Paradisgades Skole - Versionshistorie

Hemik med 28. mar. 2025, 10:55

2025-03-28T10:55:54Z

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2025, 12:55
Linje 1:		Linje 1:

	[[Fil:Paradisgades Skole (Ukendt) 1912.jpg\|350px\|thumb\|right\|Paradisgades Skole 1912. Gruppebillede taget i anledning af skolens 50 års ~~jubillæum~~.]]		[[Fil:Paradisgades Skole (Ukendt) 1912.jpg\|350px\|thumb\|right\|Paradisgades Skole 1912. Gruppebillede taget i anledning af skolens 50-års jubilæum.]]
	I 1856 blev en ny skolelov vedtaget~~, som~~ stillede krav til, hvor mange børn der måtte undervises i samme lokale af gangen. Allerede i løbet af de tidligere år oplevedes en markant flugt fra de betalingsberettigede borgerskoler til den gratis friskole. Sammen med den nye lov af 1856 betød dette, at		I 1856 blev en ny skolelov vedtaget. Denne stillede krav til, hvor mange børn der måtte undervises i samme lokale ad gangen. Allerede i løbet af de tidligere år oplevedes en markant flugt fra de betalingsberettigede borgerskoler til den gratis friskole. Sammen med den nye lov af 1856 betød dette, at den daværende skole i [[Gammel Munkegade]], med facade mod [[Grønnegade]], snart blev for lille.
	den daværende skole i [[Gammel Munkegade]], med facade mod [[Grønnegade]], snart blev for lille.

	[[Aarhus Kommune]] købte i 1859 ejendommen ''Gamle Paradis'' i [[Studsgade]] 27 med henblik på, at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med ~~betalingsskolerne~~; der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov.		[[Aarhus Kommune]] købte i 1859 ejendommen Gamle Paradis i [[Studsgade]] 27 med henblik på at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til - eller ikke ønskede - at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolernes; der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov.

	===Fra Tværgade til Paradis===		===Fra Tværgade til Paradis===
Linje 17:		Linje 16:
	}}</div>		}}</div>

	En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] hen over den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt ~~og murermester~~ Carl ~~Steinbrenners~~ smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten, og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for ~~århusiansk~~ skolepolitik.		En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] hen over den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og den 1. november 1862 indviedes arkitekt [[Carl Steinbrenner]]s smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten, og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for aarhusiansk skolepolitik.

	Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i ~~århusiansk~~ skolearkitektur. Her var der plads til otte klasser, og fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne var Paradisgades Skole fra starten også mindre end de skoler, der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 ~~tilbyggedes~~ en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid, skolen nærmest, sammen med skolen i [[Valdemarsgade]], blev tvunget til at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål.		Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i aarhusiansk skolearkitektur. Her var der plads til otte klasser, og fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne var Paradisgades Skole fra starten også mindre end de skoler, der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede i 1868 blev en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord tilbygget, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid, skolen nærmest - sammen med skolen i [[Valdemarsgade]] - blev tvunget til at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål.

	===Paradisets nedgang===		===Paradisets nedgang===
	Indtil 1870 havde der været "to skoler i skolen"; en for drenge og en for piger, men med hver sin overlærer. Fællesskolen afløstes i 1919 af en ren pigeskole, som i 1955 på ny bød drengene indenfor, og dette i en skole, der med udvidede og moderniserede undervisningsfaciliteter var i stand til at føre sine elever gennem et ubrudt forløb frem til realeksamen. Virkeligheden ville dog noget andet.		Indtil 1870 havde der været "to skoler i skolen"; én for drenge og én for piger, men med hver sin overlærer. Fællesskolen afløstes i 1919 af en ren pigeskole, som i 1955 på ny bød drengene indenfor, og dette i en skole, der med udvidede og moderniserede undervisningsfaciliteter var i stand til at føre sine elever gennem et ubrudt forløb frem til realeksamen. Virkeligheden ville dog noget andet.

	Elevtallet faldt fra nu af stærkt. I 1970/71 var der ved skoleårets start 287 elever, og i marts 1971 besluttede byrådet at nedlægge skolen med udgangen af det følgende skoleår. De sidste frugter blev dermed høstet af kundskabens træ i Paradisgade, og sidste skoledag i Paradiset var 13. juni 1972.		Elevtallet faldt fra nu af stærkt. I 1970/71 var der ved skoleårets start 287 elever, og i marts 1971 besluttede byrådet at nedlægge skolen med udgangen af det følgende skoleår. De sidste frugter blev dermed høstet af kundskabens træ i Paradisgade, og sidste skoledag i Paradiset var den 13. juni 1972.

	[[Århus Handelsforenings Aftenhandelsskole]] havde fra 1872 og indtil flytningen til [[Christiansgades Skole]] i 1962, hjemme i en del af Paradisgades Skole. Handelsskolens første forstander, den legendariske [[J. J. Olsen]] - identisk med den Olsen som fra 1870 til 1900 var overlærer ved Paradisgades Skole - opgav på grund af dunsterne fra [[Borrebækken]] efter ganske kort tid embedsboligen for i stedet som en af de første at bygge villa på [[Ø-gade kvarteret\|Munkebakken]]. Vejen blev i første omgang opkaldt efter Olsen, men i 1889 blev [[Olsensvej]] til [[Thunøgade]]. I 1905 fik skolen endnu en overlærerstilling samt en ny overlærerbolig. I samme ombæring blev skolens hovedfløj forlænget mod nord.		[[Århus Handelsforenings Aftenhandelsskole]] havde fra 1872 og indtil flytningen til [[Christiansgades Skole]] i 1962, hjemme i en del af Paradisgades Skole. Handelsskolens første forstander, den legendariske [[J. J. Olsen]] - identisk med den Olsen som fra 1870 til 1900 var overlærer ved Paradisgades Skole - opgav på grund af dunsterne fra [[Borrebækken]] efter ganske kort tid embedsboligen for i stedet som en af de første at bygge villa på [[Ø-gade kvarteret\|Munkebakken]]. Vejen blev i første omgang opkaldt efter Olsen, men i 1889 blev [[Olsensvej]] til [[Thunøgade]]. I 1905 fik skolen endnu en overlærerstilling samt en ny overlærerbolig. I samme ombæring blev skolens hovedfløj forlænget mod nord.

	I sommeren 1945 indkvarteredes for en tid mellem 600 og 700 russiske krigsfanger i Paradisgades Skole. I begyndelsen af juni forlod russerne skolen for derefter at blive interneret i Fuglsølejren på Mols.		I sommeren 1945 indkvarteredes for en tid mellem 600 og 700 russiske krigsfanger i Paradisgades Skole. I begyndelsen af juni forlod russerne skolen for derefter at blive interneret i Fuglsølejren på Mols.


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

TNK med 11. aug. 2022, 08:20

2022-08-11T08:20:07Z

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2022, 10:20
Linje 26:		Linje 26:
	Elevtallet faldt fra nu af stærkt. I 1970/71 var der ved skoleårets start 287 elever, og i marts 1971 besluttede byrådet at nedlægge skolen med udgangen af det følgende skoleår. De sidste frugter blev dermed høstet af kundskabens træ i Paradisgade, og sidste skoledag i Paradiset var 13. juni 1972.		Elevtallet faldt fra nu af stærkt. I 1970/71 var der ved skoleårets start 287 elever, og i marts 1971 besluttede byrådet at nedlægge skolen med udgangen af det følgende skoleår. De sidste frugter blev dermed høstet af kundskabens træ i Paradisgade, og sidste skoledag i Paradiset var 13. juni 1972.

	[[Århus Handelsforenings Aftenhandelsskole]] havde fra 1872 og indtil flytningen til [[Christiansgades Skole]] i 1962, hjemme i en del af Paradisgades Skole. Handelsskolens første forstander, den legendariske [[J.J. Olsen]] - identisk med den Olsen som fra 1870 til 1900 var overlærer ved Paradisgades Skole - opgav på grund af dunsterne fra [[Borrebækken]] efter ganske kort tid embedsboligen for i stedet, som en af de første, at bygge villa på [[Ø-gade kvarteret\|Munkebakken]] ~~hvor~~ [[Olsensvej]] ~~først blev~~ til [[Thunøgade]] ~~i 1889~~. ~~Med~~ en ny ~~overlærer kom der i 1905, da~~ skolens hovedfløj ~~blev~~ forlænget mod nord~~, også en ny overlærerbolig~~.		[[Århus Handelsforenings Aftenhandelsskole]] havde fra 1872 og indtil flytningen til [[Christiansgades Skole]] i 1962, hjemme i en del af Paradisgades Skole. Handelsskolens første forstander, den legendariske [[J. J. Olsen]] - identisk med den Olsen som fra 1870 til 1900 var overlærer ved Paradisgades Skole - opgav på grund af dunsterne fra [[Borrebækken]] efter ganske kort tid embedsboligen for i stedet som en af de første at bygge villa på [[Ø-gade kvarteret\|Munkebakken]]. Vejen blev i første omgang opkaldt efter Olsen, men i 1889 blev [[Olsensvej]] til [[Thunøgade]]. I 1905 fik skolen endnu en overlærerstilling samt en ny overlærerbolig. I samme ombæring blev skolens hovedfløj forlænget mod nord.

	I sommeren 1945 indkvarteredes for en tid mellem 600 og 700 russiske krigsfanger i Paradisgades Skole. I begyndelsen af juni forlod russerne skolen for derefter at blive interneret i Fuglsølejren på Mols.		I sommeren 1945 indkvarteredes for en tid mellem 600 og 700 russiske krigsfanger i Paradisgades Skole. I begyndelsen af juni forlod russerne skolen for derefter at blive interneret i Fuglsølejren på Mols.

TNK med 11. aug. 2022, 07:42

2022-08-11T07:42:28Z

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2022, 09:42
Linje 17:		Linje 17:
	}}</div>		}}</div>

	En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] hen over den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt~~, eller måske snarere tømrermester,~~ Steinbrenners smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten, og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik.		En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] hen over den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt og murermester Carl Steinbrenners smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten, og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik.

	Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i århusiansk skolearkitektur. Her var der plads til otte klasser, og fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne var Paradisgades Skole fra starten også mindre end de skoler, der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 tilbyggedes en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid, skolen nærmest, sammen med skolen i [[Valdemarsgade]], blev tvunget til at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål.		Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i århusiansk skolearkitektur. Her var der plads til otte klasser, og fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne var Paradisgades Skole fra starten også mindre end de skoler, der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 tilbyggedes en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid, skolen nærmest, sammen med skolen i [[Valdemarsgade]], blev tvunget til at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål.

Maja1293 med 7. jun. 2022, 11:16

2022-06-07T11:16:59Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2022, 13:16
Linje 5:		Linje 5:

	[[Aarhus Kommune]] købte i 1859 ejendommen ''Gamle Paradis'' i [[Studsgade]] 27 med henblik på, at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolerne; der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov.		[[Aarhus Kommune]] købte i 1859 ejendommen ''Gamle Paradis'' i [[Studsgade]] 27 med henblik på, at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolerne; der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov.

			===Fra Tværgade til Paradis===

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.159963, 10.211027~[[Paradisgades Skole]];		56.159963, 10.211027~[[Paradisgades Skole]];
	\|width=~~325~~		\|width=378
	\|height=~~180~~		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.159963, 10.211027		\|center=56.159963, 10.211027
Linje 15:		Linje 17:
	}}</div>		}}</div>

	~~===Fra Tværgade til Paradis===~~
	En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] hen over den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt, eller måske snarere tømrermester, Steinbrenners smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten, og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik.		En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] hen over den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt, eller måske snarere tømrermester, Steinbrenners smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten, og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik.

Maja1293 med 7. jun. 2022, 11:16

2022-06-07T11:16:32Z

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 [[Aarhus Kommune]] købte i 1859 ejendommen ''Gamle Paradis'' i [[Studsgade]] 27 med henblik på, at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolerne; der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov.
 ===Fra Tværgade til Paradis===
@@ Linje 28: / Linje 37: @@
 ====Se også====
 * [[Skolevæsenet i Aarhus]]
 [[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
@@ Linje 35: / Linje 42: @@
 [[Kategori: Det 19. århundrede]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:16:23Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:16
Linje 23:		Linje 23:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Paradisgades Skole 1862-1987. 1987. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06701108~~ Bestil materiale]		*Paradisgades Skole 1862-1987. 1987. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06701108 Bestil materiale]
	*Pigernes Skole. Red.: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse. 1989. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07012098~~ Bestil materiale]		*Pigernes Skole. Red.: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse. 1989. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07012098 Bestil materiale]

	====Se også====		====Se også====

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:51:17Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:51
Linje 36:		Linje 36:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.159963~~\|10.211027~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.159963 longitude=10.211027>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211027, 56.159963] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

SBC med 28. nov. 2018, 12:12

2018-11-28T12:12:16Z

← Ældre version		Versionen fra 28. nov. 2018, 14:12
Linje 1:		Linje 1:

	[[Fil:Paradisgades Skole (Ukendt) 1912.jpg\|350px\|thumb\|right\|Paradisgades Skole 1912. Gruppebillede taget i anledning af skolens 50 års jubillæum.]]		[[Fil:Paradisgades Skole (Ukendt) 1912.jpg\|350px\|thumb\|right\|Paradisgades Skole 1912. Gruppebillede taget i anledning af skolens 50 års jubillæum.]]
	I 1856 blev en ny skolelov vedtaget, som stillede krav til hvor mange børn der måtte undervises i samme lokale af gangen. Allerede i løbet af de tidligere år oplevedes en markant flugt fra de ~~betalings berettigede~~ borgerskoler, til den gratis friskole. Sammen med den nye lov á 1856 betød dette, at		I 1856 blev en ny skolelov vedtaget, som stillede krav til, hvor mange børn der måtte undervises i samme lokale af gangen. Allerede i løbet af de tidligere år oplevedes en markant flugt fra de betalingsberettigede borgerskoler til den gratis friskole. Sammen med den nye lov af 1856 betød dette, at
	den daværende skole i [[Gammel Munkegade]], med facade mod [[Grønnegade]] snart blev for lille.		den daværende skole i [[Gammel Munkegade]], med facade mod [[Grønnegade]], snart blev for lille.

	[[Aarhus Kommune]] købte i 1859 ejendommen ''Gamle Paradis'' i [[Studsgade]] 27 med henblik på, at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolerne;, der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov.		[[Aarhus Kommune]] købte i 1859 ejendommen ''Gamle Paradis'' i [[Studsgade]] 27 med henblik på, at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolerne; der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov.

	===Fra Tværgade til Paradis===		===Fra Tværgade til Paradis===
	En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] ~~henover~~ den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt, eller måske snarere tømrermester, Steinbrenners smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik.		En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] hen over den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt, eller måske snarere tømrermester, Steinbrenners smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten, og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik.

	Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i århusiansk skolearkitektur. Her var der plads til otte klasser og fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne, var Paradisgades Skole fra starten også mindre end de skoler der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 tilbyggedes en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid skolen nærmest, sammen med skolen i [[Valdemarsgade]], blev tvunget til at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål.		Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i århusiansk skolearkitektur. Her var der plads til otte klasser, og fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne var Paradisgades Skole fra starten også mindre end de skoler, der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 tilbyggedes en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid, skolen nærmest, sammen med skolen i [[Valdemarsgade]], blev tvunget til at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål.

	===Paradisets nedgang===		===Paradisets nedgang===
	Indtil 1870 havde der været "to skoler i skolen"; en for drenge og en for piger, men med hver sin overlærer. Fællesskolen afløstes i 1919 af en ren pigeskole, som i 1955 på ny bød drengene indenfor, og dette i en ~~skoler~~ der med udvidede og moderniserede undervisningsfaciliteter var i stand til at føre sine elever gennem et ubrudt forløb frem til realeksamen. Virkeligheden ville dog noget andet.		Indtil 1870 havde der været "to skoler i skolen"; en for drenge og en for piger, men med hver sin overlærer. Fællesskolen afløstes i 1919 af en ren pigeskole, som i 1955 på ny bød drengene indenfor, og dette i en skole, der med udvidede og moderniserede undervisningsfaciliteter var i stand til at føre sine elever gennem et ubrudt forløb frem til realeksamen. Virkeligheden ville dog noget andet.

	Elevtallet faldt fra nu af stærkt. I 1970/71 var der ved skoleårets start 287 elever, og i marts 1971 besluttede byrådet at nedlægge skolen med udgangen af det følgende skoleår. De sidste frugter blev dermed høstet af kundskabens træ i ~~paradisgade~~, og sidste skoledag i Paradiset var 13. juni 1972.		Elevtallet faldt fra nu af stærkt. I 1970/71 var der ved skoleårets start 287 elever, og i marts 1971 besluttede byrådet at nedlægge skolen med udgangen af det følgende skoleår. De sidste frugter blev dermed høstet af kundskabens træ i Paradisgade, og sidste skoledag i Paradiset var 13. juni 1972.

	[[Århus Handelsforenings Aftenhandelsskole]] havde fra 1872 og indtil flytningen til [[Christiansgades Skole]] i 1962, hjemme i en del af Paradisgades Skole. Handelsskolens første forstander, den legendariske [[J.J. Olsen]] -identisk med den Olsen som fra 1870 til 1900 var overlærer ved Paradisgades Skole- opgav på grund af dunsterne fra [[Borrebækken]] efter ganske kort tid embedsboligen for i stedet, som en af de første, at bygge villa på [[Ø-gade kvarteret\|Munkebakken]] hvor [[Olsensvej]] først blev til [[Thunøgade]] i 1889. Med en ny overlærer kom der i 1905, da skolens hovedfløj blev forlænget mod nord, også en ny overlærerbolig.		[[Århus Handelsforenings Aftenhandelsskole]] havde fra 1872 og indtil flytningen til [[Christiansgades Skole]] i 1962, hjemme i en del af Paradisgades Skole. Handelsskolens første forstander, den legendariske [[J.J. Olsen]] - identisk med den Olsen som fra 1870 til 1900 var overlærer ved Paradisgades Skole - opgav på grund af dunsterne fra [[Borrebækken]] efter ganske kort tid embedsboligen for i stedet, som en af de første, at bygge villa på [[Ø-gade kvarteret\|Munkebakken]] hvor [[Olsensvej]] først blev til [[Thunøgade]] i 1889. Med en ny overlærer kom der i 1905, da skolens hovedfløj blev forlænget mod nord, også en ny overlærerbolig.

	I sommeren 1945 indkvarteredes for en tid mellem 600 og 700 russiske krigsfanger i Paradisgades Skole. I begyndelsen af juni forlod russerne skolen for derefter at blive interneret i Fuglsølejren på Mols.		I sommeren 1945 indkvarteredes for en tid mellem 600 og 700 russiske krigsfanger i Paradisgades Skole. I begyndelsen af juni forlod russerne skolen for derefter at blive interneret i Fuglsølejren på Mols.

Venni sale: /* Se også */

2016-04-01T09:56:22Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2016, 11:56
Linje 35:		Linje 35:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.159963\|10.211027}}

Kittelsen: /* Se også */

2016-03-07T11:59:43Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 13:59
Linje 33:		Linje 33:
	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Arkitektur]]		[[Kategori: Arkitektur]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Paradisgades Skole - Versionshistorie

Hemik med 28. mar. 2025, 10:55

TNK med 11. aug. 2022, 08:20

TNK med 11. aug. 2022, 07:42

Maja1293 med 7. jun. 2022, 11:16

Maja1293 med 7. jun. 2022, 11:16

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

SBC med 28. nov. 2018, 12:12

Venni sale: /* Se også */

Kittelsen: /* Se også */

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...