Poul Martin Møllers Vej 1-95 - Versionshistorie

Hemik med 21. maj 2026, 07:48

2026-05-21T07:48:22Z

JanneMarieBarslev med 18. dec. 2024, 10:36

2024-12-18T10:36:17Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2024, 12:36
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000355229 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|De ikoniske rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000355229 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|De ikoniske rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg\|~~250px~~\|thumb\|right\|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]		[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg\|350px\|thumb\|right\|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]
	'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Rækkehusene er opført i årene 1925-1926 som fire længer strakt ud i en lige linje. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].		'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Rækkehusene er opført i årene 1925-1926 som fire længer strakt ud i en lige linje. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].

JanneMarieBarslev med 18. dec. 2024, 10:36

2024-12-18T10:36:05Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2024, 12:36
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.16527875440318, 10.192318770884103~[[Poul Martin Møllers Vej 1-95]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.16527875440318, 10.192318770884103
			\|align=right
			}}</div>
			[[Fil:000355229 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|De ikoniske rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg\|250px\|thumb\|right\|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]		[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg\|250px\|thumb\|right\|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]

	'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Rækkehusene er opført i årene 1925-1926 som fire længer strakt ud i en lige linje. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].		'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Rækkehusene er opført i årene 1925-1926 som fire længer strakt ud i en lige linje. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2024-12-13T10:17:39Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2024, 12:17
Linje 33:		Linje 33:
	* Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller: 25-06-1925, 10-08-1925, 27-08-1925, 22-12-1926		* Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller: 25-06-1925, 10-08-1925, 27-08-1925, 22-12-1926
	* Aarhus Kommunes beretning 1986.		* Aarhus Kommunes beretning 1986.
			* ''"Byrådsflertal sælger omstridte lejeboliger"'', Jyllands-Posten, 27.02.2021
			* ''"Gik ind for salg af ikoniske bygninger: Nu kan ex-rådmands firma måske sælge til det dobbelte"'', Din Avis, 20.08.2023
			* ''"Hokus Pokus: Fra billige lejelejligheder til dyre ejerboliger''", Århus Stiftstidende, 27.08.2023

Phillip Stadsarkivet med 10. maj 2023, 13:26

2023-05-10T13:26:57Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2023, 15:26
Linje 3:		Linje 3:
	'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Rækkehusene er opført i årene 1925-1926 som fire længer strakt ud i en lige linje. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].		'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Rækkehusene er opført i årene 1925-1926 som fire længer strakt ud i en lige linje. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].

	===Krise og bolignød i 1920’erne===		=== Krise og bolignød i 1920’erne ===
	Efter 1. Verdenskrig var Aarhus ramt af en bolignød, der i 1925 førte til [[Aarhus Byråd\|byrådets]] beslutning, om at opføre de 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej. I takt med store prisstigninger, var reallønnen faldet, og oven i det kom fra 1917 en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Når man tilføjede et aftagende boligbyggeri, og kontinuerlig tilflytning til byerne fra landet, resulterede det alt sammen i stor bolignød.		Efter 1. Verdenskrig var Aarhus ramt af en bolignød, der i 1925 førte til [[Aarhus Byråd\|byrådets]] beslutning, om at opføre de 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej. I takt med store prisstigninger, var reallønnen faldet, og oven i det kom fra 1917 en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Når man tilføjede et aftagende boligbyggeri, og kontinuerlig tilflytning til byerne fra landet, resulterede det alt sammen i stor bolignød.

Linje 10:		Linje 10:
	Det var ikke en holdbar løsning. Det gik ud over børnenes undervisning der måtte flyttes, og Krigsministeriet rykkede for en rømning af deres ejendomme. Hertil kom, at byrådet var stærkt bekymret over forholdene i de kummerlige barakker, der var opført til de boligløse: Det var uværdige og moralsk fordærvende forhold at bo under!		Det var ikke en holdbar løsning. Det gik ud over børnenes undervisning der måtte flyttes, og Krigsministeriet rykkede for en rømning af deres ejendomme. Hertil kom, at byrådet var stærkt bekymret over forholdene i de kummerlige barakker, der var opført til de boligløse: Det var uværdige og moralsk fordærvende forhold at bo under!

	===~~Byrådet arbejder~~ hurtigt===		=== Et hurtigt arbejdende byråd ===
	Det var altså et byråd, der var hårdt presset for at finde løsninger for de nødstedte. Omkring 400 boliger var allerede under opførelse af kommunen, men det var ikke nok. Derfor var det også et punkt, der fyldte meget i byrådsforhandlingerne, de fleste var enige om at handle hurtigt. Efter to måneders diskussion kunne man 10. august træffe endelig afgørelse om at opføre rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej.		Det var altså et byråd, der var hårdt presset for at finde løsninger for de nødstedte. Omkring 400 boliger var allerede under opførelse af kommunen, men det var ikke nok. Derfor var det også et punkt, der fyldte meget i byrådsforhandlingerne, de fleste var enige om at handle hurtigt. Efter to måneders diskussion kunne man 10. august træffe endelig afgørelse om at opføre rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej.

Linje 17:		Linje 17:
	Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby\|Fredrik M. Draiby]], der bl.a. også stod bag [[Badeanstalten Spanien]] og [[Den Permanente]]. I hvert dobbelthus var der plads til fire familier: to i stuen og to på første sal. Det var små lejligheder, men man forventede fra starten at slå lægge dem sammen, når bolignøden var blevet mindre.		Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby\|Fredrik M. Draiby]], der bl.a. også stod bag [[Badeanstalten Spanien]] og [[Den Permanente]]. I hvert dobbelthus var der plads til fire familier: to i stuen og to på første sal. Det var små lejligheder, men man forventede fra starten at slå lægge dem sammen, når bolignøden var blevet mindre.

	===Fælles toilet og én vandhane===		=== Fælles toilet og én vandhane ===
	Lejlighederne blev ikke lagt sammen, og stod – med undtagelse af nye vinduer og isolering i 1976 - stort set uændrede hen indtil 1984. Da var de kakkelovnsopvarmede boliger trods alt blevet for utidssvarende, med deres fælles bad og toilet i kælderen, og kun én vandhane, der oven i købet kun gav koldt vand.		Lejlighederne blev ikke lagt sammen, og stod – med undtagelse af nye vinduer og isolering i 1976 - stort set uændrede hen indtil 1984. Da var de kakkelovnsopvarmede boliger trods alt blevet for utidssvarende, med deres fælles bad og toilet i kælderen, og kun én vandhane, der oven i købet kun gav koldt vand.

	Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ''”kommunens dårlige samvittighed”''. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner, og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var for stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 mio. kr. blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen.		Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ''”kommunens dårlige samvittighed”''. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner, og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var for stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 mio. kr. blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen.

			Efter afholdelse af licitation og godkendelse i boligministeriet indledtes i slutningen af 1985 arbejderne med sanering af de 96 lejligheder fra 1926. Lejlighederne blev nyindrettet med nye køkkener, nye badeværelser, varme- og ventilationsinstallationer, nyt indvendigt træværk og nyt tegltag. Ved årets udgang var de første 40 familier genindflyttet i de nyindrettede boliger.

			== Poul Martin Møllers Vej 1-95 på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Poul+Martin+M%C3%B8llers+Vej}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Poul+Martin+M%C3%B8llers+Vej}}

Linje 28:		Linje 30:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	== ~~Kilder~~ og ~~Litteratur~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller: 25-06-1925, 10-08-1925, 27-08-1925, 22-12-1926		* Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller: 25-06-1925, 10-08-1925, 27-08-1925, 22-12-1926
			* Aarhus Kommunes beretning 1986.

Phillip Stadsarkivet: /* Byrådet arbejder hurtigt */

2023-03-06T13:59:09Z

Byrådet arbejder hurtigt

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2023, 15:59
Linje 15:		Linje 15:
	At valget faldt på rækkehuse, der ikke var særlig udbredt i Danmark, skyldtes tidspresset. De var billige, fordi der i modsætning til barakkerne kunne optages lån i dem, og de ville kunne opføres hurtigt – blot to uger havde det mest optimistiske bud lydt i juni. Dermed ville de være klar til oktober flyttedag, hvor man forventede, over 200 familier ville have behov for at få henvist en bolig. To uger viste sig urealistisk, men 15. december kunne de første familier flytte ind, og i februar 1926 var byggeriet færdig.		At valget faldt på rækkehuse, der ikke var særlig udbredt i Danmark, skyldtes tidspresset. De var billige, fordi der i modsætning til barakkerne kunne optages lån i dem, og de ville kunne opføres hurtigt – blot to uger havde det mest optimistiske bud lydt i juni. Dermed ville de være klar til oktober flyttedag, hvor man forventede, over 200 familier ville have behov for at få henvist en bolig. To uger viste sig urealistisk, men 15. december kunne de første familier flytte ind, og i februar 1926 var byggeriet færdig.

	Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby\|Fredrik M. Draiby]], der bl.a. også stod bag [[Badeanstalten Spanien]] og [[Den Permanente]]. I hvert dobbelthus var der plads til fire familier: to i stuen og to på første sal. Det var små lejligheder, men man forventede fra starten at slå lægge dem sammen, når bolignøden var blevet mindre.		Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby\|Fredrik M. Draiby]], der bl.a. også stod bag [[Badeanstalten Spanien]] og [[Den Permanente]]. I hvert dobbelthus var der plads til fire familier: to i stuen og to på første sal. Det var små lejligheder, men man forventede fra starten at slå lægge dem sammen, når bolignøden var blevet mindre.

	===Fælles toilet og én vandhane===		===Fælles toilet og én vandhane===

Mhk med 29. jan. 2020, 12:25

2020-01-29T12:25:58Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2020, 14:25
Linje 29:		Linje 29:

	== Kilder og Litteratur ==		== Kilder og Litteratur ==
	* ~~Mangler!~~		* Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller: 25-06-1925, 10-08-1925, 27-08-1925, 22-12-1926

Thorup med 18. sep. 2019, 10:18

2019-09-18T10:18:05Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2019, 12:18
Linje 21:		Linje 21:

	Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ''”kommunens dårlige samvittighed”''. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner, og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var for stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 mio. kr. blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen.		Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ''”kommunens dårlige samvittighed”''. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner, og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var for stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 mio. kr. blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen.


			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Poul+Martin+M%C3%B8llers+Vej}}

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Phillip Stadsarkivet med 21. feb. 2019, 08:07

2019-02-21T08:07:52Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2019, 10:07
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg\|250px\|thumb\|right\|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]		[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg\|250px\|thumb\|right\|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]

	'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse ~~fra~~ 1925-1926 ~~opført~~ som fire længer strakt ud i en lige linje~~, og beliggende nær yderkanten af den indre ringgade~~. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].		'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Rækkehusene er opført i årene 1925-1926 som fire længer strakt ud i en lige linje. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].

	===Krise og bolignød i 1920’erne===		===Krise og bolignød i 1920’erne===

Phillip Stadsarkivet med 20. feb. 2019, 14:17

2019-02-20T14:17:51Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2019, 16:17
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg\|250px\|thumb\|right\|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]		[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg\|250px\|thumb\|right\|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]

	'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse fra 1925-1926 opført som fire længer strakt ud i en lige linje beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].		'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse fra 1925-1926 opført som fire længer strakt ud i en lige linje, og beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].

	===Krise og bolignød i 1920’erne===		===Krise og bolignød i 1920’erne===

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 09:48
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000355229 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|De ikoniske rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej]]. ~~Fotograf~~ Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000355229 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|De ikoniske rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej]]. Foto: Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg\|350px\|thumb\|right\|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]		[[Fil:Poul Martin Moellers Vej 1 - 95.jpg\|350px\|thumb\|right\|Dele af Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest.<br> Foto: Thomas Pedersen. 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.]]
	'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Rækkehusene er opført i årene 1925-1926 som fire længer strakt ud i en lige linje. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].		'''Poul Martin Møllers Vej 1-95''' er en boligbebyggelse beliggende nær yderkanten af den indre ringgade. Rækkehusene er opført i årene 1925-1926 som fire længer strakt ud i en lige linje. Boligerne ligger på [[Poul Martin Møllers Vej]], i området mellem [[Vestervang]] og [[Paludan-Müllers Vej]].

	=== Krise og bolignød i 1920’erne ===		=== Krise og bolignød i 1920’erne ===
	Efter 1. ~~Verdenskrig~~ var Aarhus ramt af en bolignød, der i 1925 førte til [[Aarhus Byråd\|byrådets]] beslutning, om at opføre de 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej. I takt med store prisstigninger, var reallønnen faldet, og oven i det kom fra 1917 en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Når man tilføjede et aftagende boligbyggeri, og kontinuerlig tilflytning til byerne fra landet, resulterede det alt sammen i stor bolignød.		Efter 1. verdenskrig var Aarhus ramt af en bolignød, der i 1925 førte til [[Aarhus Byråd\|byrådets]] beslutning om at opføre de 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej. I takt med store prisstigninger var reallønnen faldet, og oven i det kom fra 1917 en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Når man tilføjede et aftagende boligbyggeri og kontinuerlig tilflytning til byerne fra landet, resulterede det alt sammen i stor bolignød.

	Til flyttedag i april 1922 manglede over ~~2000~~ aarhusianere, fordelt på knap 400 familier, således en bolig. Det tal var faldet i 1925, men stadig var gode råd dyre for kommunen, der havde ansvar for at anvise boliger til de husvilde familier. Samme år måtte kommunen indkvartere over 400 familier rundt om i byen. Der var blevet fundet plads til dem på [[Kaserner i Aarhus\|byens kaserner]], og senere på året måtte man inddrage [[Ingerslev Boulevards Skole]] og [[Nørre Boulevards Skole]].		Til flyttedag i april 1922 manglede over 2.000 aarhusianere - fordelt på knap 400 familier - således en bolig. Det tal var faldet i 1925, men stadig var gode råd dyre for kommunen, der havde ansvar for at anvise boliger til de husvilde familier. Samme år måtte kommunen indkvartere over 400 familier rundt om i byen. Der var blevet fundet plads til dem på [[Kaserner i Aarhus\|byens kaserner]], og senere på året måtte man inddrage [[Ingerslev Boulevards Skole]] og [[Nørre Boulevards Skole]].

	Det var ikke en holdbar løsning. Det gik ud over børnenes undervisning der måtte flyttes, og Krigsministeriet rykkede for en rømning af deres ejendomme. Hertil kom, at byrådet var stærkt bekymret over forholdene i de kummerlige barakker, der var opført til de boligløse: Det var uværdige og moralsk fordærvende forhold at bo under!		Det var ikke en holdbar løsning. Det gik ud over børnenes undervisning, der måtte flyttes, og Krigsministeriet rykkede for en rømning af deres ejendomme. Hertil kom, at byrådet var stærkt bekymret over forholdene i de kummerlige barakker, der var opført til de boligløse: Det var uværdige og moralsk fordærvende forhold at bo under!

	=== Et hurtigt arbejdende byråd ===		=== Et hurtigt arbejdende byråd ===
	Det var altså et byråd, der var hårdt presset for at finde løsninger for de nødstedte. Omkring 400 boliger var allerede under opførelse af kommunen, men det var ikke nok. Derfor var det også et punkt, der fyldte meget i byrådsforhandlingerne, de fleste var enige om at handle hurtigt. Efter to måneders diskussion kunne man 10. august træffe endelig afgørelse om at opføre rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej.		Det var altså et byråd, der var hårdt presset for at finde løsninger for de nødstedte. Omkring 400 boliger var allerede under opførelse af kommunen, men det var ikke nok. Derfor var det også et punkt, der fyldte meget i byrådsforhandlingerne; de fleste var enige om at handle hurtigt. Efter to måneders diskussion kunne man den 10. august træffe endelig afgørelse om at opføre rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej.

	At valget faldt på rækkehuse, der ikke var særlig udbredt i Danmark, skyldtes tidspresset. De var billige, fordi der i modsætning til barakkerne kunne optages lån i dem, og de ville kunne opføres hurtigt – blot to uger havde det mest optimistiske bud lydt i juni. Dermed ville de være klar til oktober flyttedag, hvor man forventede, over 200 familier ville have behov for at få henvist en bolig. To uger viste sig urealistisk, men 15. december kunne de første familier flytte ind, og i februar 1926 var byggeriet ~~færdig~~.		At valget faldt på rækkehuse, der ikke var særlig udbredt i Danmark, skyldtes tidspresset. De var billige, fordi der i modsætning til barakkerne kunne optages lån i dem, og de ville kunne opføres hurtigt – blot to uger havde det mest optimistiske bud lydt i juni. Dermed ville de være klar til oktober flyttedag, hvor man forventede, at over 200 familier ville have behov for at få henvist en bolig. To uger viste sig urealistisk, men den 15. december kunne de første familier flytte ind, og i februar 1926 var byggeriet færdigt.

	Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)~~\|Frederik Marius Rasmussen Draiby~~\|Fredrik M. Draiby]], der bl.a. ~~også stod bag~~ [[Badeanstalten Spanien]] og [[Den Permanente]]. I hvert dobbelthus var der plads til fire familier: to i stuen og to på første sal. Det var små lejligheder, men man forventede fra starten at ~~slå~~ lægge dem sammen, når bolignøden var blevet mindre.		Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Fredrik M. Draiby]], der også stod bag bl.a. [[Badeanstalten Spanien]] og [[Den Permanente]]. I hvert dobbelthus var der plads til fire familier: to i stuen og to på første sal. Det var små lejligheder, men man forventede fra starten at lægge dem sammen, når bolignøden var blevet mindre.

	=== Fælles toilet og én vandhane ===		=== Fælles toilet og én vandhane ===
	Lejlighederne blev ikke lagt sammen, og stod – med undtagelse af nye vinduer og isolering i 1976 - stort set uændrede hen indtil 1984. Da var de kakkelovnsopvarmede boliger trods alt blevet for utidssvarende, med deres fælles bad og toilet i kælderen, og kun én vandhane, der oven i købet kun gav koldt vand.		Lejlighederne blev ikke lagt sammen, og stod – med undtagelse af nye vinduer og isolering i 1976 - stort set uændrede hen indtil 1984. Da var de kakkelovnsopvarmede boliger trods alt blevet for utidssvarende med deres fælles bad og toilet i kælderen, og kun én vandhane, der oven i købet kun gav koldt vand.

	Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ''”kommunens dårlige samvittighed”''. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner, og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var for stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 mio. kr. blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen.		Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ''”kommunens dårlige samvittighed”''. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner, og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var for stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 mio. kr. blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen.

	Efter afholdelse af licitation og godkendelse i ~~boligministeriet~~ indledtes i slutningen af 1985 arbejderne med sanering af de 96 lejligheder fra 1926. Lejlighederne blev nyindrettet med nye køkkener, nye badeværelser, varme- og ventilationsinstallationer, nyt indvendigt træværk og nyt tegltag. Ved årets udgang var de første 40 familier genindflyttet i de nyindrettede boliger.		Efter afholdelse af licitation og godkendelse i Boligministeriet indledtes i slutningen af 1985 arbejderne med sanering af de 96 lejligheder fra 1926. Lejlighederne blev nyindrettet med nye køkkener, nye badeværelser, varme- og ventilationsinstallationer, nyt indvendigt træværk og nyt tegltag. Ved årets udgang var de første 40 familier genindflyttet i de nyindrettede boliger.

	== Poul Martin Møllers Vej 1-95 på AarhusArkivet ==		== Poul Martin Møllers Vej 1-95 på AarhusArkivet ==