erik Møller]]. Ved indvielsen i 1948 talte det 26 klokker, men blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Med den nylige renovering er de 43 klokker blevet til 48. Den mindste klokke vejer 8 kg, og den største vejer over to tons.]]		[[Fil:Rådhusklokkerne Børge Venge.jpg\|thumb\|350px\|right\|Det fredede klokkespil er tegnet af [[Erik Møller]]. Ved indvielsen i 1948 talte det 26 klokker, men blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Med den nylige renovering er de 43 klokker blevet til 48. Den mindste klokke vejer 8 kg, og den største vejer over to tons.]]

	[[Fil:000487883 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kvittering for donation af kobber til støbning af rådhusets klokkespil. Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000487883 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kvittering for donation af kobber til støbning af rådhusets klokkespil. Aarhus Stadsarkiv.]]

			'''Rådhusklokkerne''' er klokkespillet i Aarhus' ikoniske rådhustårn blev indviet den 7. august 1948.

	Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]] ville opføre et funktionalistisk og ”åbent” bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet.		Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]] ville opføre et funktionalistisk og ”åbent” bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet.

	===Kaffekander og lysestager forsvandt i brønden===		===Kaffekander og lysestager forsvandt i brønden===

	Når nu byen havde fået et rådhustårn, måtte man også have et klokkespil, og denne beslutning faldt smukt sammen med fejringen af byens 500-års-jubilæum i 1941. Det blev borgerne i Aarhus, som kom til at stå for at fremskaffe materialerne til at støbe klokkerne af. Byens betydningsfulde mænd og pressen samledes til et møde på [[Hotel Royal]], og her nedsatte man en borgerkomité, som besluttede at konstruere en gavebrønd på [[Skt. Clemens Torv]]. Her kunne byens borgere donere deres gamle kaffekander, lysestager og andre metalgenstande. Over 6000 Aarhus-borgere donerede over syv tons kobber, bly, messing og tin til projektet samt 96.131 kr. i mønt.		Når nu byen havde fået et rådhustårn, måtte man også have et klokkespil, og denne beslutning faldt smukt sammen med fejringen af byens 500-års-jubilæum i 1941. Det blev borgerne i Aarhus, som kom til at stå for at fremskaffe materialerne til at støbe klokkerne af. Byens betydningsfulde mænd og pressen samledes til et møde på [[Hotel Royal]], og her nedsatte man en borgerkomité, som besluttede at konstruere en gavebrønd på [[Skt. Clemens Torv]]. Her kunne byens borgere donere deres gamle kaffekander, lysestager og andre metalgenstande. Over 6000 Aarhus-borgere donerede over syv tons kobber, bly, messing og tin til projektet samt 96.131 kr. i mønt.

Linje 15:		Linje 14:

	===Byens kendingsmelodi===		===Byens kendingsmelodi===

	Endelig, 7. august 1948, kunne klokkerne indvies med en stor, århusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet ''Kong Christian'', ''Der er et yndigt land'', og Händels ''Largo''. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen ''In Vernalis Tempori'', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)]] og har gennem 600 år været [[Aarhus Katedralskoles\| Katedralskolens]] melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.		Endelig, 7. august 1948, kunne klokkerne indvies med en stor, århusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet ''Kong Christian'', ''Der er et yndigt land'', og Händels ''Largo''. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen ''In Vernalis Tempori'', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)]] og har gennem 600 år været [[Aarhus Katedralskoles\| Katedralskolens]] melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.

MiaGulvadJørgensen med 13. dec. 2023, 07:07

2023-12-13T07:07:51Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2023, 09:07
Linje 1:		Linje 1:

	Klokkespillet i Aarhus' ikoniske rådhustårn blev indviet den 7. august 1948.		Klokkespillet i Aarhus' ikoniske rådhustårn blev indviet den 7. august 1948.

Steen812 med 23. maj 2023, 12:32

2023-05-23T12:32:29Z

← Ældre version		Versionen fra 23. maj 2023, 14:32
Linje 3:		Linje 3:

	[[Fil:Rådhusklokkerne Børge Venge.jpg\|thumb\|350px\|right\|Det fredede klokkespil er tegnet af [[Erik Møller]]. Ved indvielsen i 1948 talte det 26 klokker, men blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Med den nylige renovering er de 43 klokker blevet til 48. Den mindste klokke vejer 8 kg, og den største vejer over to tons.]]		[[Fil:Rådhusklokkerne Børge Venge.jpg\|thumb\|350px\|right\|Det fredede klokkespil er tegnet af [[Erik Møller]]. Ved indvielsen i 1948 talte det 26 klokker, men blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Med den nylige renovering er de 43 klokker blevet til 48. Den mindste klokke vejer 8 kg, og den største vejer over to tons.]]

			[[Fil:000487883 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kvittering for donation af kobber til støbning af rådhusets klokkespil. Aarhus Stadsarkiv.]]

	Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]] ville opføre et funktionalistisk og ”åbent” bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet.		Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]] ville opføre et funktionalistisk og ”åbent” bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet.

Steen812 med 16. maj 2023, 11:50

2023-05-16T11:50:22Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2023, 13:50
Linje 19:		Linje 19:
	Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.		Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.
	Klokkespillet blev genindviet i forbindelse med [[Aarhus Festuge]] i [[Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad\|Kulturhovedstadsåret 2017]].		Klokkespillet blev genindviet i forbindelse med [[Aarhus Festuge]] i [[Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad\|Kulturhovedstadsåret 2017]].

			== Litteratur og kilder ==
			* Litrup, Peter: "Klokkerne i tårnet", i ''Byens hus'' (red. Henrik Fode), 1991.

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Morten Børup" to "Morten Børup (1446-1526)"

2022-05-10T12:43:11Z

Text replacement - "Morten Børup" to "Morten Børup (1446-1526)"

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 14:43
Linje 15:		Linje 15:
	===Byens kendingsmelodi===		===Byens kendingsmelodi===

	Endelig, 7. august 1948, kunne klokkerne indvies med en stor, århusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet ''Kong Christian'', ''Der er et yndigt land'', og Händels ''Largo''. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen ''In Vernalis Tempori'', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup]] og har gennem 600 år været [[Aarhus Katedralskoles\| Katedralskolens]] melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.		Endelig, 7. august 1948, kunne klokkerne indvies med en stor, århusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet ''Kong Christian'', ''Der er et yndigt land'', og Händels ''Largo''. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen ''In Vernalis Tempori'', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)]] og har gennem 600 år været [[Aarhus Katedralskoles\| Katedralskolens]] melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.

	Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.		Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.

Sofie Bach med 25. jan. 2018, 09:56

2018-01-25T09:56:02Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2018, 11:56
Linje 19:		Linje 19:
	Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.		Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.
	Klokkespillet blev genindviet i forbindelse med [[Aarhus Festuge]] i [[Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad\|Kulturhovedstadsåret 2017]].		Klokkespillet blev genindviet i forbindelse med [[Aarhus Festuge]] i [[Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad\|Kulturhovedstadsåret 2017]].

			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Sofie Bach med 25. jan. 2018, 09:54

2018-01-25T09:54:07Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2018, 11:54
Linje 1:		Linje 1:

	Klokkespillet i Aarhus' ikoniske rådhustårn blev indviet den 7. august 1948.		Klokkespillet i Aarhus' ikoniske rådhustårn blev indviet den 7. august 1948.

			[[Fil:Rådhusklokkerne Børge Venge.jpg\|thumb\|350px\|right\|Det fredede klokkespil er tegnet af [[Erik Møller]]. Ved indvielsen i 1948 talte det 26 klokker, men blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Med den nylige renovering er de 43 klokker blevet til 48. Den mindste klokke vejer 8 kg, og den største vejer over to tons.]]

	Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]] ville opføre et funktionalistisk og ”åbent” bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet.		Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]] ville opføre et funktionalistisk og ”åbent” bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet.