Poul Peter Ørum (1846-1925) - Versionshistorie

Hemik med 17. okt. 2024, 06:58

2024-10-17T06:58:14Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2024, 08:58
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Poul Peter Ørum (1846-1925).jpg\|thumbnail\|Poul Peter Ørum]]		[[Fil:Poul Peter Ørum (1846-1925).jpg\|thumbnail\|Poul Peter Ørum]]

	~~Læge~~ '''Poul Peter Ørum''' ~~medlem af [[Aarhus Byråd]] 4. januar 1888 - 31. december 1899 for [[Venstre]].~~		'''Poul Peter Ørum''' (født den 2. april 1846 i Aars sogn, Aalborg Amt<ref>Kirkebog Aars sogn 1846, side 22</ref>, død den 27. august 1925 i København) var læge og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 4. januar 1888 til den 31. december 1899 for [[Venstre]].

	~~Født~~ 2. april 1846 i Aars sogn, Aalborg Amt<ref>Kirkebog Aars sogn 1846, side 22</ref> - død 27. august 1925 i København.
	~~Søn~~ af ~~lærer Janus Sørensen Ørum og Mariane Larsdatter~~.
	~~Gift 24~~. august i 1878 med Hedvig Frederikke Nicoline Meyer, født 5. oktober 1854 i København - død 13. november 1937 i København, med hvem han fik sønnerne Kaj Vilhelm Ørum (1884) og Knud (1888), som desværre døde tre dage gammel.

			Han var søn af lærer Janus Sørensen Ørum og Mariane Larsdatter.
			Gift den 24. august i 1878 med Hedvig Frederikke Nicoline Meyer, født den 5. oktober 1854 i København, død den 13. november 1937 i København, med hvem han fik sønnerne Kaj Vilhelm Ørum (1884) og Knud (1888), som desværre døde tre dage gammel.

	===Årene før Ørums praksis i Aarhus===		===Årene før Ørums praksis i Aarhus===
	Ørum blev student i 1865 og senere kandidat i medicin i 1872. Som ung mediciner havde Ørum flere ophold i udlandet, hvor han studerede homøopati, som er en stadig omstridt behandlingsform. Behandlingen bygger på princippet om, at stof i små doser kan kurere symptomer, forårsaget af det samme stof i store doser. Ørum begyndte en lægepraksis i sin fødeby Aars, samme år han blev kandidat. Det skulle dog ikke holde længe, da han allerede året efter flyttede sin praksis til Fuglebjerg ved Næstved, og kort tid derefter flyttede han igen til Holsteinborg. I årene 1875-77 var Ørum tilbage i Aars for derefter igen at flytte praksis. Denne gang flyttede han til ~~Ålborg~~, hvor han virkede som homøopat indtil 1885, hvor han flyttede sin praksis til Ryesgade 10 i Aarhus. Ørums store interesse for homøopatien gjorde, at han blandt sine kolleger blev betragtet lidt ~~som~~ en særling.		Ørum blev student i 1865 og senere kandidat i medicin i 1872. Som ung mediciner havde Ørum flere ophold i udlandet, hvor han studerede homøopati, som er en stadig omstridt behandlingsform. Behandlingen bygger på princippet om, at stof i små doser kan kurere symptomer, forårsaget af det samme stof i store doser. Ørum begyndte en lægepraksis i sin fødeby Aars, samme år han blev kandidat. Det skulle dog ikke holde længe, da han allerede året efter flyttede sin praksis til Fuglebjerg ved Næstved, og kort tid derefter flyttede han igen til Holsteinborg. I årene 1875-77 var Ørum tilbage i Aars for derefter igen at flytte praksis. Denne gang flyttede han til Aalborg, hvor han virkede som homøopat indtil 1885, hvor han flyttede sin praksis til Ryesgade 10 i Aarhus. Ørums store interesse for homøopatien gjorde, at han blandt sine kolleger blev betragtet som lidt af en særling.

	===Ørums lægepraksis===		===Ørums lægepraksis===
	Særling eller ej, Ørum var i hvert fald utraditionel. Udover at have en almindelige praksis, så tilbød han også at behandle patienter gennem ~~brevkorrespondence~~, og herudover gav han gratis konsultationer til de fattige og svage. Behandling af patienter pr. ~~korrespondence~~ var ikke nogen ny tilgang for Ørum. Da han havde praksis i Aalborg i 1878, annoncerede han i Aarhus Stiftstidende samme år, hvor han skrev:		Særling eller ej, Ørum var i hvert fald utraditionel. Udover at have en almindelige praksis, tilbød han også at behandle patienter gennem brevkorrespondance, og herudover gav han gratis konsultationer til de fattige og svage. Behandling af patienter pr. korrespondance var ikke nogen ny tilgang for Ørum. Da han havde praksis i Aalborg i 1878, annoncerede han i Aarhus Stiftstidende samme år, hvor han skrev:

	''Patienter med croniske, gamle, langvarige Sygdomme, som ikke kunne indfinde sig paa Klinikken til Undersøgelse, behandles pr. Correspondance efter nøjagtig Udfyldelse af et dertil indrettet Schema, som paa Forlangende tilsendes.''		''Patienter med croniske, gamle, langvarige Sygdomme, som ikke kunne indfinde sig paa Klinikken til Undersøgelse, behandles pr. Correspondance efter nøjagtig Udfyldelse af et dertil indrettet Schema, som paa Forlangende tilsendes.''

	===Ørums politiske indflydelse===		===Ørums politiske indflydelse===
	Ved siden af sin lægegerning, havde Ørum en stor interesse for politik, navnlig på det sociale område, hvor han ofte deltog i debatterne om de sociale problemer. I forlængelse af hans store politiske engagement, var det derfor meget naturligt, at han blev medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 4. januar 1888 til 31. december 1899, hvor han sad som eneste repræsentant for partiet [[Venstre]]. I forbindelse med sin plads i byrådet, satte Ørum fokus på de hygiejniske forhold i Aarhus, såsom renovation, kødkontrol, slagtehuse og vandværk. Faktisk var Ørum den første til at tage initiativ til Aarhus første virkelige [[Aarhus Vandværk\|vandværk]], for hvilket han, som formand for vandværksudvalget i 1894-99, havde kæmpet for. Generelt var Ørum en mand der gjorde sig synlig i Aarhus og han beskrives i Borgere i Byens Raad 1869-1969:		Ved siden af sin lægegerning havde Ørum en stor interesse for politik, navnlig på det sociale område, hvor han ofte deltog i debatterne om de sociale problemer. I forlængelse af hans store politiske engagement, var det derfor meget naturligt, at han blev medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] fra den 4. januar 1888 til den 31. december 1899, hvor han sad som eneste repræsentant for partiet [[Venstre]]. I forbindelse med sin plads i byrådet, satte Ørum fokus på de hygiejniske forhold i Aarhus, såsom renovation, kødkontrol, slagtehuse og vandværk. Faktisk var Ørum den første til at tage initiativ til Aarhus' første virkelige [[Aarhus Vandværk\|vandværk]], for hvilket han - som formand for vandværksudvalget i 1894-99 - havde kæmpet for. Generelt var Ørum en mand, der gjorde sig synlig i Aarhus, og han beskrives i Borgere i Byens Raad 1869-1969:

	''Han var et markant medlem af byrådet, en slagfærdig og vittig debattør, der med liv og sjæl deltog i alle forhandlingerne.''		''Han var et markant medlem af byrådet, en slagfærdig og vittig debattør, der med liv og sjæl deltog i alle forhandlingerne.''

	===Homøopatisk praksis i København===		===Homøopatisk praksis i København===
	I 1907 flyttede Ørum fra Aarhus til København, hvor han havde ambitioner om at opføre et stort homøopatisk hospital. Det lykkedes Ørum at skaffe midler til opførelsen, men desværre viste det sig, at driften af hospitalet var for dyr. Hospitalet blev nedlagt efter få år og bygningerne blev rammerne om et børnehjem i stedet. Ørum var enormt skuffet over den manglende succes, og måtte slå sig til tåls med en homøopatisk klinik. I 1925 døde Ørum efter han en måneds tid før havde fået en blodprop i hjernen. På trods af hans forholdsvist korte ophold i Aarhus, så havde Ørum en stor indflydelse på byen, derfor huskes han med P.P. Ørumsgade, som er opkaldt efter ham.		I 1907 flyttede Ørum fra Aarhus til København, hvor han havde ambitioner om at opføre et stort homøopatisk hospital. Det lykkedes Ørum at skaffe midler til opførelsen, men desværre viste det sig, at driften af hospitalet var for dyr. Hospitalet blev nedlagt efter få år og bygningerne blev rammerne om et børnehjem i stedet. Ørum var enormt skuffet over den manglende succes, og han måtte slå sig til tåls med en homøopatisk klinik. I 1925 døde Ørum, efter han en måneds tid før havde fået en blodprop i hjernen. På trods af hans forholdsvist korte ophold i Aarhus, havde Ørum en stor indflydelse på byen, derfor huskes han med P.P. Ørumsgade, som er opkaldt efter ham.

	===Vandværket i Aarhus===		===Vandværket i Aarhus===
Linje 32:		Linje 30:

	===Det nye rene drikkevand===		===Det nye rene drikkevand===
	Det blev efterfølgende besluttet at påbegynde Ørums projekt, som i første omgang blev budgetteret til en halv million men i sidste ende blev væsentligt dyrere. Efter meddelelsen i [[Århus Stiftstidende]] i juli 1902, hvor det oplystes, at: ''Det artesiske Vand er nu lukket ind i Vandledningen og paa flere steder i Byen mærkes det allerede i Dag'', så kunne man i 1903, under et udbrud af tyfus, konstatere at den nye drikkevandsløsning havde virket efter hensigten. De enkelte steder hvor der var tyfus, var ved de gamle brønde. Disse blev derfor efterfølgende nedlagt. Da det i 1904 blev oplyst at projektet havde kostet 617.000 kr. i stedet for de planlagte 500.000 kr. var det dog også i følgeskab med konstateringen:		Det blev efterfølgende besluttet at påbegynde Ørums projekt, som i første omgang blev budgetteret til en halv million, men i sidste ende blev væsentligt dyrere. Efter meddelelsen i [[Århus Stiftstidende]] i juli 1902, hvor det oplystes, at: ''Det artesiske Vand er nu lukket ind i Vandledningen og paa flere steder i Byen mærkes det allerede i Dag'', så kunne man i 1903, under et udbrud af tyfus, konstatere at den nye drikkevandsløsning havde virket efter hensigten. De enkelte steder, hvor der var tyfus, var ved de gamle brønde. Disse blev derfor efterfølgende nedlagt. Da det i 1904 blev oplyst, at projektet havde kostet 617.000 kr. i stedet for de planlagte 500.000 kr., var det dog også i følgeskab med konstateringen: ''Er det end en dyr kommunal Foranstaltning, her er truffet, er der dog ingen Grund til at klage over den. Det gode Drikkevand, Aarhus nu har, kunde næsten ikke betales for dyrt.''
	Er det end en dyr kommunal Foranstaltning, her er truffet, er der dog ingen Grund til at klage over den. Det gode Drikkevand, Aarhus nu har, kunde næsten ikke betales for dyrt.

	===Turistforeningen===		===Turistforeningen===
	I 1897 viste Aarhus Stiftstidende en artikel af Ørum. Det var faldet ham meget for brystet at man ikke kunne finde et ord om Aarhus i Turistforeningens Årbøger. Især var det pinligt, når mange andre jyske byer var benævnt både med tekst og billeder. Denne skandale, som Ørum omtalte den, var en plet, som hurtigt skulle vaskes væk. Han oplyste i artiklen at der arbejdedes på en turistbog på flere sprog, som så skulle distribueres rundt i verden. Det ville være en oplagt mulighed at få gjort opmærksom på Aarhus, for som Ørum selv udtrykker det:		I 1897 viste Aarhus Stiftstidende en artikel af Ørum. Det var faldet ham meget for brystet at man ikke kunne finde et ord om Aarhus i Turistforeningens Årbøger. Især var det pinligt, når mange andre jyske byer var benævnt både med tekst og billeder. Denne skandale, som Ørum omtalte den, var en plet, som hurtigt skulle vaskes væk. Han oplyste i artiklen, at der arbejdedes på en turistbog på flere sprog, som så skulle distribueres rundt i verden. Det ville være en oplagt mulighed at få gjort opmærksom på Aarhus, for som Ørum selv udtrykker det:

	''Der er saa ofte i Aarhuspressen talt om vore smukke Omgivelser, om vore dejlige Skove og Kyster, om vor herlige Bugt, om vor fortrinlige Bade, men hvad hjælper det alt sammen. Vi her i Aarhus kjende alle disse Herligheder og beundre og elske dem, men den Fremmede farer os stolt forbi. Altfor faa Danske kjender vore Skønheder og af fremmede Turister slet ingen; hvor skulle han kjende dem fra?''		''Der er saa ofte i Aarhuspressen talt om vore smukke Omgivelser, om vore dejlige Skove og Kyster, om vor herlige Bugt, om vor fortrinlige Bade, men hvad hjælper det alt sammen. Vi her i Aarhus kjende alle disse Herligheder og beundre og elske dem, men den Fremmede farer os stolt forbi. Altfor faa Danske kjender vore Skønheder og af fremmede Turister slet ingen; hvor skulle han kjende dem fra?''

	På Ørums initiativ blev [[Turismepolitik i Aarhus\|Aarhus Turistforening]] derfor stiftet. Foreningens mission var at gøre Aarhus synlig blandt andre danske byer, samt at forsøge at drage nye folk til byen.		På Ørums initiativ blev [[Turismepolitik i Aarhus\|Aarhus Turistforening]] derfor stiftet. Foreningens mission var at gøre Aarhus synlig blandt andre danske byer samt at forsøge at drage nye folk til byen.

	===Ørums andre poster===		===Ørums andre poster===
	Ørum havde, udover sit store engagement i forbindelse med Aarhus Vandværk og Turistforeningen, også andre jern i ilden~~: Han~~ var meget engageret i [[Fattige i Aarhus\|fattigudvalget]] og hospitalsudvalget, han var formand for den venstreorienterede Borgerforeningen og herudover var han medlem af den første bestyrelse, samt det første repræsentantskab for [[Aarhus Teater\|Aahus ny teater]] i årene 1897-1903.		Ørum havde - udover sit store engagement i forbindelse med Aarhus Vandværk og Turistforeningen - også andre jern i ilden. Således var han meget engageret i [[Fattige i Aarhus\|fattigudvalget]] og hospitalsudvalget, han var formand for den venstreorienterede Borgerforeningen, og herudover var han medlem af den første bestyrelse samt det første repræsentantskab for [[Aarhus Teater\|Aahus ny teater]] i årene 1897-1903.

	===Ørum og teatret===		===Ørum og teatret===
	Hans tilknytning til teatret var også af en anden karakter end politisk. Ørum brændte for ~~Teatret~~, som han mente havde stor betydning for befolkningen. Det havde det i hvert fald for ham selv. Faktisk skrev han selv et stykke med titlen "Resignation", som senere blev opført på teatret i 1892. På det kulturelle område var Ørum udover Aarhus Teater også medlem af bestyrelsen for Aarhus Museum.		Hans tilknytning til teatret var også af en anden karakter end politisk. Ørum brændte for teatret, som han mente havde stor betydning for befolkningen. Det havde det i hvert fald for ham selv. Faktisk skrev han selv et stykke med titlen "Resignation", som senere blev opført på teatret i 1892. På det kulturelle område var Ørum udover Aarhus Teater også medlem af bestyrelsen for Aarhus Museum.

	==Kilder==		==Kilder==

Kurt L: Fødested Aars

2019-06-05T12:25:21Z

Fødested Aars

← Ældre version		Versionen fra 5. jun. 2019, 14:25
Linje 4:		Linje 4:
	Læge '''Poul Peter Ørum''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 4. januar 1888 - 31. december 1899 for [[Venstre]].		Læge '''Poul Peter Ørum''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 4. januar 1888 - 31. december 1899 for [[Venstre]].

	Født 2. april 1846 i Aars sogn, Aalborg Amt<ref>Kirkebog Aars sogn ~~1946~~, side 22</ref> - død 27. august 1925 i København.		Født 2. april 1846 i Aars sogn, Aalborg Amt<ref>Kirkebog Aars sogn 1846, side 22</ref> - død 27. august 1925 i København.
	Søn af lærer Janus Sørensen Ørum og Mariane Larsdatter.		Søn af lærer Janus Sørensen Ørum og Mariane Larsdatter.
	Gift 24. august i 1878 med Hedvig Frederikke Nicoline Meyer, født 5. oktober 1854 i København - død 13. november 1937 i København, med hvem han fik sønnerne Kaj Vilhelm Ørum (1884) og Knud (1888), som desværre døde tre dage gammel.		Gift 24. august i 1878 med Hedvig Frederikke Nicoline Meyer, født 5. oktober 1854 i København - død 13. november 1937 i København, med hvem han fik sønnerne Kaj Vilhelm Ørum (1884) og Knud (1888), som desværre døde tre dage gammel.

Kurt L med 5. jun. 2019, 12:24

2019-06-05T12:24:35Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jun. 2019, 14:24
Linje 4:		Linje 4:
	Læge '''Poul Peter Ørum''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 4. januar 1888 - 31. december 1899 for [[Venstre]].		Læge '''Poul Peter Ørum''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 4. januar 1888 - 31. december 1899 for [[Venstre]].

	Født 2. april 1846 i Aars sogn, Aalborg Amt - død 27. august 1925 i København.		Født 2. april 1846 i Aars sogn, Aalborg Amt<ref>Kirkebog Aars sogn 1946, side 22</ref> - død 27. august 1925 i København.
	Søn af lærer Janus Sørensen Ørum og Mariane Larsdatter.		Søn af lærer Janus Sørensen Ørum og Mariane Larsdatter.
	Gift 24. august i 1878 med Hedvig Frederikke Nicoline Meyer, født 5. oktober 1854 i København - død 13. november 1937 i København, med hvem han fik sønnerne Kaj Vilhelm Ørum (1884) og Knud (1888), som desværre døde tre dage gammel.		Gift 24. august i 1878 med Hedvig Frederikke Nicoline Meyer, født 5. oktober 1854 i København - død 13. november 1937 i København, med hvem han fik sønnerne Kaj Vilhelm Ørum (1884) og Knud (1888), som desværre døde tre dage gammel.

Kurt L: Fødested Aars

2019-06-05T12:21:19Z

Fødested Aars

← Ældre version		Versionen fra 5. jun. 2019, 14:21
Linje 4:		Linje 4:
	Læge '''Poul Peter Ørum''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 4. januar 1888 - 31. december 1899 for [[Venstre]].		Læge '''Poul Peter Ørum''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 4. januar 1888 - 31. december 1899 for [[Venstre]].

	Født 2. april 1846 i Aars - død 27. august 1925 i København.		Født 2. april 1846 i Aars sogn, Aalborg Amt - død 27. august 1925 i København.
	Søn af lærer Janus Sørensen Ørum og Mariane Larsdatter.		Søn af lærer Janus Sørensen Ørum og Mariane Larsdatter.
	Gift 24. august i 1878 med Hedvig Frederikke Nicoline Meyer, født 5. oktober 1854 i København - død 13. november 1937 i København, med hvem han fik sønnerne Kaj Vilhelm Ørum (1884) og Knud (1888), som desværre døde tre dage gammel.		Gift 24. august i 1878 med Hedvig Frederikke Nicoline Meyer, født 5. oktober 1854 i København - død 13. november 1937 i København, med hvem han fik sønnerne Kaj Vilhelm Ørum (1884) og Knud (1888), som desværre døde tre dage gammel.

Hhoej: /* Kilder */

2018-11-13T11:18:44Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2018, 13:18
Linje 57:		Linje 57:
	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori:Turistvæsen]]		[[Kategori:Turistvæsen]]
			[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]

Hhoej: /* Ørums andre poster */

2018-10-02T11:54:29Z

Ørums andre poster

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 13:54
Linje 43:		Linje 43:

	===Ørums andre poster===		===Ørums andre poster===
	Ørum havde, udover sit store engagement i forbindelse med Aarhus Vandværk og Turistforeningen, også andre jern i ilden: Han var meget engageret i fattigudvalget og hospitalsudvalget, han var formand for den venstreorienterede Borgerforeningen og herudover var han medlem af den første bestyrelse, samt det første repræsentantskab for [[Aarhus Teater\|Aahus ny teater]] i årene 1897-1903.		Ørum havde, udover sit store engagement i forbindelse med Aarhus Vandværk og Turistforeningen, også andre jern i ilden: Han var meget engageret i [[Fattige i Aarhus\|fattigudvalget]] og hospitalsudvalget, han var formand for den venstreorienterede Borgerforeningen og herudover var han medlem af den første bestyrelse, samt det første repræsentantskab for [[Aarhus Teater\|Aahus ny teater]] i årene 1897-1903.

	===Ørum og teatret===		===Ørum og teatret===

Hhoej med 28. sep. 2018, 11:42

2018-09-28T11:42:55Z

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2018, 13:42
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Poul Peter Ørum (1846-1925).jpg\|thumbnail\|Poul Peter Ørum]]		[[Fil:Poul Peter Ørum (1846-1925).jpg\|thumbnail\|Poul Peter Ørum]]

	Læge ~~og byrådsmedlem~~ '''Poul Peter Ørum'''		Læge '''Poul Peter Ørum''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 4. januar 1888 - 31. december 1899 for [[Venstre]].

	Født 2. april 1846 i Aars - død 27. august 1925 i København.		Født 2. april 1846 i Aars - død 27. august 1925 i København.
Linje 10:		Linje 10:

	===Årene før Ørums praksis i Aarhus===		===Årene før Ørums praksis i Aarhus===
	Ørum blev student i 1865 og senere kandidat i medicin i 1872. Som ung mediciner havde Ørum flere ophold i udlandet, hvor han studerede homøopati, som er en stadig omstridt behandlingsform. Behandlingen bygger på princippet om, at stof i små doser kan kurere symptomer, forårsaget af det samme stof i store doser. Ørum begyndte en lægepraksis i sin fødeby Aars samme år han blev kandidat. Det skulle dog ikke holde længe, da han allerede året efter flyttede sin praksis til Fuglebjerg ved Næstved og kort tid derefter flyttede han igen til Holsteinborg. I årene 1875-77 var Ørum tilbage i Aars for derefter igen at flytte praksis. Denne gang flyttede han til Ålborg, hvor han virkede som homøopat indtil 1885, hvor han flyttede sin praksis til Ryesgade 10 i Aarhus. Ørums store interesse for homøopatien gjorde, at han blandt sine kolleger blev betragtet lidt som en særling.		Ørum blev student i 1865 og senere kandidat i medicin i 1872. Som ung mediciner havde Ørum flere ophold i udlandet, hvor han studerede homøopati, som er en stadig omstridt behandlingsform. Behandlingen bygger på princippet om, at stof i små doser kan kurere symptomer, forårsaget af det samme stof i store doser. Ørum begyndte en lægepraksis i sin fødeby Aars, samme år han blev kandidat. Det skulle dog ikke holde længe, da han allerede året efter flyttede sin praksis til Fuglebjerg ved Næstved, og kort tid derefter flyttede han igen til Holsteinborg. I årene 1875-77 var Ørum tilbage i Aars for derefter igen at flytte praksis. Denne gang flyttede han til Ålborg, hvor han virkede som homøopat indtil 1885, hvor han flyttede sin praksis til Ryesgade 10 i Aarhus. Ørums store interesse for homøopatien gjorde, at han blandt sine kolleger blev betragtet lidt som en særling.

	===Ørums lægepraksis===		===Ørums lægepraksis===
	Særling eller ej, Ørum var i hvert fald utraditionel. Udover at have en almindelige praksis, så tilbød han også at behandle patienter gennem brevkorrespondence og herudover gav han gratis konsultationer til de fattige og svage. Behandling af patienter pr. korrespondence var ikke nogen ny tilgang for Ørum. Da han havde praksis i Aalborg i 1878 annoncerede han i Aarhus Stiftstidende samme år, hvor han skrev:		Særling eller ej, Ørum var i hvert fald utraditionel. Udover at have en almindelige praksis, så tilbød han også at behandle patienter gennem brevkorrespondence, og herudover gav han gratis konsultationer til de fattige og svage. Behandling af patienter pr. korrespondence var ikke nogen ny tilgang for Ørum. Da han havde praksis i Aalborg i 1878, annoncerede han i Aarhus Stiftstidende samme år, hvor han skrev:

	''Patienter med croniske, gamle, langvarige Sygdomme, som ikke kunne indfinde sig paa Klinikken til Undersøgelse, behandles pr. Correspondance efter nøjagtig Udfyldelse af et dertil indrettet Schema, som paa Forlangende tilsendes.''		''Patienter med croniske, gamle, langvarige Sygdomme, som ikke kunne indfinde sig paa Klinikken til Undersøgelse, behandles pr. Correspondance efter nøjagtig Udfyldelse af et dertil indrettet Schema, som paa Forlangende tilsendes.''
Linje 23:		Linje 23:

	===Homøopatisk praksis i København===		===Homøopatisk praksis i København===
	I 1907 flyttede Ørum fra Aarhus til København, hvor han havde ambitioner om at opføre et stort homøopatisk hospital. Det lykkedes Ørum at skaffe midler til opførelsen men desværre viste det sig at driften af hospitalet var for dyr. Hospitalet blev nedlagt efter få år og bygningerne blev rammerne om et børnehjem i stedet. Ørum var enormt skuffet over den manglende succes og måtte slå sig til tåls med en homøopatisk klinik. I 1925 døde Ørum efter han en måneds tid før havde fået en blodprop i hjernen. På trods af hans forholdsvist korte ophold i Aarhus, så havde Ørum en stor indflydelse på byen, derfor huskes han med P.P. Ørumsgade, som er opkaldt efter ham.		I 1907 flyttede Ørum fra Aarhus til København, hvor han havde ambitioner om at opføre et stort homøopatisk hospital. Det lykkedes Ørum at skaffe midler til opførelsen, men desværre viste det sig, at driften af hospitalet var for dyr. Hospitalet blev nedlagt efter få år og bygningerne blev rammerne om et børnehjem i stedet. Ørum var enormt skuffet over den manglende succes, og måtte slå sig til tåls med en homøopatisk klinik. I 1925 døde Ørum efter han en måneds tid før havde fået en blodprop i hjernen. På trods af hans forholdsvist korte ophold i Aarhus, så havde Ørum en stor indflydelse på byen, derfor huskes han med P.P. Ørumsgade, som er opkaldt efter ham.

	===Vandværket i Aarhus===		===Vandværket i Aarhus===
Linje 29:		Linje 29:

	===Frygt for smittefare===		===Frygt for smittefare===
	I 1898 udgav Aarhus Stiftstidende en artikel hvori det nævntes at der havde været mistanke til vandets betydning for spredningen af tyfus. Ørum afviste at vandet skulle være kontamineret, eftersom de havde fået lavet grundige undersøgelser af vandprøver fra tyfussmittede huse, som ikke viste tegn på smitte. Det ændrede dog ikke på, at den eksisterende vandforsyning i stigende grad havde problemer med, at levere rent vand i de mængder som det krævedes. Aarhus havde været i kraftig vækst i de sidste årtier, så det var på tide at finde en tidssvarende løsning. Ørum oplyste ydermere, at den eksisterende vandforsyning var sårbar overfor epidemier, hvilket kunne undgås med en kildevandsløsning.		I 1898 udgav Aarhus Stiftstidende en artikel, hvori det nævntes, at der havde været mistanke til vandets betydning for spredningen af tyfus. Ørum afviste at vandet skulle være kontamineret, eftersom de havde fået lavet grundige undersøgelser af vandprøver fra tyfussmittede huse, som ikke viste tegn på smitte. Det ændrede dog ikke på, at den eksisterende vandforsyning i stigende grad havde problemer med at levere rent vand i de mængder, som det krævedes. Aarhus havde været i kraftig vækst i de sidste årtier, så det var på tide at finde en tidssvarende løsning. Ørum oplyste ydermere, at den eksisterende vandforsyning var sårbar overfor epidemier, hvilket kunne undgås med en kildevandsløsning.

	===Det nye rene drikkevand===		===Det nye rene drikkevand===
	Det blev efterfølgende besluttet at påbegynde Ørums projekt, som i første omgang blev budgetteret til en halv million men i sidste ende blev væsentligt dyrere. Efter meddelelsen i [[Århus Stiftstidende]] i juli 1902, hvor det oplystes at: ''Det artesiske Vand er nu lukket ind i Vandledningen og paa flere steder i Byen mærkes det allerede i Dag'', så kunne man i 1903, under et udbrud af tyfus, konstatere at den nye drikkevandsløsning havde virket efter hensigten. De enkelte steder hvor der var tyfus, var ved de gamle brønde. Disse blev derfor efterfølgende nedlagt. Da det i 1904 blev oplyst at projektet havde kostet 617.000 kr. i stedet for de planlagte 500.000 kr. var det dog også i følgeskab med konstateringen:		Det blev efterfølgende besluttet at påbegynde Ørums projekt, som i første omgang blev budgetteret til en halv million men i sidste ende blev væsentligt dyrere. Efter meddelelsen i [[Århus Stiftstidende]] i juli 1902, hvor det oplystes, at: ''Det artesiske Vand er nu lukket ind i Vandledningen og paa flere steder i Byen mærkes det allerede i Dag'', så kunne man i 1903, under et udbrud af tyfus, konstatere at den nye drikkevandsløsning havde virket efter hensigten. De enkelte steder hvor der var tyfus, var ved de gamle brønde. Disse blev derfor efterfølgende nedlagt. Da det i 1904 blev oplyst at projektet havde kostet 617.000 kr. i stedet for de planlagte 500.000 kr. var det dog også i følgeskab med konstateringen:
	Er det end en dyr kommunal Foranstaltning, her er truffet, er der dog ingen Grund til at klage over den. Det gode Drikkevand, Aarhus nu har, kunde næsten ikke betales for dyrt.		Er det end en dyr kommunal Foranstaltning, her er truffet, er der dog ingen Grund til at klage over den. Det gode Drikkevand, Aarhus nu har, kunde næsten ikke betales for dyrt.

	===Turistforeningen===		===Turistforeningen===
	I 1897 viste Aarhus Stiftstidende en artikel af Ørum. Det var faldet ham meget for brystet at man ikke kunne finde et ord om Aarhus i Turistforeningens Årbøger. Især var det pinligt, når mange andre jyske byer var benævnt både med tekst og billeder. Denne skandale, som Ørum omtalte den, var en plet som hurtigt skulle vaskes væk. Han oplyste i artiklen at der arbejdedes på en turistbog på flere sprog, som så skulle distribueres rundt i verden. Det ville være en oplagt mulighed at få gjort opmærksom på Aarhus, for som Ørum selv udtrykker det:		I 1897 viste Aarhus Stiftstidende en artikel af Ørum. Det var faldet ham meget for brystet at man ikke kunne finde et ord om Aarhus i Turistforeningens Årbøger. Især var det pinligt, når mange andre jyske byer var benævnt både med tekst og billeder. Denne skandale, som Ørum omtalte den, var en plet, som hurtigt skulle vaskes væk. Han oplyste i artiklen at der arbejdedes på en turistbog på flere sprog, som så skulle distribueres rundt i verden. Det ville være en oplagt mulighed at få gjort opmærksom på Aarhus, for som Ørum selv udtrykker det:

	''Der er saa ofte i Aarhuspressen talt om vore smukke Omgivelser, om vore dejlige Skove og Kyster, om vor herlige Bugt, om vor fortrinlige Bade, men hvad hjælper det alt sammen. Vi her i Aarhus kjende alle disse Herligheder og beundre og elske dem, men den Fremmede farer os stolt forbi. Altfor faa Danske kjender vore Skønheder og af fremmede Turister slet ingen; hvor skulle han kjende dem fra?''		''Der er saa ofte i Aarhuspressen talt om vore smukke Omgivelser, om vore dejlige Skove og Kyster, om vor herlige Bugt, om vor fortrinlige Bade, men hvad hjælper det alt sammen. Vi her i Aarhus kjende alle disse Herligheder og beundre og elske dem, men den Fremmede farer os stolt forbi. Altfor faa Danske kjender vore Skønheder og af fremmede Turister slet ingen; hvor skulle han kjende dem fra?''
Linje 43:		Linje 43:

	===Ørums andre poster===		===Ørums andre poster===
	Ørum havde udover sit store engagement i forbindelse med Aarhus Vandværk og Turistforeningen også andre jern i ilden: Han var meget engageret i fattigudvalget og hospitalsudvalget, han var formand for den venstreorienterede Borgerforeningen og herudover var han medlem af den første bestyrelse, samt det første repræsentantskab for [[Aarhus Teater\|Aahus ny teater]] i årene 1897-1903.		Ørum havde, udover sit store engagement i forbindelse med Aarhus Vandværk og Turistforeningen, også andre jern i ilden: Han var meget engageret i fattigudvalget og hospitalsudvalget, han var formand for den venstreorienterede Borgerforeningen og herudover var han medlem af den første bestyrelse, samt det første repræsentantskab for [[Aarhus Teater\|Aahus ny teater]] i årene 1897-1903.

	===Ørum og teatret===		===Ørum og teatret===
	Hans tilknytning til teatret var også af en anden karakter end politisk. Ørum brændte for Teatret, som han mente havde stor betydning for befolkningen. Det havde det i hvert fald for ham selv. Faktisk skrev han selv et stykke med titlen "Resignation" som senere blev opført på teatret i 1892. På det kulturelle område var Ørum udover Aarhus Teater og medlem af bestyrelsen for Aarhus Museum.		Hans tilknytning til teatret var også af en anden karakter end politisk. Ørum brændte for Teatret, som han mente havde stor betydning for befolkningen. Det havde det i hvert fald for ham selv. Faktisk skrev han selv et stykke med titlen "Resignation", som senere blev opført på teatret i 1892. På det kulturelle område var Ørum udover Aarhus Teater også medlem af bestyrelsen for Aarhus Museum.

	==Kilder==		==Kilder==

Jacob G. med 8. jun. 2018, 10:01

2018-06-08T10:01:30Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2018, 12:01
Linje 40:		Linje 40:
	''Der er saa ofte i Aarhuspressen talt om vore smukke Omgivelser, om vore dejlige Skove og Kyster, om vor herlige Bugt, om vor fortrinlige Bade, men hvad hjælper det alt sammen. Vi her i Aarhus kjende alle disse Herligheder og beundre og elske dem, men den Fremmede farer os stolt forbi. Altfor faa Danske kjender vore Skønheder og af fremmede Turister slet ingen; hvor skulle han kjende dem fra?''		''Der er saa ofte i Aarhuspressen talt om vore smukke Omgivelser, om vore dejlige Skove og Kyster, om vor herlige Bugt, om vor fortrinlige Bade, men hvad hjælper det alt sammen. Vi her i Aarhus kjende alle disse Herligheder og beundre og elske dem, men den Fremmede farer os stolt forbi. Altfor faa Danske kjender vore Skønheder og af fremmede Turister slet ingen; hvor skulle han kjende dem fra?''

	På Ørums initiativ blev [[Turismepolitik i Aarhus]] derfor stiftet. Foreningens mission var at gøre Aarhus synlig blandt andre danske byer, samt at forsøge at drage nye folk til byen.		På Ørums initiativ blev [[Turismepolitik i Aarhus\|Aarhus Turistforening]] derfor stiftet. Foreningens mission var at gøre Aarhus synlig blandt andre danske byer, samt at forsøge at drage nye folk til byen.

	===Ørums andre poster===		===Ørums andre poster===

Kurt L: Turistforening > Turismepolitik i Aarhus

2018-05-27T17:35:14Z

Turistforening > Turismepolitik i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 27. maj 2018, 19:35
Linje 40:		Linje 40:
	''Der er saa ofte i Aarhuspressen talt om vore smukke Omgivelser, om vore dejlige Skove og Kyster, om vor herlige Bugt, om vor fortrinlige Bade, men hvad hjælper det alt sammen. Vi her i Aarhus kjende alle disse Herligheder og beundre og elske dem, men den Fremmede farer os stolt forbi. Altfor faa Danske kjender vore Skønheder og af fremmede Turister slet ingen; hvor skulle han kjende dem fra?''		''Der er saa ofte i Aarhuspressen talt om vore smukke Omgivelser, om vore dejlige Skove og Kyster, om vor herlige Bugt, om vor fortrinlige Bade, men hvad hjælper det alt sammen. Vi her i Aarhus kjende alle disse Herligheder og beundre og elske dem, men den Fremmede farer os stolt forbi. Altfor faa Danske kjender vore Skønheder og af fremmede Turister slet ingen; hvor skulle han kjende dem fra?''

	På Ørums initiativ blev [[Aarhus ~~Turistforening~~]] derfor stiftet. Foreningens mission var at gøre Aarhus synlig blandt andre danske byer, samt at forsøge at drage nye folk til byen.		På Ørums initiativ blev [[Turismepolitik i Aarhus]] derfor stiftet. Foreningens mission var at gøre Aarhus synlig blandt andre danske byer, samt at forsøge at drage nye folk til byen.

	===Ørums andre poster===		===Ørums andre poster===

Jacob G. med 19. mar. 2018, 07:37

2018-03-19T07:37:31Z

← Ældre version		Versionen fra 19. mar. 2018, 09:37
Linje 1:		Linje 1:

	[[Fil:Poul Peter Ørum (1846-1925).jpg\|thumbnail\|Poul Peter Ørum]]		[[Fil:Poul Peter Ørum (1846-1925).jpg\|thumbnail\|Poul Peter Ørum]]
	~~'''Poul Peter Ørum''' læge, medlem af [[Aarhus Byråd]] 04.01.1888 - 31.12.1899 for partiet [[Venstre]].~~

	~~Født 02.04.1846 i Års, død 27.08.1925 i København~~		Læge og byrådsmedlem '''Poul Peter Ørum'''

	P.P. Ørum ~~blev medicinsk kandidat~~ i ~~1872~~, ~~hvorefter han startede en praksis~~ i ~~sin fødeby~~. ~~I 1885 flyttede~~ han ~~til Aarhus~~, ~~hvor han startede en homøoatiske lægepraksis i [[Mejlgade]] 52~~.		Født 2. april 1846 i Aars - død 27. august 1925 i København.
			Søn af lærer Janus Sørensen Ørum og Mariane Larsdatter.
			Gift 24. august i 1878 med Hedvig Frederikke Nicoline Meyer, født 5. oktober 1854 i København - død 13. november 1937 i København, med hvem han fik sønnerne Kaj Vilhelm Ørum (1884) og Knud (1888), som desværre døde tre dage gammel.

	~~Ørum var optaget af politik og deltog i den offentlige debat om sociale forhold. I sin egen praksis havde han også gratis konsultation for ubemidlede.~~

	~~I 1888~~ blev han ~~valgt til byrådet~~ som ~~Venstres første byrådsmedlem~~. ~~Han sad~~ i ~~byrådet indtil 1899~~, ~~hvorefter~~ han flyttede til ~~København.~~		===Årene før Ørums praksis i Aarhus===
			Ørum blev student i 1865 og senere kandidat i medicin i 1872. Som ung mediciner havde Ørum flere ophold i udlandet, hvor han studerede homøopati, som er en stadig omstridt behandlingsform. Behandlingen bygger på princippet om, at stof i små doser kan kurere symptomer, forårsaget af det samme stof i store doser. Ørum begyndte en lægepraksis i sin fødeby Aars samme år han blev kandidat. Det skulle dog ikke holde længe, da han allerede året efter flyttede sin praksis til Fuglebjerg ved Næstved og kort tid derefter flyttede han igen til Holsteinborg. I årene 1875-77 var Ørum tilbage i Aars for derefter igen at flytte praksis. Denne gang flyttede han til Ålborg, hvor han virkede som homøopat indtil 1885, hvor han flyttede sin praksis til Ryesgade 10 i Aarhus. Ørums store interesse for homøopatien gjorde, at han blandt sine kolleger blev betragtet lidt som en særling.
	~~Han var en markant personlighed~~ og ~~ivrig debattør, der var med~~ til ~~at sætte sit præg på Aarhus~~. ~~Meget af hans arbejde~~ i ~~byrådet bar præg af hans interesse~~ for ~~hygiejniske forhold - især indenfor vand- og kødkvalitet~~, hvor han ~~fik direkte indflydelse på oprettelse af vandværket~~ i ~~Stavtrup og kødkontrollen på [[~~Aarhus ~~Offentlige Slagtehus\|byens offentlige slagtehus]]~~. ~~Han var også engageret i fattig- og hospitalsudvalget~~.

	~~Derudover~~ var ~~medstifter~~ og ~~formand for [[Aarhus Turistforening]], samt medlem~~ af ~~bestyrelsen~~ for [[Aarhus ~~Museum]]~~, ~~ligesom~~ han ~~selv ejede en samling af gamle fajancer.~~		===Ørums lægepraksis===
			Særling eller ej, Ørum var i hvert fald utraditionel. Udover at have en almindelige praksis, så tilbød han også at behandle patienter gennem brevkorrespondence og herudover gav han gratis konsultationer til de fattige og svage. Behandling af patienter pr. korrespondence var ikke nogen ny tilgang for Ørum. Da han havde praksis i Aalborg i 1878 annoncerede han i Aarhus Stiftstidende samme år, hvor han skrev:

	~~I 1932 blev [[P~~.~~P. Ørumsgade]] ved [[Marselisborg Hospital]] opkaldt~~ efter ~~Ørum~~.		''Patienter med croniske, gamle, langvarige Sygdomme, som ikke kunne indfinde sig paa Klinikken til Undersøgelse, behandles pr. Correspondance efter nøjagtig Udfyldelse af et dertil indrettet Schema, som paa Forlangende tilsendes.''

	== ~~Kilder~~ ==		===Ørums politiske indflydelse===
			Ved siden af sin lægegerning, havde Ørum en stor interesse for politik, navnlig på det sociale område, hvor han ofte deltog i debatterne om de sociale problemer. I forlængelse af hans store politiske engagement, var det derfor meget naturligt, at han blev medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 4. januar 1888 til 31. december 1899, hvor han sad som eneste repræsentant for partiet [[Venstre]]. I forbindelse med sin plads i byrådet, satte Ørum fokus på de hygiejniske forhold i Aarhus, såsom renovation, kødkontrol, slagtehuse og vandværk. Faktisk var Ørum den første til at tage initiativ til Aarhus første virkelige [[Aarhus Vandværk\|vandværk]], for hvilket han, som formand for vandværksudvalget i 1894-99, havde kæmpet for. Generelt var Ørum en mand der gjorde sig synlig i Aarhus og han beskrives i Borgere i Byens Raad 1869-1969:

	* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af ~~Århus bys borgerrepræsentation~~ og ~~byråd~~, ~~1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget~~ i ~~Aarhus, 1968~~.		''Han var et markant medlem af byrådet, en slagfærdig og vittig debattør, der med liv og sjæl deltog i alle forhandlingerne.''

	~~[[Kategori: Politikere]]~~		===Homøopatisk praksis i København===
	~~[[Kategori: Sundhedsvæsen]]~~		I 1907 flyttede Ørum fra Aarhus til København, hvor han havde ambitioner om at opføre et stort homøopatisk hospital. Det lykkedes Ørum at skaffe midler til opførelsen men desværre viste det sig at driften af hospitalet var for dyr. Hospitalet blev nedlagt efter få år og bygningerne blev rammerne om et børnehjem i stedet. Ørum var enormt skuffet over den manglende succes og måtte slå sig til tåls med en homøopatisk klinik. I 1925 døde Ørum efter han en måneds tid før havde fået en blodprop i hjernen. På trods af hans forholdsvist korte ophold i Aarhus, så havde Ørum en stor indflydelse på byen, derfor huskes han med P.P. Ørumsgade, som er opkaldt efter ham.

	~~{{#coordinates:primary\|56~~.~~141352\|10~~.~~188044}}~~		===Vandværket i Aarhus===
			I slutningen af 1800-tallet var der et voksende problem med renheden af drikkevandet i Aarhus. Man brugte på dette tidspunkt stillestående åvand, som typisk blev hentet i brønde. Vandets renhed var ofte tvivlsom og det var derfor ofte nødvendigt at koge det inden brug.

	~~<!-- Koordinaterne er~~ på ~~Marselisborg Centeret~~, som ~~ligger tæt~~ på ~~midten~~ af den ~~gade~~, der er ~~opkaldt efter~~ ham-->		===Frygt for smittefare===
			I 1898 udgav Aarhus Stiftstidende en artikel hvori det nævntes at der havde været mistanke til vandets betydning for spredningen af tyfus. Ørum afviste at vandet skulle være kontamineret, eftersom de havde fået lavet grundige undersøgelser af vandprøver fra tyfussmittede huse, som ikke viste tegn på smitte. Det ændrede dog ikke på, at den eksisterende vandforsyning i stigende grad havde problemer med, at levere rent vand i de mængder som det krævedes. Aarhus havde været i kraftig vækst i de sidste årtier, så det var på tide at finde en tidssvarende løsning. Ørum oplyste ydermere, at den eksisterende vandforsyning var sårbar overfor epidemier, hvilket kunne undgås med en kildevandsløsning.

			===Det nye rene drikkevand===
			Det blev efterfølgende besluttet at påbegynde Ørums projekt, som i første omgang blev budgetteret til en halv million men i sidste ende blev væsentligt dyrere. Efter meddelelsen i [[Århus Stiftstidende]] i juli 1902, hvor det oplystes at: ''Det artesiske Vand er nu lukket ind i Vandledningen og paa flere steder i Byen mærkes det allerede i Dag'', så kunne man i 1903, under et udbrud af tyfus, konstatere at den nye drikkevandsløsning havde virket efter hensigten. De enkelte steder hvor der var tyfus, var ved de gamle brønde. Disse blev derfor efterfølgende nedlagt. Da det i 1904 blev oplyst at projektet havde kostet 617.000 kr. i stedet for de planlagte 500.000 kr. var det dog også i følgeskab med konstateringen:
			Er det end en dyr kommunal Foranstaltning, her er truffet, er der dog ingen Grund til at klage over den. Det gode Drikkevand, Aarhus nu har, kunde næsten ikke betales for dyrt.

			===Turistforeningen===
			I 1897 viste Aarhus Stiftstidende en artikel af Ørum. Det var faldet ham meget for brystet at man ikke kunne finde et ord om Aarhus i Turistforeningens Årbøger. Især var det pinligt, når mange andre jyske byer var benævnt både med tekst og billeder. Denne skandale, som Ørum omtalte den, var en plet som hurtigt skulle vaskes væk. Han oplyste i artiklen at der arbejdedes på en turistbog på flere sprog, som så skulle distribueres rundt i verden. Det ville være en oplagt mulighed at få gjort opmærksom på Aarhus, for som Ørum selv udtrykker det:

			''Der er saa ofte i Aarhuspressen talt om vore smukke Omgivelser, om vore dejlige Skove og Kyster, om vor herlige Bugt, om vor fortrinlige Bade, men hvad hjælper det alt sammen. Vi her i Aarhus kjende alle disse Herligheder og beundre og elske dem, men den Fremmede farer os stolt forbi. Altfor faa Danske kjender vore Skønheder og af fremmede Turister slet ingen; hvor skulle han kjende dem fra?''

			På Ørums initiativ blev [[Aarhus Turistforening]] derfor stiftet. Foreningens mission var at gøre Aarhus synlig blandt andre danske byer, samt at forsøge at drage nye folk til byen.

			===Ørums andre poster===
			Ørum havde udover sit store engagement i forbindelse med Aarhus Vandværk og Turistforeningen også andre jern i ilden: Han var meget engageret i fattigudvalget og hospitalsudvalget, han var formand for den venstreorienterede Borgerforeningen og herudover var han medlem af den første bestyrelse, samt det første repræsentantskab for [[Aarhus Teater\|Aahus ny teater]] i årene 1897-1903.

			===Ørum og teatret===
			Hans tilknytning til teatret var også af en anden karakter end politisk. Ørum brændte for Teatret, som han mente havde stor betydning for befolkningen. Det havde det i hvert fald for ham selv. Faktisk skrev han selv et stykke med titlen "Resignation" som senere blev opført på teatret i 1892. På det kulturelle område var Ørum udover Aarhus Teater og medlem af bestyrelsen for Aarhus Museum.

			==Kilder==
			* Ib Gejl (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23231646 Århus. Byens borgere 1165-2000]. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
			* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
			* Århus Stiftstidende 24.02.1878, 02.10.1885, 11.11.1885, 14.02.1888, 07.02.1890, 21.05.1892, 05.09.1897, 10.05.1898, 01.07.1898, 01.07.1902, 16.09.1903, 04.02.1904, 01.04.1921, 29.08.1925.

			[[Kategori:Det 19. århundrede]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]
			[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
			[[Kategori:Turistvæsen]]