Peder Albrecht (1770-1851) - Versionshistorie

Hemik med 12. nov. 2024, 09:11

2024-11-12T09:11:53Z

MiaGulvadJørgensen med 16. sep. 2022, 07:22

2022-09-16T07:22:37Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2022, 09:22
Linje 3:		Linje 3:
	'''Peder Albrecht''' var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps i over 30 år.		'''Peder Albrecht''' var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps i over 30 år.

	Født ~~ca.~~ 1770 i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel.		Født juli 1770 i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel.

			Formodentlig søn af Jockhim Alberts.

	Gift 7. april 1830 med enken Christiane Albrecht f. Kruuse (ca. 1776-1847). Hun havde fire levende børn fra sit tidligere ægteskab og bragte en datter med ind i det nye pars hjem. Derudover tog familien også en plejedatter til sig, og efter alt at dømme påtog Peder Albrecht sig rollen som sted- og plejefar med kærlighed.		Gift 7. april 1830 med enken Christiane Albrecht f. Kruuse (ca. 1776-1847). Hun havde fire levende børn fra sit tidligere ægteskab og bragte en datter med ind i det nye pars hjem. Derudover tog familien også en plejedatter til sig, og efter alt at dømme påtog Peder Albrecht sig rollen som sted- og plejefar med kærlighed.

	===Karriere===		===Karriere===
	Peder Albrecht startede sit virke med at være i lære hos stadsmusikant ~~Rødiger~~ i Randers, og tjente ~~derefter~~ i halvandet år som svend hos stadsmusikant [[Frederik Fischer (1750-1804)\|Frederik Fischer]] i Aarhus og fra 1791 hos stadsmusikanten i Horsens.		Peder Albrecht startede sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Just Rydiger i Randers. Flere personer fra familien Rydiger var tilstede ved hans dåb, så de kendte formodentlig hinanden i forvejen. Efter sin læretid tjente Peder Albrecht i halvandet år som svend hos stadsmusikant [[Frederik Fischer (1750-1804)\|Frederik Fischer]] i Aarhus og fra 1791 hos stadsmusikanten i Horsens.

	Da Frederik Fischer døde i 1804, søgte Albrecht den nu ledige embede som stadsmusikant i Aarhus og fik den. Hans stilling indebar, at han mod en afgift til bystyret havde eneret på erhvervsmæssig udøvelse af musik i Aarhus. Desuden skulle han levere musik ved byens festlige lejligheder, eksempelvis for magistraten eller kirken.		Da Frederik Fischer døde i 1804, søgte Albrecht den nu ledige embede som stadsmusikant i Aarhus og fik den. Hans stilling indebar, at han mod en afgift til bystyret havde eneret på erhvervsmæssig udøvelse af musik i Aarhus. Desuden skulle han levere musik ved byens festlige lejligheder, eksempelvis for magistraten eller kirken.
Linje 37:		Linje 39:
	*Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.		*Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.
	*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.		*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
	*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Amt: Aarhus, søgeord: Albrecht		*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Amt: Aarhus, søgeord: "Albrecht"
			*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Amt: Randers, søgeord: "Albre"
			*Arkivalieronline, kirkebøger, Randers Amt, Randers Sankt Mortens Sogn, Enesteministerialbog (1656-1813), 1764 FD-1789 FD, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125716#167702,28152471
	*Sejrs sedler, 1804, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000119438		*Sejrs sedler, 1804, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000119438
	*Sejrs sedler, 1805-08-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000119191		*Sejrs sedler, 1805-08-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000119191

MiaGulvadJørgensen med 16. sep. 2022, 06:36

2022-09-16T06:36:45Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2022, 08:36
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:B775100 CD0045 020950 beskåret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Peder Albrecht. Ukendt kunstner, ca. 1830, Den Gamle By.]]

	'''Peder Albrecht''' var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps i over 30 år.		'''Peder Albrecht''' var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps i over 30 år.

MiaGulvadJørgensen med 26. aug. 2022, 09:37

2022-08-26T09:37:00Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2022, 11:37
Linje 3:		Linje 3:
	Født ca. 1770 i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel.		Født ca. 1770 i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel.

	Gift i april 1830 med Christiane Kruuse (~~død november 1873~~, ~~73 år gammel)~~.		Gift 7. april 1830 med enken Christiane Albrecht f. Kruuse (ca. 1776-1847). Hun havde fire levende børn fra sit tidligere ægteskab og bragte en datter med ind i det nye pars hjem. Derudover tog familien også en plejedatter til sig, og efter alt at dømme påtog Peder Albrecht sig rollen som sted- og plejefar med kærlighed.

	Peder Albrecht startede sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Rødiger i Randers, og tjente derefter i halvandet år som svend hos stadsmusikant Frederik Fischer i Aarhus og fra 1791 hos stadsmusikanten i Horsens.		===Karriere===
			Peder Albrecht startede sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Rødiger i Randers, og tjente derefter i halvandet år som svend hos stadsmusikant [[Frederik Fischer (1750-1804)\|Frederik Fischer]] i Aarhus og fra 1791 hos stadsmusikanten i Horsens.

	Da Frederik Fischer døde i 1804, søgte Albrecht den nu ledige embede som stadsmusikant i Aarhus og fik den. ~~Han forblev~~ på ~~posten frem til sin død~~ i ~~1851~~.		Da Frederik Fischer døde i 1804, søgte Albrecht den nu ledige embede som stadsmusikant i Aarhus og fik den. Hans stilling indebar, at han mod en afgift til bystyret havde eneret på erhvervsmæssig udøvelse af musik i Aarhus. Desuden skulle han levere musik ved byens festlige lejligheder, eksempelvis for magistraten eller kirken.

	~~Hans stilling indebar, at~~ han ~~mod en afgift til bystyret havde eneret på erhvervsmæssig udøvelse af musik~~ i Aarhus. ~~Desuden skulle~~ han ~~levere musik ved byens festlige lejligheder, eksempelvis for magistraten eller kirken. Han var~~ i ~~sine yngre år en meget dygtig musiker~~, ~~men faldt tilsyneladende af~~ på ~~den, da~~ han ~~blev ældre, da flere var utilfredse~~ med ~~hans præstationer. Peter Albrecht blev den sidste stadsmusikant i Aarhus, da musikken sammen med byens øvrige erhverv~~ derefter ~~overgik~~ til ~~fri næring, hvilket gjordes endegyldigt med Næringsfrihedsloven i 1857. Kaptajn-titlen havde Albrecht sandsynligvis tilegnet sig gennem sin status som chef for Århus Borgerlige Jægerkorps i 30 år~~.		I sin første tid som stadsmusikant logerede han ved gørtlermester Friderichsen [[Guldsmedgade 2]]. I 1806 flyttede han sammen med distriktskirurg [[Ernst Peter Weis (1776-1845)\|Ernst Peter Weis]] i Aarhus' daværende postgård. Senere boede han i [[Vestergade]], [[Møllestien]] og på [[Store Torv]] ved købmand [[Nathan Koppel (1784-1854)\|Koppel]]. I 1833 flyttede han - nu med sin familie - til [[Volden 16]] og derefter til [[Mejlgade 10]].

			===Personlighed===
	En erindring om Peder Albrecht, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som ''"en udmærket smuk gammel Kjæmpeskikkelse, marcherende i spidsen for Borgermusikken."''		En erindring om Peder Albrecht, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som ''"en udmærket smuk gammel Kjæmpeskikkelse, marcherende i spidsen for Borgermusikken."''

			En anden overlevering fortæller om Albrecht, at han ''"var meget musikalsk; han gik omkring ved Juletid og spillede for Børn; han var altid færdig til Spilopper."'' Spilopperne skulle bl.a. andet have bestået i at være med til at bilde en mand, der spillede på valdhorn, men gjorde det meget dårligt, ind, at han havde bændelorm, og at det betød, at det var farligt for ham at spille valdhorn. Løgnen var nok især troværdig, fordi det hovedsageligt var Albrechts gode ven, lægen [[Doktor Franck]], som førte ordet, og manden stoppede derefter med sin musik.<br>En anden gang skulle Albrecht have budt sin ven, [[Ernst Peter Weis (1776-1845)\|Ernst Peter Weis]], på middag hos klubvært [[Lorenzo Marzetta]]. Albrecht ville sørge for, at de fik andesteg, mens Weis skulle medbringe vin. Da Weis tog hjem efter middagen, fortalte hans kone ham, at nogen havde stjålet hendes andrik, og det viste sig, at det var Albrecht, der havde nappet den og dermed både fået mad og drikke af Weis.

			===Videre liv===
			Som erindringerne oven for fortæller, skulle Peder Albrecht i sine unge dage have været en meget dygtig musiker. Han var tilsyneladende også agtet og vellidt, da mange fik ham til at stå fadder ved deres børns dåb.

			På sine ældre dage, begyndte han dog efter alt at dømme at falde af på den, da flere borgere begyndte at udtrykke utilfredshed med hans musikalske præstationer. Alligevel forblev han på posten som Aarhus' stadsmusikant frem til sin død i 1851. Udover at være stadsmusikant havde han også opnået titel som kaptajn, hvilket han sandsynligvis havde gjort gennem sin status som chef for [[Århus Borgerlige Jægerkorps]] i 30 år.

			Peder Albrecht blev den sidste stadsmusikant i Aarhus, da musikken sammen med byens øvrige erhverv derefter overgik til fri næring, hvilket gjordes endegyldigt med Næringsfrihedsloven i 1857.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941		* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
	* [https://byhistorie.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/Latinerkvarteret_i_Aarhus.pdf Latinerkvarteret i Aarhus - Et historisk kvarter med mange ansigter]. Udarbejdet af Mia Gulvad Jørgensen og Laura Luise Løkke Berg for Dansk Center for Byhistorie og Den Gamle By. Den digitale udgivelsesrække nr. 9, september 2020		* [https://byhistorie.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/Latinerkvarteret_i_Aarhus.pdf Latinerkvarteret i Aarhus - Et historisk kvarter med mange ansigter]. Udarbejdet af Mia Gulvad Jørgensen og Laura Luise Løkke Berg for Dansk Center for Byhistorie og Den Gamle By. Den digitale udgivelsesrække nr. 9, september 2020
	* Aarhuus Stiftstidende 1830 23/4, 1835/203, 8/11, 1851 14/2,19/2 - Illustr.Tidende 1884-85/583 . A.G.T.3/334 - Hoffmeyer: P.N. Nr.60/9 - E.Bodenhoff: "Svundne Tider" 239 - R.Neiendam: "Ungdom og Galskab" ~~- Overskov -~~ Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.		*Illustreret Tidende 1884-1885, Årg. 26, hæfte nr. 47, s. 583, http://img.kb.dk/iti/26/pdf/iti_26_0587.pdf
			* Aarhuus Stiftstidende 1830 23/4, 1835/203, 8/11, 1851 14/2,19/2
			*Illustr.Tidende 1884-85/583 . A.G.T.3/334
			*Hoffmeyer: P.N. Nr.60/9
			*E.Bodenhoff: "Svundne Tider" 239
			*R.Neiendam: "Ungdom og Galskab"
			*Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.
	*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.		*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
	*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Amt: Aarhus, søgeord: Albrecht		*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Amt: Aarhus, søgeord: Albrecht
	*Sejrs sedler, 1804, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000119438		*Sejrs sedler, 1804, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000119438
			*Sejrs sedler, 1805-08-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000119191
			*Sejrs sedler, 1806-05-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000883
			*Sejrs sedler, 1809-12-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000078375
			*Sejrs sedler, 1812-11-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000885
			*Sejrs sedler, 1815-11-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000889
			*Sejrs sedler, 1823-05-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000862
			*Sejrs sedler, 1830-04-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000900
			*Sejres sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000926
			*Sejrs sedler, 1847-11-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000914
			*Sejrs sedler, 1848-01-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000916
			*Sejrs sedler, 1851-02-14, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000919

	[[Kategori:Embedsmænd]]		[[Kategori:Embedsmænd]]
			[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

MiaGulvadJørgensen med 25. aug. 2022, 13:49

2022-08-25T13:49:43Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 15:49
Linje 1:		Linje 1:
	'''Peder Albrecht''' var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og ~~i over 30 år samt~~ chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps.		'''Peder Albrecht''' var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps i over 30 år.

	Født ca. 1770 i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel.		Født ca. 1770 i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel.
Linje 5:		Linje 5:
	Gift i april 1830 med Christiane Kruuse (død november 1873, 73 år gammel).		Gift i april 1830 med Christiane Kruuse (død november 1873, 73 år gammel).

	Peder Albrecht startede sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Rødiger i Randers, og tjente derefter i halvandet år som svend hos Frederik Fischer i Aarhus. ~~Siden blev~~ han i ~~1791 svend hos stadsmusikanten~~ i Aarhus.		Peder Albrecht startede sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Rødiger i Randers, og tjente derefter i halvandet år som svend hos stadsmusikant Frederik Fischer i Aarhus og fra 1791 hos stadsmusikanten i Horsens.

			Da Frederik Fischer døde i 1804, søgte Albrecht den nu ledige embede som stadsmusikant i Aarhus og fik den. Han forblev på posten frem til sin død i 1851.

			Hans stilling indebar, at han mod en afgift til bystyret havde eneret på erhvervsmæssig udøvelse af musik i Aarhus. Desuden skulle han levere musik ved byens festlige lejligheder, eksempelvis for magistraten eller kirken. Han var i sine yngre år en meget dygtig musiker, men faldt tilsyneladende af på den, da han blev ældre, da flere var utilfredse med hans præstationer. Peter Albrecht blev den sidste stadsmusikant i Aarhus, da musikken sammen med byens øvrige erhverv derefter overgik til fri næring, hvilket gjordes endegyldigt med Næringsfrihedsloven i 1857. Kaptajn-titlen havde Albrecht sandsynligvis tilegnet sig gennem sin status som chef for Århus Borgerlige Jægerkorps i 30 år.

	En erindring om Peder Albrecht, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som ''"en udmærket smuk gammel Kjæmpeskikkelse, marcherende i spidsen for Borgermusikken."''		En erindring om Peder Albrecht, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som ''"en udmærket smuk gammel Kjæmpeskikkelse, marcherende i spidsen for Borgermusikken."''
Linje 11:		Linje 15:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941		* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
			* [https://byhistorie.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/Latinerkvarteret_i_Aarhus.pdf Latinerkvarteret i Aarhus - Et historisk kvarter med mange ansigter]. Udarbejdet af Mia Gulvad Jørgensen og Laura Luise Løkke Berg for Dansk Center for Byhistorie og Den Gamle By. Den digitale udgivelsesrække nr. 9, september 2020
	* Aarhuus Stiftstidende 1830 23/4, 1835/203, 8/11, 1851 14/2,19/2 - Illustr.Tidende 1884-85/583 . A.G.T.3/334 - Hoffmeyer: P.N. Nr.60/9 - E.Bodenhoff: "Svundne Tider" 239 - R.Neiendam: "Ungdom og Galskab" - Overskov - Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.		* Aarhuus Stiftstidende 1830 23/4, 1835/203, 8/11, 1851 14/2,19/2 - Illustr.Tidende 1884-85/583 . A.G.T.3/334 - Hoffmeyer: P.N. Nr.60/9 - E.Bodenhoff: "Svundne Tider" 239 - R.Neiendam: "Ungdom og Galskab" - Overskov - Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.
	*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.		*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
	*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Amt: Aarhus, søgeord: Albrecht		*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Amt: Aarhus, søgeord: Albrecht
			*Sejrs sedler, 1804, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000119438

	[[Kategori:Embedsmænd]]		[[Kategori:Embedsmænd]]

MiaGulvadJørgensen med 25. aug. 2022, 13:30

2022-08-25T13:30:23Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 15:30
Linje 1:		Linje 1:
	'''Peder Albrecht''' var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og i over 30 år samt chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps.		'''Peder Albrecht''' var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og i over 30 år samt chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps.

	Født i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel.		Født ca. 1770 i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel.

	Gift i april 1830 med Christiane Kruuse (død november 1873, 73 år gammel).		Gift i april 1830 med Christiane Kruuse (død november 1873, 73 år gammel).
Linje 7:		Linje 7:
	Peder Albrecht startede sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Rødiger i Randers, og tjente derefter i halvandet år som svend hos Frederik Fischer i Aarhus. Siden blev han i 1791 svend hos stadsmusikanten i Aarhus.		Peder Albrecht startede sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Rødiger i Randers, og tjente derefter i halvandet år som svend hos Frederik Fischer i Aarhus. Siden blev han i 1791 svend hos stadsmusikanten i Aarhus.

	En erindring om ~~Johan Jacob Støckel~~, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som ''"en udmærket smuk gammel Kjæmpeskikkelse, marcherende i spidsen for Borgermusikken."''		En erindring om Peder Albrecht, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som ''"en udmærket smuk gammel Kjæmpeskikkelse, marcherende i spidsen for Borgermusikken."''

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 13:		Linje 13:
	* Aarhuus Stiftstidende 1830 23/4, 1835/203, 8/11, 1851 14/2,19/2 - Illustr.Tidende 1884-85/583 . A.G.T.3/334 - Hoffmeyer: P.N. Nr.60/9 - E.Bodenhoff: "Svundne Tider" 239 - R.Neiendam: "Ungdom og Galskab" - Overskov - Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.		* Aarhuus Stiftstidende 1830 23/4, 1835/203, 8/11, 1851 14/2,19/2 - Illustr.Tidende 1884-85/583 . A.G.T.3/334 - Hoffmeyer: P.N. Nr.60/9 - E.Bodenhoff: "Svundne Tider" 239 - R.Neiendam: "Ungdom og Galskab" - Overskov - Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.
	*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.		*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
			*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Amt: Aarhus, søgeord: Albrecht

	[[Kategori:Embedsmænd]]		[[Kategori:Embedsmænd]]

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden Peder Albrecht (1770 -1851) til Peder Albrecht (1770-1851): Fejl i titlen

2022-08-25T13:28:33Z

MiaGulvadJørgensen flyttede siden Peder Albrecht (1770 -1851) til Peder Albrecht (1770-1851): Fejl i titlen

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 15:28
(Ingen forskel)

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden Peder Albrecht ( - 1851) til Peder Albrecht (1770 -1851): Manglede årstal i titlen

2022-08-25T13:27:26Z

MiaGulvadJørgensen flyttede siden Peder Albrecht ( - 1851) til Peder Albrecht (1770 -1851): Manglede årstal i titlen

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 15:27
(Ingen forskel)

MiaGulvadJørgensen med 25. aug. 2022, 09:26

2022-08-25T09:26:55Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 11:26
Linje 6:		Linje 6:

	Peder Albrecht startede sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Rødiger i Randers, og tjente derefter i halvandet år som svend hos Frederik Fischer i Aarhus. Siden blev han i 1791 svend hos stadsmusikanten i Aarhus.		Peder Albrecht startede sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Rødiger i Randers, og tjente derefter i halvandet år som svend hos Frederik Fischer i Aarhus. Siden blev han i 1791 svend hos stadsmusikanten i Aarhus.

			En erindring om Johan Jacob Støckel, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som ''"en udmærket smuk gammel Kjæmpeskikkelse, marcherende i spidsen for Borgermusikken."''

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941		* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
	* Aarhuus Stiftstidende 1830 23/4, 1835/203, 8/11, 1851 14/2,19/2 - Illustr.Tidende 1884-85/583 . A.G.T.3/334 - Hoffmeyer: P.N. Nr.60/9 - E.Bodenhoff: "Svundne Tider" 239 - R.Neiendam: "Ungdom og Galskab" - Overskov - Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.		* Aarhuus Stiftstidende 1830 23/4, 1835/203, 8/11, 1851 14/2,19/2 - Illustr.Tidende 1884-85/583 . A.G.T.3/334 - Hoffmeyer: P.N. Nr.60/9 - E.Bodenhoff: "Svundne Tider" 239 - R.Neiendam: "Ungdom og Galskab" - Overskov - Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.
			*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.

	[[Kategori:Embedsmænd]]		[[Kategori:Embedsmænd]]

MiaGulvadJørgensen med 25. aug. 2022, 09:25

2022-08-25T09:25:01Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 11:25
Linje 1:		Linje 1:
	'''Peder Albrecht''' ~~(født i Randers, død februar 1851, 81 år gammel),~~ var ~~Stadsmusikant~~ i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige ~~Stadskaptajn~~ og i over 30 år ~~Chef~~ for Aarhus borgerlige Jægerkorps.		'''Peder Albrecht''' var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og i over 30 år samt chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps.
	~~Peder startede sit virke med at være i Lære hos Stadsmusikant Rødiger i Randers, tjente i 1,5 år som Svend hos Frederik Fischer i Aarhus, siden 1791 Svend hos Stadsmusikant i Aarhus.~~
	~~===Privatliv===~~
	~~Peder Albrecht blev i april 1830 gift med Christiane Kruuse (død november 1873, 73 år gammel)~~.

	==~~Kilder~~ og ~~litteratur~~==		Født i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel.

			Gift i april 1830 med Christiane Kruuse (død november 1873, 73 år gammel).

			Peder Albrecht startede sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Rødiger i Randers, og tjente derefter i halvandet år som svend hos Frederik Fischer i Aarhus. Siden blev han i 1791 svend hos stadsmusikanten i Aarhus.

			==Litteratur og kilder==
	* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941		* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
	* Aarhuus Stiftstidende 1830 23/4, 1835/203, 8/11, 1851 14/2,19/2 - Illustr.Tidende 1884-85/583 . A.G.T.3/334 - Hoffmeyer: P.N. Nr.60/9 - E.Bodenhoff: "Svundne Tider" 239 - R.Neiendam: "Ungdom og Galskab" - Overskov - Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.		* Aarhuus Stiftstidende 1830 23/4, 1835/203, 8/11, 1851 14/2,19/2 - Illustr.Tidende 1884-85/583 . A.G.T.3/334 - Hoffmeyer: P.N. Nr.60/9 - E.Bodenhoff: "Svundne Tider" 239 - R.Neiendam: "Ungdom og Galskab" - Overskov - Overskov: "Af mit Liv" II Side 72 flg., 86 - A.S.A.

	[[Kategori:Embedsmænd]]		[[Kategori:Embedsmænd]]

← Ældre version		Versionen fra 12. nov. 2024, 11:11
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100 CD0045 020950 beskåret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Peder Albrecht. Ukendt kunstner, ca. 1830, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100 CD0045 020950 beskåret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Peder Albrecht. Ukendt kunstner, ca. 1830, Den Gamle By.]]

	'''Peder Albrecht''' var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps i over 30 år.		'''Peder Albrecht''' (født i juli 1770 i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel) var stadsmusikant i Aarhus i perioden 1804-1851, tillige stadskaptajn og chef for Aarhus borgerlige Jægerkorps i over 30 år.

	~~Født juli 1770 i Randers, død i februar 1851 i Aarhus, 81 år gammel~~.

	Formodentlig søn af Jockhim Alberts.		Formodentlig søn af Jockhim Alberts.

	Gift 7. april 1830 med enken Christiane Albrecht f. Kruuse (ca. 1776-1847). Hun havde fire levende børn fra sit tidligere ægteskab og bragte en datter med ind i det nye pars hjem. Derudover tog familien også en plejedatter til sig, og efter alt at dømme påtog Peder Albrecht sig rollen som sted- og plejefar med kærlighed.		Gift den 7. april 1830 med enken Christiane Albrecht, født Kruuse, (ca. 1776-1847). Hun havde fire levende børn fra sit tidligere ægteskab og bragte en datter med ind i det nye pars hjem. Derudover tog familien også en plejedatter til sig, og efter alt at dømme påtog Peder Albrecht sig rollen som sted- og plejefar med kærlighed.

	===Karriere===		===Karriere===
	Peder Albrecht ~~startede~~ sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Just Rydiger i Randers. Flere personer fra familien Rydiger var ~~tilstede~~ ved hans dåb, så de kendte formodentlig hinanden i forvejen. Efter sin læretid tjente Peder Albrecht i halvandet år som svend hos stadsmusikant [[Frederik Fischer (1750-1804)\|Frederik Fischer]] i Aarhus og fra 1791 hos stadsmusikanten i Horsens.		Peder Albrecht begyndte sit virke med at være i lære hos stadsmusikant Just Rydiger i Randers. Flere personer fra familien Rydiger var til stede ved hans dåb, så de kendte formodentlig hinanden i forvejen. Efter sin læretid tjente Peder Albrecht i halvandet år som svend hos stadsmusikant [[Frederik Fischer (1750-1804)\|Frederik Fischer]] i Aarhus og fra 1791 hos stadsmusikanten i Horsens.

	Da Frederik Fischer døde i 1804, søgte Albrecht ~~den~~ nu ledige embede som stadsmusikant i Aarhus og fik ~~den~~. Hans stilling indebar, at han mod en afgift til bystyret havde eneret på erhvervsmæssig udøvelse af musik i Aarhus. Desuden skulle han levere musik ved byens festlige lejligheder, eksempelvis for magistraten eller kirken.		Da Frederik Fischer døde i 1804, søgte Albrecht det nu ledige embede som stadsmusikant i Aarhus og fik det. Hans stilling indebar, at han mod en afgift til bystyret havde eneret på erhvervsmæssig udøvelse af musik i Aarhus. Desuden skulle han levere musik ved byens festlige lejligheder, eksempelvis for magistraten eller kirken.

	I sin første tid som stadsmusikant logerede han ved gørtlermester Friderichsen [[Guldsmedgade 2]]. I 1806 flyttede han sammen med distriktskirurg [[Ernst Peter Weis (1776-1845)\|Ernst Peter Weis]] i Aarhus' daværende postgård. Senere boede han i [[Vestergade]], [[Møllestien]] og på [[Store Torv]] ved købmand [[Nathan Koppel (1784-1854)\|Koppel]]. I 1833 flyttede han - nu med sin familie - til [[Volden 16]] og derefter til [[Mejlgade 10]].		I sin første tid som stadsmusikant logerede han ved gørtlermester Friderichsen i [[Guldsmedgade 2]]. I 1806 flyttede han sammen med distriktskirurg [[Ernst Peter Weis (1776-1845)\|Ernst Peter Weis]] i Aarhus' daværende postgård. Senere boede han i [[Vestergade]], [[Møllestien]] og på [[Store Torv]] ved købmand [[Nathan Koppel (1784-1854)\|Koppel]]. I 1833 flyttede han - nu med sin familie - til [[Volden 16]] og derefter til [[Mejlgade 10]].

	===Personlighed===		===Personlighed===
	En erindring om Peder Albrecht, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen ''Aarhus i 1840'erne'', beskriver ham som ''"en udmærket smuk gammel Kjæmpeskikkelse, marcherende i spidsen for Borgermusikken."''		En erindring om Peder Albrecht - nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen 'Aarhus i 1840'erne' - beskriver ham som ''"en udmærket smuk gammel Kjæmpeskikkelse, marcherende i spidsen for Borgermusikken."''

	En anden overlevering fortæller om Albrecht, at han ''"var meget musikalsk; han gik omkring ved Juletid og spillede for Børn; han var altid færdig til Spilopper."'' Spilopperne skulle bl.a. andet have bestået i at være med til at bilde en mand, der spillede på valdhorn, men gjorde det meget dårligt, ind, at han havde bændelorm, og at det betød, at det var farligt for ham at spille valdhorn. Løgnen var nok især troværdig, fordi det hovedsageligt var Albrechts gode ven, lægen [[Doktor Franck]], som førte ordet, og manden stoppede derefter med sin musik.<br>En anden gang skulle Albrecht have budt sin ven, [[Ernst Peter Weis (1776-1845)\|Ernst Peter Weis]], på middag hos klubvært [[Lorenzo Marzetta]]. Albrecht ville sørge for, at de fik andesteg, mens Weis skulle medbringe vin. Da Weis tog hjem efter middagen, fortalte hans kone ham, at nogen havde stjålet hendes andrik, og det viste sig, at det var Albrecht, der havde nappet den og dermed både fået mad og drikke af Weis.		En anden overlevering fortæller om Albrecht, at han ''"var meget musikalsk; han gik omkring ved Juletid og spillede for Børn; han var altid færdig til Spilopper."'' Spilopperne skulle bl.a. andet have bestået i at være med til at bilde en mand, der spillede på valdhorn, men gjorde det meget dårligt, ind, at han havde bændelorm, og at det betød, at det var farligt for ham at spille valdhorn. Løgnen var nok især troværdig, fordi det hovedsageligt var Albrechts gode ven, lægen [[Doktor Franck]], som førte ordet, og manden stoppede derefter med sin musik.<br>En anden gang skulle Albrecht have budt sin ven, [[Ernst Peter Weis (1776-1845)\|Ernst Peter Weis]], på middag hos klubvært [[Lorenzo Marzetta]]. Albrecht ville sørge for, at de fik andesteg, mens Weis skulle medbringe vin. Da Weis tog hjem efter middagen, fortalte hans kone ham, at nogen havde stjålet hendes andrik, og det viste sig, at det var Albrecht, der havde nappet den og dermed både fået mad og drikke af Weis.

	===Videre liv===		===Videre liv===
	Som erindringerne ~~oven for~~ fortæller, skulle Peder Albrecht i sine unge dage have været en meget dygtig musiker. Han var tilsyneladende også agtet og vellidt, da mange fik ham til at stå fadder ved deres børns dåb.		Som erindringerne ovenfor fortæller, skulle Peder Albrecht i sine unge dage have været en meget dygtig musiker. Han var tilsyneladende også agtet og vellidt, da mange fik ham til at stå fadder ved deres børns dåb.

	På sine ældre dage, begyndte han dog efter alt at dømme at falde af på den, da flere borgere begyndte at udtrykke utilfredshed med hans musikalske præstationer. Alligevel forblev han på posten som Aarhus' stadsmusikant frem til sin død i 1851. Udover at være stadsmusikant havde han også opnået titel som kaptajn, hvilket han sandsynligvis havde gjort gennem sin status som chef for [[Århus Borgerlige Jægerkorps]] i 30 år.		På sine ældre dage, begyndte han dog efter alt at dømme at falde af på den, da flere borgere begyndte at udtrykke utilfredshed med hans musikalske præstationer. Alligevel forblev han på posten som Aarhus' stadsmusikant frem til sin død i 1851. Udover at være stadsmusikant havde han også opnået titel som kaptajn, hvilket han sandsynligvis havde gjort gennem sin status som chef for [[Århus Borgerlige Jægerkorps]] i 30 år.