Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) - Versionshistorie

Hemik med 4. okt. 2024, 09:14

2024-10-04T09:14:34Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2024, 11:14
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Ove Høegh Guldberg ca. 1782.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ove Høegh-Guldberg]]		[[Fil:Ove Høegh Guldberg ca. 1782.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ove Høegh-Guldberg]]

	'''Ove Høegh-Guldberg''', statsmand og [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|stiftamtmand i Aarhus]].		'''Ove Høegh-Guldberg''' (født den 1. september 1731, død den 7. februar 1808.) var statsmand og [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|stiftamtmand i Aarhus]].

	~~Født den 1. september 1731, død den 7. februar 1808~~.

	Ove Høegh-Guldberg voksede op som bedemandssøn i Horsens, men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akademi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.		Ove Høegh-Guldberg voksede op som bedemandssøn i Horsens, men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akademi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.

Hemik med 23. aug. 2024, 08:59

2024-08-23T08:59:49Z

MiaGulvadJørgensen med 31. okt. 2022, 12:07

2022-10-31T12:07:52Z

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2022, 14:07
Linje 16:		Linje 16:
	Ove Høegh-Guldberg voksede op som bedemandssøn i Horsens men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akademi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.		Ove Høegh-Guldberg voksede op som bedemandssøn i Horsens men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akademi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.

	Han spillede en aktiv rolle i kuppet mod Struensee. Efter Struensees fald fik han gradvist mere magt og endte til sidst med at være den reelle leder af Danmark. Han blev dog væltet i forbindelse med kronprins Frederiks kup i 1784, hvorefter han blev udnævnt som stiftamtmand i Aarhus samt amtmand i [[~~Havreballegård~~]] og Stjernholm ~~amter~~. Embedet som amtmand over de to sidstnævnte amter lod han overdrage til [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (1744-1811)\|Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne]] i 1795, men stiftamtmandsposten beholdt han indtil 1802.		Han spillede en aktiv rolle i kuppet mod Struensee. Efter Struensees fald fik han gradvist mere magt og endte til sidst med at være den reelle leder af Danmark. Han blev dog væltet i forbindelse med kronprins Frederiks kup i 1784, hvorefter han blev udnævnt som stiftamtmand i Aarhus samt amtmand i [[Havreballegaard Amt]] og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]]. Embedet som amtmand over de to sidstnævnte amter lod han overdrage til [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (1744-1811)\|Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne]] i 1795, men stiftamtmandsposten beholdt han indtil 1802.

	I hele sin embedsperiode boede han med sin familie på [[Vestergade 11]]. I 1804 flyttede han dog med hustruen til herregården Hald, som han havde købt få år tidligere, og boede der de sidste år af sit liv.		I hele sin embedsperiode boede han med sin familie på [[Vestergade 11]]. I 1804 flyttede han dog med hustruen til herregården Hald, som han havde købt få år tidligere, og boede der de sidste år af sit liv.

MiaGulvadJørgensen med 31. okt. 2022, 08:26

2022-10-31T08:26:13Z

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2022, 10:26
Linje 69:		Linje 69:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: ~~1660-1814~~]]		[[Kategori:Embedsmænd]]
			[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]

MiaGulvadJørgensen med 9. sep. 2022, 07:38

2022-09-09T07:38:36Z

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2022, 09:38
Linje 16:		Linje 16:
	Ove Høegh-Guldberg voksede op som bedemandssøn i Horsens men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akademi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.		Ove Høegh-Guldberg voksede op som bedemandssøn i Horsens men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akademi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.

	Han spillede en aktiv rolle i kuppet mod Struensee. Efter Struensees fald fik han gradvist mere magt og endte til sidst med at være den reelle leder af Danmark. Han blev dog væltet i forbindelse med kronprins Frederiks kup i 1784, hvorefter han blev udnævnt som stiftamtmand i Aarhus samt amtmand i [[Havreballegård]] og Stjernholm amter. Embedet som amtmand over de to sidstnævnte amter lod han overdrage til [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne]] i 1795, men stiftamtmandsposten beholdt han indtil 1802.		Han spillede en aktiv rolle i kuppet mod Struensee. Efter Struensees fald fik han gradvist mere magt og endte til sidst med at være den reelle leder af Danmark. Han blev dog væltet i forbindelse med kronprins Frederiks kup i 1784, hvorefter han blev udnævnt som stiftamtmand i Aarhus samt amtmand i [[Havreballegård]] og Stjernholm amter. Embedet som amtmand over de to sidstnævnte amter lod han overdrage til [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (1744-1811)\|Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne]] i 1795, men stiftamtmandsposten beholdt han indtil 1802.

	I hele sin embedsperiode boede han med sin familie på [[Vestergade 11]]. I 1804 flyttede han dog med hustruen til herregården Hald, som han havde købt få år tidligere, og boede der de sidste år af sit liv.		I hele sin embedsperiode boede han med sin familie på [[Vestergade 11]]. I 1804 flyttede han dog med hustruen til herregården Hald, som han havde købt få år tidligere, og boede der de sidste år af sit liv.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg" to "Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)"

2022-05-11T10:02:41Z

Text replacement - "Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg" to "Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:02
Linje 57:		Linje 57:
	* Far til oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]]		* Far til oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]]
	* Far til [[Juliane Marie Høegh-Guldberg]] - gift med baron [[Vilhelm Güldencrone]]		* Far til [[Juliane Marie Høegh-Guldberg]] - gift med baron [[Vilhelm Güldencrone]]
	* Farfar til overretssagfører og folketingspolitiker [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]]		* Farfar til overretssagfører og folketingspolitiker [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)]]
	* Morfar til lensbaron og kammerherre [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]]		* Morfar til lensbaron og kammerherre [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]]

MiaGulvadJørgensen med 5. nov. 2021, 11:54

2021-11-05T11:54:38Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Ove Høegh Guldberg ca. 1782.jpg|thumb|right|300px|Ove Høegh-Guldberg]]
+<div class="tright">{{#display_map:
-Minister og stiftsamtsmand Ove Høegh-Guldberg
+[[Fil:Ove Høegh Guldberg ca. 1782.jpg|thumb|right|350px|Ove Høegh-Guldberg]]
-Født 1. september 1731 - død 7. februar 1808
+'''Ove Høegh-Guldberg''', statsmand og [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand i Aarhus]]
-Voksede op som bedemandssøn i Horsens, men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akedemi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.
+Født 1. september 1731, død 7. februar 1808
-Høegh-Guldberg spillede en aktiv rolle i kuppet mod Struensee.
+Ove Høegh-Guldberg voksede op som bedemandssøn i Horsens men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akademi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.
-Blev i 1784 udnævnt til stiftamtmand i Aarhus, en post, han bestred indtil 1802.
+Han spillede en aktiv rolle i kuppet mod Struensee. Efter Struensees fald fik han gradvist mere magt og endte til sidst med at være den reelle leder af Danmark. Han blev dog væltet i forbindelse med kronprins Frederiks kup i 1784, hvorefter han blev udnævnt som stiftamtmand i Aarhus samt amtmand i [[Havreballegård]] og Stjernholm amter. Embedet som amtmand over de to sidstnævnte amter lod han overdrage til [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne]] i 1795, men stiftamtmandsposten beholdt han indtil 1802.
-Far til oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]. Farfar til overretssagfører og folketingspolitiker [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]]
+I hele sin embedsperiode boede han med sin familie på [[Vestergade 11]]. I 1804 flyttede han dog med hustruen til herregården Hald, som han havde købt få år tidligere, og boede der de sidste år af sit liv.
-Har fået opkaldt [[Høegh-Guldbergs Gade]] efter sig.
+=== Rollen som stiftamtmand ===
-===Henvisninger===
+Ove Høegh-Guldberg lå imidlertid ikke på den lade side som stiftamtmand. Han var en aktiv og dygtig administrator og han arbejdede hårdt for at forbedre forholdene i Aarhus og andre købstæder i stiftet. Blandt andet satte han gang i et omfattende arbejde for at forbedre havneforholdene i både Aarhus, Randers og Horsens. Hans holdninger var konservative, men han var ikke imod reformer som sådan og gik ved flere tilfælde forrest blandt Aarhus' borgere når der skulle ydes støtte til velgørenhed eller sættes gang i nye initiativer. Særligt interesserede han sig for at hjælpe fattige og syge, men han medbragte også en livslang interesse for skolevæsenet med sig.
 * [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Ove_H%C3%B8egh-Guldberg Dansk Biografisk leksikon om Ove Høegh-Guldberg]
 [[Kategori: Politikere]]

Claire W Jensen med 16. maj 2017, 08:32

2017-05-16T08:32:01Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2017, 10:32
Linje 11:		Linje 11:
	Blev i 1784 udnævnt til stiftamtmand i Aarhus, en post, han bestred indtil 1802.		Blev i 1784 udnævnt til stiftamtmand i Aarhus, en post, han bestred indtil 1802.

	Far til oberst [[Julius Høegh-Guldberg]]. Farfar til overretssagfører og folketingspolitiker [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]]		Far til oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]]. Farfar til overretssagfører og folketingspolitiker [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]]

	Har fået opkaldt [[Høegh-Guldbergs Gade]] efter sig.		Har fået opkaldt [[Høegh-Guldbergs Gade]] efter sig.

SBC med 15. jan. 2016, 14:59

2016-01-15T14:59:27Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2016, 16:59
Linje 7:		Linje 7:
	Voksede op som bedemandssøn i Horsens, men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akedemi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.		Voksede op som bedemandssøn i Horsens, men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akedemi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.

	Høegh-Guldberg spillede en aktiv rolle i kuppet mod ~~Struense~~.		Høegh-Guldberg spillede en aktiv rolle i kuppet mod Struensee.

	Blev i 1784 udnævnt til stiftamtmand i Aarhus. en post han bestred indtil 1802.		Blev i 1784 udnævnt til stiftamtmand i Aarhus, en post, han bestred indtil 1802.

	Far til oberst [[Julius Høegh-Guldberg]]. Farfar til overretssagfører og folketingspolitiker [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]]		Far til oberst [[Julius Høegh-Guldberg]]. Farfar til overretssagfører og folketingspolitiker [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]]

JanneMarieBarslev: Oprettede siden med 'Ove Høegh-Guldberg Minister og stiftsamtsmand Ove Høegh-Guldberg Født 1. september 1731 - død 7. februar 18...'

2014-08-25T12:40:39Z

Oprettede siden med 'thumb|right|300px|Ove Høegh-Guldberg Minister og stiftsamtsmand Ove Høegh-Guldberg Født 1. september 1731 - død 7. februar 18...'

Ny side

[[Fil:Ove Høegh Guldberg ca. 1782.jpg|thumb|right|300px|Ove Høegh-Guldberg]]

Minister og stiftsamtsmand Ove Høegh-Guldberg

Født 1. september 1731 - død 7. februar 1808

Voksede op som bedemandssøn i Horsens, men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akedemi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.

Høegh-Guldberg spillede en aktiv rolle i kuppet mod Struense.

Blev i 1784 udnævnt til stiftamtmand i Aarhus. en post han bestred indtil 1802.

Far til oberst [[Julius Høegh-Guldberg]]. Farfar til overretssagfører og folketingspolitiker [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]]

Har fået opkaldt [[Høegh-Guldbergs Gade]] efter sig.

===Henvisninger===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Ove_H%C3%B8egh-Guldberg Dansk Biografisk leksikon om Ove Høegh-Guldberg]

[[Kategori: Politikere]]

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 10:59
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Ove Høegh Guldberg ca. 1782.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ove Høegh-Guldberg]]		[[Fil:Ove Høegh Guldberg ca. 1782.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ove Høegh-Guldberg]]

	'''Ove Høegh-Guldberg''', statsmand og [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|stiftamtmand i Aarhus]]		'''Ove Høegh-Guldberg''', statsmand og [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|stiftamtmand i Aarhus]].

	Født 1. september 1731, død 7. februar 1808		Født den 1. september 1731, død den 7. februar 1808.

	Ove Høegh-Guldberg voksede op som bedemandssøn i Horsens men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akademi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.		Ove Høegh-Guldberg voksede op som bedemandssøn i Horsens, men blev senere professor i veltalenhed på Sorø Akademi og lærer for Frederik 5.'s og Juliane Maries søn, arveprins Frederik.

	Han spillede en aktiv rolle i kuppet mod Struensee. Efter Struensees fald fik han gradvist mere magt og endte til sidst med at være den reelle leder af Danmark. Han blev dog væltet i forbindelse med kronprins Frederiks kup i 1784, hvorefter han blev udnævnt som stiftamtmand i Aarhus samt amtmand i [[Havreballegaard Amt]] og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]]. Embedet som amtmand over de to sidstnævnte amter lod han overdrage til [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (1744-1811)\|Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne]] i 1795, men stiftamtmandsposten beholdt han indtil 1802.		Han spillede en aktiv rolle i kuppet mod Struensee. Efter Struensees fald fik han gradvist mere magt og endte til sidst med at være den reelle leder af Danmark. Han blev dog væltet i forbindelse med kronprins Frederiks kup i 1784, hvorefter han blev udnævnt som stiftamtmand i Aarhus samt amtmand i [[Havreballegaard Amt]] og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]]. Embedet som amtmand over de to sidstnævnte amter lod han overdrage til [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (1744-1811)\|Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne]] i 1795, men stiftamtmandsposten beholdt han indtil 1802.
Linje 21:		Linje 21:

	=== Rollen som stiftamtmand ===		=== Rollen som stiftamtmand ===
	Den nye stilling som stiftamtmand var meget mindre glamourøs og magtfuld end hans tidligere position i magtens centrum. Det virker alligevel til, at Ove Høegh-Guldberg ret hurtigt blev glad for sit nye liv i Aarhus. I et brev fra 1785 beskriver han området med positive vendinger og forklarer, at han har fået mere tid til sin familie efter flytningen herover. I et senere brev virker han begejstret over den formindskede mængde ansvar han har fået, da han bare skal sørge for at følge lovene i stedet for at lave dem.		Den nye stilling som stiftamtmand var meget mindre glamourøs og magtfuld end hans tidligere position i magtens centrum. Det virker alligevel til, at Ove Høegh-Guldberg ret hurtigt blev glad for sit nye liv i Aarhus. I et brev fra 1785 beskriver han området med positive vendinger og forklarer, at han har fået mere tid til sin familie efter flytningen herover. I et senere brev virker han begejstret over den formindskede mængde ansvar, han har fået, da han bare skal sørge for at følge lovene i stedet for at lave dem.

	Ove Høegh-Guldberg lå imidlertid ikke på den lade side som stiftamtmand. Han var en aktiv og dygtig administrator og han arbejdede hårdt for at forbedre forholdene i Aarhus og andre købstæder i stiftet. Blandt andet satte han gang i et omfattende arbejde for at forbedre havneforholdene i både Aarhus, Randers og Horsens. Hans holdninger var konservative, men han var ikke imod reformer som sådan og gik ved flere tilfælde forrest blandt Aarhus' borgere når der skulle ydes støtte til velgørenhed eller sættes gang i nye initiativer. Særligt interesserede han sig for at hjælpe fattige og syge, men han medbragte også en livslang interesse for skolevæsenet med sig.		Ove Høegh-Guldberg lå imidlertid ikke på den lade side som stiftamtmand. Han var en aktiv og dygtig administrator, og han arbejdede hårdt for at forbedre forholdene i Aarhus og andre købstæder i stiftet. Blandt andet satte han gang i et omfattende arbejde for at forbedre havneforholdene i både Aarhus, Randers og Horsens. Hans holdninger var konservative, men han var ikke imod reformer som sådan og gik ved flere tilfælde forrest blandt Aarhus' borgere, når der skulle ydes støtte til velgørenhed eller sættes gang i nye initiativer. Særligt interesserede han sig for at hjælpe fattige og syge, men han medbragte også en livslang interesse for skolevæsenet med sig.

	=== Fattighjælp og sygehuse ===		=== Fattighjælp og sygehuse ===
	Fra central hånd var der i slutningen af 1700-tallet et ønske om at forbedre forholdene for de fattige og samtidig gøre noget ved alle tiggerne. I 1799 kom der en ny fattigplan, som indeholdt et udspekuleret administrativt system for ydelse af fattighjælp, men Ove Høegh-Guldberg havde flere år tidligere taget initiativ til at gøre noget ved forholdene i Aarhus. I 1787 var han med til at oprette en spindeskole i et lokale i den vestre fløj af det gamle [[Vor Frue Kloster]]. Her var der plads til ca. 50 børn, som kunne blive sat til at arbejde med at spinde linned og få undervisning i stedet for at tigge i gaderne. Ove Høegh-Guldberg hjalp også spindeskolen finansielt ved at donere 100 rigsdaler til dets oprettelse og hans kone var en flittig kunde i spinderiet. Spindeskolen havde dog aldrig i nærheden af 50 børn i arbejde og i 1793 måtte Høegh-Guldberg i samarbejde med biskoppen forhandle en aftale i hus med en købmand fra Randers for at fortsætte spinderiet som et uldspinderi. Dette lykkedes og partnerskabet fortsatte indtil 1803, hvor købmanden trak sig fra samarbejdet igen. Spinderiet fortsatte dog som en del af fattigvæsenet efter 1803.		Fra central hånd var der i slutningen af 1700-tallet et ønske om at forbedre forholdene for de fattige og samtidig gøre noget ved alle tiggerne. I 1799 kom der en ny fattigplan, som indeholdt et udspekuleret administrativt system for ydelse af fattighjælp, men Ove Høegh-Guldberg havde flere år tidligere taget initiativ til at gøre noget ved forholdene i Aarhus. I 1787 var han med til at oprette en spindeskole i et lokale i den vestre fløj af det gamle [[Vor Frue Kloster]]. Her var der plads til ca. 50 børn, som kunne blive sat til at arbejde med at spinde linned og få undervisning i stedet for at tigge i gaderne. Ove Høegh-Guldberg hjalp også spindeskolen finansielt ved at donere 100 rigsdaler til dets oprettelse, og hans kone var en flittig kunde i spinderiet. Spindeskolen havde dog aldrig i nærheden af 50 børn i arbejde, og i 1793 måtte Høegh-Guldberg i samarbejde med biskoppen forhandle en aftale i hus med en købmand fra Randers for at fortsætte spinderiet som et uldspinderi. Dette lykkedes, og partnerskabet fortsatte indtil 1803, hvor købmanden trak sig fra samarbejdet igen. Spinderiet fortsatte dog som en del af fattigvæsenet efter 1803.

	[[Fil:Vor Frue Kloster postkort.jpg\|300px\|thumb\|left\|På dette postkort fra ca. 1900 ser klosteret idyllisk og roligt ud i vintervejret. Helt så idyllisk var det sandsynligvis ikke hundrede år tidligere, hvor klosteret husede spindeskole og hospital for de fattige og kronisk syge.]]		[[Fil:Vor Frue Kloster postkort.jpg\|300px\|thumb\|left\|På dette postkort fra ca. 1900 ser klosteret idyllisk og roligt ud i vintervejret. Helt så idyllisk var det sandsynligvis ikke hundrede år tidligere, hvor klosteret husede spindeskole og hospital for de fattige og kronisk syge.]]
	På et andet punkt sørgede Høegh-Guldberg også for at få sat gang i hjulene til at hjælpe de fattige. I 1780'erne og starten af 1790'erne havde byens fattigkasse meget svært ved at få indsamlet de penge, som borgerne havde lovet at donere. I 1793 blev der dog lavet om på dette. Høegh-Guldberg gik forrest i arbejdet med at skabe en ny liste over lovede årlige donationer og trak mange af byens andre borgere med sig. Som den første på listen tegnede han sig for en donation på 54 rigsdaler. Til sammenligning kan det siges, at byens borgmester, rektoren for [[Aarhus Katedralskole]] og nogle af de rigeste købmænd i byen skrev sig op til hver 10 rigsdaler. Med denne øvelse lykkedes det ham at firedoble de lovede donationer, og fattigkassens inspektører lykkedes med et ihærdigt arbejde at få pengene drevet ind.		På et andet punkt sørgede Høegh-Guldberg også for at få sat gang i hjulene til at hjælpe de fattige. I 1780'erne og starten af 1790'erne havde byens fattigkasse meget svært ved at få indsamlet de penge, som borgerne havde lovet at donere. I 1793 blev der dog lavet om på dette. Høegh-Guldberg gik forrest i arbejdet med at skabe en ny liste over lovede årlige donationer og trak mange af byens andre borgere med sig. Som den første på listen tegnede han sig for en donation på 54 rigsdaler. Til sammenligning kan det siges, at byens borgmester, rektoren for [[Aarhus Katedralskole]] og nogle af de rigeste købmænd i byen skrev sig op til hver 10 rigsdaler. Med denne øvelse lykkedes det ham at firedoble de lovede donationer, og fattigkassens inspektører lykkedes med et ihærdigt arbejde at få pengene drevet ind.

	I slutningen af 1700-tallet begyndte man at fokusere på at bekæmpe sygdomme i langt større grad end man havde gjort tidligere. Her fulgte Aarhus også med udviklingen takket være Ove Høegh-Guldberg. I slutningen af 1780'erne sørgede han for, at Aarhus fik sit første sygehus. Han købte bygningen på [[Rosensgade]] 11, hvor han bagefter fik kongens godkendelse til at oprette et sygehus. Bygningen havde den fordel, at sygehuset kom til at ligge tæt på byens kirurgs hjem, så det var let for ham at tilse patienter på sygehuset. 3/4 dele af pladserne på sygehuset skulle reserveres til personer fra landdistrikterne og andre købstæder og den sidste 1/4 var overladt til byens indbyggere. Sygehuset skulle tilse patienterne og aktivt forsøge at helbrede de syge, modsat hospitalet i [[Vor Frue Kloster]], som kun gav husly og føde til kronisk syge. Det var mest de fattige af byens indbyggere, som havde brug for sygehuset, da de rige borgere kunne købe sig til lægen eller kirurgens hjælp.		I slutningen af 1700-tallet begyndte man at fokusere på at bekæmpe sygdomme i langt større grad, end man havde gjort tidligere. Her fulgte Aarhus også med udviklingen takket være Ove Høegh-Guldberg. I slutningen af 1780'erne sørgede han for, at Aarhus fik sit første sygehus. Han købte bygningen på [[Rosensgade]] 11, hvor han bagefter fik kongens godkendelse til at oprette et sygehus. Bygningen havde den fordel, at sygehuset kom til at ligge tæt på byens kirurgs hjem, så det var let for ham at tilse patienter på sygehuset. 3/4 dele af pladserne på sygehuset skulle reserveres til personer fra landdistrikterne og andre købstæder, og den sidste 1/4 var overladt til byens indbyggere. Sygehuset skulle tilse patienterne og aktivt forsøge at helbrede de syge, modsat hospitalet i [[Vor Frue Kloster]], som kun gav husly og føde til kronisk syge. Det var mest de fattige af byens indbyggere, som havde brug for sygehuset, da de rige borgere kunne købe sig til lægen eller kirurgens hjælp.

	=== Børnene skulle undervises – men ikke for meget ===		=== Børnene skulle undervises – men ikke for meget ===
	Som nævnt havde Høegh-Guldberg allerede før sin tid som stiftamtmand været meget interesseret i skolerne og uddannelse af børn. I den forbindelse havde han fået rapporter ind fra alle købstæder om hvordan det gik med skolerne i hele landet. I Aarhus var skoleforholdene dårlige, så han satte sig for at forbedre disse da han blev stiftamtmand. I slutningen af 1780'erne fik han oprettet Frue Kirkes Skole i samarbejder med [[Vor Frue Kirke]]. I 1791 sørgede han for, at nye og forbedrede undervisningsplaner for fem af byens andre skoler blev godkendte af regeringen, og at der var et stabilt økonomisk grundlag for skolernes eksistens. Desværre havde skolerne alligevel svært ved at overleve, og i 1814 var der kun to af de seks skoler tilbage.		Som nævnt havde Høegh-Guldberg allerede før sin tid som stiftamtmand været meget interesseret i skolerne og uddannelse af børn. I den forbindelse havde han fået rapporter ind fra alle købstæder om, hvordan det gik med skolerne i hele landet. I Aarhus var skoleforholdene dårlige, så han satte sig for at forbedre disse, da han blev stiftamtmand. I slutningen af 1780'erne fik han oprettet Frue Kirkes Skole i samarbejder med [[Vor Frue Kirke]]. I 1791 sørgede han for, at nye og forbedrede undervisningsplaner for fem af byens andre skoler blev godkendte af regeringen, og at der var et stabilt økonomisk grundlag for skolernes eksistens. Desværre havde skolerne alligevel svært ved at overleve, og i 1814 var der kun to af de seks skoler tilbage.

	[[Fil:Åhavn med svingbro 1880.jpg\|350px\|thumb\|right\|En af de udviklinger i Aarhus, som Ove Høegh-Guldberg var med til at sætte gang i, var udbygningen af åhavnen. Der skete meget fra hans virke omkring år 1800 til dette billede er taget omkring år 1880.]]		[[Fil:Åhavn med svingbro 1880.jpg\|350px\|thumb\|right\|En af de udviklinger i Aarhus, som Ove Høegh-Guldberg var med til at sætte gang i, var udbygningen af åhavnen. Der skete meget fra hans virke omkring år 1800 til dette billede er taget omkring år 1880.]]
Linje 40:		Linje 40:

	=== Førende borger i byen ===		=== Førende borger i byen ===
	I løbet af 1700-tallet var der store problemer med manglende vedligeholdelse og tilstoppelse af [[Aarhus Havn]]. Denne bestod på dette tidspunkt af et mindre udløb fra åen i form af to mindehoveder, hvor mange skibe efterhånden lossede af og på i stedet for at sejle længere ind i byen via åen. Mindehovederne blev flere gange forsøgt repareret og det lykkedes også delvist. Der var dog stadig det problem, at de let kunne blive ødelagte af storme eller is, mens tang og sand nemt kunne stoppe havnen til. Flere købmænd ville gerne have gjort noget ved det, så Høegh-Guldberg sørgede for, at der blev bygget en form for læskærm ud for havneindløbet. Den hjalp på problemet og havnen blev ikke nær så let tilstoppet.		I løbet af 1700-tallet var der store problemer med manglende vedligeholdelse og tilstoppelse af [[Aarhus Havn]]. Denne bestod på dette tidspunkt af et mindre udløb fra åen i form af to mindehoveder, hvor mange skibe efterhånden lossede af og på i stedet for at sejle længere ind i byen via åen. Mindehovederne blev flere gange forsøgt repareret, og det lykkedes også delvist. Der var dog stadig det problem, at de let kunne blive ødelagte af storme eller is, mens tang og sand nemt kunne stoppe havnen til. Flere købmænd ville gerne have gjort noget ved det, så Høegh-Guldberg sørgede for, at der blev bygget en form for læskærm ud for havneindløbet. Den hjalp på problemet, og havnen blev ikke nær så let tilstoppet.

	Høegh-Guldberg sørgede også for at deltage aktivt i byens sociale og kulturelle liv og på den måde stadfæste sin position som en af byens førende borgere. Han var medlem af [[Kronprindsens Klub]] og blev altid indbudt til deres store højtidelighed i anledning af Frederik 6.s fødselsdag. Disse deltog Høegh-Guldberg og hans hustru aktivt i, og de kom også til flere af klubbens andre sammenkomster og til forestillinger hos [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]]. Da Kronprindsens Klub fik en ny gård på [[Kannikegade]] donerede Høegh-Guldberg og hans kone i 1799 en buste af kronprinsen til klubben, som de kunne have stående i de nye lokaler.		Høegh-Guldberg sørgede også for at deltage aktivt i byens sociale og kulturelle liv og på den måde stadfæste sin position som en af byens førende borgere. Han var medlem af [[Kronprindsens Klub]] og blev altid indbudt til deres store højtidelighed i anledning af Frederik 6.'s fødselsdag. Disse deltog Høegh-Guldberg og hans hustru aktivt i, og de kom også til flere af klubbens andre sammenkomster og til forestillinger hos [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]]. Da Kronprindsens Klub fik en ny gård på [[Kannikegade]] donerede Høegh-Guldberg og hans kone i 1799 en buste af kronprinsen til klubben, som de kunne have stående i de nye lokaler.

	=== Afsked og eftermæle ===		=== Afsked og eftermæle ===
	I løbet af sin embedsperiode var Høegh-Guldberg meget aktiv og han fik sat gang i mange forbedringer i byen. De var ikke revolutionerende på nogen måde, men han sørgede for, at Aarhus fulgte med tiden og fulgte med den udvikling, som var i gang i forhold til blandt andet fattigvæsenet.		I løbet af sin embedsperiode var Høegh-Guldberg meget aktiv, og han fik sat gang i mange forbedringer i byen. De var ikke revolutionerende på nogen måde, men han sørgede for, at Aarhus fulgte med tiden og fulgte med den udvikling, som var i gang i forhold til blandt andet fattigvæsenet.