Psykiatrisk Hospital i Risskov - Versionshistorie

Hemik med 31. mar. 2025, 08:27

2025-03-31T08:27:31Z

Phillip Stadsarkivet med 10. apr. 2024, 09:08

2024-04-10T09:08:17Z

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2024, 11:08
Linje 21:		Linje 21:
	[[Fil:Psykiatrisk Hospital (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Brevkort der viser Psykiatrisk Hospital, det tidligere Jyske Asyl 1915.]]		[[Fil:Psykiatrisk Hospital (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Brevkort der viser Psykiatrisk Hospital, det tidligere Jyske Asyl 1915.]]

	Hospitalets første overlæge blev [[Harald Selmer]]. Der blev som udgangspunkt gjort plads til 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, hvormed der blev plads til 400 patienter. I samme ombæring blev stedet gjort til en blandet anstalt, der også kunne optage uhelbredeligt syge. I 1886-88 fandt en ny udvidelse sted, hvorefter den samlede kapacitet blev 468 sengepladser.		Hospitalets første overlæge blev [[Harald Selmer (1814-1879)\|Harald Selmer]]. Der blev som udgangspunkt gjort plads til 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, hvormed der blev plads til 400 patienter. I samme ombæring blev stedet gjort til en blandet anstalt, der også kunne optage uhelbredeligt syge. I 1886-88 fandt en ny udvidelse sted, hvorefter den samlede kapacitet blev 468 sengepladser.

	I årenes løb har hospitalet dog ofte måttet lægge krop til en markant overbelægning. Og der har fundet en løbende udvidelse sted. I 1857 blev ved hospitalet således anlagt en kirke, og i 1892 byggedes de første funktionærboliger i tilknytning til hospitalet. I denne forbindelse fungerede arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] som bygningsinspektør.		I årenes løb har hospitalet dog ofte måttet lægge krop til en markant overbelægning. Og der har fundet en løbende udvidelse sted. I 1857 blev ved hospitalet således anlagt en kirke, og i 1892 byggedes de første funktionærboliger i tilknytning til hospitalet. I denne forbindelse fungerede arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] som bygningsinspektør.

Phillip Stadsarkivet med 20. mar. 2024, 10:45

2024-03-20T10:45:15Z

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2024, 12:45
Linje 15:		Linje 15:

	===Bygningens historie===		===Bygningens historie===
	Med den kongelig Placat af 13. okt. 1847 blev det imidlertid besluttet, at der i Nørre-Jylland, nærmere bestemt ved [[Risskov]] i Aarhus, skulle oprettes en helbredsanstalt til behandling af de sindslidende. Bygningsarbejdet blev først forestået af arkitekt Frederik Ferdinand Friis, siden overgik arbejdet til arkitekt [[Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll (1800-1856)\|M.G. Bindesbøll]].		Med den kongelig Placat af 13. okt. 1847 blev det imidlertid besluttet, at der i Nørre-Jylland, nærmere bestemt ved [[Risskov]] i Aarhus, skulle oprettes en helbredsanstalt til behandling af de sindslidende. Bygningsarbejdet blev først forestået af arkitekt Frederik Ferdinand Friis, siden overgik arbejdet til arkitekt [[Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll (1800-1856)\|M.G.B. Bindesbøll]].

	Bindesbøll udarbejdede en klar arkitektonisk kompleksløsning i form af et lukket firefløjet rektangulært anlæg med fire parallelle længder. Bygningerne blev opført i gule sten med horisontale røde bånd, facadeudsmykningen blev søgt gjort stemningsvækkende, ligesom trappegavlene fik et gotisk præg. Bygningerne blev gjort rig på detaljer; halvrunde murstensstik over hvidmalede glasdøre med støbte overliggere samt olivengrønne vinduer og skodder udgjorde elementer heri. Senere arkitekter søgte i al væsentlighed at forblive tro over for Bindesbølls arkitektoniske grundlag, når der skulle udvides og moderniseres, skønt de senere sygeplejerskeboliger tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop kunne siges at forholde sig frit til Bindesbølls ide.		Bindesbøll udarbejdede en klar arkitektonisk kompleksløsning i form af et lukket firefløjet rektangulært anlæg med fire parallelle længder. Bygningerne blev opført i gule sten med horisontale røde bånd, facadeudsmykningen blev søgt gjort stemningsvækkende, ligesom trappegavlene fik et gotisk præg. Bygningerne blev gjort rig på detaljer; halvrunde murstensstik over hvidmalede glasdøre med støbte overliggere samt olivengrønne vinduer og skodder udgjorde elementer heri. Senere arkitekter søgte i al væsentlighed at forblive tro over for Bindesbølls arkitektoniske grundlag, når der skulle udvides og moderniseres, skønt de senere sygeplejerskeboliger tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop kunne siges at forholde sig frit til Bindesbølls ide.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:04Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 32:		Linje 32:
	[http://www.ovartaci.dk/ Link til Museum Ovartaci]		[http://www.ovartaci.dk/ Link til Museum Ovartaci]

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Fredede bygninger i Aarhus]].		* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

MiaGulvadJørgensen med 27. nov. 2023, 12:08

2023-11-27T12:08:53Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2023, 14:08
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:Sindssygeanstalten.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sindssygeanstalten for Nørrejylland i Risskov, 1859. Fotograf: Axel Thorkil Cammer Svendsen, reproduktion Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

	'''Psykiatrisk Hospital i Risskov''' var en psykiatrisk anstalt der da det i 1852 indviedes blev navngivet Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland - i folkemunde blot Jydske Asyl. Dette blev senere ændret til navnet Psykiatrisk Hospital - der også er videreført i navngivningen på den nye psykiatriske bygning "Retspsykiatrien" nær [[Aarhus Universitetshospital]] i [[Skejby]]. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste\|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til dels.		'''Psykiatrisk Hospital i Risskov''' var en psykiatrisk anstalt der da det i 1852 indviedes blev navngivet Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland - i folkemunde blot Jydske Asyl. Dette blev senere ændret til navnet Psykiatrisk Hospital - der også er videreført i navngivningen på den nye psykiatriske bygning "Retspsykiatrien" nær [[Aarhus Universitetshospital]] i [[Skejby]]. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste\|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til dels.

Phillip Stadsarkivet med 24. jan. 2023, 15:13

2023-01-24T15:13:28Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 17:13
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	~~1852 indviedes det daværende~~ '''Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland~~'''~~ - i folkemunde blot ~~'''~~Jydske Asyl~~''' - nuværende '''~~Psykiatrisk Hospital~~'''~~. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste\|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til dels.		'''Psykiatrisk Hospital i Risskov''' var en psykiatrisk anstalt der da det i 1852 indviedes blev navngivet Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland - i folkemunde blot Jydske Asyl. Dette blev senere ændret til navnet Psykiatrisk Hospital - der også er videreført i navngivningen på den nye psykiatriske bygning "Retspsykiatrien" nær [[Aarhus Universitetshospital]] i [[Skejby]]. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste\|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til dels.

	Bygningen blev fredet i 1979 med en udvidet fredning i 1997.		Bygningen blev fredet i 1979 med en udvidet fredning i 1997.

Phillip Stadsarkivet: Phillip Stadsarkivet flyttede siden Psykiatrisk Hospital til Psykiatrisk Hospital i Risskov

2023-01-24T14:41:38Z

Phillip Stadsarkivet flyttede siden Psykiatrisk Hospital til Psykiatrisk Hospital i Risskov

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 16:41
(Ingen forskel)

JanneMarieBarslev: /* Bygningens historie */

2022-04-21T10:38:26Z

Bygningens historie

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2022, 12:38
Linje 12:		Linje 12:

	===Bygningens historie===		===Bygningens historie===
	Med den kongelig Placat af 13. okt. 1847 blev det imidlertid besluttet, at der i Nørre-Jylland, nærmere bestemt ved [[Risskov]] i Aarhus, skulle oprettes en helbredsanstalt til behandling af de sindslidende. Bygningsarbejdet blev først forestået af arkitekt Frederik Ferdinand Friis, siden overgik arbejdet til arkitekt ~~Gotlieb~~ Bindesbøll.		Med den kongelig Placat af 13. okt. 1847 blev det imidlertid besluttet, at der i Nørre-Jylland, nærmere bestemt ved [[Risskov]] i Aarhus, skulle oprettes en helbredsanstalt til behandling af de sindslidende. Bygningsarbejdet blev først forestået af arkitekt Frederik Ferdinand Friis, siden overgik arbejdet til arkitekt [[Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll (1800-1856)\|M.G. Bindesbøll]].

	Bindesbøll udarbejdede en klar arkitektonisk kompleksløsning i form af et lukket firefløjet rektangulært anlæg med fire parallelle længder. Bygningerne blev opført i gule sten med horisontale røde bånd, facadeudsmykningen blev søgt gjort stemningsvækkende, ligesom trappegavlene fik et gotisk præg. Bygningerne blev gjort rig på detaljer; halvrunde murstensstik over hvidmalede glasdøre med støbte overliggere samt olivengrønne vinduer og skodder udgjorde elementer heri. Senere arkitekter søgte i al væsentlighed at forblive tro over for Bindesbølls arkitektoniske grundlag, når der skulle udvides og moderniseres, skønt de senere sygeplejerskeboliger tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop kunne siges at forholde sig frit til Bindesbølls ide.		Bindesbøll udarbejdede en klar arkitektonisk kompleksløsning i form af et lukket firefløjet rektangulært anlæg med fire parallelle længder. Bygningerne blev opført i gule sten med horisontale røde bånd, facadeudsmykningen blev søgt gjort stemningsvækkende, ligesom trappegavlene fik et gotisk præg. Bygningerne blev gjort rig på detaljer; halvrunde murstensstik over hvidmalede glasdøre med støbte overliggere samt olivengrønne vinduer og skodder udgjorde elementer heri. Senere arkitekter søgte i al væsentlighed at forblive tro over for Bindesbølls arkitektoniske grundlag, når der skulle udvides og moderniseres, skønt de senere sygeplejerskeboliger tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop kunne siges at forholde sig frit til Bindesbølls ide.

Laura B. med 30. aug. 2021, 06:47

2021-08-30T06:47:44Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 08:47
Linje 9:		Linje 9:
	1852 indviedes det daværende '''Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland''' - i folkemunde blot '''Jydske Asyl''' - nuværende '''Psykiatrisk Hospital'''. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste\|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til dels.		1852 indviedes det daværende '''Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland''' - i folkemunde blot '''Jydske Asyl''' - nuværende '''Psykiatrisk Hospital'''. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste\|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til dels.

			Bygningen blev fredet i 1979 med en udvidet fredning i 1997.

			===Bygningens historie===
	Med den kongelig Placat af 13. okt. 1847 blev det imidlertid besluttet, at der i Nørre-Jylland, nærmere bestemt ved [[Risskov]] i Aarhus, skulle oprettes en helbredsanstalt til behandling af de sindslidende. Bygningsarbejdet blev først forestået af arkitekt Frederik Ferdinand Friis, siden overgik arbejdet til arkitekt Gotlieb Bindesbøll.		Med den kongelig Placat af 13. okt. 1847 blev det imidlertid besluttet, at der i Nørre-Jylland, nærmere bestemt ved [[Risskov]] i Aarhus, skulle oprettes en helbredsanstalt til behandling af de sindslidende. Bygningsarbejdet blev først forestået af arkitekt Frederik Ferdinand Friis, siden overgik arbejdet til arkitekt Gotlieb Bindesbøll.

Linje 25:		Linje 28:
	=== Eksterne links ===		=== Eksterne links ===
	[http://www.ovartaci.dk/ Link til Museum Ovartaci]		[http://www.ovartaci.dk/ Link til Museum Ovartaci]

			== Se også ==
			* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

			== Psykiatrisk Hospital på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Psykiatrisk+Hospital Psykiatrisk Hospital]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 33:		Linje 42:
	*Århus Stiftstidende 24.2.2008.		*Århus Stiftstidende 24.2.2008.
	*Placat angaaende Oprettelsen af en Helbredsanstalt for Sindssvage i Nørre-Jylland, Kbh. 1847.		*Placat angaaende Oprettelsen af en Helbredsanstalt for Sindssvage i Nørre-Jylland, Kbh. 1847.
			* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/

Phillip Stadsarkivet med 23. jun. 2021, 11:39

2021-06-23T11:39:59Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 indviedes det daværende '''Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland''' - i folkemunde blot '''Jydske Asyl''' - nuværende '''Psykiatrisk Hospital'''. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til dels.
@@ Linje 9: / Linje 17: @@
 Hospitalets første overlæge blev [[Harald Selmer]]. Der blev som udgangspunkt gjort plads til 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, hvormed der blev plads til 400 patienter. I samme ombæring blev stedet gjort til en blandet anstalt, der også kunne optage uhelbredeligt syge. I 1886-88 fandt en ny udvidelse sted, hvorefter den samlede kapacitet blev 468 sengepladser.
-I årenes løb har hospitalet dog ofte måttet lægge krop til en markant overbelægning. Og der har fundet en løbende udvidelse sted. I 1857 blev ved hospitalet således anlagt en kirke, og i 1892 byggedes de første funktionærboliger i tilknytning til hospitalet. I denne forbindelse fungerede arkitekten [[Hack Kampmann]] som bygningsinspektør.
+I årenes løb har hospitalet dog ofte måttet lægge krop til en markant overbelægning. Og der har fundet en løbende udvidelse sted. I 1857 blev ved hospitalet således anlagt en kirke, og i 1892 byggedes de første funktionærboliger i tilknytning til hospitalet. I denne forbindelse fungerede arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] som bygningsinspektør.
 I begyndelsen af det 20. årh. byggedes tillige sygeplejerskeboliger vest for hospitalet, og i 1968 etableredes der dels yderligere boliger til læger og sygeplejersker, og dels nye patientafdelinger og forskningsafdelinger i en ny bygning kaldet Psykiatrisk Institut.
@@ Linje 33: / Linje 41: @@
 [[Kategori: Det 19. århundrede]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2025, 10:27
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Sindssygeanstalten.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sindssygeanstalten for Nørrejylland i Risskov, 1859. Fotograf: Axel Thorkil Cammer Svendsen, reproduktion Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]		[[Fil:Sindssygeanstalten.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sindssygeanstalten for Nørrejylland i Risskov, 1859. Fotograf: Axel Thorkil Cammer Svendsen, reproduktion Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

	'''Psykiatrisk Hospital i Risskov''' var en psykiatrisk anstalt der da det i 1852 indviedes blev navngivet Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland - i folkemunde blot Jydske Asyl. Dette blev senere ændret til navnet Psykiatrisk Hospital - der også er videreført i navngivningen på den nye psykiatriske bygning "Retspsykiatrien" nær [[Aarhus Universitetshospital]] i [[Skejby]]. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste\|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til ~~dels~~.		'''Psykiatrisk Hospital i Risskov''' var en psykiatrisk anstalt, der, da det i 1852 indviedes, blev navngivet Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland - i folkemunde blot Jydske Asyl. Dette blev senere ændret til navnet Psykiatrisk Hospital, der også er videreført i navngivningen på den nye psykiatriske bygning "Retspsykiatrien" nær [[Aarhus Universitetshospital]] i [[Skejby]]. Hidtil havde der mest været tale om opbevaring af de sindslidende, ofte organiseret efter det gamle [[Dårekiste\|dårekistesystem]], der bød de sindssyge ganske kummerlige forhold; ikke ulig de forhold, der blev husdyr til del.

	Bygningen blev fredet i 1979 med en udvidet fredning i 1997.		Bygningen blev fredet i 1979 med en udvidet fredning i 1997.
Linje 17:		Linje 17:
	Med den kongelig Placat af 13. okt. 1847 blev det imidlertid besluttet, at der i Nørre-Jylland, nærmere bestemt ved [[Risskov]] i Aarhus, skulle oprettes en helbredsanstalt til behandling af de sindslidende. Bygningsarbejdet blev først forestået af arkitekt Frederik Ferdinand Friis, siden overgik arbejdet til arkitekt [[Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll (1800-1856)\|M.G.B. Bindesbøll]].		Med den kongelig Placat af 13. okt. 1847 blev det imidlertid besluttet, at der i Nørre-Jylland, nærmere bestemt ved [[Risskov]] i Aarhus, skulle oprettes en helbredsanstalt til behandling af de sindslidende. Bygningsarbejdet blev først forestået af arkitekt Frederik Ferdinand Friis, siden overgik arbejdet til arkitekt [[Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll (1800-1856)\|M.G.B. Bindesbøll]].

	Bindesbøll udarbejdede en klar arkitektonisk kompleksløsning i form af et lukket firefløjet rektangulært anlæg med fire parallelle længder. Bygningerne blev opført i gule sten med horisontale røde bånd, facadeudsmykningen blev søgt gjort stemningsvækkende, ligesom trappegavlene fik et gotisk præg. Bygningerne blev gjort ~~rig~~ på detaljer; halvrunde murstensstik over hvidmalede glasdøre med støbte overliggere samt olivengrønne vinduer og skodder udgjorde elementer heri. Senere arkitekter søgte i al væsentlighed at forblive tro over for Bindesbølls arkitektoniske grundlag, når der skulle udvides og moderniseres, skønt de senere sygeplejerskeboliger tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop kunne siges at forholde sig frit til Bindesbølls ~~ide~~.		Bindesbøll udarbejdede en klar arkitektonisk kompleksløsning i form af et lukket firefløjet rektangulært anlæg med fire parallelle længder. Bygningerne blev opført i gule sten med horisontale røde bånd, facadeudsmykningen blev søgt gjort stemningsvækkende, ligesom trappegavlene fik et gotisk præg. Bygningerne blev gjort rige på detaljer; halvrunde murstensstik over hvidmalede glasdøre med støbte overliggere samt olivengrønne vinduer og skodder udgjorde elementer heri. Senere arkitekter søgte i al væsentlighed at forblive tro over for Bindesbølls arkitektoniske grundlag, når der skulle udvides og moderniseres, skønt de senere sygeplejerskeboliger - tegnet af arkitekt Kristoffer Nyrop - kunne siges at forholde sig frit til Bindesbølls idé.

	[[Fil:Psykiatrisk Hospital (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Brevkort der viser Psykiatrisk Hospital, det tidligere Jyske Asyl 1915.]]		[[Fil:Psykiatrisk Hospital (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Brevkort, der viser Psykiatrisk Hospital, det tidligere Jyske Asyl 1915.]]

	Hospitalets første overlæge blev [[Harald Selmer (1814-1879)\|Harald Selmer]]. Der blev som udgangspunkt gjort plads til 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, ~~hvormed~~ der blev plads til 400 patienter. I samme ombæring blev stedet gjort til en blandet anstalt, der også kunne optage uhelbredeligt syge. I 1886-88 fandt en ny udvidelse sted, hvorefter den samlede kapacitet blev 468 sengepladser.		Hospitalets første overlæge blev [[Harald Selmer (1814-1879)\|Harald Selmer]]. Der blev som udgangspunkt gjort plads til 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, hvorved der blev plads til 400 patienter. I samme ombæring blev stedet gjort til en blandet anstalt, der også kunne optage uhelbredeligt syge. I 1886-88 fandt en ny udvidelse sted, hvorefter den samlede kapacitet blev på 468 sengepladser.

	I årenes løb har hospitalet dog ofte måttet lægge krop til en markant overbelægning. Og der har fundet en løbende udvidelse sted. I 1857 blev ved hospitalet således anlagt en kirke, og i 1892 byggedes de første funktionærboliger i tilknytning til hospitalet. I denne forbindelse fungerede arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] som bygningsinspektør.		I årenes løb har hospitalet dog ofte måttet lægge krop til en markant overbelægning. Og der har fundet en løbende udvidelse sted. I 1857 blev der ved hospitalet således anlagt en kirke, og i 1892 byggedes de første funktionærboliger i tilknytning til hospitalet. I denne forbindelse fungerede arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] som bygningsinspektør.

	I begyndelsen af det 20. ~~årh. byggedes~~ tillige sygeplejerskeboliger vest for hospitalet, og i 1968 etableredes der dels yderligere boliger til læger og sygeplejersker, og dels nye patientafdelinger og forskningsafdelinger i en ny bygning kaldet Psykiatrisk Institut.		I begyndelsen af det 20. århundrede blev der tillige bygget sygeplejerskeboliger vest for hospitalet, og i 1968 etableredes der dels yderligere boliger til læger og sygeplejersker, og dels nye patientafdelinger og forskningsafdelinger i en ny bygning kaldet Psykiatrisk Institut.

	I 1976 fik hospitalet ~~dets~~ nuværende betegnelse Psykiatrisk Hospital i Aarhus. I 1990'erne gennemgik hospitalet en gennemgående renovering og forandring af bygningerne, der øgede antallet af sengepladser yderligere. I februar 2008 blev der politisk åbnet op for, at Psykiatrisk Hospital på et tidspunkt kunne flyttes fra Risskov til et areal ved siden af [[Aarhus Universitetshospital\|det nye Universitetshospital i Skejby]].		I 1976 fik hospitalet sin nuværende betegnelse Psykiatrisk Hospital i Aarhus. I 1990'erne gennemgik hospitalet en gennemgående renovering og forandring af bygningerne, der øgede antallet af sengepladser yderligere. I februar 2008 blev der politisk åbnet op for, at Psykiatrisk Hospital på et tidspunkt kunne flyttes fra Risskov til et areal ved siden af [[Aarhus Universitetshospital\|det nye Universitetshospital i Skejby]]. I 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital til universitetshospitalet i Skejby.

	=== Eksterne links ===		=== Eksterne links ===
Linje 46:		Linje 46:
	*Placat angaaende Oprettelsen af en Helbredsanstalt for Sindssvage i Nørre-Jylland, Kbh. 1847.		*Placat angaaende Oprettelsen af en Helbredsanstalt for Sindssvage i Nørre-Jylland, Kbh. 1847.
	* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/		* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/


	[[Kategori:Sundhedsvæsen]]		[[Kategori:Sundhedsvæsen]]