Poul Martin Møllers Vej - Versionshistorie

Hemik med 19. jan. 2026, 08:18

2026-01-19T08:18:17Z

JanneMarieBarslev: /* Poul Martin Møllers Vej på AarhusArkivet */

2024-12-18T10:37:36Z

Poul Martin Møllers Vej på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2024, 12:37
Linje 59:		Linje 59:

	== Poul Martin Møllers Vej på AarhusArkivet ==		== Poul Martin Møllers Vej på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=~~Poul+Martin+M%C3%B8llers+Vej~~ Poul Martin Møllers Vej]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1897 Poul Martin Møllers Vej]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev med 18. dec. 2024, 10:34

2024-12-18T10:34:28Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2024, 12:34
Linje 11:		Linje 11:
	'''Poul Martin Møllers Vej''' ligger i den indre by. Vejen ligger mellem [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]], og indgår i navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]].		'''Poul Martin Møllers Vej''' ligger i den indre by. Vejen ligger mellem [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]], og indgår i navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]].

	Vejen ligger lige nord for [[Friis & Moltke]]s etageejendomme i [[Vestervang]], og er godt 400 meter lang. Vejen er især kendt for de smukke, okkerfarvede rækkehuse, der blev opført af kommunen i 1920’erne i et forsøg på at komme byens omfattende boligmangel til livs.		Vejen ligger lige nord for [[Friis & Moltke]]s etageejendomme i [[Vestervang]], og er godt 400 meter lang. Vejen er især kendt for de smukke, [[Poul Martin Møllers Vej 1-95\|okkerfarvede rækkehuse]], der blev opført af kommunen i 1920’erne i et forsøg på at komme byens omfattende boligmangel til livs.

	=== Boligløse boede på skoler ===		=== Boligløse boede på skoler ===

JanneMarieBarslev med 18. dec. 2024, 10:31

2024-12-18T10:31:21Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2024, 12:31
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000355229 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|De ikoniske rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
			[[Fil:000492627 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej 1-95. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Poul Martin Møllers Vej''' ligger i den indre by. Vejen ligger mellem [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]], og indgår i navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]].		'''Poul Martin Møllers Vej''' ligger i den indre by. Vejen ligger mellem [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]], og indgår i navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]].

JanneMarieBarslev: /* Arbejdernes Byggeforenings dobbelthuse */

2024-12-18T10:27:02Z

Arbejdernes Byggeforenings dobbelthuse

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2024, 12:27
Linje 35:		Linje 35:
	Inden kommunen kom i gang med at opføre sine okkerfarvede rækkehuse, gik [[Arbejdernes Byggeforening]] i gang med et byggeprojekt på en trekantet grund mellem Poul Martin Møllers Vej, [[Chr. Richardts Vej]] og Paludan-Müllers Vej. Her ville foreningen opføre en række dobbelthuse tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]], som skulle kunne lejes af foreningens medlemmer. I december 1921 blev første del af byggeprojektet sendt i licitation.		Inden kommunen kom i gang med at opføre sine okkerfarvede rækkehuse, gik [[Arbejdernes Byggeforening]] i gang med et byggeprojekt på en trekantet grund mellem Poul Martin Møllers Vej, [[Chr. Richardts Vej]] og Paludan-Müllers Vej. Her ville foreningen opføre en række dobbelthuse tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]], som skulle kunne lejes af foreningens medlemmer. I december 1921 blev første del af byggeprojektet sendt i licitation.

	I første omgang blev fire af dobbelthusene opført, og uddelingen af husene foregik via lodtrækning blandt foreningens medlemmer af notarius publicus på det gamle rådhus i maj 1922. Blandt vinderne var blandt andre en smed, en jomfru og en pensionist. De resterende tre dobbelthuse på den trekantede grund stod færdige i 1926/1927.		I første omgang blev fire af dobbelthusene opført, og uddelingen af husene foregik via lodtrækning blandt foreningens medlemmer af notarius publicus på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|det gamle rådhus]] i maj 1922. Blandt vinderne var blandt andre en smed, en jomfru og en pensionist. De resterende tre dobbelthuse på den trekantede grund stod færdige i 1926/1927.

	=== Koldt vand og kakkelovne ===		=== Koldt vand og kakkelovne ===

JanneMarieBarslev med 18. dec. 2024, 10:15

2024-12-18T10:15:44Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2024, 12:15
Linje 4:		Linje 4:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=16		\|zoom=15
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

JanneMarieBarslev med 18. dec. 2024, 10:15

2024-12-18T10:15:33Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2024, 12:15
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:lines=
			56.165978157800225, 10.18870057259454:56.164966364665666, 10.19496807015973:56.16495442788758, 10.195609036863857
			~Poul Martin Møllers Vej~Fra Vestre Ringgade til Paludan-Müllers Vej~red~0.40~10
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|align=right
			}}</div>

	'''Poul Martin Møllers Vej''' ligger i den indre by. Vejen ligger mellem [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]], og indgår i navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]].		'''Poul Martin Møllers Vej''' ligger i den indre by. Vejen ligger mellem [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]], og indgår i navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]].

Linje 24:		Linje 33:

	=== Arbejdernes Byggeforenings dobbelthuse ===		=== Arbejdernes Byggeforenings dobbelthuse ===
	Inden kommunen kom i gang med at opføre sine okkerfarvede rækkehuse, gik [[Arbejdernes Byggeforening]] i gang med et byggeprojekt på en trekantet grund mellem Poul Martin Møllers Vej, [[Chr. Richardts Vej]] og [[Paludan-Müllers Vej~~\|Paludan Müllers Vej]]~~. Her ville foreningen opføre en række dobbelthuse tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]], som skulle kunne lejes af foreningens medlemmer. I december 1921 blev første del af byggeprojektet sendt i licitation.		Inden kommunen kom i gang med at opføre sine okkerfarvede rækkehuse, gik [[Arbejdernes Byggeforening]] i gang med et byggeprojekt på en trekantet grund mellem Poul Martin Møllers Vej, [[Chr. Richardts Vej]] og Paludan-Müllers Vej. Her ville foreningen opføre en række dobbelthuse tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]], som skulle kunne lejes af foreningens medlemmer. I december 1921 blev første del af byggeprojektet sendt i licitation.

	I første omgang blev fire af dobbelthusene opført, og uddelingen af husene foregik via lodtrækning blandt foreningens medlemmer af notarius publicus på det gamle rådhus i maj 1922. Blandt vinderne var blandt andre en smed, en jomfru og en pensionist. De resterende tre dobbelthuse på den trekantede grund stod færdige i 1926/1927.		I første omgang blev fire af dobbelthusene opført, og uddelingen af husene foregik via lodtrækning blandt foreningens medlemmer af notarius publicus på det gamle rådhus i maj 1922. Blandt vinderne var blandt andre en smed, en jomfru og en pensionist. De resterende tre dobbelthuse på den trekantede grund stod færdige i 1926/1927.

JanneMarieBarslev med 18. dec. 2024, 10:13

2024-12-18T10:13:24Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Poul Martin Møllers Vej''' ligger i den indre by. Vejen ligger mellem [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]], og indgår i navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]].
-Poul Martin Møllers Vej blev navngivet i 1920 efter forfatteren og filosoffen Poul Martin Møller (1794-1838). Han var født i Uldum ved Vejle. Efter teologisk embedseksamen 1816 var han skibspræst på en rejse til Kina 1819-1821. Sidenhen i 1826 lektor i filosofi i Christiania (Oslo) og fra 1828 professor sammesteds. 1831-1838 professor i filosofi ved Københavns Universitet. Under kinarejsen skrev han en
+Vejen ligger lige nord for [[Friis & Moltke]]s etageejendomme i [[Vestervang]], og er godt 400 meter lang. Vejen er især kendt for de smukke, okkerfarvede rækkehuse, der blev opført af kommunen i 1920’erne i et forsøg på at komme byens omfattende boligmangel til livs.
-Poul Martin Møllers Vej ligger gemt mellem [[Vestervang]]s boligblokke, og de store villaer og almene boligbyggeri ud mod Paludan-Müllers Vej. Mest karakteristisk for gaden er de fire længer af [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|okkerfarvede rækkehuse, nr. 1-95]]. De er opført 1925-26 af [[Aarhus Kommune|kommunen]].
+=== Boligløse boede på skoler ===
 === Nr. 29. Svømmepigen Eva Arndts barndomshjem ===
 [[Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)|Eva Arndt-Riise]] boede en overgang på Poul Martin Møllers Vej nr. 29, sammen med sin mor Andrea Serafine Arndt og de tre brødre Frank, Waldemar og Georg. I 1938 efter at hun ved EM i London havde vundet guld i 4x100m crawl blev den kun 18-årige svømmepige modtaget af store menneskemængder til hyldest i Aarhus' gader.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2024-12-11T11:22:23Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2024, 13:22
Linje 18:		Linje 18:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* ''"Evas Gades Fest for Eva"'', Århus Stiftstidende, 17.08.1938
	* ''”Licitation”'', Århus Stiftstidende, 28.12.1921		* ''”Licitation”'', Århus Stiftstidende, 28.12.1921
	* ''”Arbejdernes Byggeforening”'', Århus Stiftstidende, 01.06.1922		* ''”Arbejdernes Byggeforening”'', Århus Stiftstidende, 01.06.1922
			* ''"Evas Gades Fest for Eva"'', Århus Stiftstidende, 17.08.1938
	* Aarhus Kommune, byggesagsarkivet		* Aarhus Kommune, byggesagsarkivet
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2024-12-11T11:22:09Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2024, 13:22
Linje 18:		Linje 18:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* ~~Aarhus Stiftstidende.~~ Evas Gades Fest for Eva. ~~17-~~08-1938.		* ''"Evas Gades Fest for Eva"'', Århus Stiftstidende, 17.08.1938
			* ''”Licitation”'', Århus Stiftstidende, 28.12.1921
			* ''”Arbejdernes Byggeforening”'', Århus Stiftstidende, 01.06.1922
			* Aarhus Kommune, byggesagsarkivet
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2026, 10:18
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000355229 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|De ikoniske rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej. ~~Fotograf~~ Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000355229 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|De ikoniske rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej. Foto: Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000492627 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej 1-95. ~~Fotograf~~ Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000492627 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej 1-95. Foto: Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Poul Martin Møllers Vej''' ligger i den indre by. Vejen ligger mellem [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]], og indgår i navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]].		'''Poul Martin Møllers Vej''' ligger i den indre by. Vejen ligger mellem [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]] og indgår i navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]].

	Vejen ligger lige nord for [[Friis & Moltke]]s etageejendomme i [[Vestervang]], og er godt 400 meter lang. Vejen er især kendt for de smukke, [[Poul Martin Møllers Vej 1-95\|okkerfarvede rækkehuse]], der blev opført af kommunen i 1920’erne i et forsøg på at komme byens omfattende boligmangel til livs.		Vejen ligger lige nord for [[Friis & Moltke]]s etageejendomme i [[Vestervang]], og er godt 400 meter lang. Vejen er især kendt for de smukke, [[Poul Martin Møllers Vej 1-95\|okkerfarvede rækkehuse]], der blev opført af kommunen i 1920’erne i et forsøg på at komme byens omfattende boligmangel til livs.
Linje 18:		Linje 18:
	Beboerne på Poul Martin Møllers Vej kom dog ikke til at bestå af direktører i store patriciervillaer – nærmest tværtimod.		Beboerne på Poul Martin Møllers Vej kom dog ikke til at bestå af direktører i store patriciervillaer – nærmest tværtimod.

	Efter 1. ~~Verdenskrig~~ var Aarhus ramt af bolignød. I takt med store prisstigninger var reallønnen faldet, og oven i det kom fra 1917 en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Når man tilføjede et aftagende boligbyggeri, og kontinuerlig tilflytning til byerne fra landet, resulterede det alt sammen i stor bolignød inde i byerne.		Efter 1. verdenskrig var Aarhus ramt af bolignød. I takt med store prisstigninger var reallønnen faldet, og oven i det kom fra 1917 en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Når man tilføjede et aftagende boligbyggeri og kontinuerlig tilflytning til byerne fra landet, resulterede det alt sammen i stor bolignød inde i byerne.

	Til flyttedag i april 1922 manglede over 2.000 aarhusianere, fordelt på knap 400 familier, således en bolig. I stedet blev alternative ~~”boliger”~~ taget i brug. Der blev opført barakker, der skulle fungere som husvildeboliger, ligesom de boligløse blev placeret på både byens kaserner og skoler.		Til flyttedag i april 1922 manglede over 2.000 aarhusianere - fordelt på knap 400 familier - således en bolig. I stedet blev alternative 'boliger' taget i brug. Der blev opført barakker, der skulle fungere som husvildeboliger, ligesom de boligløse blev placeret på både byens kaserner og skoler.

	Det var ikke en holdbar løsning. Det gik ud over børnenes undervisning, der måtte flyttes, og hertil kom, at byrådet var stærkt bekymret over forholdene i de kummerlige barakker, der var opført til de boligløse: Det var uværdige og moralsk fordærvende forhold at bo under, mente flere.		Det var ikke en holdbar løsning. Det gik ud over børnenes undervisning, der måtte flyttes, og hertil kom, at byrådet var stærkt bekymret over forholdene i de kummerlige barakker, der var opført til de boligløse. Det var uværdige og moralsk fordærvende forhold at bo under, mente flere.

	=== Billige rækkehuse ===		=== Billige rækkehuse ===
	Det var altså et [[Aarhus Byråd\|byråd]], der var hårdt presset for at finde løsninger for de nødstedte. Omkring 400 boliger var i 1925 under opførelse af kommunen, men det var ikke nok. Derfor var det også et punkt, der fyldte meget i byrådsforhandlingerne, og de fleste var enige om at handle hurtigt. Efter to måneders diskussion kunne man den 10. august 1925 træffe endelig afgørelse om at opføre nogle rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej.		Det var altså et [[Aarhus Byråd\|byråd]], der var hårdt presset for at finde løsninger for de nødstedte. Omkring 400 boliger var i 1925 under opførelse af kommunen, men det var ikke nok. Derfor var det også et punkt, der fyldte meget i byrådsforhandlingerne, og de fleste var enige om at handle hurtigt. Efter to måneders diskussion kunne man den 10. august 1925 træffe endelig afgørelse om at opføre nogle rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej.

	At valget faldt på rækkehuse, der på dette tidspunkt ikke var særlig udbredt i Danmark, skyldtes tidspresset. De var billige, fordi der i modsætning til barakkerne kunne optages lån i dem, og de ville kunne opføres hurtigt – blot to uger havde det mest optimistiske bud lydt i juni. Dermed ville de være klar til oktober flyttedag, hvor man forventede, over 200 familier ville have behov for at få henvist en bolig. To uger viste sig urealistisk, men den 15. december kunne de første familier flytte ind, og i februar 1926 var byggeriet færdig.		At valget faldt på rækkehuse, der på dette tidspunkt ikke var særlig udbredt i Danmark, skyldtes tidspresset. De var billige, fordi der i modsætning til barakkerne kunne optages lån i dem, og de ville kunne opføres hurtigt – blot to uger havde det mest optimistiske bud lydt i juni. Dermed ville de være klar til oktober flyttedag, hvor man forventede, at over 200 familier ville have behov for at få henvist en bolig. To uger viste sig urealistisk, men den 15. december kunne de første familier flytte ind, og i februar 1926 var byggeriet færdig.

	Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første [[Stadsarkitektens Kontor\|stadsarkitekt]] [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]], der blandt andet også stod bag [[Badeanstalten Spanien]] og kapellet på [[Vestre Kirkegård]].		Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første [[Stadsarkitektens Kontor\|stadsarkitekt]] [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]], der blandt andet også stod bag [[Badeanstalten Spanien]] og kapellet på [[Vestre Kirkegård]].
Linje 41:		Linje 41:
	Med undtagelse af nye vinduer og isolering i 1976, stod kommunens okkerfarvede rækkehuse stort set uændrede hen indtil 1984. Da var de kakkelovnsopvarmede boliger trods alt blevet for utidssvarende, med deres fælles bad og toilet i kælderen, og kun én vandhane, der ovenikøbet kun gav koldt vand.		Med undtagelse af nye vinduer og isolering i 1976, stod kommunens okkerfarvede rækkehuse stort set uændrede hen indtil 1984. Da var de kakkelovnsopvarmede boliger trods alt blevet for utidssvarende, med deres fælles bad og toilet i kælderen, og kun én vandhane, der ovenikøbet kun gav koldt vand.

	Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ~~”kommunens~~ dårlige ~~samvittighed”~~. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner (svarende til godt 1.600 kroner i dag), og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 ~~mio. kr.~~ blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen.		Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet 'kommunens dårlige samvittighed'. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner (svarende til godt 1.600 kroner i dag), og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse i en lejlighed, der i forvejen ikke var stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 millioner kroner blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen.

	Efter afholdelse af licitation og godkendelse i Boligministeriet indledtes i slutningen af 1985 arbejdet med sanering af de 96 lejligheder fra 1926. Lejlighederne blev nyindrettet med nye køkkener, nye badeværelser, varme- og ventilationsinstallationer, nyt indvendigt træværk og nyt tegltag. Ved årets udgang var de første 40 familier genindflyttet i de nyindrettede boliger.		Efter afholdelse af licitation og godkendelse i Boligministeriet indledtes i slutningen af 1985 arbejdet med sanering af de 96 lejligheder fra 1926. Lejlighederne blev nyindrettet med nye køkkener, nye badeværelser, varme- og ventilationsinstallationer, nyt indvendigt træværk og nyt tegltag. Ved årets udgang var de første 40 familier genindflyttet i de nyindrettede boliger.

	===Solgt til private===		===Solgt til private===
	På trods af massive beboerprotester besluttede et flertal i byrådet i 2023 at sælge de næsten 100 år gamle rækkehuse. De nye ejere blev [[1927 Estate]], der købte dem for 116 ~~mio.~~ kroner. ~~Penge~~ som skulle finansiere opførelse af nye almene boliger i kommunen. Ved salget blev bygningerne omfattet af en bevaringsdeklaration, som blandt andet påbyder, at bygningerne ikke kan rives ned uden tilladelse fra Aarhus Kommune. Derudover forpligtede de nye ejere sig til at fortsætte lejevilkårene for rækkehusene lejere, og rækkehusene først må sælges efterhånden som lejerne fraflytter.		På trods af massive beboerprotester besluttede et flertal i byrådet i 2023 at sælge de næsten 100 år gamle rækkehuse. De nye ejere blev [[1927 Estate]], der købte dem for 116 millioner kroner. Det var penge, som skulle finansiere opførelse af nye almene boliger i kommunen. Ved salget blev bygningerne omfattet af en bevaringsdeklaration, som blandt andet påbyder, at bygningerne ikke kan rives ned uden tilladelse fra Aarhus Kommune. Derudover forpligtede de nye ejere sig til at fortsætte lejevilkårene for rækkehusene lejere, og at rækkehusene først må sælges, efterhånden som lejerne fraflytter.

	===Navngivet efter Poul Martin Møller===		===Navngivet efter Poul Martin Møller===
	Poul Martin Møllers Vej blev navngivet i 1920 efter forfatteren og filosoffen Poul Martin Møller (1794-1838). Han var født i Uldum ved Vejle. Efter teologisk embedseksamen 1816 var han skibspræst på en rejse til Kina 1819-1821. Sidenhen i 1826 lektor i filosofi i Christiania (Oslo) og fra 1828 professor sammesteds. 1831-1838 professor i filosofi ved Københavns Universitet. Under kinarejsen skrev han en parodi på tidens yndede sognebeskrivelser, Statistisk Skildring af Lægdsgaarden i Ølsebymagle. Den aldrig fuldførte roman ''En dansk Students Eventyr (1824)'' er et hovedværk i dansk litteratur og er med sin friskhed og realisme forud for sin tid. Han oversatte tillige dele af Odysséen.		Poul Martin Møllers Vej blev navngivet i 1920 efter forfatteren og filosoffen Poul Martin Møller (1794-1838). Han var født i Uldum ved Vejle. Efter teologisk embedseksamen 1816 var han skibspræst på en rejse til Kina 1819-1821. Sidenhen i 1826 lektor i filosofi i Christiania (Oslo) og fra 1828 professor sammesteds. 1831-1838 professor i filosofi ved Københavns Universitet. Under kinarejsen skrev han en parodi på tidens yndede sognebeskrivelser, Statistisk Skildring af Lægdsgaarden i Ølsebymagle. Den aldrig fuldførte roman 'En dansk Students Eventyr (1824)' er et hovedværk i dansk litteratur og er med sin friskhed og realisme forud for sin tid. Han oversatte tillige dele af Odysséen.

	=== Nr. 29. Svømmepigen Eva Arndts barndomshjem ===		=== Nr. 29. Svømmepigen Eva Arndts barndomshjem ===
	[[Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)\|Eva Arndt-Riise]] boede en overgang på Poul Martin Møllers Vej nr. 29, sammen med sin mor Andrea Serafine Arndt og de tre brødre Frank, Waldemar og Georg. I 1938 efter at hun ved EM i London havde vundet guld i ~~4x100m~~ crawl blev den kun 18-årige svømmepige modtaget af store menneskemængder til hyldest i Aarhus' gader.		[[Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)\|Eva Arndt-Riise]] boede en overgang på Poul Martin Møllers Vej nr. 29, sammen med sin mor Andrea Serafine Arndt og de tre brødre Frank, Waldemar og Georg. I 1938 - efter at hun ved EM i London havde vundet guld i 4x100 meter crawl - blev den kun 18-årige svømmepige modtaget af store menneskemængder til hyldest i Aarhus' gader.

	Sådan beskrives hendes tur hjem til Poul Martin Møllers Vej i Aarhus Stiftstidende den 17~~-08-~~1938:		Sådan beskrives hendes tur hjem til Poul Martin Møllers Vej i Aarhus Stiftstidende den 17. august 1938:

	''Saa kørte vi til Poul Martin Møllers Vej. Ved Enden af den højtliggende Gade saa Illuminationen ud som en stjernebelyst Mælkevej. Bilen kørte ganske stille. Den ene Haand efter den anden raktes ind gennem de nedtrukne Ruder med et Da' og Tillykke, Eva. Det var en helt ny Tone i dagens Fest. Eva var kommet hjem i sin Gade.''.		''Saa kørte vi til Poul Martin Møllers Vej. Ved Enden af den højtliggende Gade saa Illuminationen ud som en stjernebelyst Mælkevej. Bilen kørte ganske stille. Den ene Haand efter den anden raktes ind gennem de nedtrukne Ruder med et Da' og Tillykke, Eva. Det var en helt ny Tone i dagens Fest. Eva var kommet hjem i sin Gade.''.
Linje 66:		Linje 66:
	* ''"Evas Gades Fest for Eva"'', Århus Stiftstidende, 17.08.1938		* ''"Evas Gades Fest for Eva"'', Århus Stiftstidende, 17.08.1938
	* Aarhus Kommune, byggesagsarkivet		* Aarhus Kommune, byggesagsarkivet
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]