Peder Thomasen Funder (1773-1829) - Versionshistorie

Hemik med 9. okt. 2025, 06:36

2025-10-09T06:36:31Z

← Ældre version		Versionen fra 9. okt. 2025, 08:36
Linje 1:		Linje 1:
	'''Peder Thomasen Funder''' - eller bare Peder Funder - (født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den 2. februar 1829) var købmand, tobaksfabrikant og [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] i Aarhus.		'''Peder Thomasen Funder''' - eller bare Peder Funder - (født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den 2. februar 1829) var købmand, tobaksfabrikant og [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] i Aarhus.

	Han var søn af købmand [[Thomas Pedersen Funder\|Thomas Pedersen Funder (født i ca. 1731)]] og hustru Anne Jørgensdatter (ca. 1738-1806).		Han var søn af købmand [[Thomas Pedersen Funder\|Thomas Pedersen Funder]] (født i ca. 1731) og hustru Anne Jørgensdatter (ca. 1738-1806).

	Gift med Karen Rindom (1779-).		Gift med Karen Rindom (1779-).

Hemik med 15. nov. 2024, 09:30

2024-11-15T09:30:18Z

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2024, 11:30
Linje 1:		Linje 1:
	'''Peder Thomasen Funder''' - eller bare Peder Funder - var købmand, tobaksfabrikant og [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] i Aarhus.		'''Peder Thomasen Funder''' - eller bare Peder Funder - (født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den 2. februar 1829) var købmand, tobaksfabrikant og [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] i Aarhus.

	~~Født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den 2. februar 1829.~~		Han var søn af købmand [[Thomas Pedersen Funder\|Thomas Pedersen Funder (født i ca. 1731)]] og hustru Anne Jørgensdatter (ca. 1738-1806).

	~~Søn~~ af købmand [[Thomas Pedersen Funder\|Thomas Pedersen Funder (født ca. 1731)]] og hustru Anne Jørgensdatter (ca. 1738-1806).

	Gift med Karen Rindom (1779-).		Gift med Karen Rindom (1779-).
Linje 13:		Linje 11:

	===Købmand og fabriksejer===		===Købmand og fabriksejer===
	Peder Funder fulgte i sine forældres fodspor og fik borgerskab som købmand til ''"Handel uden Alenkram"'' i Aarhus den 2. marts 1801. Dette år boede han i en gård på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]], der havde adresserne [[Rosensgade 38]] og [[Volden 8]]. Her boede han sammen med sin hustru, Karen Rindom, og fire tjenestefolk. Desuden lejede han et mindre lejlighed i sin gård ud til forskellige lejere, blandt andet kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)\|Johannes Kabell]].		Peder Funder fulgte i sine forældres fodspor og fik borgerskab som købmand til ''"Handel uden Alenkram"'' i Aarhus den 2. marts 1801. Dette år boede han i en gård på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]], der havde adresserne [[Rosensgade 38]] og [[Volden 8]]. Her boede han sammen med sin hustru, Karen Rindom, og fire tjenestefolk. Desuden lejede han en mindre lejlighed i sin gård ud til forskellige lejere, blandt andet kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)\|Johannes Kabell]].

	Peder Funder opstartede også en tobaksfabrik, der blev en indbringende beskæftigelse for ham. Han ser i det hele taget ud til at have ~~haft~~ haft succes med sine forretninger, da han senere ses som en forholdsvis velhavende mand, der donerede ikke så få penge til velgørenhed, eksempelvis Fattigkommissionen. Fattigvæsnets arbejde har tilsyneladende også haft hans personlige interesse, eftersom han senere blev fattigvæsensforstander.		Peder Funder opstartede også en tobaksfabrik, der blev en indbringende beskæftigelse for ham. Han ser i det hele taget ud til at have haft succes med sine forretninger, da han senere ses som en forholdsvis velhavende mand, der donerede ikke så få penge til velgørenhed, eksempelvis Fattigkommissionen. Fattigvæsnets arbejde har tilsyneladende også haft hans personlige interesse, eftersom han senere blev fattigvæsensforstander.

	I 1820 købte han justitsråd Mourits Gleerups gård for 3520 rigsbanksdaler sølv, hvilket var en klækkelig sum. Gården lå i [[Vestergade 29]] på hjørnet til [[Vestre Møllesti]] 2. Her boede han resten af sine dage, hvorefter hans søn, [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)\|Thomas Pedersen Funder]], arvede gården.		I 1820 købte han justitsråd Mourits Gleerups gård for 3520 rigsbanksdaler sølv, hvilket var en klækkelig sum. Gården lå i [[Vestergade 29]] på hjørnet til [[Vestre Møllesti]] 2. Her boede han resten af sine dage, hvorefter hans søn, [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)\|Thomas Pedersen Funder]], arvede gården.
Linje 28:		Linje 26:
	Mere hørtes ikke til sagen i halvanden måned, men den 1. januar 1820 indrykkede Funder igen en annonce. Denne gang bekendtgjorde han, at han nu havde ændret udseendet af sin tobaks emballage, ''"For derhos saavidt muligt at forebygge at Ingen formedelst paa ankede Lighed imellem Stemplerne der saare let kunde drage Følger efter sig, til Skade for min Fabriks Rygte - skal vorde vildledt eller skuffet"''.		Mere hørtes ikke til sagen i halvanden måned, men den 1. januar 1820 indrykkede Funder igen en annonce. Denne gang bekendtgjorde han, at han nu havde ændret udseendet af sin tobaks emballage, ''"For derhos saavidt muligt at forebygge at Ingen formedelst paa ankede Lighed imellem Stemplerne der saare let kunde drage Følger efter sig, til Skade for min Fabriks Rygte - skal vorde vildledt eller skuffet"''.

	Dermed fik han igen sværtet Rée & Comp.'s produkter til. Det næste svar fra Rée & Comp. blev da også knap så pænt som det første. Den 4. januar indrykkede de en annonce, hvor de kaldte Funders beskyldninger noget ''"vås"''. Samtidig tilkendegav de, at de med fornøjelse ville mødes med ham for at tale om sagen og sagtens kunne forsvare deres handlinger, ''"da disse paa ingen Maade er lovstridige, og allermindst gaaet ud paa, at skade noget Menneske."'' Til dette knyttede de om Funder: ''"Hvad hans gjentagne ubesindige Udtryk angaaer, saa bære disse noksom præg af Ignorence, idet han uden mindste Beviis eller foregaaende bedømmelse søger at kaste en Skygge paa vort Navn og Rygte, som egentlig falder tilbage paa ham selv, og saaledes finde saadan Fremfærd aldeles under vor Værdighed til at saggive ham derfor."''		Dermed fik han igen sværtet Rée & Comp.'s produkter til. Det næste svar fra Rée & Comp. blev da også knap så pænt som det første. Den 4. januar indrykkede de en annonce, hvor de kaldte Funders beskyldninger noget "vås". Samtidig tilkendegav de, at de med fornøjelse ville mødes med ham for at tale om sagen og sagtens kunne forsvare deres handlinger, ''"da disse paa ingen Maade er lovstridige, og allermindst gaaet ud paa, at skade noget Menneske."'' Til dette knyttede de om Funder: ''"Hvad hans gjentagne ubesindige Udtryk angaaer, saa bære disse noksom præg af Ignorence, idet han uden mindste Beviis eller foregaaende bedømmelse søger at kaste en Skygge paa vort Navn og Rygte, som egentlig falder tilbage paa ham selv, og saaledes finde saadan Fremfærd aldeles under vor Værdighed til at saggive ham derfor."''

	Denne udmelding blev Funder meget fornærmet over og skrev i en annonce den 11. januar, at han ikke ville svare tilbage i lige ''"saa lave og grove Udtryk, som de have tilladt sig mod mig, saadanne som sielden bruges af dem, der have en god Sag, eller af Mænd som forlange at være ansete som værdige blandt deres Medborgere"''. Dernæst erklærede han det under sin værdighed at besvare fornærmelserne, og annoncen blev da også den sidste i fejden. Hvem der gik derfra som vinderen er ikke til at sige, men både Funder og Rée & Comp. med Hartvig Philip Rée i spidsen klarede sig forrygende godt resten af deres karrierer.		Denne udmelding blev Funder meget fornærmet over og skrev i en annonce den 11. januar, at han ikke ville svare tilbage i lige ''"saa lave og grove Udtryk, som de have tilladt sig mod mig, saadanne som sielden bruges af dem, der have en god Sag, eller af Mænd som forlange at være ansete som værdige blandt deres Medborgere"''. Dernæst erklærede han det under sin værdighed at besvare fornærmelserne, og annoncen blev da også den sidste i fejden. Hvem der gik derfra som vinderen er ikke til at sige, men både Funder og Rée & Comp. med Hartvig Philip Rée i spidsen klarede sig forrygende godt resten af deres karrierer.

JanneMarieBarslev: /* Købmand og fabriksejer */

2024-09-24T11:56:03Z

Købmand og fabriksejer

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 13:56
Linje 17:		Linje 17:
	Peder Funder opstartede også en tobaksfabrik, der blev en indbringende beskæftigelse for ham. Han ser i det hele taget ud til at have haft haft succes med sine forretninger, da han senere ses som en forholdsvis velhavende mand, der donerede ikke så få penge til velgørenhed, eksempelvis Fattigkommissionen. Fattigvæsnets arbejde har tilsyneladende også haft hans personlige interesse, eftersom han senere blev fattigvæsensforstander.		Peder Funder opstartede også en tobaksfabrik, der blev en indbringende beskæftigelse for ham. Han ser i det hele taget ud til at have haft haft succes med sine forretninger, da han senere ses som en forholdsvis velhavende mand, der donerede ikke så få penge til velgørenhed, eksempelvis Fattigkommissionen. Fattigvæsnets arbejde har tilsyneladende også haft hans personlige interesse, eftersom han senere blev fattigvæsensforstander.

	I 1820 købte han justitsråd Mourits Gleerups gård for 3520 rigsbanksdaler sølv, hvilket var en klækkelig sum. Gården lå i [[Vestergade]] 29 på hjørnet til [[Vestre Møllesti]] 2. Her boede han resten af sine dage, hvorefter hans søn, [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)\|Thomas Pedersen Funder]], arvede gården.		I 1820 købte han justitsråd Mourits Gleerups gård for 3520 rigsbanksdaler sølv, hvilket var en klækkelig sum. Gården lå i [[Vestergade 29]] på hjørnet til [[Vestre Møllesti]] 2. Her boede han resten af sine dage, hvorefter hans søn, [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)\|Thomas Pedersen Funder]], arvede gården.

	Først i 1823 flyttede Peder Funder både sit private hjem og sit udsalg fra sin tobaksfabrik til sin nye gård i Vestergade. I hans tidligere gård på Rosensgade vedblev en anden købmand, Joh. Helt, dog at føre en kolonialforretning, der blandt andet solgte Funders tobaksvarer. Funders tobaksfabrik blev i 1824 anset som den betydeligste af de tre, der lå i byen.		Først i 1823 flyttede Peder Funder både sit private hjem og sit udsalg fra sin tobaksfabrik til sin nye gård i Vestergade. I hans tidligere gård på Rosensgade vedblev en anden købmand, Joh. Helt, dog at føre en kolonialforretning, der blandt andet solgte Funders tobaksvarer. Funders tobaksfabrik blev i 1824 anset som den betydeligste af de tre, der lå i byen.

MiaGulvadJørgensen med 7. mar. 2024, 08:45

2024-03-07T08:45:26Z

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2024, 10:45
Linje 3:		Linje 3:
	Født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den 2. februar 1829.		Født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den 2. februar 1829.

	Søn af købmand Thomas Pedersen Funder (født ca. 1731) og hustru Anne Jørgensdatter (ca. 1738-1806).		Søn af købmand [[Thomas Pedersen Funder\|Thomas Pedersen Funder (født ca. 1731)]] og hustru Anne Jørgensdatter (ca. 1738-1806).

	Gift med Karen Rindom (1779-).		Gift med Karen Rindom (1779-).

MiaGulvadJørgensen med 10. maj 2022, 07:02

2022-05-10T07:02:36Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 09:02
Linje 74:		Linje 74:
	*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv.		*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv.

	[[Kategori:~~Personer~~]]		[[Kategori:Politikere]]
	[[Kategori:Erhvervsfolk]]		[[Kategori:Erhvervsfolk]]

MiaGulvadJørgensen med 28. feb. 2022, 10:22

2022-02-28T10:22:42Z

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2022, 12:22
Linje 73:		Linje 73:
	*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel Søgning, Aarhus Amt, søgeord: Funder, https://ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp		*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel Søgning, Aarhus Amt, søgeord: Funder, https://ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
	*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv.		*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv.

			[[Kategori:Personer]]
			[[Kategori:Erhvervsfolk]]

MiaGulvadJørgensen: /* Opvækst */

2021-12-16T07:37:45Z

Opvækst

← Ældre version		Versionen fra 16. dec. 2021, 09:37
Linje 8:		Linje 8:

	===Opvækst===		===Opvækst===
	Peder Funder blev født og voksede op i Aarhus. Hans far var oprindeligt fra Funder Sogn, hvor deres efternavn sandsynligvis stammer fra. Han fik borgerskab i Aarhus i ''"smaat Købmandskab undtagen Alenkram"'' i 1767 og giftede sig den 6. april samme år med Anne Jørgensdatter i [[Vor Frue Kirke]]. De slog sig ned i en gård på Tangen 8, der i dag er en del af Klostertorvet. Gården var en forholdsvis stor gård og lå på en matrikel, der strakte sig hele vejen tilbage til Klostergade, hvor den i dag ville have haft adressen, Klostergade 35.		Peder Funder blev født og voksede op i Aarhus. Hans far var oprindeligt fra Funder Sogn, hvor deres efternavn sandsynligvis stammer fra. Han fik borgerskab i Aarhus i ''"smaat Købmandskab undtagen Alenkram"'' i 1767 og giftede sig den 6. april samme år med Anne Jørgensdatter i [[Vor Frue Kirke]]. De slog sig ned i en gård på [[Tangen]] 8, der i dag er en del af [[Klostertorvet]]. Gården var en forholdsvis stor gård og lå på en matrikel, der strakte sig hele vejen tilbage til [[Klostergade]], hvor den i dag ville have haft adressen, [[Klostergade 35]].

	Herefter ses de også boende i 1787 sammen med deres tre børn, Giertrud på 17 år (ca. 1750-1809), Peder på 14 år og Jørgen Christian på 11 år. Inden for de næste to år døde faderen, og moderen fik lov at sidde i uskiftet bo og føre sin mands forretning videre, så hun kunne forsørge sine endnu umyndige børn. I sin forretning solgte hun bl.a. hollandske oste.		Herefter ses de også boende i 1787 sammen med deres tre børn, Giertrud på 17 år (ca. 1750-1809), Peder på 14 år og Jørgen Christian på 11 år. Inden for de næste to år døde faderen, og moderen fik lov at sidde i uskiftet bo og føre sin mands forretning videre, så hun kunne forsørge sine endnu umyndige børn. I sin forretning solgte hun bl.a. hollandske oste.

MiaGulvadJørgensen: /* Død og eftermæle */

2021-12-16T07:35:18Z

Død og eftermæle

← Ældre version		Versionen fra 16. dec. 2021, 09:35
Linje 36:		Linje 36:

	Få dage senere annoncerede Funders enke også de sørgelige nyheder med ordene:		Få dage senere annoncerede Funders enke også de sørgelige nyheder med ordene:
	: ''"Købmand og eligeret Borger P. Funder henslumrede Mandagen d. 2. Februar, efter en 8te Dages Nervefeber, i sit 57. Aar, blid og rolig i Dødens Favn. Han var en kjærlig Ægtefælle, en øm og elskelig Fader. Hans Sjeldne Retskaffenhed og Borgersind ville bevare hans Minde, iblandt hans Medborgere, ligesom hans Kjærlighed til os dybt har indpræget det i vore Hjerter.		: ''"Købmand og eligeret Borger P. Funder henslumrede Mandagen d. 2. Februar, efter en 8te Dages Nervefeber, i sit 57. Aar, blid og rolig i Dødens Favn. Han var en kjærlig Ægtefælle, en øm og elskelig Fader. Hans Sjeldne Retskaffenhed og Borgersind ville bevare hans Minde, iblandt hans Medborgere, ligesom hans Kjærlighed til os dybt har indpræget det i vore Hjerter. Med Veemod bekjendtgør vi dette for hans efterlevende Venner, idet vi frabede os paa det indstændigste enhver Bevidnelse af deres Sorg.<br>Aarhuus, d. 3. Februar 1829<br>Karen sal. Funder Th. Funder<br>f. Rindom"''
	Med Veemod ~~bekjendtg.~~ vi dette for hans efterlevende Venner, idet vi frabede os paa det indstændigste enhver Bevidnelse af deres Sorg.<br>Aarhuus, d. 3. Februar 1829<br>Karen sal. Funder Th. Funder<br>f. Rindom"''

	Peder Funder blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. Enken overtog efterfølgende tobaksfabrikken.		Peder Funder blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. Enken overtog efterfølgende tobaksfabrikken.

MiaGulvadJørgensen med 15. dec. 2021, 16:08

2021-12-15T16:08:08Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Peder Thomasen Funder''' - eller bare Peder Funder - var købmand og [[De eligerede borgere|eligeret borger]] i Aarhus.
+'''Peder Thomasen Funder''' - eller bare Peder Funder - var købmand, tobaksfabrikant og [[De eligerede borgere|eligeret borger]] i Aarhus.
-Født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den anden februar 1829.
+Født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den 2. februar 1829.
-Søn af købmand Thomas Pedersen Funder og hustru Anne Jørgensdatter.
+Søn af købmand Thomas Pedersen Funder (født ca. 1731) og hustru Anne Jørgensdatter (ca. 1738-1806).
-Peder Funder fik borgerskab som købmand i Aarhus 2. Marts 1801.
+Gift med Karen Rindom (1779-).
 ==Litteratur og kilder==
 *http://www.ulkeboel.dk/stamtavle/tavle.web/per00003.htm
 *Folket i midten, Århus Borgerbog 1740-1862: http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "'''Peder Thomasen Funder''' - eller bare Peder Funder - var købmand og eligeret borger i Aarhus. Født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den ande..."

2021-12-08T13:49:56Z

Oprettede siden med "'''Peder Thomasen Funder''' - eller bare Peder Funder - var købmand og eligeret borger i Aarhus. Født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den ande..."

Ny side

'''Peder Thomasen Funder''' - eller bare Peder Funder - var købmand og [[De eligerede borgere|eligeret borger]] i Aarhus.

Født den 12. januar 1773 i Aarhus, død den anden februar 1829.

Søn af købmand Thomas Pedersen Funder og hustru Anne Jørgensdatter.

Peder Funder fik borgerskab som købmand i Aarhus 2. Marts 1801.

==Litteratur og kilder==
*http://www.ulkeboel.dk/stamtavle/tavle.web/per00003.htm
*Folket i midten, Århus Borgerbog 1740-1862: http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi