Paradisgade - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2025, 10:17

2025-06-26T10:17:37Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 12:17
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:lines=		<div class="tright">{{#display_map:lines=
	56.15952969868502, 10.210207297863999:56.16061793949884, 10.20933891089864		56.15952969868502, 10.210207297863999:56.16061793949884, 10.20933891089864
	~~~Borggade~~~Fra Studsgade til Nørregade~red~0.40~10		~Paradisgade~Fra Studsgade til Nørregade~red~0.40~10
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200

JanneMarieBarslev: /* Paradisgade Vej på AarhusArkivet */

2024-09-25T06:45:42Z

Paradisgade Vej på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 08:45
Linje 49:		Linje 49:
	*[[Paradisgade 10]]		*[[Paradisgade 10]]

	== Paradisgade ~~Vej~~ på AarhusArkivet ==		== Paradisgade på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Paradisgade Paradisgade]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Paradisgade Paradisgade]}}

JanneMarieBarslev med 25. sep. 2024, 06:45

2024-09-25T06:45:24Z

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 08:45
Linje 11:		Linje 11:
	'''Paradisgade''' blev anlagt i 1861 som en gennembrudsgade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]].		'''Paradisgade''' blev anlagt i 1861 som en gennembrudsgade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]].

			===Opkaldt efter købmandsgård===
	Navnet Paradisgade kom først i 1867 og blev valgt gennem lodtrækning mellem navnene Paradisgade, Nørre-Tværgade og Borgergade. Vindernavnet kom fra [[Paradisgården]], der var en købmandsgård, der indtil midten af 1800-tallet lå ved nuværende [[Studsgade 27]]. Paradisgården tilhørte i slutningen af 1700-tallet apoteker Fr. Holmsted Høst fra [[Løveapoteket]]. Det var en stor gård med en have, der strakte sig mod Nørregade, og det var derfor relativt let at fjerne haven og anlægge en gade.		Navnet Paradisgade kom først i 1867 og blev valgt gennem lodtrækning mellem navnene Paradisgade, Nørre-Tværgade og Borgergade. Vindernavnet kom fra [[Paradisgården]], der var en købmandsgård, der indtil midten af 1800-tallet lå ved nuværende [[Studsgade 27]]. Paradisgården tilhørte i slutningen af 1700-tallet apoteker Fr. Holmsted Høst fra [[Løveapoteket]]. Det var en stor gård med en have, der strakte sig mod Nørregade, og det var derfor relativt let at fjerne haven og anlægge en gade.

JanneMarieBarslev: /* Håndværkerforeningens klubhus */

2024-09-25T06:44:45Z

Håndværkerforeningens klubhus

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 08:44
Linje 33:		Linje 33:
	Hvor resten af håndværkerforeningens gamle bygninger i dag er stærkt ombygget, står den gamle asylbygning tilbage som en smuk historicistisk bygning og blev fredet i 1980.		Hvor resten af håndværkerforeningens gamle bygninger i dag er stærkt ombygget, står den gamle asylbygning tilbage som en smuk historicistisk bygning og blev fredet i 1980.

	===Scalburgtageangreb		===Scalburgtageangreb===
	Håndværkerforeningens bygninger var i mange år ramme om Håndværkerforeningen og andre aarhusianske foreningers aktiviteter, indtil den en december-nat i 1944 blev udsat for [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]], da en bombe sprang ved den side af bygningen, der vendte ud mod Borggade. En kvindelig ansat i restauranten blev dræbt og to tjenere såret, og en stor del af bygningen beskadigedes, ligesom sprængningen knuste ruder i resten af gaden, og de omkringliggende [[Borggade]] og Nørregade. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke, indtil foreningen i 1950’erne flyttede til Klostergade.		Håndværkerforeningens bygninger var i mange år ramme om Håndværkerforeningen og andre aarhusianske foreningers aktiviteter, indtil den en december-nat i 1944 blev udsat for [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]], da en bombe sprang ved den side af bygningen, der vendte ud mod Borggade. En kvindelig ansat i restauranten blev dræbt og to tjenere såret, og en stor del af bygningen beskadigedes, ligesom sprængningen knuste ruder i resten af gaden, og de omkringliggende [[Borggade]] og Nørregade. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke, indtil foreningen i 1950’erne flyttede til Klostergade.

JanneMarieBarslev: /* Håndværkerforeningens klubhus */

2024-09-25T06:44:37Z

Håndværkerforeningens klubhus

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 08:44
Linje 33:		Linje 33:
	Hvor resten af håndværkerforeningens gamle bygninger i dag er stærkt ombygget, står den gamle asylbygning tilbage som en smuk historicistisk bygning og blev fredet i 1980.		Hvor resten af håndværkerforeningens gamle bygninger i dag er stærkt ombygget, står den gamle asylbygning tilbage som en smuk historicistisk bygning og blev fredet i 1980.

	Håndværkerforeningens bygninger var i mange år ramme om Håndværkerforeningen og andre aarhusianske foreningers aktiviteter, indtil den en december-nat i 1944 blev udsat for [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]], da en bombe sprang ved den side af bygningen, der vendte ud mod Borggade. En kvindelig ansat i restauranten blev dræbt og to tjenere såret, og en stor del af bygningen beskadigedes, ligesom sprængningen knuste ruder i resten af gaden, og de omkringliggende [[Borggade]] og Nørregade. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke, indtil foreningen i 1950’erne flyttede til Klostergade.		===Scalburgtageangreb
			Håndværkerforeningens bygninger var i mange år ramme om Håndværkerforeningen og andre aarhusianske foreningers aktiviteter, indtil den en december-nat i 1944 blev udsat for [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]], da en bombe sprang ved den side af bygningen, der vendte ud mod Borggade. En kvindelig ansat i restauranten blev dræbt og to tjenere såret, og en stor del af bygningen beskadigedes, ligesom sprængningen knuste ruder i resten af gaden, og de omkringliggende [[Borggade]] og Nørregade. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke, indtil foreningen i 1950’erne flyttede til Klostergade.

	===Øst for Paradis===		===Øst for Paradis===

JanneMarieBarslev med 25. sep. 2024, 06:43

2024-09-25T06:43:56Z

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 08:43
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Paradisgades skole.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Paradisgades Skole]] set mod ~~Nørregade.]]~~		[[Fil:Paradisgades skole.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Paradisgades Skole]] set mod [[Nørregade]].]]
	~~'''Paradisgade''' går fra [[Studsgade]] til [[Nørregade]].~~
	~~Gaden blev anlagt i 1861 som et gadegennembrud mellem [[Studsgade]] og~~ [[Nørregade]] og
	~~navngivet i 1867 efter en ejendom i Studsgade, der hed ''Paradisgården''~~. ~~Den~~
	~~tilhørte i slutningen af 1700-tallet apoteker [[Fr. Holmsted Høst (1730-1809)~~]]
	~~fra Løveapoteket. Det var en stor gård med en have, der strakte sig mod~~
	~~Nørregade, og det var derfor relativt let at fjerne og anlægge en gade. Valg af~~
	~~gadenavn stod mellem Paradisgade, Nørre-Tværgade og Borgergade. Ved~~
	~~lodtrækning faldt valget på Paradisgade.~~

	~~Af markante institutioner~~ i ~~gaden kan nævnes~~ [[~~Paradisgades Skole~~]]~~, som blev opført i 1862 efter tegninger af arkitekt~~ og murermester Carl Steinbrenner. Skolen blev byens første bygget til formålet. [[Aarhus Håndværkerforening\|Aarhus Håndværkerforenings]] klubbygning er en anden. Den blev taget i brug i 1865 (ødelagt i 1944; fraflyttet i 1957). Derudover er det også i Paradisgade, at man finder biografen [[~~Øst for Paradis~~]].		'''Paradisgade''' blev anlagt i 1861 som en gennembrudsgade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]].

	~~Gadens navn~~ blev ~~afgjort ved~~ lodtrækning~~, efter en afstemning~~ mellem ~~de tre bud~~ Paradisgade, Nørre-Tværgade og Borgergade ~~resulterede~~ i ~~dødt løb mellem de to første muligheder~~.		Navnet Paradisgade kom først i 1867 og blev valgt gennem lodtrækning mellem navnene Paradisgade, Nørre-Tværgade og Borgergade. Vindernavnet kom fra [[Paradisgården]], der var en købmandsgård, der indtil midten af 1800-tallet lå ved nuværende [[Studsgade 27]]. Paradisgården tilhørte i slutningen af 1700-tallet apoteker Fr. Holmsted Høst fra [[Løveapoteket]]. Det var en stor gård med en have, der strakte sig mod Nørregade, og det var derfor relativt let at fjerne haven og anlægge en gade.

	I 1910 fik Paradisgade, som den første i Aarhus, chaussébrolægning.		I 1910 fik Paradisgade, som den første i Aarhus, chaussébrolægning.

	===~~Slikbutikken Paradisgade nr. 1~~===		=== Paradisgades Skole ===
	Gadens paradisiske karakter (i hvert fald for slikmunde) understreges af det, der er blevet kaldt dens ”tredje institution”, efter skolen og håndværkerforeningen, nemlig ”vaffelmutter” [[Nielsine Nielsen]], der i foråret 1909 åbnede sin slikbutik i [[Paradisgade ~~1]] på hjørnet til Studsgade. Fra starten var slikfigener specialet (figener klemt flade, dyppet i sirup og sat på en pind), men fra 1913 kom der isvafler til. Fra slutningen af 1930’erne~~ blev ~~Vaffelbageriet videreført af hendes søn H. Rosenlund Nielsen~~, der ~~drev butikken indtil lukning~~ i ~~1968~~.		Paradisgade blev hurtigt hjemsted for to vigtige ejendomme, der samlede borgere i alle aldre.

	~~===Aarhus Håndværkerforening i Paradisgade===~~		Allerede året efter gadens anlæggelse kunne den første af dem indvies. Det var [[Paradisgades Skole]], som stod færdig i 1862 efter tegninger af arkitekt og murermester [[Carl Steinbrenner]], der også havde været med til at opføre den såkaldte [[Fredensgade 36\|Bispegården]] på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Sønder Allé]]. Den nye skole blev bygget med udgangspunkt i en ny skolelov fra 1856, der blandt stillede krav til, hvor mange børn der måtte undervises i samme lokale ad gangen – et krav som byens tidligere friskoler ikke kunne leve op til.
	~~1867-68 opførte Aarhus Håndværkerforening en bygning på~~ [[~~Paradisgade 3~~]], ~~bl.a. indrettet med en stor festsal, restaurant og keglebaner. Bygningen var~~ i ~~mange år ramme om Håndværkerforeningen~~ og ~~andre aarhusianske foreningers aktiviteter~~, ~~indtil den natten~~ til ~~4. december 1944 blev udsat for schalburgtage, da en bombe sprang ved~~ den ~~side~~ af ~~bygningen, der gik ud mod~~ [[~~Borggade~~]]. ~~Resultatet var omfattende: En kvindelig ansat~~ i ~~restauranten blev dræbt og to tjenere såret~~, ~~og en stor del af bygningen beskadigedes~~, ~~ligesom sprængningen knuste ruder~~ i ~~resten af gaden, og de omkringliggende Borggade og Nørregade~~.

	~~På [[Paradisgade 5-7]] opførte håndværkerforeningens stiftelse~~ i ~~1866-67 desuden en bygning indrettet~~ med ~~8 boliger ”til Foreningens værdige~~, ~~trængende Medlemmer eller deres Enker~~.~~” Nedlægningen af bygningens grundstensdokument 27. juni 1866~~ blev ~~foretaget af kong Christian IX,~~ i allerfornemste selskab med kronprins Frederik (VIII) og den russiske kejserprins, senere kejser, Alexander (III) Alexandrovich Romanov samt borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] og håndværkerforeningens bestyrelse. I 1889 udvides med en ~~etage, og dermed fire nye boliger~~.		Den nye skole, der var i to etager bygget af røde mursten og med nygotiske gavle mod gaden, viste sig dog hurtigt ikke at kunne følge med byens stigende børnetal. Derfor blev der allerede i 1868 bygget en ny sidebygning til skolens hovedbygning.

	~~Bygningen~~ blev taget ~~godt imod: Kong Christian~~, ~~der i forbindelse~~ med ~~sit besøg lovede~~ at ~~støtte stiftelsen~~, ~~når opførelsen stod færdig~~, ~~donerede~~ i ~~1867 således 200 rigsdaler~~ til ~~stiftelsen~~. ~~Ligeledes~~ i [[~~Århus Stiftstidende~~]] ~~lykønskes håndværkerforeningen 11~~. ~~december 1866~~ med den ~~nyopførte~~ bygning, ~~der kaldes ”et smukt Vidnesbyrd om~~, ~~hvad selv smaa Kræfter~~ ved ~~Enighed~~, ~~Udholdenhed~~ og en ~~god Bestyrelse formaaer~~ at ~~udrette”~~. Paradisgade 5-~~7 er~~ i ~~dag fredet~~.		Dengang var det kutyme, at skolens overlærer boede i en dertil indrettet bolig på skolens grund, men Paradisgades overlærer nægtede dette. Årsagen var stanken fra den i dag forsvundne [[Borrebækken]], som løb lige nord for skolen. Han flyttede i stedet ind i et hus i [[Thunøgade]]. I 1867 blev bunden af Borrebækken brolagt for at afhjælpe stanken, men det hjalp kun lidt. I 1884 begyndte Sundhedskommissionen at klage over stanken ved bækkens udløb, og man fremførte samtidig, at vandkvaliteten udgjorde sundhedsrisici. Herefter blev problemet taget alvorligt, og arbejdet med at rørlægge bækken blev påbegyndt, men først afsluttet mod slutningen af 1880erne.

			Paradisgades Skole holdt næsten 100 år længere end bækken, men blev lukket i 1972. Bygningen står endnu som byens ældst bevarede skolebygning og er i dag udpeget som bevaringsværdig.

			=== Håndværkerforeningens klubhus ===
			Grunden overfor Steinbrenners smukke skolebygning blev i 1865 købt af [[Aarhus Håndværkerforening]], hvor de opførte deres nye ”klubhus”, tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], der også er arkitekten bag [[Sct. Pauls Kirke]]. I håndværkerforeningens lokaler blev der både plads til billardlokale, keglebane, restaurant og bibliotek med tilhørende læsesal. Hovedrummet i bygningen var laugssalen, hvor der blev holdt fester, arrangementer og udstillinger. Salen kunne også lejes af andre, hvilket gav en god ekstra indtægt til foreningen. I dag er de smukke paneler fra den gamle laugssal genopført i [[Den Gamle By]].

			Endeligt fik foreningen helt ud til Paradisgade - i dag med adresse på [[Paradisgade 5-7]] - opført en asylbygning, der skulle huse enker efter håndværkere eller ældre, enlige håndværkere. Pengene til denne bygning kom fra Asylfonden, og nedlægningen af grundstensdokument foregik under pomp og pragt af kong Christian IX i allerfornemste selskab med kronprins Frederik (VIII) og den russiske kejserprins, senere kejser, Alexander (III) Alexandrovich Romanov samt borgmester Ulrich Christian von Schmidten og håndværkerforeningens bestyrelse.

			Hvor resten af håndværkerforeningens gamle bygninger i dag er stærkt ombygget, står den gamle asylbygning tilbage som en smuk historicistisk bygning og blev fredet i 1980.

			Håndværkerforeningens bygninger var i mange år ramme om Håndværkerforeningen og andre aarhusianske foreningers aktiviteter, indtil den en december-nat i 1944 blev udsat for [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtage]], da en bombe sprang ved den side af bygningen, der vendte ud mod Borggade. En kvindelig ansat i restauranten blev dræbt og to tjenere såret, og en stor del af bygningen beskadigedes, ligesom sprængningen knuste ruder i resten af gaden, og de omkringliggende [[Borggade]] og Nørregade. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke, indtil foreningen i 1950’erne flyttede til Klostergade.

			===Øst for Paradis===
			I 1978 åbnede biografen [[Øst for Paradis]] i håndværkerforeningens overlevende fløj. Med åbningen ønskede initiativtagerne [[John Rosendorff]], [[Flemming W. Larsen]] og [[Uffe Sloth Larsen]] at skabe et hyggeligt miljø med biograf i caféomgivelser, der satsede på ellers oversete kvalitetsfilm. Klassiske film, europæiske film og deciderede kunstfilm har således fra begyndelsen været omdrejningspunktet i et karakteristisk Art-cinema-miljø. I 1981 udtrådte de to førstnævnte af selskabet, og de blev erstattet af [[Ole Bjørn Christensen]].

			=== Vaffelmutter Nielsine ===
			Paradisgades paradisiske karakter (i hvert fald for slikmunde) understreges af det, der er blevet kaldt dens ”tredje institution”, efter skolen og håndværkerforeningen, nemlig ”vaffelmutter” Nielsine Nielsen, der i foråret 1909 åbnede sin slikbutik i [[Paradisgade 1-3\|Paradisgade 1]] på hjørnet til [[Studsgade]]. Fra begyndelsen var slikfigener en specialitet (figener klemt flade, dyppet i sirup og sat på en pind), men fra 1913 kom der isvafler til. Fra slutningen af 1930’erne blev Vaffelbageriet videreført af hendes søn H. Rosenlund Nielsen, der drev butikken indtil lukning i 1968.

	=== Adresser på Paradisgade ===		=== Adresser på Paradisgade ===

JanneMarieBarslev med 25. sep. 2024, 06:33

2024-09-25T06:33:17Z

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 08:33
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:lines=
			56.15952969868502, 10.210207297863999:56.16061793949884, 10.20933891089864
			~Borggade~Fra Studsgade til Nørregade~red~0.40~10
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|align=right
			}}</div>
	[[Fil:Paradisgades skole.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Paradisgades Skole]] set mod Nørregade.]]		[[Fil:Paradisgades skole.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Paradisgades Skole]] set mod Nørregade.]]
	'''Paradisgade''' går fra [[Studsgade]] til [[Nørregade]].		'''Paradisgade''' går fra [[Studsgade]] til [[Nørregade]].

	Gaden blev anlagt i 1861 som et gadegennembrud mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] og		Gaden blev anlagt i 1861 som et gadegennembrud mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] og
	navngivet i 1867 efter en ejendom i Studsgade, der hed ''Paradisgården''. Den		navngivet i 1867 efter en ejendom i Studsgade, der hed ''Paradisgården''. Den

JanneMarieBarslev: /* Adresser på Paradisgade */

2024-09-17T09:36:16Z

Adresser på Paradisgade

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2024, 11:36
Linje 28:		Linje 28:
	=== Adresser på Paradisgade ===		=== Adresser på Paradisgade ===
	*[[Paradisgade 1-3]]		*[[Paradisgade 1-3]]
	*[[Paradisgade 4]]		*[[Paradisgade 4-6]]
	*[[Paradisgade 5-7]]		*[[Paradisgade 5-7]]
	*[[Paradisgade 10]]		*[[Paradisgade 10]]

JanneMarieBarslev: /* Adresser på Paradisgade */

2024-09-17T09:32:44Z

Adresser på Paradisgade

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2024, 11:32
Linje 28:		Linje 28:
	=== Adresser på Paradisgade ===		=== Adresser på Paradisgade ===
	*[[Paradisgade 1-3]]		*[[Paradisgade 1-3]]
			*[[Paradisgade 4]]
			*[[Paradisgade 5-7]]
	*[[Paradisgade 10]]		*[[Paradisgade 10]]

Hemik med 20. aug. 2024, 07:37

2024-08-20T07:37:34Z

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 09:37
Linje 6:		Linje 6:
	tilhørte i slutningen af 1700-tallet apoteker [[Fr. Holmsted Høst (1730-1809)]]		tilhørte i slutningen af 1700-tallet apoteker [[Fr. Holmsted Høst (1730-1809)]]
	fra Løveapoteket. Det var en stor gård med en have, der strakte sig mod		fra Løveapoteket. Det var en stor gård med en have, der strakte sig mod
	Nørregade, og derfor ~~var~~ relativt let at fjerne og anlægge en gade. Valg af		Nørregade, og det var derfor relativt let at fjerne og anlægge en gade. Valg af
	gadenavn stod mellem Paradisgade, Nørre-Tværgade og Borgergade. Ved		gadenavn stod mellem Paradisgade, Nørre-Tværgade og Borgergade. Ved
	lodtrækning faldt valget på Paradisgade.		lodtrækning faldt valget på Paradisgade.