Oversvømmelser i Aarhus - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 3. dec. 2025, 10:00

2025-12-03T10:00:47Z

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2025, 12:00
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|En Risskov~~-frue~~ redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, ~~Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved~~ Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fru Christensen på [[Klydevej]] 12 i [[Risskov]] redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud. For at sikre byen mod den slags naturkatastrofer er senest 2007-2015 anlagt spildevandsbassiner langs åen og en sluse ved mundingen ud for [[Dokk1]].		Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud. For at sikre byen mod den slags naturkatastrofer er senest 2007-2015 anlagt spildevandsbassiner langs åen og en sluse ved mundingen ud for [[Dokk1]].

	== Fra fjord til Aarhus Å ==		=== Fra fjord til Aarhus Å ===
	I vikingetiden lå Aarhus på en ø ved mundingen af en fjord, der strakte sig helt ind til [[Skibby]]. Øen bestod af området omkring [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] og [[Bispetorv]]. Ved [[Eskelund]] i [[Viby Enge]] har arkæologer fundet en havn, der var i brug indtil 1265. På dette tidspunkt var fjorden nemlig ved at blive til den knapt så sejlbare [[Aarhus Å]]. Årsagen var dels naturlig i form af tilsanding og en landhævning af området, men kongens anlæg af en vandmølle engang i 1200-tallet ved den nuværende [[Mølleparken\|Møllepark]] kan også have fremskyndet processen.		I vikingetiden lå Aarhus på en ø ved mundingen af en fjord, der strakte sig helt ind til [[Skibby]]. Øen bestod af området omkring [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] og [[Bispetorv]]. Ved [[Eskelund]] i [[Viby Enge]] har arkæologer fundet en havn, der var i brug indtil 1265. På dette tidspunkt var fjorden nemlig ved at blive til den knapt så sejlbare [[Aarhus Å]]. Årsagen var dels naturlig i form af tilsanding og en landhævning af området, men kongens anlæg af en vandmølle engang i 1200-tallet ved den nuværende [[Mølleparken\|Møllepark]] kan også have fremskyndet processen.

	For at skaffe vand til [[Aarhus Mølle]] blev der nemlig bygget en mølledæmning over åen, hvor den krydses af [[Vester Allé]] i dag. Derved hindrede man saltvandet i at strømme ind i fjorden og øgede risikoen for oversvømmelser i Aarhus. Det ældste vidnesbyrd om Aarhus Mølles eksistens er nemlig et forlig fra 1289, hvor møllen forpligter sig til at erstatte domkirken for tab i forbindelse med en oversvømmelse. Ikke desto mindre ekspanderede byen ned mod åen i løbet af middelalderen med anlægget af en bro over [[Immervad]] og gaderne [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) og Fiskergade på hver sin side af åen.		For at skaffe vand til [[Aarhus Mølle]] blev der nemlig bygget en mølledæmning over åen, hvor den krydses af [[Vester Allé]] i dag. Derved hindrede man saltvandet i at strømme ind i fjorden og øgede risikoen for oversvømmelser i Aarhus. Det ældste vidnesbyrd om Aarhus Mølles eksistens er nemlig et forlig fra 1289, hvor møllen forpligter sig til at erstatte domkirken for tab i forbindelse med en oversvømmelse. Ikke desto mindre ekspanderede byen ned mod åen i løbet af middelalderen med anlægget af en bro over [[Immervad]] og gaderne [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) og Fiskergade på hver sin side af åen.

	== Stormflod ==		=== Stormflod ===
	En af de værste stormfloder i Danmarks historie ramte Vestkysten i 1634, hvor vandstanden steg til seks meter over normal vandstand i Ribe. Det vides ikke, om de indre farvande blev berørt, men i Aarhus forstærkede man i årene lige efter stormen havnens bolværker og opførte [[Mindebro\|Mindebroen]] tæt ved åens munding.		En af de værste stormfloder i Danmarks historie ramte Vestkysten i 1634, hvor vandstanden steg til seks meter over normal vandstand i Ribe. Det vides ikke, om de indre farvande blev berørt, men i Aarhus forstærkede man i årene lige efter stormen havnens bolværker og opførte [[Mindebro\|Mindebroen]] tæt ved åens munding.

	Derimod ved vi, at hele landet blev ramt af flere voldsomme stormfloder i 1825, der blandt andet fik Vesterhavet til at bryde igennem til Limfjorden ved Aggertangen den 3. februar. Den 4. januar var Aarhus blevet ramt af en storm fra øst, der fik vandet i Aarhus Å til at stige til 1,7 meter over normal vandstand. Vandet var tæt på at trænge ind i pakhusene langs åen, men byens købmænd slap med skrækken. Den 1. december blev byen atter ramt af en storm fra øst, så havnemolen blev oversvømmet og husene bagved fyldt med vand. Store dele af fodstien [[Skolebakken]] forsvandt i havets bølger.		Derimod ved vi, at hele landet blev ramt af flere voldsomme stormfloder i 1825, der blandt andet fik Vesterhavet til at bryde igennem til Limfjorden ved Aggertangen den 3. februar. Den 4. januar var Aarhus blevet ramt af en storm fra øst, der fik vandet i Aarhus Å til at stige til 1,7 meter over normal vandstand. Vandet var tæt på at trænge ind i pakhusene langs åen, men byens købmænd slap med skrækken. Den 1. december blev byen atter ramt af en storm fra øst, så havnemolen blev oversvømmet og husene bagved fyldt med vand. Store dele af fodstien [[Skolebakken]] forsvandt i havets bølger.

	Aarhus blev dog ikke ramt så hårdt af den store stormflod den 12. november 1872, hvor en stor del af Lolland-Falster blev oversvømmet. Takket været den nye havn og en forbedret kystsikring slap man med et gennembrud ved [[Kystvejen]], hvor vandet trængte ind i en række huse ved Smede- og [[Havgyden]] (i området ved [[Mejlgade]] og [[Nørreport]]). I åen steg vandet kun til 1,5 meter over normalen. Den værste stormflod oplevede byen i 1894, da vandstanden i Aarhus Å var 1,8 meter over normalen, så Ågade og Fiskergade var dækket af 0,6 meter vand. Så sent som den 7. november 1985 blev [[Risskov]] oversvømmet, da en stormflod brød gennem stranddiget.		Aarhus blev dog ikke ramt så hårdt af den store stormflod den 12. november 1872, hvor en stor del af Lolland-Falster blev oversvømmet. Takket været den nye havn og en forbedret kystsikring slap man med et gennembrud ved [[Kystvejen]], hvor vandet trængte ind i en række huse ved Smede- og [[Havgyden]] (i området ved [[Mejlgade]] og [[Nørreport]]). I åen steg vandet kun til 1,5 meter over normalen. Den værste stormflod oplevede byen i 1894, da vandstanden i Aarhus Å var 1,8 meter over normalen, så Ågade og Fiskergade var dækket af 0,6 meter vand. Så sent som den 7. november 1985 blev [[Risskov]] oversvømmet, da en stormflod brød gennem stranddiget.

	== Skybrud ==		=== Skybrud ===
	Byen er også blevet oversvømmet i forbindelse med voldsomme skybrud. Den 23. september 1839 var mølledæmningen ved at briste efter flere dages stærk regn, så mølleren så sig nødsaget til at åbne sluserne. Ved at passere mellem pillerne på den nyligt opførte stenbro over Immervad fik vandmasserne imidlertid en sådan kraft, at bolværket langs Ågade blev revet ned og flere huse var ved at styrte i åen. Efter ulykken blev det foreslået at erstatte vandmøllen med en dampmølle. Det skete dog først i 1873, hvor dæmningen blev nedbrudt og vandstanden faldt 1,5 meter.		Byen er også blevet oversvømmet i forbindelse med voldsomme skybrud. Den 23. september 1839 var mølledæmningen ved at briste efter flere dages stærk regn, så mølleren så sig nødsaget til at åbne sluserne. Ved at passere mellem pillerne på den nyligt opførte stenbro over Immervad fik vandmasserne imidlertid en sådan kraft, at bolværket langs Ågade blev revet ned og flere huse var ved at styrte i åen. Efter ulykken blev det foreslået at erstatte vandmøllen med en dampmølle. Det skete dog først i 1873, hvor dæmningen blev nedbrudt og vandstanden faldt 1,5 meter.

	Da byens kloaksystem kun bestod af rendestene, kunne et skybrud også sætte Aarhus under vand. Den 20. august 1864 blev byen ramt af et voldsomt regnskyl, der fyldte kældrene omkring [[Lille Torv]] med vand, så beboerne måtte flygte i en fart og et barn nær var druknet. Knap så dramatisk gik det til i 2007, da husene og vejene omkring [[Brabrand Sø]] blev oversvømmede efter voldsomme regnskyl den 21.-23. januar. Til ulykken bidrog, at åen og nogle sluser under Vester Allé var tilstoppede med cykler, skrald og trærødder. For at ”klimasikre” Aarhus blev derfor opført nogle spildevandsbassiner ved [[Mølleparken]] og [[Carl Blochs Gade]]. For at sikre byen mod stormfloder blev desuden anlagt et sluse- og pumpeanlæg ved åens munding ud for [[Dokk1]] i 2015.		Da byens kloaksystem kun bestod af rendestene, kunne et skybrud også sætte Aarhus under vand. Den 20. august 1864 blev byen ramt af et voldsomt regnskyl, der fyldte kældrene omkring [[Lille Torv]] med vand, så beboerne måtte flygte i en fart og et barn nær var druknet. Knap så dramatisk gik det til i 2007, da husene og vejene omkring [[Brabrand Sø]] blev oversvømmede efter voldsomme regnskyl den 21.-23. januar. Til ulykken bidrog, at åen og nogle sluser under Vester Allé var tilstoppede med cykler, skrald og trærødder. For at ”klimasikre” Aarhus blev derfor opført nogle spildevandsbassiner ved [[Mølleparken]] og [[Carl Blochs Gade]]. For at sikre byen mod stormfloder blev desuden anlagt et sluse- og pumpeanlæg ved åens munding ud for [[Dokk1]] i 2015.

			== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=oversv%C3%B8mmelse Oversvømmelser i Aarhus]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori:Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"

2022-05-05T10:51:30Z

Text replacement - "Kategori:Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:51
Linje 23:		Linje 23:

	[[Kategori:Natur]]		[[Kategori:Natur]]
	[[Kategori:~~Strand~~ & bugt]]		[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]

MiaGulvadJørgensen med 4. apr. 2022, 07:56

2022-04-04T07:56:01Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2022, 09:56
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud. For at sikre byen mod den slags naturkatastrofer er senest 2007-2015 anlagt spildevandsbassiner langs åen og en sluse ved mundingen ud for [[Dokk1]].		Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud. For at sikre byen mod den slags naturkatastrofer er senest 2007-2015 anlagt spildevandsbassiner langs åen og en sluse ved mundingen ud for [[Dokk1]].

	[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|400px\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	== Fra fjord til Aarhus Å ==		== Fra fjord til Aarhus Å ==
Linje 16:		Linje 16:
	Da byens kloaksystem kun bestod af rendestene, kunne et skybrud også sætte Aarhus under vand. Den 20. august 1864 blev byen ramt af et voldsomt regnskyl, der fyldte kældrene omkring [[Lille Torv]] med vand, så beboerne måtte flygte i en fart og et barn nær var druknet. Knap så dramatisk gik det til i 2007, da husene og vejene omkring [[Brabrand Sø]] blev oversvømmede efter voldsomme regnskyl den 21.-23. januar. Til ulykken bidrog, at åen og nogle sluser under Vester Allé var tilstoppede med cykler, skrald og trærødder. For at ”klimasikre” Aarhus blev derfor opført nogle spildevandsbassiner ved [[Mølleparken]] og [[Carl Blochs Gade]]. For at sikre byen mod stormfloder blev desuden anlagt et sluse- og pumpeanlæg ved åens munding ud for [[Dokk1]] i 2015.		Da byens kloaksystem kun bestod af rendestene, kunne et skybrud også sætte Aarhus under vand. Den 20. august 1864 blev byen ramt af et voldsomt regnskyl, der fyldte kældrene omkring [[Lille Torv]] med vand, så beboerne måtte flygte i en fart og et barn nær var druknet. Knap så dramatisk gik det til i 2007, da husene og vejene omkring [[Brabrand Sø]] blev oversvømmede efter voldsomme regnskyl den 21.-23. januar. Til ulykken bidrog, at åen og nogle sluser under Vester Allé var tilstoppede med cykler, skrald og trærødder. For at ”klimasikre” Aarhus blev derfor opført nogle spildevandsbassiner ved [[Mølleparken]] og [[Carl Blochs Gade]]. For at sikre byen mod stormfloder blev desuden anlagt et sluse- og pumpeanlæg ved åens munding ud for [[Dokk1]] i 2015.

	== ~~Kilder~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	* Århus Å. Natur og mennesker, Århus Byhistoriske Fond 2009.		* Århus Å. Natur og mennesker, Århus Byhistoriske Fond 2009.
	* Aarhus gennem tiderne, bd. 2, Kbh. 1940, s. 183-184.		* Aarhus gennem tiderne, bd. 2, Kbh. 1940, s. 183-184.
	* Aarhus Stiftstidende 02.12.1825, 23.09.1839, 24.09.1864, 24.02.1929		* Aarhus Stiftstidende 02.12.1825, 23.09.1839, 24.09.1864, 24.02.1929
	* Jyllandsposten 24.12.1894, 28.12.1902		* Jyllandsposten 24.12.1894, 28.12.1902

			[[Kategori:Natur]]
			[[Kategori:Strand & bugt]]

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 11:35

2017-02-07T11:35:49Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 13:35
Linje 1:		Linje 1:
	Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud. For at sikre byen mod den slags naturkatastrofer er senest 2007-2015 anlagt spildevandsbassiner langs åen og en sluse ved mundingen ud for [[Dokk1]].		Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud. For at sikre byen mod den slags naturkatastrofer er senest 2007-2015 anlagt spildevandsbassiner langs åen og en sluse ved mundingen ud for [[Dokk1]].

	[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|~~500px~~\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|400px\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	== Fra fjord til Aarhus Å ==		== Fra fjord til Aarhus Å ==

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 11:34

2017-02-07T11:34:37Z

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 11:01

2017-02-07T11:01:40Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 13:01
Linje 1:		Linje 1:
	Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud.		Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud. For at sikre byen mod den slags naturkatastrofer er senest 2007-2015 anlagt spildevandsbassiner langs åen og en sluse ved mundingen ud for Dokk1.

	[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|500px\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	== Fra fjord til Aarhus Å ==		== Fra fjord til Aarhus Å ==

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 10:58

2017-02-07T10:58:32Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 12:58
Linje 1:		Linje 1:
	Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud.		Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud.

	[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|~~500px~~\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|400px\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	== Fra fjord til Aarhus Å ==		== Fra fjord til Aarhus Å ==
Linje 21:		Linje 21:
	* Aarhus Stiftstidende 02.12.1825, 23.09.1839, 24.09.1864, 24.02.1929		* Aarhus Stiftstidende 02.12.1825, 23.09.1839, 24.09.1864, 24.02.1929
	* Jyllandsposten 24.12.1894, 28.12.1902		* Jyllandsposten 24.12.1894, 28.12.1902

	~~Billedtekst: En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.~~

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 10:57

2017-02-07T10:57:58Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 12:57
Linje 1:		Linje 1:
			Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud.

	[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|500px\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|500px\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	~~Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud.~~

	== Fra fjord til Aarhus Å ==		== Fra fjord til Aarhus Å ==
Linje 14:		Linje 14:
	== Skybrud ==		== Skybrud ==
	Byen er også blevet oversvømmet i forbindelse med voldsomme skybrud. Den 23. september 1839 var mølledæmningen ved at briste efter flere dages stærk regn, så mølleren så sig nødsaget til at åbne sluserne. Ved at passere mellem pillerne på den nyligt opførte stenbro over Immervad fik vandmasserne imidlertid en sådan kraft, at bolværket langs Ågade blev revet ned og flere huse var ved at styrte i åen. Efter ulykken blev det foreslået at erstatte vandmøllen med en dampmølle. Det skete dog først i 1873, hvor dæmningen blev nedbrudt og vandstanden faldt 1,5 meter.		Byen er også blevet oversvømmet i forbindelse med voldsomme skybrud. Den 23. september 1839 var mølledæmningen ved at briste efter flere dages stærk regn, så mølleren så sig nødsaget til at åbne sluserne. Ved at passere mellem pillerne på den nyligt opførte stenbro over Immervad fik vandmasserne imidlertid en sådan kraft, at bolværket langs Ågade blev revet ned og flere huse var ved at styrte i åen. Efter ulykken blev det foreslået at erstatte vandmøllen med en dampmølle. Det skete dog først i 1873, hvor dæmningen blev nedbrudt og vandstanden faldt 1,5 meter.
	Da byens kloaksystem kun bestod af rendestene, kunne et skybrud også sætte Aarhus under vand. Den 20. august 1864 blev byen ramt af et voldsomt regnskyl, der fyldte kældrene omkring Lille Torv med vand, så beboerne måtte flygte i en fart og et barn nær var druknet. Knap så dramatisk gik det til i 2007, da husene og vejene omkring Brabrand Sø blev oversvømmede efter voldsomme regnskyl den 21.-23. januar. Til ulykken bidrog, at åen og nogle sluser under Vester Allé var tilstoppede med cykler, skrald og trærødder. For at ”klimasikre” Aarhus blev derfor opført nogle spildevandsbassiner ved Mølleparken og Carl Blochs Gade.		Da byens kloaksystem kun bestod af rendestene, kunne et skybrud også sætte Aarhus under vand. Den 20. august 1864 blev byen ramt af et voldsomt regnskyl, der fyldte kældrene omkring Lille Torv med vand, så beboerne måtte flygte i en fart og et barn nær var druknet. Knap så dramatisk gik det til i 2007, da husene og vejene omkring Brabrand Sø blev oversvømmede efter voldsomme regnskyl den 21.-23. januar. Til ulykken bidrog, at åen og nogle sluser under Vester Allé var tilstoppede med cykler, skrald og trærødder. For at ”klimasikre” Aarhus blev derfor opført nogle spildevandsbassiner ved Mølleparken og Carl Blochs Gade. For at sikre byen mod stormfloder blev desuden anlagt et sluse- og pumpeanlæg ved åens munding ud for [[Dokk1]] i 2015.

	== Kilder ==		== Kilder ==

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 10:51

2017-02-07T10:51:58Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 12:51
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|~~350px~~\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|500px\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud.		Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud.

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 10:51

2017-02-07T10:51:33Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 12:51
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud.		Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud.

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 13:34
Linje 1:		Linje 1:
	Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud. For at sikre byen mod den slags naturkatastrofer er senest 2007-2015 anlagt spildevandsbassiner langs åen og en sluse ved mundingen ud for Dokk1.		Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud. For at sikre byen mod den slags naturkatastrofer er senest 2007-2015 anlagt spildevandsbassiner langs åen og en sluse ved mundingen ud for [[Dokk1]].

	[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|500px\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|500px\|thumb\|right\|En Risskov-frue redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Fotograf: Børge Venge, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	== Fra fjord til Aarhus Å ==		== Fra fjord til Aarhus Å ==
	I vikingetiden lå Aarhus på en ø ved mundingen af en fjord, der strakte sig helt ind til Skibby. Øen bestod af området omkring domkirken og Bispetorv. Ved Eskelund i Viby Enge har arkæologer fundet en havn, der var i brug indtil 1265. På dette tidspunkt var fjorden nemlig ved at blive til den knapt så sejlbare ~~Århus~~ Å. Årsagen var dels naturlig i form af tilsanding og en landhævning af området, men kongens anlæg af en vandmølle engang i 1200-tallet ved den nuværende Møllepark kan også have fremskyndet processen.		I vikingetiden lå Aarhus på en ø ved mundingen af en fjord, der strakte sig helt ind til [[Skibby]]. Øen bestod af området omkring [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] og [[Bispetorv]]. Ved [[Eskelund]] i [[Viby Enge]] har arkæologer fundet en havn, der var i brug indtil 1265. På dette tidspunkt var fjorden nemlig ved at blive til den knapt så sejlbare [[Aarhus Å]]. Årsagen var dels naturlig i form af tilsanding og en landhævning af området, men kongens anlæg af en vandmølle engang i 1200-tallet ved den nuværende [[Mølleparken\|Møllepark]] kan også have fremskyndet processen.
	For at skaffe vand til Aarhus Mølle blev der nemlig bygget en mølledæmning over åen, hvor den krydses af Vester Allé i dag. Derved hindrede man saltvandet i at strømme ind i fjorden og øgede risikoen for oversvømmelser i Aarhus. Det ældste vidnesbyrd om Aarhus Mølles eksistens er nemlig et forlig fra 1289, hvor møllen forpligter sig til at erstatte domkirken for tab i forbindelse med en oversvømmelse. Ikke desto mindre ekspanderede byen ned mod åen i løbet af middelalderen med anlægget af en bro over Immervad og gaderne ~~Ågade~~ (senere Åboulevarden) og Fiskergade på hver sin side af åen.		For at skaffe vand til [[Aarhus Mølle]] blev der nemlig bygget en mølledæmning over åen, hvor den krydses af [[Vester Allé]] i dag. Derved hindrede man saltvandet i at strømme ind i fjorden og øgede risikoen for oversvømmelser i Aarhus. Det ældste vidnesbyrd om Aarhus Mølles eksistens er nemlig et forlig fra 1289, hvor møllen forpligter sig til at erstatte domkirken for tab i forbindelse med en oversvømmelse. Ikke desto mindre ekspanderede byen ned mod åen i løbet af middelalderen med anlægget af en bro over [[Immervad]] og gaderne [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) og Fiskergade på hver sin side af åen.

	== Stormflod ==		== Stormflod ==
	En af de værste stormfloder i Danmarks historie ramte Vestkysten i 1634, hvor vandstanden steg til seks meter over normal vandstand i Ribe. Det vides ikke, om de indre farvande blev berørt, men i Aarhus forstærkede man i årene lige efter stormen havnens bolværker og opførte Mindebroen tæt ved åens munding.		En af de værste stormfloder i Danmarks historie ramte Vestkysten i 1634, hvor vandstanden steg til seks meter over normal vandstand i Ribe. Det vides ikke, om de indre farvande blev berørt, men i Aarhus forstærkede man i årene lige efter stormen havnens bolværker og opførte [[Mindebro\|Mindebroen]] tæt ved åens munding.
	Derimod ved vi, at hele landet blev ramt af flere voldsomme stormfloder i 1825, der blandt andet fik Vesterhavet til at bryde igennem til Limfjorden ved Aggertangen den 3. februar. Den 4. januar var Aarhus blevet ramt af en storm fra øst, der fik vandet i Aarhus Å til at stige til 1,7 meter over normal vandstand. Vandet var tæt på at trænge ind i pakhusene langs åen, men byens købmænd slap med skrækken. Den 1. december blev byen atter ramt af en storm fra øst, så havnemolen blev oversvømmet og husene bagved fyldt med vand. Store dele af fodstien Skolebakken forsvandt i havets bølger.		Derimod ved vi, at hele landet blev ramt af flere voldsomme stormfloder i 1825, der blandt andet fik Vesterhavet til at bryde igennem til Limfjorden ved Aggertangen den 3. februar. Den 4. januar var Aarhus blevet ramt af en storm fra øst, der fik vandet i Aarhus Å til at stige til 1,7 meter over normal vandstand. Vandet var tæt på at trænge ind i pakhusene langs åen, men byens købmænd slap med skrækken. Den 1. december blev byen atter ramt af en storm fra øst, så havnemolen blev oversvømmet og husene bagved fyldt med vand. Store dele af fodstien [[Skolebakken]] forsvandt i havets bølger.
	Aarhus blev dog ikke ramt så hårdt af den store stormflod den 12. november 1872, hvor en stor del af Lolland-Falster blev oversvømmet. Takket været den nye havn og en forbedret kystsikring slap man med et gennembrud ved Kystvejen, hvor vandet trængte ind i en række huse ved Smede- og Havgyden (i området ved Mejlgade og Nørreport). I åen steg vandet kun til 1,5 meter over normalen. Den værste stormflod oplevede byen i 1894, da vandstanden i Aarhus Å var 1,8 meter over normalen, så Ågade og Fiskergade var dækket af 0,6 meter vand. Så sent som den 7. november 1985 blev Risskov oversvømmet, da en stormflod brød gennem stranddiget.		Aarhus blev dog ikke ramt så hårdt af den store stormflod den 12. november 1872, hvor en stor del af Lolland-Falster blev oversvømmet. Takket været den nye havn og en forbedret kystsikring slap man med et gennembrud ved [[Kystvejen]], hvor vandet trængte ind i en række huse ved Smede- og [[Havgyden]] (i området ved [[Mejlgade]] og [[Nørreport]]). I åen steg vandet kun til 1,5 meter over normalen. Den værste stormflod oplevede byen i 1894, da vandstanden i Aarhus Å var 1,8 meter over normalen, så Ågade og Fiskergade var dækket af 0,6 meter vand. Så sent som den 7. november 1985 blev [[Risskov]] oversvømmet, da en stormflod brød gennem stranddiget.

	== Skybrud ==		== Skybrud ==
	Byen er også blevet oversvømmet i forbindelse med voldsomme skybrud. Den 23. september 1839 var mølledæmningen ved at briste efter flere dages stærk regn, så mølleren så sig nødsaget til at åbne sluserne. Ved at passere mellem pillerne på den nyligt opførte stenbro over Immervad fik vandmasserne imidlertid en sådan kraft, at bolværket langs Ågade blev revet ned og flere huse var ved at styrte i åen. Efter ulykken blev det foreslået at erstatte vandmøllen med en dampmølle. Det skete dog først i 1873, hvor dæmningen blev nedbrudt og vandstanden faldt 1,5 meter.		Byen er også blevet oversvømmet i forbindelse med voldsomme skybrud. Den 23. september 1839 var mølledæmningen ved at briste efter flere dages stærk regn, så mølleren så sig nødsaget til at åbne sluserne. Ved at passere mellem pillerne på den nyligt opførte stenbro over Immervad fik vandmasserne imidlertid en sådan kraft, at bolværket langs Ågade blev revet ned og flere huse var ved at styrte i åen. Efter ulykken blev det foreslået at erstatte vandmøllen med en dampmølle. Det skete dog først i 1873, hvor dæmningen blev nedbrudt og vandstanden faldt 1,5 meter.
	Da byens kloaksystem kun bestod af rendestene, kunne et skybrud også sætte Aarhus under vand. Den 20. august 1864 blev byen ramt af et voldsomt regnskyl, der fyldte kældrene omkring Lille Torv med vand, så beboerne måtte flygte i en fart og et barn nær var druknet. Knap så dramatisk gik det til i 2007, da husene og vejene omkring Brabrand Sø blev oversvømmede efter voldsomme regnskyl den 21.-23. januar. Til ulykken bidrog, at åen og nogle sluser under Vester Allé var tilstoppede med cykler, skrald og trærødder. For at ”klimasikre” Aarhus blev derfor opført nogle spildevandsbassiner ved Mølleparken og Carl Blochs Gade. For at sikre byen mod stormfloder blev desuden anlagt et sluse- og pumpeanlæg ved åens munding ud for [[Dokk1]] i 2015.		Da byens kloaksystem kun bestod af rendestene, kunne et skybrud også sætte Aarhus under vand. Den 20. august 1864 blev byen ramt af et voldsomt regnskyl, der fyldte kældrene omkring [[Lille Torv]] med vand, så beboerne måtte flygte i en fart og et barn nær var druknet. Knap så dramatisk gik det til i 2007, da husene og vejene omkring [[Brabrand Sø]] blev oversvømmede efter voldsomme regnskyl den 21.-23. januar. Til ulykken bidrog, at åen og nogle sluser under Vester Allé var tilstoppede med cykler, skrald og trærødder. For at ”klimasikre” Aarhus blev derfor opført nogle spildevandsbassiner ved [[Mølleparken]] og [[Carl Blochs Gade]]. For at sikre byen mod stormfloder blev desuden anlagt et sluse- og pumpeanlæg ved åens munding ud for [[Dokk1]] i 2015.

	== Kilder ==		== Kilder ==