Peter Marius Wier (1867-1936) - Versionshistorie

Hemik med 7. okt. 2024, 09:27

2024-10-07T09:27:06Z

Phillip Stadsarkivet med 16. feb. 2023, 10:11

2023-02-16T10:11:22Z

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2023, 12:11
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Peter marius wier.jpg\|300px\|thumb\|right\|Peter Marius Wier]]		[[Fil:Peter marius wier.jpg\|300px\|thumb\|right\|Peter Marius Wier]]

	'''Peter Marius Wier''' ~~blev~~ født den 25. marts 1867 i Odense. Han blev døbt som Peter Marius Petersen. Han var enebarn og var derfor tæt knyttet til sine forældre. Peter Marius respekterede sin far på baggrund af hans uddannelse og hårdtarbejdende mentalitet. Faderen Carl Petersen kom fra en murerfamilie i Odense. Peter Marius havde et specielt bånd til sin moder, Jacobine Andersen, der kom fra en Snedkerfamilie i Esbjerg. Hans moder døde mens han stadig var en lille dreng på omkring 9-10 år gammel. Gennem de 9-10 år havde Jacobine Andersen fortalt meget om sin slægtshistorie til sin søn og underviste ham fagligt, dette skabte et tæt knyttet bånd mellem Peter Marius og moderen og hendes familie. Efter Jacobines død, valgte Peter Marius med sin faders accept, at tage sin moders familie navn til sig og derfor blev han omdøbt Peter Marius Wier. Da Peter Marius kom fra en murerfamilie, valgte han som ung at blive i faget og uddanne sig som murer. Peter Marius var kreativ og dygtig i faget, og allerede efter han var ~~blevet svend i en tidlig alder, fortsatte han med at udvide sit arbejdsområde~~ med ~~undervisning og bygningstegninger. Han lod~~ sig ~~allerede i 1890, som 22 årig, registrere som bygningstegner ved en folketælling. Det kan tyde på han inden for dette tidsramme har tegnet og bygget huse, der stadig står i Odense~~.		'''Peter Marius Wier''' (født den 25. marts 1867 i Odense - død 1936) var anerkendt arkitekt med flere storslåede bygningsværker bag sig.

	~~===Livet som arkitekt===~~		Han blev døbt Peter Marius Petersen. Han var enebarn og var derfor tæt knyttet til sine forældre. Peter Marius respekterede sin far på baggrund af hans uddannelse og hårdtarbejdende mentalitet. Faderen Carl Petersen kom fra en murerfamilie i Odense. Peter Marius havde et specielt bånd til sin moder, Jacobine Andersen, der kom fra en Snedkerfamilie i Esbjerg. Hans moder døde mens han stadig var en lille dreng på omkring 9-10 år gammel. Gennem de 9-10 år havde Jacobine Andersen fortalt meget om sin slægtshistorie til sin søn og underviste ham fagligt, dette skabte et tæt knyttet bånd mellem Peter Marius og moderen og hendes familie. Efter Jacobines død, valgte Peter Marius med sin faders accept, at tage sin moders familie navn til sig og derfor blev han omdøbt Peter Marius Wier.
	~~Efter endt uddannelse tog~~ Peter Marius ~~på studietur rundt i Europa~~. ~~Denne rejse udvidede hans syn~~ og ~~forståelse for større byer og bygninger? Det kan igennem hans liv ses, at~~ Peter Marius ~~havde en interesse for europæisk arkitektur~~ på ~~grundlag~~ af hans ~~rejser til tyske~~ og ~~andre europæiske byer~~. ~~Efter rejsen~~ i ~~slutningen af 1800-tallet valgte han at bosætte sig i Aarhus, hvor han omkring 1902 åbnede en arkitektvirksomhed~~. ~~Han og familien boede først på [[Fynsgade]] 30 og senere flyttede de ind i~~ et ~~villa~~, ~~han selv havde tegnet på [[Paludan-Müllers Vej]] 4. Villaen eksisterer fortsat~~ i ~~dag~~.
	~~Aarhus~~ var på ~~det tidspunkt i en rivende udvikling. Befolkningstallet fordobledes over en 40~~-~~årig periode fra 50.000 til 100~~.~~000 i~~ de ~~følgende fyrre~~ år~~. Denne vækst~~ skabte et ~~naturligt behov for nye boliger~~. Efter ~~nogen tid blev han udpeget til Statslig bygningskonduktør ved bygninger i Esbjerg~~, ~~Odense~~, og ~~Århus, hvor~~ han ~~bl.a. arbejde på [[Ting- og Arresthuset]] samt præstegårdene i Århus Stift~~.

	===Bedrifterne og bygningerne===		Da Peter Marius kom fra en murerfamilie, valgte han som ung at blive i faget og uddanne sig som murer. Peter Marius var kreativ og dygtig i faget, og allerede efter han var blevet svend i en tidlig alder, fortsatte han med at udvide sit arbejdsområde med undervisning og bygningstegninger. Han lod sig allerede i 1890, som 22 årig, registrere som bygningstegner ved en folketælling. Det kan tyde på han inden for dette tidsramme har tegnet og bygget huse, der stadig står i Odense.

			=== Livet som arkitekt ===
			Efter endt uddannelse tog Peter Marius på studietur rundt i Europa. Denne rejse udvidede hans syn og forståelse for større byer og bygninger. Det kan igennem hans liv ses, at Peter Marius havde en interesse for europæisk arkitektur på grundlag af hans rejser til tyske og andre europæiske byer.

			Efter rejsen i slutningen af 1800-tallet valgte han at bosætte sig i Aarhus, hvor han omkring 1902 åbnede en arkitektvirksomhed. Han og familien boede først på [[Fynsgade]] 30 og senere flyttede de ind i et villa, han selv havde tegnet på [[Paludan-Müllers Vej]] 4. Villaen eksisterer fortsat i dag.

			Aarhus var på det tidspunkt i en rivende udvikling. Befolkningstallet fordobledes over en 40-årig periode fra 50.000 til 100.000 i de følgende fyrre år. Denne vækst skabte et naturligt behov for nye boliger. Efter nogen tid blev han udpeget til Statslig bygningskonduktør ved bygninger i Esbjerg, Odense, og Århus, hvor han bl.a. arbejde på [[Ting- og Arresthuset]] samt præstegårdene i [[Aarhus Stift]].

			=== Bedrifterne og bygningerne ===
	Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [Hack Kampmann (1856-1920)\|[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]], pr. 2015 kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.		Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [Hack Kampmann (1856-1920)\|[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]], pr. 2015 kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.

	Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker, han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[C. Langballe & Søn\|bygningsmaterialefirmaet C. Langballe & Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Aarhus Universitet\|Universitetet]].		Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker, han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[C. Langballe & Søn\|bygningsmaterialefirmaet C. Langballe & Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Aarhus Universitet\|Universitetet]].
	Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner. .
	Peter Marius Wier havde altid interesse for at lære fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til Århus, hvor han var lærer i bygningsret ved [[Aarhus Tekniske Skole]] i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene. Studieturene havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for [[Rejsestipendieforeningen]] i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort.		Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner.

			Peter Marius Wier havde altid interesse for at lære fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til Århus, hvor han var lærer i bygningsret ved [[Aarhus Tekniske Skole]] i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene. Studieturene havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for [[Rejsestipendieforeningen]] i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort.

	Hele Peter Marius’ liv som hårdtarbejdende karrieremand i arkitektfaget, afspejler sig i sin opvækst, da han kom fra en murer- og en snedkerfamilie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.		Hele Peter Marius’ liv som hårdtarbejdende karrieremand i arkitektfaget, afspejler sig i sin opvækst, da han kom fra en murer- og en snedkerfamilie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.

Phillip Stadsarkivet: Phillip Stadsarkivet flyttede siden Peter Marius Wier til Peter Marius Wier (1867-1936)

2023-02-16T09:52:36Z

Phillip Stadsarkivet flyttede siden Peter Marius Wier til Peter Marius Wier (1867-1936)

← Ældre version	Versionen fra 16. feb. 2023, 11:52
(Ingen forskel)

Phillip Stadsarkivet med 5. okt. 2022, 13:20

2022-10-05T13:20:23Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2022, 15:20
Linje 14:		Linje 14:
	Hele Peter Marius’ liv som hårdtarbejdende karrieremand i arkitektfaget, afspejler sig i sin opvækst, da han kom fra en murer- og en snedkerfamilie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.		Hele Peter Marius’ liv som hårdtarbejdende karrieremand i arkitektfaget, afspejler sig i sin opvækst, da han kom fra en murer- og en snedkerfamilie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.

			== Peter Marius Wier på Aarhusarkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111027}}

	~~[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]~~		== Litteratur og kilder ==

	~~== Litteratur og kilder ==~~
	* Aarhus Stifts Årbøger, 2010, udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift.		* Aarhus Stifts Årbøger, 2010, udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift.

	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
			[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

Phillip Stadsarkivet med 5. okt. 2022, 08:03

2022-10-05T08:03:35Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2022, 10:03
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Peter marius wier.jpg\|300px\|thumb\|right\|Peter Marius Wier]]		[[Fil:Peter marius wier.jpg\|300px\|thumb\|right\|Peter Marius Wier]]

	Peter Marius Wier blev født den 25. marts 1867 i Odense. Han blev døbt som Peter Marius Petersen. Han var enebarn og var derfor tæt knyttet til sine forældre. Peter Marius respekterede sin far på baggrund af hans uddannelse og hårdtarbejdende mentalitet. Faderen Carl Petersen kom fra en murerfamilie i Odense. Peter Marius havde et specielt bånd til sin moder, Jacobine Andersen, der kom fra en Snedkerfamilie i Esbjerg. Hans moder døde mens han stadig var en lille dreng på omkring 9-10 år gammel. Gennem de 9-10 år havde Jacobine Andersen fortalt meget om sin slægtshistorie til sin søn og underviste ham fagligt, dette skabte et tæt knyttet bånd mellem Peter Marius og moderen og hendes familie. Efter Jacobines død, valgte Peter Marius med sin faders accept, at tage sin moders familie navn til sig og derfor blev han omdøbt Peter Marius Wier. Da Peter Marius kom fra en murerfamilie, valgte han som ung at blive i faget og uddanne sig som murer. Peter Marius var kreativ og dygtig i faget, og allerede efter han var blevet svend i en tidlig alder, fortsatte han med at udvide sit arbejdsområde med undervisning og bygningstegninger. Han lod sig allerede i 1890, som 22 årig, registrere som bygningstegner ved en folketælling. Det kan tyde på han inden for dette tidsramme har tegnet og bygget huse, der stadig står i Odense.		'''Peter Marius Wier''' blev født den 25. marts 1867 i Odense. Han blev døbt som Peter Marius Petersen. Han var enebarn og var derfor tæt knyttet til sine forældre. Peter Marius respekterede sin far på baggrund af hans uddannelse og hårdtarbejdende mentalitet. Faderen Carl Petersen kom fra en murerfamilie i Odense. Peter Marius havde et specielt bånd til sin moder, Jacobine Andersen, der kom fra en Snedkerfamilie i Esbjerg. Hans moder døde mens han stadig var en lille dreng på omkring 9-10 år gammel. Gennem de 9-10 år havde Jacobine Andersen fortalt meget om sin slægtshistorie til sin søn og underviste ham fagligt, dette skabte et tæt knyttet bånd mellem Peter Marius og moderen og hendes familie. Efter Jacobines død, valgte Peter Marius med sin faders accept, at tage sin moders familie navn til sig og derfor blev han omdøbt Peter Marius Wier. Da Peter Marius kom fra en murerfamilie, valgte han som ung at blive i faget og uddanne sig som murer. Peter Marius var kreativ og dygtig i faget, og allerede efter han var blevet svend i en tidlig alder, fortsatte han med at udvide sit arbejdsområde med undervisning og bygningstegninger. Han lod sig allerede i 1890, som 22 årig, registrere som bygningstegner ved en folketælling. Det kan tyde på han inden for dette tidsramme har tegnet og bygget huse, der stadig står i Odense.

	===Livet som arkitekt===		===Livet som arkitekt===

Phillip Stadsarkivet med 23. jun. 2021, 12:06

2021-06-23T12:06:00Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 14:06
Linje 8:		Linje 8:

	===Bedrifterne og bygningerne===		===Bedrifterne og bygningerne===
	Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]], pr. 2015 kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.		Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [Hack Kampmann (1856-1920)\|[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]], pr. 2015 kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.
	Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker, han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[C. Langballe & Søn\|bygningsmaterialefirmaet C. Langballe & Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Aarhus Universitet\|Universitetet]].		Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker, han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[C. Langballe & Søn\|bygningsmaterialefirmaet C. Langballe & Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Aarhus Universitet\|Universitetet]].
	Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner. .		Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner. .
Linje 21:		Linje 21:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~{{#coordinates:56.163745\|10.200446}}~~
	~~{{#coordinates:56.164974\|10.196528}}~~
	~~{{#coordinates:56.148349\|10.209626}}~~

	~~<!-- Koordinaterne er på Fynsgade 30, Paludan-Müllers Vej 4, Spanien 65 -->~~

Venni sale med 12. apr. 2016, 07:23

2016-04-12T07:23:03Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-08T09:56:12Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 11:56
Linje 19:		Linje 19:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Stifts Årbøger, 2010, udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift.		* Aarhus Stifts Årbøger, 2010, udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift.
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Buhl: /* Bedrifterne og bygningerne */ Reparation af links.

2016-01-13T10:31:08Z

Bedrifterne og bygningerne: Reparation af links.

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2016, 12:31
Linje 9:		Linje 9:
	===Bedrifterne og bygningerne===		===Bedrifterne og bygningerne===
	Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]] i da kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.		Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]] i da kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.
	Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[bygningsmaterialefirmaet C. Langballe og Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Universitetet]].		Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[C. Langballe & Søn\|bygningsmaterialefirmaet C. Langballe & Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Aarhus Universitet\|Universitetet]].
	Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner. .		Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner. .
	Peter Marius Wier havde altid interesse for at lærere fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til Århus, hvor han var lærer i bygningsret ved [[~~Århus Teknisk~~ Skole]] i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene. Studieturerne havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for [[Rejsestipendieforeningen]] i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort.		Peter Marius Wier havde altid interesse for at lærere fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til Århus, hvor han var lærer i bygningsret ved [[Aarhus Tekniske Skole]] i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene. Studieturerne havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for [[Rejsestipendieforeningen]] i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort.
	Hele Peter Marius’ liv som hårdt arbejdende karriere mand i arkitekt faget, afspejler sig i sin op-vækst, da han kom fra en murer og snedker familie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.		Hele Peter Marius’ liv som hårdt arbejdende karriere mand i arkitekt faget, afspejler sig i sin op-vækst, da han kom fra en murer og snedker familie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.

Iwab med 4. nov. 2015, 13:58

2015-11-04T13:58:34Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2015, 15:58
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Peter marius wier.jpg\|300px\|thumb\|right\|Peter Marius Wier]]		[[Fil:Peter marius wier.jpg\|300px\|thumb\|right\|Peter Marius Wier]]

	~~Arkitekt '''~~Peter Marius Wier~~'''~~		Peter Marius Wier blev født den 25. marts 1867 i Odense. Han blev døbt som Peter Marius Peter-sen. Han var enebarn og var derfor tæt knyttet til sine forældre. Peter Marius respekterede sin far på baggrund af hans uddannelse og hårdt arbejdende mentalitet. Faderen Carl Petersen kom fra en murer familie i Odense. Peter Marius havde et specielt bånd til sin moder, Jacobine Andersen, der kom fra en Snedker familie i Esbjerg. Hans moder døde mens han stadig var en lille dreng på omkring 9-10 år gammel. Gennem de 9-10 år havde Jacobine Andersen fortalt meget om sin slægtshistorie til sin søn og underviste ham fagligt, dette skabte et tæt knyttet bånd mellem Peter Marius og moderen og hendes familie. Efter Jacobines død, valgte Peter Marius med sin faders accept, at tage sin moders familie navn til sig og derfor blev han omdøbt Peter Marius Wier. Da Peter Marius kom fra en murerfamilie, valgte han som ung at blive i faget og uddanne sig som murer. Peter Marius var kreativ og dygtig i faget, og allerede efter han var blevet svend i en tidlig alder, fortsatte han med at udvide sit arbejdsområde med undervisning og bygningstegninger. Han lod sig allerede i 1890, som 22 årig, registrere som bygningstegner ved en folketælling. Det kan tyde på han inden for dette tidsramme har tegnet og bygget huse, der stadig står i Odense.

	~~Født~~ i Odense 25. ~~Marts 1867~~		===Livet som arkitekt===
			Efter endt uddannelse tog Peter Marius på studietur rundt i Europa. Denne rejse udvidede hans syn og forståelse for større byer og bygninger? Det kan igennem hans liv ses, at Peter Marius havde en interesse for europæisk arkitektur på grundlag af hans rejser til tyske og andre europæiske byer. Efter rejsen i slutningen af 1800-tallet valgte han at bosætte sig i Aarhus, hvor han omkring 1902 åbnede en arkitektvirksomhed. Han og familien boede først på [[Fynsgade]] 30 og senere flyttede de ind i et villa, han selv havde tegnet på [[Paludan-Müllers Vej]] 4. Villaen eksisterer fortsat i dag.
			Aarhus var på det tidspunkt i en rivende udvikling. Befolkningstallet fordobledes over en 40-årig periode fra 50.000 til 100.000 i de følgende fyrre år. Denne vækst skabte et naturligt behov for nye boliger. Efter nogen tid blev han udpeget til Statslig bygningskonduktør ved bygninger i Esbjerg, Odense, og Århus, hvor han bl.a. arbejde på [[Ting- og Arresthuset]] samt præstegårdene i Århus Stift.

	~~Modtaget udvidet teknisk Uddannelse. Rejst i Tyskland, Schweitz, Frankrig~~ og ~~Belgien.~~		===Bedrifterne og bygningerne===
	~~Virket~~ som ~~Bygningskonduktør~~ hos ~~Professor~~ [[Hack Kampmann]] ~~ved Aarhus~~ [[~~Toldbygningen (1898-1995)\|Aarhus Toldkammer~~]], [[Statsbiblioteket]] og [[~~Ting- og Arresthuset~~]].		Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]] i da kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.
			Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[bygningsmaterialefirmaet C. Langballe og Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Universitetet]].
	~~Begyndte selvstændig virksomhed~~ i Aarhus ~~1900 og bl~~.a. ~~projekteret Vagt- og Arrestbygningen~~ på [[~~Artillerikasernen~~]], ~~eksportslagteriinstitutionen og~~ [[~~Kvægtorve-Bygningen]] på [[Aarhus Offentlige Slagtehus~~]]. ~~Endvidere~~ [[~~Jordemoderboliger~~]] i [[~~Aarhus Amt~~]].		Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner. .
			Peter Marius Wier havde altid interesse for at lærere fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til Århus, hvor han var lærer i bygningsret ved [[Århus Teknisk Skole]] i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene. Studieturerne havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for [[Rejsestipendieforeningen]] i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort.
	~~Medlem af~~ [[~~Sct. Johannes Sogn~~]]~~s Menighedsråd~~, ~~Aarhus Kirkefonds bestyrelse~~ og ~~Kirkeligt Samfund af 1898s bestyrelse~~ i ~~Aarhus Amt~~.		Hele Peter Marius’ liv som hårdt arbejdende karriere mand i arkitekt faget, afspejler sig i sin op-vækst, da han kom fra en murer og snedker familie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.

	~~Forhenværende bestyrelsesmedlem~~ i ~~Dansk Arkitektforening~~ og ~~formand~~ for ~~den Jyske Bestyrelse~~. ~~Formand~~ for Aarhus ~~afdeling af Rejsestipendieforeningen~~ for ~~Håndværk~~ og ~~Industri~~.


Linje 18:		Linje 18:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus ~~Borger~~, ~~1915-1920~~, ~~Hæfte XIII Udgiver: M~~.~~A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus~~		* Aarhus Stifts Årbøger, 2010, udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift.

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2024, 11:27
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Peter marius wier.jpg\|300px\|thumb\|right\|Peter Marius Wier]]		[[Fil:Peter marius wier.jpg\|300px\|thumb\|right\|Peter Marius Wier]]

	'''Peter Marius Wier''' (født den 25. marts 1867 i Odense - død 1936) var anerkendt arkitekt med flere storslåede bygningsværker bag sig.		'''Peter Marius Wier''' (født den 25. marts 1867 i Odense, død i 1936) var anerkendt arkitekt med flere storslåede bygningsværker bag sig.

	Han blev døbt Peter Marius Petersen. Han var enebarn og var derfor tæt knyttet til sine forældre. Peter Marius respekterede sin far på baggrund af hans uddannelse og hårdtarbejdende mentalitet. Faderen Carl Petersen kom fra en murerfamilie i Odense. Peter Marius havde et specielt bånd til sin moder, Jacobine Andersen, der kom fra en Snedkerfamilie i Esbjerg. Hans moder døde mens han stadig var en lille dreng på omkring 9-10 år gammel. Gennem de 9-10 år havde Jacobine Andersen fortalt meget om sin slægtshistorie til sin søn og underviste ham fagligt, dette skabte et tæt knyttet bånd mellem Peter Marius og moderen og hendes familie. Efter Jacobines død, valgte Peter Marius med sin faders accept, at tage sin moders familie navn til sig og derfor blev han omdøbt Peter Marius Wier.		Han blev døbt Peter Marius Petersen. Han var enebarn og var derfor tæt knyttet til sine forældre. Peter Marius respekterede sin far på baggrund af hans uddannelse og hårdtarbejdende mentalitet. Faderen Carl Petersen kom fra en murerfamilie i Odense. Peter Marius havde et specielt bånd til sin moder, Jacobine Andersen, der kom fra en Snedkerfamilie i Esbjerg. Hans moder døde, mens han stadig var en lille dreng på omkring ni-ti år gammel. Gennem de ni-ti år havde Jacobine Andersen fortalt meget om sin slægtshistorie til sin søn og underviste ham fagligt, dette skabte et tæt knyttet bånd mellem Peter Marius og moderen og hendes familie. Efter Jacobines død, valgte Peter Marius med sin faders accept at tage sin moders familie navn til sig, og derfor blev han omdøbt Peter Marius Wier.

	Da Peter Marius kom fra en murerfamilie, valgte han som ung at blive i faget og uddanne sig som murer. Peter Marius var kreativ og dygtig i faget, og allerede efter han var blevet svend i en tidlig alder, fortsatte han med at udvide sit arbejdsområde med undervisning og bygningstegninger. Han lod sig allerede i 1890, som 22 årig, registrere som bygningstegner ved en folketælling. Det kan tyde på han inden for ~~dette~~ tidsramme har tegnet og bygget huse, der stadig står i Odense.		Da Peter Marius kom fra en murerfamilie, valgte han som ung at blive i faget og uddanne sig som murer. Peter Marius var kreativ og dygtig i faget, og allerede efter han var blevet svend i en tidlig alder, fortsatte han med at udvide sit arbejdsområde med undervisning og bygningstegninger. Han lod sig allerede i 1890, som 22-årig, registrere som bygningstegner ved en folketælling. Det kan tyde på, at han inden for denne tidsramme har tegnet og bygget huse, der stadig står i Odense.

	=== Livet som arkitekt ===		=== Livet som arkitekt ===
	Efter endt uddannelse tog Peter Marius på studietur rundt i Europa. Denne rejse udvidede hans syn og forståelse for større byer og bygninger. Det kan igennem hans liv ses, at Peter Marius havde en interesse for europæisk arkitektur på grundlag af hans rejser til tyske og andre europæiske byer.		Efter endt uddannelse tog Peter Marius på studietur rundt i Europa. Denne rejse udvidede hans syn på og forståelse for større byer og bygninger. Det kan igennem hans liv ses, at Peter Marius havde en interesse for europæisk arkitektur på grundlag af hans rejser til tyske og andre europæiske byer.

	Efter rejsen i slutningen af 1800-tallet valgte han at bosætte sig i Aarhus, hvor han omkring 1902 åbnede en arkitektvirksomhed. Han og familien boede først på [[Fynsgade]] 30 og senere flyttede de ind i et villa, han selv havde tegnet på [[Paludan-Müllers Vej]] 4. Villaen eksisterer fortsat i dag.		Efter rejsen i slutningen af 1800-tallet valgte han at bosætte sig i Aarhus, hvor han omkring 1902 åbnede en arkitektvirksomhed. Han og familien boede først på [[Fynsgade]] 30, og senere flyttede de ind i en villa, han selv havde tegnet på [[Paludan-Müllers Vej]] 4. Villaen eksisterer fortsat i dag.

	Aarhus var på det tidspunkt i en rivende udvikling. Befolkningstallet fordobledes over en 40-årig periode fra 50.000 til 100.000 i de følgende ~~fyrre~~ år. Denne vækst skabte et naturligt behov for nye boliger. Efter nogen tid blev han udpeget til Statslig bygningskonduktør ved bygninger i Esbjerg, Odense, og ~~Århus~~, hvor han bl.a. ~~arbejde~~ på [[Ting- og Arresthuset]] samt præstegårdene i [[Aarhus Stift]].		Aarhus var på det tidspunkt i en rivende udvikling. Befolkningstallet fordobledes over en 40-årig periode fra 50.000 til 100.000 i de følgende 40 år. Denne vækst skabte et naturligt behov for nye boliger. Efter nogen tid blev han udpeget til Statslig bygningskonduktør ved bygninger i Esbjerg, Odense og Aarhus, hvor han bl.a. arbejdede på [[Ting- og Arresthuset]] samt præstegårdene i [[Aarhus Stift]].

	=== Bedrifterne og bygningerne ===		=== Bedrifterne og bygningerne ===
	Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [Hack Kampmann (1856-1920)\|[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]], pr. 2015 kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.		Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [Hack Kampmann (1856-1920)\|[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]], pr. 2015 kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.

	Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker, han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[C. Langballe & Søn\|bygningsmaterialefirmaet C. Langballe & Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Aarhus Universitet\|Universitetet]].		Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker, han har tegnet, er [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[C. Langballe & Søn\|bygningsmaterialefirmaet C. Langballe & Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Aarhus Universitet\|Universitetet]].

	Efter 1. ~~Verdenskrig~~ blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle ~~håndværkstradtioner~~.		Efter 1. verdenskrig blev han præstegårdskonsulent, og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstraditioner.

	Peter Marius Wier havde altid interesse for at lære fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til ~~Århus~~, hvor han var lærer i bygningsret ved [[Aarhus Tekniske Skole]] i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene. Studieturene havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for [[Rejsestipendieforeningen]] i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort.		Peter Marius Wier havde altid interesse for at lære fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense, lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til Aarhus, hvor han var lærer i bygningsret ved [[Aarhus Tekniske Skole]] i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene. Studieturene havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for [[Rejsestipendieforeningen]] i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort.

	Hele Peter ~~Marius’~~ liv som hårdtarbejdende karrieremand i arkitektfaget, afspejler sig i ~~sin~~ opvækst, da han kom fra en murer- og en snedkerfamilie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.		Hele Peter Marius Wiers liv som hårdtarbejdende karrieremand i arkitektfaget afspejler sig i hans opvækst, da han kom fra en murer- og en snedkerfamilie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre og til at udføre noget i livet.

	== Peter Marius Wier på Aarhusarkivet ==		== Peter Marius Wier på Aarhusarkivet ==

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2016, 09:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Peter marius wier.jpg\|300px\|thumb\|right\|Peter Marius Wier]]		[[Fil:Peter marius wier.jpg\|300px\|thumb\|right\|Peter Marius Wier]]

	Peter Marius Wier blev født den 25. marts 1867 i Odense. Han blev døbt som Peter Marius ~~Peter-sen~~. Han var enebarn og var derfor tæt knyttet til sine forældre. Peter Marius respekterede sin far på baggrund af hans uddannelse og ~~hårdt arbejdende~~ mentalitet. Faderen Carl Petersen kom fra en ~~murer familie~~ i Odense. Peter Marius havde et specielt bånd til sin moder, Jacobine Andersen, der kom fra en ~~Snedker familie~~ i Esbjerg. Hans moder døde mens han stadig var en lille dreng på omkring 9-10 år gammel. Gennem de 9-10 år havde Jacobine Andersen fortalt meget om sin slægtshistorie til sin søn og underviste ham fagligt, dette skabte et tæt knyttet bånd mellem Peter Marius og moderen og hendes familie. Efter Jacobines død, valgte Peter Marius med sin faders accept, at tage sin moders familie navn til sig og derfor blev han omdøbt Peter Marius Wier. Da Peter Marius kom fra en murerfamilie, valgte han som ung at blive i faget og uddanne sig som murer. Peter Marius var kreativ og dygtig i faget, og allerede efter han var blevet svend i en tidlig alder, fortsatte han med at udvide sit arbejdsområde med undervisning og bygningstegninger. Han lod sig allerede i 1890, som 22 årig, registrere som bygningstegner ved en folketælling. Det kan tyde på han inden for dette tidsramme har tegnet og bygget huse, der stadig står i Odense.		Peter Marius Wier blev født den 25. marts 1867 i Odense. Han blev døbt som Peter Marius Petersen. Han var enebarn og var derfor tæt knyttet til sine forældre. Peter Marius respekterede sin far på baggrund af hans uddannelse og hårdtarbejdende mentalitet. Faderen Carl Petersen kom fra en murerfamilie i Odense. Peter Marius havde et specielt bånd til sin moder, Jacobine Andersen, der kom fra en Snedkerfamilie i Esbjerg. Hans moder døde mens han stadig var en lille dreng på omkring 9-10 år gammel. Gennem de 9-10 år havde Jacobine Andersen fortalt meget om sin slægtshistorie til sin søn og underviste ham fagligt, dette skabte et tæt knyttet bånd mellem Peter Marius og moderen og hendes familie. Efter Jacobines død, valgte Peter Marius med sin faders accept, at tage sin moders familie navn til sig og derfor blev han omdøbt Peter Marius Wier. Da Peter Marius kom fra en murerfamilie, valgte han som ung at blive i faget og uddanne sig som murer. Peter Marius var kreativ og dygtig i faget, og allerede efter han var blevet svend i en tidlig alder, fortsatte han med at udvide sit arbejdsområde med undervisning og bygningstegninger. Han lod sig allerede i 1890, som 22 årig, registrere som bygningstegner ved en folketælling. Det kan tyde på han inden for dette tidsramme har tegnet og bygget huse, der stadig står i Odense.

	===Livet som arkitekt===		===Livet som arkitekt===
	Efter endt uddannelse tog Peter Marius på studietur rundt i Europa. Denne rejse udvidede hans syn og forståelse for større byer og bygninger? Det kan igennem hans liv ses, at Peter Marius havde en interesse for europæisk arkitektur på grundlag af hans rejser til tyske og andre europæiske byer. Efter rejsen i slutningen af 1800-tallet valgte han at bosætte sig i Aarhus, hvor han omkring 1902 åbnede en arkitektvirksomhed. Han og familien boede først på [[Fynsgade]] 30 og senere flyttede de ind i et villa, han selv havde tegnet på [[Paludan-Müllers Vej]] 4. Villaen eksisterer fortsat i dag.		Efter endt uddannelse tog Peter Marius på studietur rundt i Europa. Denne rejse udvidede hans syn og forståelse for større byer og bygninger? Det kan igennem hans liv ses, at Peter Marius havde en interesse for europæisk arkitektur på grundlag af hans rejser til tyske og andre europæiske byer. Efter rejsen i slutningen af 1800-tallet valgte han at bosætte sig i Aarhus, hvor han omkring 1902 åbnede en arkitektvirksomhed. Han og familien boede først på [[Fynsgade]] 30 og senere flyttede de ind i et villa, han selv havde tegnet på [[Paludan-Müllers Vej]] 4. Villaen eksisterer fortsat i dag.
	Aarhus var på det tidspunkt i en rivende udvikling. Befolkningstallet fordobledes over en 40-årig periode fra 50.000 til 100.000 i de følgende fyrre år. Denne vækst skabte et naturligt behov for nye boliger. Efter nogen tid blev han udpeget til Statslig bygningskonduktør ved bygninger i Esbjerg, Odense, og Århus, hvor han bl.a. arbejde på [[Ting- og Arresthuset]] samt præstegårdene i Århus Stift.		Aarhus var på det tidspunkt i en rivende udvikling. Befolkningstallet fordobledes over en 40-årig periode fra 50.000 til 100.000 i de følgende fyrre år. Denne vækst skabte et naturligt behov for nye boliger. Efter nogen tid blev han udpeget til Statslig bygningskonduktør ved bygninger i Esbjerg, Odense, og Århus, hvor han bl.a. arbejde på [[Ting- og Arresthuset]] samt præstegårdene i Århus Stift.

	===Bedrifterne og bygningerne===		===Bedrifterne og bygningerne===
	Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]] ~~i da~~ kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.		Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]], pr. 2015 kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.
	Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[C. Langballe & Søn\|bygningsmaterialefirmaet C. Langballe & Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Aarhus Universitet\|Universitetet]].		Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker, han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[C. Langballe & Søn\|bygningsmaterialefirmaet C. Langballe & Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Aarhus Universitet\|Universitetet]].
	Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner. .		Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner. .
	Peter Marius Wier havde altid interesse for at ~~lærere~~ fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til Århus, hvor han var lærer i bygningsret ved [[Aarhus Tekniske Skole]] i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene. ~~Studieturerne~~ havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for [[Rejsestipendieforeningen]] i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort.		Peter Marius Wier havde altid interesse for at lære fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til Århus, hvor han var lærer i bygningsret ved [[Aarhus Tekniske Skole]] i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene. Studieturene havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for [[Rejsestipendieforeningen]] i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort.
	Hele Peter Marius’ liv som ~~hårdt arbejdende karriere mand~~ i ~~arkitekt faget~~, afspejler sig i sin ~~op-vækst~~, da han kom fra en murer og ~~snedker familie~~. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.		Hele Peter Marius’ liv som hårdtarbejdende karrieremand i arkitektfaget, afspejler sig i sin opvækst, da han kom fra en murer- og en snedkerfamilie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.


Linje 21:		Linje 21:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:56.163745\|10.200446}}
			{{#coordinates:56.164974\|10.196528}}
			{{#coordinates:56.148349\|10.209626}}

			<!-- Koordinaterne er på Fynsgade 30, Paludan-Müllers Vej 4, Spanien 65 -->