Postvæsenet i Aarhus - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 3. apr. 2024, 09:57

2024-04-03T09:57:44Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2024, 11:57
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Postkontor, Kannikegade, 1904.jpg\|thumb\|right\|450px\|right\|Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]]		[[Fil:Aarhus Postkontor, Kannikegade, 1904.jpg\|thumb\|right\|450px\|right\|Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]]

	[[Fil:000415992 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel forestillende Aarhus første posthus, der lå i den hvide bygning i midten af akvarellen, på Rosensgade. Kunstner Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000415992 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel forestillende Aarhus første posthus, der lå i den hvide bygning i midten af akvarellen, på Rosensgade. Foran posthuset ses postmester [[Johan Joachim Brechwoldt (1794-1879)\|Johan Joachim Brechwoldt]]. Kunstner Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Postvæsenet i Aarhus''' er en gammel institution, der blev startet op i 1660'erne, hvor byen også fik sit første posthus.		'''Postvæsenet i Aarhus''' er en gammel institution, der blev startet op i 1660'erne, hvor byen også fik sit første posthus.

MiaGulvadJørgensen med 3. apr. 2024, 09:50

2024-04-03T09:50:09Z

MiaGulvadJørgensen med 3. apr. 2024, 09:45

2024-04-03T09:45:31Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2024, 11:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Postkontor, Kannikegade, 1904.jpg\|thumb\|right\|450px\|right\|Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade]] [[~~Kannikegade 16~~\|~~16]]~~]]		[[Fil:Aarhus Postkontor, Kannikegade, 1904.jpg\|thumb\|right\|450px\|right\|Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]]

			[[Fil:000415992 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel forestillende Aarhus første posthus, der lå i den hvide bygning i midten af akvarellen, på Rosensgade. Kunstner Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Postvæsenet i Aarhus''' er en gammel institution, der blev startet op i 1660'erne, hvor byen også fik sit første posthus.		'''Postvæsenet i Aarhus''' er en gammel institution, der blev startet op i 1660'erne, hvor byen også fik sit første posthus.

MiaGulvadJørgensen med 3. apr. 2024, 09:34

2024-04-03T09:34:13Z

Vis ændringer

MiaGulvadJørgensen: /* I fastere rammer */

2024-01-03T13:32:03Z

I fastere rammer

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 15:32
Linje 48:		Linje 48:
	[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]]]]		[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]]]]

	Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] (nuværende nr. 8) ved [[Olufsgyde]]. I 1870 flyttede posthuset til [[~~Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8\|~~8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale.		Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] ([[Mejlgade 8\|nuværende nr. 8]]) ved [[[[Skt. Olufs Gade\|Olufsgyde]]]]. I 1870 flyttede posthuset til [[Fredens Torv 8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale.

	I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Frederik Carl Hochberg Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].		I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Frederik Carl Hochberg Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].

MiaGulvadJørgensen: /* Posthuse i Aarhus */

2023-02-24T14:09:10Z

Posthuse i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 24. feb. 2023, 16:09
Linje 94:		Linje 94:
	*1842-1856: [[Rosensgade 38]]. Gården på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] var først ejet af postmester Düring-Rosenkrantz, men blev fra 1853 overtaget af tobakshandler Bøeg, hvorefter det fortsat fungerede som posthus, da postmester Brechwoldt lejede gården til formålet i 1854-1856.		*1842-1856: [[Rosensgade 38]]. Gården på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] var først ejet af postmester Düring-Rosenkrantz, men blev fra 1853 overtaget af tobakshandler Bøeg, hvorefter det fortsat fungerede som posthus, da postmester Brechwoldt lejede gården til formålet i 1854-1856.
	*1856-1864: [[Rosensgade 30]]. Postmester Brechwoldts gård.		*1856-1864: [[Rosensgade 30]]. Postmester Brechwoldts gård.
	*1865-1874: [[Mejlgade 8]]. Postmester Holcks gård, senere ~~Postmester~~ Federspiels gård.		*1865-1874: [[Mejlgade 8]]. Postmester Holcks gård, senere postmester Federspiels gård.
	*1874-1905: [[Fredens Torv 8]]. Postmester Federspiels gård.		*1874-1905: [[Fredens Torv 8]]. Postmester Federspiels gård.
	*1905-1929: [[Kannikegade 16]]. Post- og Telegrafbygningen.		*1905-1929: [[Kannikegade 16]]. Post- og Telegrafbygningen.

MiaGulvadJørgensen: /* Posthuse i Aarhus */

2023-02-24T14:09:02Z

Posthuse i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 24. feb. 2023, 16:09
Linje 94:		Linje 94:
	*1842-1856: [[Rosensgade 38]]. Gården på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] var først ejet af postmester Düring-Rosenkrantz, men blev fra 1853 overtaget af tobakshandler Bøeg, hvorefter det fortsat fungerede som posthus, da postmester Brechwoldt lejede gården til formålet i 1854-1856.		*1842-1856: [[Rosensgade 38]]. Gården på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] var først ejet af postmester Düring-Rosenkrantz, men blev fra 1853 overtaget af tobakshandler Bøeg, hvorefter det fortsat fungerede som posthus, da postmester Brechwoldt lejede gården til formålet i 1854-1856.
	*1856-1864: [[Rosensgade 30]]. Postmester Brechwoldts gård.		*1856-1864: [[Rosensgade 30]]. Postmester Brechwoldts gård.
	*1865-1874: [[Mejlgade 8]]. Postmester Holcks gård.		*1865-1874: [[Mejlgade 8]]. Postmester Holcks gård, senere Postmester Federspiels gård.
	*1874-1905: [[Fredens Torv 8]]. Postmester Federspiels gård.		*1874-1905: [[Fredens Torv 8]]. Postmester Federspiels gård.
	*1905-1929: [[Kannikegade 16]]. Post- og Telegrafbygningen.		*1905-1929: [[Kannikegade 16]]. Post- og Telegrafbygningen.

MiaGulvadJørgensen med 24. feb. 2023, 13:56

2023-02-24T13:56:36Z

← Ældre version		Versionen fra 24. feb. 2023, 15:56
Linje 91:		Linje 91:
	*1822-1822: [[Store Torv 8]]. Postmester Terslings midlertidige posthuslokaler i [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|Moritz Rudolph Koppels]] gård.		*1822-1822: [[Store Torv 8]]. Postmester Terslings midlertidige posthuslokaler i [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|Moritz Rudolph Koppels]] gård.
	*1822-1830: [[Mejlgade 24]]. Dengang en større gård på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade\|Skt. Olufs Gyde]], som postmester Tersling dog ikke ejede selv.		*1822-1830: [[Mejlgade 24]]. Dengang en større gård på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade\|Skt. Olufs Gyde]], som postmester Tersling dog ikke ejede selv.
	*1830-~~1845~~: [[Rosensgade 34]]. Postmester Terslings gård.		*1830-1842: [[Rosensgade 34]]. Postmester Terslings gård.
	*~~1845~~-1856: [[Rosensgade 38]]. Gården på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] var først ejet af postmester Düring-Rosenkrantz, men blev fra 1853 overtaget af tobakshandler Bøeg, hvorefter det fortsat fungerede som posthus, da postmester Brechwoldt lejede gården til formålet i 1854-1856.		*1842-1856: [[Rosensgade 38]]. Gården på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] var først ejet af postmester Düring-Rosenkrantz, men blev fra 1853 overtaget af tobakshandler Bøeg, hvorefter det fortsat fungerede som posthus, da postmester Brechwoldt lejede gården til formålet i 1854-1856.
	*1856-1864: [[Rosensgade 30]]. Postmester Brechwoldts gård.		*1856-1864: [[Rosensgade 30]]. Postmester Brechwoldts gård.
	*1865-1874: [[Mejlgade 8]]. Postmester Holcks gård.		*1865-1874: [[Mejlgade 8]]. Postmester Holcks gård.

MiaGulvadJørgensen: /* Posthuse i Aarhus */

2023-02-24T13:55:48Z

Posthuse i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 24. feb. 2023, 15:55
Linje 91:		Linje 91:
	*1822-1822: [[Store Torv 8]]. Postmester Terslings midlertidige posthuslokaler i [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|Moritz Rudolph Koppels]] gård.		*1822-1822: [[Store Torv 8]]. Postmester Terslings midlertidige posthuslokaler i [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|Moritz Rudolph Koppels]] gård.
	*1822-1830: [[Mejlgade 24]]. Dengang en større gård på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade\|Skt. Olufs Gyde]], som postmester Tersling dog ikke ejede selv.		*1822-1830: [[Mejlgade 24]]. Dengang en større gård på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade\|Skt. Olufs Gyde]], som postmester Tersling dog ikke ejede selv.
	*1830-~~1842~~: [[Rosensgade 34]]. Postmester Terslings gård.		*1830-1845: [[Rosensgade 34]]. Postmester Terslings gård.
	*1842-1845: [[Mejlgade 49]]. En kort periode omkring 1845 lå posthuset tilsyneladende på denne adresse i [[Mejlgade]], men den præcise periode er usikker.
	*1845-1856: [[Rosensgade 38]]. Gården på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] var først ejet af postmester Düring-Rosenkrantz, men blev fra 1853 overtaget af tobakshandler Bøeg, hvorefter det fortsat fungerede som posthus, da postmester Brechwoldt lejede gården til formålet i 1854-1856.		*1845-1856: [[Rosensgade 38]]. Gården på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] var først ejet af postmester Düring-Rosenkrantz, men blev fra 1853 overtaget af tobakshandler Bøeg, hvorefter det fortsat fungerede som posthus, da postmester Brechwoldt lejede gården til formålet i 1854-1856.
	*1856-1864: [[Rosensgade 30]]. Postmester Brechwoldts gård.		*1856-1864: [[Rosensgade 30]]. Postmester Brechwoldts gård.

MiaGulvadJørgensen: /* Kilder og litteratur */

2023-02-24T13:48:44Z

Kilder og litteratur

← Ældre version		Versionen fra 24. feb. 2023, 15:48
Linje 106:		Linje 106:
	* Sejrs Sedler opslag postvæsen.		* Sejrs Sedler opslag postvæsen.
	*Sejrs sedler, 1822-06-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000120064		*Sejrs sedler, 1822-06-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000120064
			*Sejrs sedler, 1830-02-16, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000033036
			*Sejrs sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000002762

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 15:32
Linje 48:		Linje 48:
	[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]]]]		[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg\|300px\|thumb\|left\|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]]]]

	Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] (nuværende nr. 8) ved [[Olufsgyde]]. I 1870 flyttede posthuset til [[~~Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8\|~~8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale.		Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] ([[Mejlgade 8\|nuværende nr. 8]]) ved [[[[Skt. Olufs Gade\|Olufsgyde]]]]. I 1870 flyttede posthuset til [[Fredens Torv 8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale.

	I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Frederik Carl Hochberg Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].		I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Frederik Carl Hochberg Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2024, 11:50
Linje 14:		Linje 14:
	Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen - oftest ham som havde postbudene indlogeret - at han kunne håndtere posten til og fra byen.		Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen - oftest ham som havde postbudene indlogeret - at han kunne håndtere posten til og fra byen.

	Byens først egentlige postmester, som vi kender til, var [[~~Paulus~~ Reinhardt ~~Krahmer~~]], som virkede omkring 1663-73, og i Aarhus' lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig i [[Rosensgade]], og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststyrelsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold.		Byens først egentlige postmester, som vi kender til, var [[Poul Reinhardt Kramer ( - 1682)\|Poul Reinhardt Kramer]], som virkede omkring 1663-73, og i Aarhus' lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig i [[Rosensgade]], og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststyrelsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold.

	Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk - specielt de udenbys - ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinjer for god opførelse. I Postforordningen af 1694 hed det sig, at ''"Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er"'', mens publikum skulle ''"begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed"''. Skulle nogen finde på at gøre alarm med ''"Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere"''. Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis.		Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk - specielt de udenbys - ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinjer for god opførelse. I Postforordningen af 1694 hed det sig, at ''"Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er"'', mens publikum skulle ''"begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed"''. Skulle nogen finde på at gøre alarm med ''"Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere"''. Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis.
Linje 25:		Linje 25:
	Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed, og specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre.		Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed, og specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre.

	Postmesteren i Aarhus på dette tidspunkt, [[Niels Holm]], skulle som en del af sit job sørge for, at pakker og breve kom fra Aarhus til Randers. Holm modtog flere klager over den langsommelig ekspedition, men han forsvarede sig med, at vejforholdene gjorde, at postvognen ofte blev tvunget til at køre ind over marker, moser og grøfter. Og så var der heller ikke nogen hjælp at hente hos bønderne, som ellers havde pligt til yde assistance, hvis postvognen kom i problemer.		Postmesteren i Aarhus på dette tidspunkt, [[Niels Holm (1730-1806)\|Niels Holm]], skulle som en del af sit job sørge for, at pakker og breve kom fra Aarhus til Randers. Holm modtog flere klager over den langsommelig ekspedition, men han forsvarede sig med, at vejforholdene gjorde, at postvognen ofte blev tvunget til at køre ind over marker, moser og grøfter. Og så var der heller ikke nogen hjælp at hente hos bønderne, som ellers havde pligt til yde assistance, hvis postvognen kom i problemer.

	Også rejsende, måtte postmester Holm sørge for, kom frem til deres destination. Det var typisk standspersoner eller velhavende folk som rejste dengang, og postvæsenets vogne var blandt de foretrukne transportformer – ikke mindst grundet prisen.		Også rejsende, måtte postmester Holm sørge for, kom frem til deres destination. Det var typisk standspersoner eller velhavende folk som rejste dengang, og postvæsenets vogne var blandt de foretrukne transportformer - ikke mindst grundet prisen.

	Året 1845 blev skelsættende for postvæsenet i Aarhus. For første gang blev der ansat bypostbude, og aarhusianerne slap nu for at afhente deres post på posthuset. Udbringningen kostede to skæpper per brev.		Året 1845 blev skelsættende for postvæsenet i Aarhus. For første gang blev der ansat bypostbude, og aarhusianerne slap nu for at afhente deres post på posthuset. Udbringningen kostede to skæpper per brev.
Linje 38:		Linje 38:

	===Afdankede officerer===		===Afdankede officerer===
	I marts 1822 døde Aarhus’ daværende postmester [[Jørgen ~~Christoph~~ Lund]]. Et bredt felt ansøgte stillingen, heriblandt ritmester [[Jørgen Tersling]]. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet.		I marts 1822 døde Aarhus’ daværende postmester [[Jørgen Christopher Lund (1756-1822)\|Jørgen Christopher Lund]]. Et bredt felt ansøgte stillingen, heriblandt ritmester [[Jørgen Tersling (1778-1842)\|Jørgen Tersling]]. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet.

	Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side.		Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side.

	Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem. En af disse var [[~~Peter~~ Theilade]], der var bosat i København, hvor han arbejdede som chef for Befordringsvæsenets revisionskontor. Da postmesterembedet i 1806 blev ledigt i Aarhus, søgte han og fik det. Han kun fik to år i stillingen. Da der skulle ryddes op efter Theilade, fandt man hele 81 breve sendt til officerer i de spanske korps, som to år forinden var passeret gennem byen. Adresserne var ulæselige og officererne over alle bjerge, så brevene nåede aldrig de rette hænder.		Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem. En af disse var [[Peder Theilade ( - 1808)\|Peder Theilade]], der var bosat i København, hvor han arbejdede som chef for Befordringsvæsenets revisionskontor. Da postmesterembedet i 1806 blev ledigt i Aarhus, søgte han og fik det. Han kun fik to år i stillingen. Da der skulle ryddes op efter Theilade, fandt man hele 81 breve sendt til officerer i de spanske korps, som to år forinden var passeret gennem byen. Adresserne var ulæselige og officererne over alle bjerge, så brevene nåede aldrig de rette hænder.

	===I fastere rammer===		===I fastere rammer===
	[[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]] må - i modsætning til nogle af sine forgængere - betegnes som en af de ~~helt store~~ postmestre i Aarhus' postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet.		Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)\|Johan Ludvig Federspiel]] må - i modsætning til nogle af sine forgængere - betegnes som en af de dygtigste og mest prominente postmestre i Aarhus' postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet.

	[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]].]]		[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]].]]