Parkhotellet - Versionshistorie

Hemik med 28. mar. 2025, 11:04

2025-03-28T11:04:48Z

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2025, 13:04
Linje 10:		Linje 10:
	'''Parkhotellet''' var beliggende i [[Ryesgade 27]] i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand. I 1930 kostede et enkeltværelse 2,50 kr., og et dobbeltværelse kostede fra 4 kr. - inklusiv varmt og koldt vand.		'''Parkhotellet''' var beliggende i [[Ryesgade 27]] i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand. I 1930 kostede et enkeltværelse 2,50 kr., og et dobbeltværelse kostede fra 4 kr. - inklusiv varmt og koldt vand.

	I 1922 overgik hotellet til [[James August Thompson (1883-1953)]], som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24, og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.		I 1922 overgik hotellet til [[James August Thompson (1883-1953)\|James August Thompson]], som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24 og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.

	På et tidspunkt ændrede Thompson hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag. Det stoppede ham dog ikke fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 annoncerede han både ~~med~~ jule- og nytårsmiddage med koncerter, hvilket resulterede i bødestraffe for overtrædelse af musikforbuddet ligesom han fra ~~starten af~~ valgte at ignorere lukkeloven.		På et tidspunkt ændrede Thompson hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag. Det stoppede ham dog ikke fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 annoncerede han med både jule- og nytårsmiddage med koncerter, hvilket resulterede i bødestraffe for overtrædelse af musikforbuddet, ligesom han fra begyndelsen valgte at ignorere lukkeloven.

	Samme år var han i retten i forbindelse med en sag omhandlende "Pariser-Klubben". Det var angiveligt en forening bestående af 800 medlemmer, som kvit og frit lånte et lokale af Thompson, hvor de kunne mødes. Ifølge foreningens bestyrelse, en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen, var der tale om en forening, hvor næsten alle kunne blive medlem: "Medlem kan ethvert Menneske i Kongeriget Danmark blive, som ikke har været straffet - dog er det en Betingelse, at Medlemmerne skal være nogenlunde velklædt". Medlemskontingentet var 1 kr. årligt. Der var hoteller og beværtninger, som i denne periode oprettede foreninger i forsøg på at omgå lukkeloven, og politiet mente, at Pariserklubben var et ~~sådan~~ forsøg på at skjule, at der ~~foregik~~ natrestaurant med bal og udskænkning efter kl. 24.		Samme år var han i retten i forbindelse med en sag omhandlende "Pariser-Klubben". Det var angiveligt en forening bestående af 800 medlemmer, som kvit og frit lånte et lokale af Thompson, hvor de kunne mødes. Ifølge foreningens bestyrelse - en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen - var der tale om en forening, hvor næsten alle kunne blive medlem: ''"Medlem kan ethvert Menneske i Kongeriget Danmark blive, som ikke har været straffet - dog er det en Betingelse, at Medlemmerne skal være nogenlunde velklædt".'' Medlemskontingentet var 1 kr. årligt. Der var hoteller og beværtninger, som i denne periode oprettede foreninger i forsøg på at omgå lukkeloven, og politiet mente, at Pariserklubben var et sådant forsøg på at skjule, at der var tale om natrestaurant med bal og udskænkning efter kl. 24.

	Thompson endte med at få flere bøder, og til sidst blev han idømt fængsel. Efter afsoning flyttede han til Aalborg, hvor han fortsatte livet som restauratør.		Thompson endte med at få flere bøder, og til sidst blev han idømt fængsel. Efter afsoning flyttede han til Aalborg, hvor han fortsatte livet som restauratør.

JanneMarieBarslev: /* Bevillingshavere og bestyrere */

2022-10-26T06:50:26Z

Bevillingshavere og bestyrere

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 08:50
Linje 23:		Linje 23:
	* 1919-1920: Ejer H. Nielsen.		* 1919-1920: Ejer H. Nielsen.
	* 1920-1921: Ejer C. Mikkelsen, som omdøbte stedet fra Hotel Viktoria til Parkhotellet. Mikkelsen var tidligere overtjener på [[Hotel Skandinavien]].		* 1920-1921: Ejer C. Mikkelsen, som omdøbte stedet fra Hotel Viktoria til Parkhotellet. Mikkelsen var tidligere overtjener på [[Hotel Skandinavien]].
	* 1922-1935: Gæstgiver James August Thompson.		* 1922-1935: Gæstgiver [[James August Thompson (1883-1953)\|James August Thompson]].

	== Ryesgade 27 på Aarhusarkivet ==		== Ryesgade 27 på Aarhusarkivet ==

AnneLund med 5. okt. 2022, 07:18

2022-10-05T07:18:31Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2022, 09:18
Linje 10:		Linje 10:
	'''Parkhotellet''' var beliggende i [[Ryesgade 27]] i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand. I 1930 kostede et enkeltværelse 2,50 kr., og et dobbeltværelse kostede fra 4 kr. - inklusiv varmt og koldt vand.		'''Parkhotellet''' var beliggende i [[Ryesgade 27]] i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand. I 1930 kostede et enkeltværelse 2,50 kr., og et dobbeltværelse kostede fra 4 kr. - inklusiv varmt og koldt vand.

	I 1922 overgik hotellet til [[James August Thompson]], som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24, og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.		I 1922 overgik hotellet til [[James August Thompson (1883-1953)]], som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24, og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.

	På et tidspunkt ændrede Thompson hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag. Det stoppede ham dog ikke fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 annoncerede han både med jule- og nytårsmiddage med koncerter, hvilket resulterede i bødestraffe for overtrædelse af musikforbuddet ligesom han fra starten af valgte at ignorere lukkeloven.		På et tidspunkt ændrede Thompson hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag. Det stoppede ham dog ikke fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 annoncerede han både med jule- og nytårsmiddage med koncerter, hvilket resulterede i bødestraffe for overtrædelse af musikforbuddet ligesom han fra starten af valgte at ignorere lukkeloven.

AnneLund med 30. sep. 2022, 10:56

2022-09-30T10:56:27Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2022, 12:56
Linje 39:		Linje 39:
	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]
	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
			[[Kategori: Kost & logi]]

AnneLund med 30. sep. 2022, 10:55

2022-09-30T10:55:17Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2022, 12:55
Linje 10:		Linje 10:
	'''Parkhotellet''' var beliggende i [[Ryesgade 27]] i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand. I 1930 kostede et enkeltværelse 2,50 kr., og et dobbeltværelse kostede fra 4 kr. - inklusiv varmt og koldt vand.		'''Parkhotellet''' var beliggende i [[Ryesgade 27]] i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand. I 1930 kostede et enkeltværelse 2,50 kr., og et dobbeltværelse kostede fra 4 kr. - inklusiv varmt og koldt vand.

	I 1922 overgik hotellet til [[James August Thompson]], som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24, og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.		I 1922 overgik hotellet til [[James August Thompson]], som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24, og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.

	~~Afslagene~~ stoppede dog ikke ~~Thompson~~ fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 annoncerede han både med jule- og nytårsmiddage med koncerter, hvilket resulterede i bødestraffe for overtrædelse af musikforbuddet ligesom han fra starten af valgte at ignorere lukkeloven. Samme år var han i retten i forbindelse med en sag omhandlende "Pariser-Klubben". Det var angiveligt en forening bestående af 800 medlemmer, som kvit og frit lånte et lokale af Thompson, hvor de kunne mødes. Ifølge foreningens bestyrelse, en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen, var der tale om en forening, hvor næsten alle kunne blive medlem: "Medlem kan ethvert Menneske i Kongeriget Danmark blive, som ikke har været straffet - dog er det en Betingelse, at Medlemmerne skal være nogenlunde velklædt". Medlemskontingentet var 1 kr. årligt. Der var hoteller og beværtninger, som i denne periode oprettede foreninger i forsøg på at omgå lukkeloven, og politiet mente, at Pariserklubben var et sådan forsøg på at skjule, at der foregik natrestaurant med bal og udskænkning efter kl. 24.		På et tidspunkt ændrede Thompson hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag. Det stoppede ham dog ikke fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 annoncerede han både med jule- og nytårsmiddage med koncerter, hvilket resulterede i bødestraffe for overtrædelse af musikforbuddet ligesom han fra starten af valgte at ignorere lukkeloven.

	Thompson endte med at få flere bøder, og til sidst blev han idømt fængsel. ~~Thompson endte med at flytte~~ til Aalborg, hvor han fortsatte livet som restauratør.		Samme år var han i retten i forbindelse med en sag omhandlende "Pariser-Klubben". Det var angiveligt en forening bestående af 800 medlemmer, som kvit og frit lånte et lokale af Thompson, hvor de kunne mødes. Ifølge foreningens bestyrelse, en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen, var der tale om en forening, hvor næsten alle kunne blive medlem: "Medlem kan ethvert Menneske i Kongeriget Danmark blive, som ikke har været straffet - dog er det en Betingelse, at Medlemmerne skal være nogenlunde velklædt". Medlemskontingentet var 1 kr. årligt. Der var hoteller og beværtninger, som i denne periode oprettede foreninger i forsøg på at omgå lukkeloven, og politiet mente, at Pariserklubben var et sådan forsøg på at skjule, at der foregik natrestaurant med bal og udskænkning efter kl. 24.

			Thompson endte med at få flere bøder, og til sidst blev han idømt fængsel. Efter afsoning flyttede han til Aalborg, hvor han fortsatte livet som restauratør.

	I 1935 overtog den nye ejer Erhard Christensen hotellet, som han omdøbte til [[Central-Hotel]].		I 1935 overtog den nye ejer Erhard Christensen hotellet, som han omdøbte til [[Central-Hotel]].

AnneLund med 30. sep. 2022, 10:34

2022-09-30T10:34:42Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2022, 12:34
Linje 10:		Linje 10:
	'''Parkhotellet''' var beliggende i [[Ryesgade 27]] i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand. I 1930 kostede et enkeltværelse 2,50 kr., og et dobbeltværelse kostede fra 4 kr. - inklusiv varmt og koldt vand.		'''Parkhotellet''' var beliggende i [[Ryesgade 27]] i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand. I 1930 kostede et enkeltværelse 2,50 kr., og et dobbeltværelse kostede fra 4 kr. - inklusiv varmt og koldt vand.

	I 1922 overgik hotellet til James August Thompson, som havde været bestyrer på [[Savoy Hotel]]. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24 og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.		I 1922 overgik hotellet til [[James August Thompson]], som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24, og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.

	Thompson ~~var født på Sct~~. ~~Croix~~, og i ~~1920'erne~~ var ~~det ikke alle~~, ~~der syntes, at der kunne gives bevillinger til ham -~~ et ~~medlem~~ af ~~[[Aarhus Byråd]] påstod~~, ~~at det ville være dårligt for byens anseelse~~, ~~hvis gæster udefra skulle betjenes af~~ en ~~sort mand~~. ~~Andre argumenterede for~~, at en ~~persons hudfarve~~ ikke ~~skulle stå i vejen for at drive~~ en ~~sådan virksomhed~~, ~~men ikke desto mindre blev Thompson ved med~~ at ~~få afslag~~. ~~Da han fornemmede~~, at ~~det kunne være hans person~~, ~~der udløste afslagene~~, ~~ændrede han hotellet til~~ et ~~aktieselskab i forsøget~~ på at ~~få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det~~, og ~~han fik igen afslag~~.		Afslagene stoppede dog ikke Thompson fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 annoncerede han både med jule- og nytårsmiddage med koncerter, hvilket resulterede i bødestraffe for overtrædelse af musikforbuddet ligesom han fra starten af valgte at ignorere lukkeloven. Samme år var han i retten i forbindelse med en sag omhandlende "Pariser-Klubben". Det var angiveligt en forening bestående af 800 medlemmer, som kvit og frit lånte et lokale af Thompson, hvor de kunne mødes. Ifølge foreningens bestyrelse, en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen, var der tale om en forening, hvor næsten alle kunne blive medlem: "Medlem kan ethvert Menneske i Kongeriget Danmark blive, som ikke har været straffet - dog er det en Betingelse, at Medlemmerne skal være nogenlunde velklædt". Medlemskontingentet var 1 kr. årligt. Der var hoteller og beværtninger, som i denne periode oprettede foreninger i forsøg på at omgå lukkeloven, og politiet mente, at Pariserklubben var et sådan forsøg på at skjule, at der foregik natrestaurant med bal og udskænkning efter kl. 24.

	~~Afslagene stoppede dog ikke~~ Thompson ~~fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 var han i retten i forbindelse~~ med en sag omhandlende "Pariser-Klubben". Det var angiveligt en forening bestående af 800 medlemmer, som kvit og frit lånte et lokale af Thompson, hvor de kunne mødes. Ifølge foreningens bestyrelse, en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen, lød klubbens lov, at~~: "Medlem kan ethvert Menneske i Kongeriget Danmark blive~~, som ikke har været straffet - dog er det en Betingelse, at Medlemmerne skal være nogenlunde velklædt". Medlemskontingentet var 1 kr. årligt. Politiet mente dog, at der var tale om et forsøg på at skjule, at der foregik natrestaurant med bal og udskænkning efter kl. 24.		Thompson endte med at få flere bøder, og til sidst blev han idømt fængsel. Thompson endte med at flytte til Aalborg, hvor han fortsatte livet som restauratør.

	Samme år annoncerede han både med jule- og nytårsmiddage med koncerter, hvilket resulterede i bødestraffe for overtrædelse af musikforbuddet ligesom han fra starten af valgte at ignorere lukkeloven. Alene i 1923 blev han idømt først en bøde på 600 kr. og ~~senere en på 500 kr., begge for ulovligt nattesæde. De gentagende overtrædelser medførte en lang række bødesager, som~~ til sidst ~~udløste én enkelt bøde på 10.000 kr. Thompsons økonomi~~ blev ~~efterhånden tynget af de mange bøder og efterbetalinger, og i 1933 troppede fogeden op hos Parkhotellet for at inddrive gælden. Thompson påstod, at~~ han ~~ikke kunne betale, men en afhøring af en tjenestepige afslørede, at der var gemt penge under et badekar, og derfor blev Thompson også sigtet for skyldnersvig~~.

	Thompson ~~blev idømt tre måneders fængsel~~ med ~~tab af borgerlige rettigheder, inklusiv gæstgiverbevillingen. Under sin afsoning, lod han dog sin hustru fortsætte den ulovlige hotelvirksomhed, hvilket resulterede i,~~ at ~~han straks efter sin løsladelse blev anholdt, sigtet og idømt fire måneders fængsel.~~

	~~Efter afsoning flyttede Thompson~~ til Aalborg, hvor han ~~åbnede restaurationen Onkel Tom, og langt om længe fik sin restauratørbevilling~~.

	I 1935 overtog den nye ejer Erhard Christensen hotellet, som han omdøbte til [[Central-Hotel]].		I 1935 overtog den nye ejer Erhard Christensen hotellet, som han omdøbte til [[Central-Hotel]].

AnneLund med 30. sep. 2022, 10:26

2022-09-30T10:26:56Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2022, 12:26
Linje 10:		Linje 10:
	'''Parkhotellet''' var beliggende i [[Ryesgade 27]] i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand. I 1930 kostede et enkeltværelse 2,50 kr., og et dobbeltværelse kostede fra 4 kr. - inklusiv varmt og koldt vand.		'''Parkhotellet''' var beliggende i [[Ryesgade 27]] i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand. I 1930 kostede et enkeltværelse 2,50 kr., og et dobbeltværelse kostede fra 4 kr. - inklusiv varmt og koldt vand.

	I 1922 overgik hotellet til James August Thompson, som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24 og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.		I 1922 overgik hotellet til James August Thompson, som havde været bestyrer på [[Savoy Hotel]]. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24 og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.

	Thompson var født på Sct. Croix, og i 1920'erne var det ikke alle, der syntes, at der kunne gives bevillinger til ham - et medlem af [[Aarhus Byråd]] påstod, at det ville være dårligt for byens anseelse, hvis gæster udefra skulle betjenes af en sort mand. Andre argumenterede for, at en persons hudfarve ikke skulle stå i vejen for at drive en sådan virksomhed, men ikke desto mindre blev Thompson ved med at få afslag. Da han fornemmede, at det kunne være hans person, der udløste afslagene, ændrede han hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag.		Thompson var født på Sct. Croix, og i 1920'erne var det ikke alle, der syntes, at der kunne gives bevillinger til ham - et medlem af [[Aarhus Byråd]] påstod, at det ville være dårligt for byens anseelse, hvis gæster udefra skulle betjenes af en sort mand. Andre argumenterede for, at en persons hudfarve ikke skulle stå i vejen for at drive en sådan virksomhed, men ikke desto mindre blev Thompson ved med at få afslag. Da han fornemmede, at det kunne være hans person, der udløste afslagene, ændrede han hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag.

AnneLund med 6. sep. 2022, 13:58

2022-09-06T13:58:19Z

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2022, 15:58
Linje 12:		Linje 12:
	I 1922 overgik hotellet til James August Thompson, som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24 og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.		I 1922 overgik hotellet til James August Thompson, som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24 og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.

	Thompson var født på Sct. Croix ~~og var mørk i huden~~, og i 1920'erne var det ikke alle, der syntes, at der kunne gives bevillinger til ham - et medlem af [[Aarhus Byråd]] påstod, at det ville være dårligt for byens anseelse, hvis gæster udefra skulle betjenes af en sort mand. Andre argumenterede for, at en persons hudfarve ikke skulle stå i vejen for at drive en sådan virksomhed, men ikke desto mindre blev Thompson ved med at få afslag. Da han fornemmede, at det kunne være hans person, der udløste afslagene, ændrede han hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag.		Thompson var født på Sct. Croix, og i 1920'erne var det ikke alle, der syntes, at der kunne gives bevillinger til ham - et medlem af [[Aarhus Byråd]] påstod, at det ville være dårligt for byens anseelse, hvis gæster udefra skulle betjenes af en sort mand. Andre argumenterede for, at en persons hudfarve ikke skulle stå i vejen for at drive en sådan virksomhed, men ikke desto mindre blev Thompson ved med at få afslag. Da han fornemmede, at det kunne være hans person, der udløste afslagene, ændrede han hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag.

	Afslagene stoppede dog ikke Thompson fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 var han i retten i forbindelse med en sag omhandlende "Pariser-Klubben". Det var angiveligt en forening bestående af 800 medlemmer, som kvit og frit lånte et lokale af Thompson, hvor de kunne mødes. Ifølge foreningens bestyrelse, en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen, lød klubbens lov, at: "Medlem kan ethvert Menneske i Kongeriget Danmark blive, som ikke har været straffet - dog er det en Betingelse, at Medlemmerne skal være nogenlunde velklædt". Medlemskontingentet var 1 kr. årligt. Politiet mente dog, at der var tale om et forsøg på at skjule, at der foregik natrestaurant med bal og udskænkning efter kl. 24.		Afslagene stoppede dog ikke Thompson fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 var han i retten i forbindelse med en sag omhandlende "Pariser-Klubben". Det var angiveligt en forening bestående af 800 medlemmer, som kvit og frit lånte et lokale af Thompson, hvor de kunne mødes. Ifølge foreningens bestyrelse, en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen, lød klubbens lov, at: "Medlem kan ethvert Menneske i Kongeriget Danmark blive, som ikke har været straffet - dog er det en Betingelse, at Medlemmerne skal være nogenlunde velklædt". Medlemskontingentet var 1 kr. årligt. Politiet mente dog, at der var tale om et forsøg på at skjule, at der foregik natrestaurant med bal og udskænkning efter kl. 24.

AnneLund: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.151763947436905, 10.20522556039147~Ryesgade 27; |width=378 |height=200 |zoom=17 |center=56.151763947436905, 10.20522556039147 |align=right }}
'''Parkhotellet''' var beliggende i Ryesgade 27 i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med c..."

2022-09-06T12:18:15Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.151763947436905, 10.20522556039147~Ryesgade 27; |width=378 |height=200 |zoom=17 |center=56.151763947436905, 10.20522556039147 |align=right }}</div> '''Parkhotellet''' var beliggende i Ryesgade 27 i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med c..."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.151763947436905, 10.20522556039147~[[Ryesgade 27]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.151763947436905, 10.20522556039147
|align=right
}}</div>

'''Parkhotellet''' var beliggende i [[Ryesgade 27]] i perioden 1919-1934. Hotellet hed fra 1901-1919 Hotel Viktoria, men blev omdøbt til Parkhotellet da C. Mikkelsen overtog stedet i 1920. Mikkelsen fik renoveret hotellet, og da det genåbnede kunne han tilbyde 20 værelser med centralvarme og varmt og koldt vand. I 1930 kostede et enkeltværelse 2,50 kr., og et dobbeltværelse kostede fra 4 kr. - inklusiv varmt og koldt vand.

I 1922 overgik hotellet til James August Thompson, som havde været bestyrer på Savoy Hotel. Her havde Thompson flere gange forsøgt at få en personlig bevilling, men uden held, og han måtte nøjes med at være bestyrer. Noget lignende gentog sig på Parkhotellet, hvor han både havde søgt om musikbevilling, tilladelse til at holde åbent til kl. 24 og beværterbevilling. Bevillingsnævnet havde dog afslået alle ansøgninger, og givet ham en bevilling som gæstgiver. Med en gæstgiverbevilling var Thompsons ret til at udskænke stærke drikkevarer meget begrænset og betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.

Thompson var født på Sct. Croix og var mørk i huden, og i 1920'erne var det ikke alle, der syntes, at der kunne gives bevillinger til ham - et medlem af [[Aarhus Byråd]] påstod, at det ville være dårligt for byens anseelse, hvis gæster udefra skulle betjenes af en sort mand. Andre argumenterede for, at en persons hudfarve ikke skulle stå i vejen for at drive en sådan virksomhed, men ikke desto mindre blev Thompson ved med at få afslag. Da han fornemmede, at det kunne være hans person, der udløste afslagene, ændrede han hotellet til et aktieselskab i forsøget på at få en bevilling hertil, men lige lidt hjalp det, og han fik igen afslag.

Afslagene stoppede dog ikke Thompson fra at holde natteåbent og afvikle koncerter, og Parkhotellet blev både berømt og berygtet under hans tid. I 1923 var han i retten i forbindelse med en sag omhandlende "Pariser-Klubben". Det var angiveligt en forening bestående af 800 medlemmer, som kvit og frit lånte et lokale af Thompson, hvor de kunne mødes. Ifølge foreningens bestyrelse, en fuglehandler Jensen og en hr. Johansen, lød klubbens lov, at: "Medlem kan ethvert Menneske i Kongeriget Danmark blive, som ikke har været straffet - dog er det en Betingelse, at Medlemmerne skal være nogenlunde velklædt". Medlemskontingentet var 1 kr. årligt. Politiet mente dog, at der var tale om et forsøg på at skjule, at der foregik natrestaurant med bal og udskænkning efter kl. 24.

Samme år annoncerede han både med jule- og nytårsmiddage med koncerter, hvilket resulterede i bødestraffe for overtrædelse af musikforbuddet ligesom han fra starten af valgte at ignorere lukkeloven. Alene i 1923 blev han idømt først en bøde på 600 kr. og senere en på 500 kr., begge for ulovligt nattesæde. De gentagende overtrædelser medførte en lang række bødesager, som til sidst udløste én enkelt bøde på 10.000 kr. Thompsons økonomi blev efterhånden tynget af de mange bøder og efterbetalinger, og i 1933 troppede fogeden op hos Parkhotellet for at inddrive gælden. Thompson påstod, at han ikke kunne betale, men en afhøring af en tjenestepige afslørede, at der var gemt penge under et badekar, og derfor blev Thompson også sigtet for skyldnersvig.

Thompson blev idømt tre måneders fængsel med tab af borgerlige rettigheder, inklusiv gæstgiverbevillingen. Under sin afsoning, lod han dog sin hustru fortsætte den ulovlige hotelvirksomhed, hvilket resulterede i, at han straks efter sin løsladelse blev anholdt, sigtet og idømt fire måneders fængsel.

Efter afsoning flyttede Thompson til Aalborg, hvor han åbnede restaurationen Onkel Tom, og langt om længe fik sin restauratørbevilling.

I 1935 overtog den nye ejer Erhard Christensen hotellet, som han omdøbte til [[Central-Hotel]].

=== Bevillingshavere og bestyrere ===
* 1919-1920: Ejer H. Nielsen.
* 1920-1921: Ejer C. Mikkelsen, som omdøbte stedet fra Hotel Viktoria til Parkhotellet. Mikkelsen var tidligere overtjener på [[Hotel Skandinavien]].
* 1922-1935: Gæstgiver James August Thompson.

== Ryesgade 27 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=68843}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, s. 93-96
* John W. Oldam, "Var »negeren« værre end de hvide, eller var politimesteren korrupt ? - en Århus-historie", Aarhus Stifts Årbøger 1992
* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Ryesgade 27
* Aarhus Stiftstidende, 19-10-1920, 4
* Aarhus Stiftstidende, 08-04-1923, 2
* Aarhus Stiftstidende, 23-05-1923, 2
* Aarhus Stiftstidende, 01-11-1923, 2

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]