Private skoler i Århus - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 8. mar. 2024, 11:10

2024-03-08T11:10:26Z

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2024, 13:10
Linje 1:		Linje 1:
			'''Private skoler i Aarhus''' har en lang og snørklet historie.

	Den offentlige skole i Danmark var længe undervejs i såvel by som på land. Reformationen med kirkeordinansen af september 1538 og pietismen i 1700-tallets første halvdel havde bidraget meget til forbedringer, men det blev skolelovskomplekset fra 1814, der kom til at betegne det endelige gennembrud for tanken om en offentlig skole for alle.		Den offentlige skole i Danmark var længe undervejs i såvel by som på land. Reformationen med kirkeordinansen af september 1538 og pietismen i 1700-tallets første halvdel havde bidraget meget til forbedringer, men det blev skolelovskomplekset fra 1814, der kom til at betegne det endelige gennembrud for tanken om en offentlig skole for alle.

Linje 4:		Linje 6:

	Overalt i landet satte Frederik 6.'s skolelovgivning sine tydelige spor, men alle steder blev der fortsat plads til private huslæreres undervisning uden for folkeskolen og større eller mindre private skoler. Således også i Aarhus. Her var [[Aarhus Katedralskole]] og gennem en årrække også [[Den videnskabelige Realskole]] som rene drengeskoler for et mindretal det foreløbige mål, der stiledes efter, hvorfor en række private drengeinstitutter som [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|Kraibergs]], Lindhards, Hee's og Colds i 1840'erne tilbød en særlig forberedelsesundervisning.		Overalt i landet satte Frederik 6.'s skolelovgivning sine tydelige spor, men alle steder blev der fortsat plads til private huslæreres undervisning uden for folkeskolen og større eller mindre private skoler. Således også i Aarhus. Her var [[Aarhus Katedralskole]] og gennem en årrække også [[Den videnskabelige Realskole]] som rene drengeskoler for et mindretal det foreløbige mål, der stiledes efter, hvorfor en række private drengeinstitutter som [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|Kraibergs]], Lindhards, Hee's og Colds i 1840'erne tilbød en særlig forberedelsesundervisning.

			===Pigeinstitutter og madammeskoler===
			De tidlige højere pigeskoler var et hovedstadsfænomen. En stor undersøgelse i 1801 af privatskolevæsenet i det dansk-norske rige viste, at der i København fandtes i hvert fald otte højere pigeskoler, men derimod ingen i købstæderne i hverken Danmark eller Norge. Pigeskoler af denne type dukkede først op i de større købstæder i 1830’erne og 1840’erne. I Aarhus blev fundamentet til [[Elise Smiths Skole]] lagt med Othine Wederkinchs første forsøg i 1824 og senere med jomfru Starcke, der overtog skolen i 1834.

	Mamsel Wederkinchs og Caroline van Borns pigeinstitutter og "Lieutenant von Anthon og Frues Døtre-Institut" var som skoler med en anden - men ikke nødvendigvis mindre ambitiøs målsætning - meget synlige i tiden omkring den store skolereform, og et par årtier senere, i 1840-erne, var det jomfruerne Starcke, Kruse og Schmidt, som hver for sig slog sig op på at tilbyde især borgerskabets pigebørn et undervisningsmiljø uden for rammerne af byens offentlige skole.		Mamsel Wederkinchs og Caroline van Borns pigeinstitutter og "Lieutenant von Anthon og Frues Døtre-Institut" var som skoler med en anden - men ikke nødvendigvis mindre ambitiøs målsætning - meget synlige i tiden omkring den store skolereform, og et par årtier senere, i 1840-erne, var det jomfruerne Starcke, Kruse og Schmidt, som hver for sig slog sig op på at tilbyde især borgerskabets pigebørn et undervisningsmiljø uden for rammerne af byens offentlige skole.
Linje 9:		Linje 14:
	Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der i perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Aarhus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, mens madammeskolerne var på hastig retræte.		Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der i perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Aarhus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, mens madammeskolerne var på hastig retræte.

			De første kommunale pigeskoler blev oprettet i Aarhus og Odense i begyndelsen af 1900-tallet. I København og Frederiksberg skete der i 1919 en kommunal eller statslig overtagelse af flere private pigeskoler. For pigeskoler med pigeskoleordning, dvs. pigeskoleeksamen, betød overgangen til kommunalt styre, at denne ordning blev opgivet til fordel for mellem- og realskoleformen.

			===Skolernes antal i Aarhus===
	I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om:		I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om:
	*[[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]]		*[[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]]
Linje 26:		Linje 34:
	*Århus: Byens Historie. Bind 2, 1720-1870 (1997) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21942871 Bestil materiale]		*Århus: Byens Historie. Bind 2, 1720-1870 (1997) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21942871 Bestil materiale]
	*Århus: Byens Historie. Bind 3, 1870-1945 (1998) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]		*Århus: Byens Historie. Bind 3, 1870-1945 (1998) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
			*https://privateskoler.dk/wp-content/uploads/2021/04/Realskolen_gennem_200_aar_-_Bind_2.pdf

	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

MiaGulvadJørgensen med 8. mar. 2024, 07:23

2024-03-08T07:23:57Z

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2024, 09:23
Linje 1:		Linje 1:
	~~'''~~- ~~Frie grundskoler -'''~~		Den offentlige skole i Danmark var længe undervejs i såvel by som på land. Reformationen med kirkeordinansen af september 1538 og pietismen i 1700-tallets første halvdel havde bidraget meget til forbedringer, men det blev skolelovskomplekset fra 1814, der kom til at betegne det endelige gennembrud for tanken om en offentlig skole for alle.

	Den offentlige skole i Danmark var længe undervejs i såvel by som på land. Reformationen med kirkeordinansen af september 1538 og pietismen i 1700-tallets første halvdel havde bidraget meget til forbedringer, men det blev skolelovskomplekset fra 1814, der kom til at betegne det endelige gennembrud for tanken om en offentlig skole for alle.
	Hvordan denne skole skulle indrettes lå vel ikke helt fast, og rundt om i landsogne og købstæder førtes da også langt frem i tiden vidtløftige diskussioner om skolens fysiske rammer og dens indretning, om læreransættelser og eventuel fortsættende skolegang samt om forholdet mellem friskolen, hvortil adgangen var gratis, og borgerskolen, som forudsatte forældrebetaling.		Hvordan denne skole skulle indrettes lå vel ikke helt fast, og rundt om i landsogne og købstæder førtes da også langt frem i tiden vidtløftige diskussioner om skolens fysiske rammer og dens indretning, om læreransættelser og eventuel fortsættende skolegang samt om forholdet mellem friskolen, hvortil adgangen var gratis, og borgerskolen, som forudsatte forældrebetaling.

	Overalt i landet satte Frederik 6.´s skolelovgivning sine tydelige spor, men alle steder blev der fortsat plads til private huslæreres undervisning uden for folkeskolen og større eller mindre private skoler. Således også i ~~Århus~~. Her var [[Aarhus Katedralskole]] og gennem en årrække også [[Den videnskabelige Realskole]] som rene drengeskoler for et mindretal det foreløbige mål, der stiledes efter, hvorfor en række private drengeinstitutter som Kraibergs, Lindhards, ~~Hee´s~~ og Colds i 1840-erne tilbød en særlig forberedelsesundervisning. Mamsel Wederkinchs og Caroline van Borns pigeinstitutter og "Lieutenant von Anthon og Frues Døtre-Institut" var som skoler med en anden, men ikke nødvendigvis mindre ambitiøs målsætning meget synlige i tiden omkring den store skolereform, og et par årtier senere, i 1840-erne, var det jomfruerne Starcke, Kruse og Schmidt, som hver for sig slog sig op på at tilbyde især borgerskabets pigebørn et undervisningsmiljø uden for rammerne af byens offentlige skole.		Overalt i landet satte Frederik 6.'s skolelovgivning sine tydelige spor, men alle steder blev der fortsat plads til private huslæreres undervisning uden for folkeskolen og større eller mindre private skoler. Således også i Aarhus. Her var [[Aarhus Katedralskole]] og gennem en årrække også [[Den videnskabelige Realskole]] som rene drengeskoler for et mindretal det foreløbige mål, der stiledes efter, hvorfor en række private drengeinstitutter som [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|Kraibergs]], Lindhards, Hee's og Colds i 1840'erne tilbød en særlig forberedelsesundervisning.

	~~Private~~ og ~~primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af,~~ og ~~da de private skolers antal kulminerede i 1888,~~ var ~~der i Århus registreret~~ ikke mindre ~~end 26 småskoler for elever op til 7~~-~~årsalderen. Af private skoler for børn~~ i den ~~almindelige undervisningspligtige alder~~ var ~~der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7~~ og 26, ~~madammeskolerne var~~ på ~~hastig retræte~~.		Mamsel Wederkinchs og Caroline van Borns pigeinstitutter og "Lieutenant von Anthon og Frues Døtre-Institut" var som skoler med en anden - men ikke nødvendigvis mindre ambitiøs målsætning - meget synlige i tiden omkring den store skolereform, og et par årtier senere, i 1840-erne, var det jomfruerne Starcke, Kruse og Schmidt, som hver for sig slog sig op på at tilbyde især borgerskabets pigebørn et undervisningsmiljø uden for rammerne af byens offentlige skole.

	I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Aarhus Private Realskole]] i [[Thunøgade]], [[Sankt Knuds Skole\|Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole\|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. ~~Hvortil~~ kommer [[Århus Privatskole\|Syvendedags Adventisternes Skole]], [[~~Århus~~ Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].		Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der i perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Aarhus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, mens madammeskolerne var på hastig retræte.

			I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om:
			*[[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]]
			*[[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]]
			*[[Aarhus Private Realskole]] i [[Thunøgade]]
			*[[Sankt Knuds Skole\|Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]]
			*[[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]]
			*[[Laursens Realskole\|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]]
			*[[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]].

			Dertil kommer [[Århus Privatskole\|Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Aarhus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].

	Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.		Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser, der først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:42:51Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:42
Linje 14:		Linje 14:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Århus: Byens Historie. Bind 2, 1720-1870 (1997) [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21942871~~ Bestil materiale]		*Århus: Byens Historie. Bind 2, 1720-1870 (1997) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21942871 Bestil materiale]
	*Århus: Byens Historie. Bind 3, 1870-1945 (1998) [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Århus: Byens Historie. Bind 3, 1870-1945 (1998) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]

	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kurt L: Tunøgade > Thunøgade

2018-08-20T18:15:13Z

Tunøgade > Thunøgade

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2018, 20:15
Linje 8:		Linje 8:
	Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte.		Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte.

	I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Aarhus Private Realskole]] i [[~~Tunøgade~~]], [[Sankt Knuds Skole\|Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole\|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Århus Privatskole\|Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].		I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Aarhus Private Realskole]] i [[Thunøgade]], [[Sankt Knuds Skole\|Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole\|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Århus Privatskole\|Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].

	Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.		Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-08T11:09:09Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 13:09
Linje 18:		Linje 18:

	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Mns med 17. okt. 2012, 08:02

2012-10-17T08:02:20Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2012, 10:02
Linje 8:		Linje 8:
	Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte.		Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte.

	I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Aarhus Private Realskole]] i [[Tunøgade]], [[Sankt Knuds Skole\|Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole\|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].		I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Aarhus Private Realskole]] i [[Tunøgade]], [[Sankt Knuds Skole\|Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole\|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Århus Privatskole\|Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].

	Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.		Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.

Mns med 16. okt. 2012, 13:15

2012-10-16T13:15:02Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 15:15
Linje 11:		Linje 11:

	Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.		Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Århus: Byens Historie. Bind 2, 1720-1870 (1997) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21942871 Bestil materiale]		*Århus: Byens Historie. Bind 2, 1720-1870 (1997) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21942871 Bestil materiale]
	*Århus: Byens Historie. Bind 3, 1870-1945 (1998) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]		*Århus: Byens Historie. Bind 3, 1870-1945 (1998) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]

	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

JanneMarieBarslev med 16. sep. 2012, 15:13

2012-09-16T15:13:07Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2012, 17:13
Linje 8:		Linje 8:
	Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte.		Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte.

	I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[~~Århus~~ Private Realskole]] i [[Tunøgade]], [[Sankt Knuds Skole\|Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole\|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].		I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Aarhus Private Realskole]] i [[Tunøgade]], [[Sankt Knuds Skole\|Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole\|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].

	Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.		Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.

JanneMarieBarslev med 16. sep. 2012, 15:10

2012-09-16T15:10:44Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2012, 17:10
Linje 8:		Linje 8:
	Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte.		Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte.

	I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Århus Private Realskole]] i [[Tunøgade]], [[Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole\|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].		I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Århus Private Realskole]] i [[Tunøgade]], [[Sankt Knuds Skole\|Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole\|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].

	Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.		Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.

JanneMarieBarslev med 16. sep. 2012, 15:08

2012-09-16T15:08:59Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2012, 17:08
Linje 4:		Linje 4:
	Hvordan denne skole skulle indrettes lå vel ikke helt fast, og rundt om i landsogne og købstæder førtes da også langt frem i tiden vidtløftige diskussioner om skolens fysiske rammer og dens indretning, om læreransættelser og eventuel fortsættende skolegang samt om forholdet mellem friskolen, hvortil adgangen var gratis, og borgerskolen, som forudsatte forældrebetaling.		Hvordan denne skole skulle indrettes lå vel ikke helt fast, og rundt om i landsogne og købstæder førtes da også langt frem i tiden vidtløftige diskussioner om skolens fysiske rammer og dens indretning, om læreransættelser og eventuel fortsættende skolegang samt om forholdet mellem friskolen, hvortil adgangen var gratis, og borgerskolen, som forudsatte forældrebetaling.

	Overalt i landet satte Frederik 6.´s skolelovgivning sine tydelige spor, men alle steder blev der fortsat plads til private huslæreres undervisning uden for folkeskolen og større eller mindre private skoler. Således også i Århus. Her var [[~~Katedralskolen~~]] og gennem en årrække også [[Den videnskabelige Realskole]] som rene drengeskoler for et mindretal det foreløbige mål, der stiledes efter, hvorfor en række private drengeinstitutter som Kraibergs, Lindhards, Hee´s og Colds i 1840-erne tilbød en særlig forberedelsesundervisning. Mamsel Wederkinchs og Caroline van Borns pigeinstitutter og "Lieutenant von Anthon og Frues Døtre-Institut" var som skoler med en anden, men ikke nødvendigvis mindre ambitiøs målsætning meget synlige i tiden omkring den store skolereform, og et par årtier senere, i 1840-erne, var det jomfruerne Starcke, Kruse og Schmidt, som hver for sig slog sig op på at tilbyde især borgerskabets pigebørn et undervisningsmiljø uden for rammerne af byens offentlige skole.		Overalt i landet satte Frederik 6.´s skolelovgivning sine tydelige spor, men alle steder blev der fortsat plads til private huslæreres undervisning uden for folkeskolen og større eller mindre private skoler. Således også i Århus. Her var [[Aarhus Katedralskole]] og gennem en årrække også [[Den videnskabelige Realskole]] som rene drengeskoler for et mindretal det foreløbige mål, der stiledes efter, hvorfor en række private drengeinstitutter som Kraibergs, Lindhards, Hee´s og Colds i 1840-erne tilbød en særlig forberedelsesundervisning. Mamsel Wederkinchs og Caroline van Borns pigeinstitutter og "Lieutenant von Anthon og Frues Døtre-Institut" var som skoler med en anden, men ikke nødvendigvis mindre ambitiøs målsætning meget synlige i tiden omkring den store skolereform, og et par årtier senere, i 1840-erne, var det jomfruerne Starcke, Kruse og Schmidt, som hver for sig slog sig op på at tilbyde især borgerskabets pigebørn et undervisningsmiljø uden for rammerne af byens offentlige skole.

	Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte.		Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte.

	I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Århus Private Realskole]] i [[Tunøgade]], [[Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].		I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Århus Private Realskole]] i [[Tunøgade]], [[Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole\|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole\|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]].

	Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.		Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.