Otto Henrik Nors (1821-1875) - Versionshistorie

Hemik med 17. jun. 2025, 06:43

2025-06-17T06:43:37Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jun. 2025, 08:43
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|350px\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]		[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|350px\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]
	''' Otto Henrik Nors''' var kancelliråd, prokurator, bankdirektør samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]], senere [[Aarhus Byråd]] fra den 11. januar 1861 til den 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.		''' Otto Henrik Nors''' (født den 15. oktober 1821 i Løgstør, død den 17. februar 1875 i Aarhus) var kancelliråd, prokurator, bankdirektør samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]], senere [[Aarhus Byråd]] fra den 11. januar 1861 til den 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.

	~~Født den 15. oktober 1821 i Løgstør, død 17. februar 1875 i Aarhus~~.		Han var søn af købmand Ove Christian Nors og hustru Karen Greisen.

	~~Søn af købmand Ove Christian Nors og hustru Karen Greisen.~~		Gift den 10. juni 1851 i Viborg med [[Marie Frandsine Møller]] (født den 26. januar 1827 i Viborg, død den 25. april 1887 i Aarhus), datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.

	Gift den 10. juni 1851 i Viborg med [[Marie Frandsine Møller]], født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Aarhus, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.

	=== De tidlige år ===		=== De tidlige år ===
Linje 38:		Linje 36:
	Også ved andre virksomheders oprettelse virkede han aktivt, eksempelvis Aktieselskabet for [[Aarhus-Ryomgård-banen\|Aarhus-Ryomgårdbanen]].		Også ved andre virksomheders oprettelse virkede han aktivt, eksempelvis Aktieselskabet for [[Aarhus-Ryomgård-banen\|Aarhus-Ryomgårdbanen]].

	I 1873 var han på tale som folketingskandidat, men han afslog tilbuddet af hensyn til Privatbanken. I byrådet spillede Nors en ikke ringe rolle. Som formand for fattigudvalget udførte han et omfattende arbejde, han øvede stor indflydelse på vandværkssagen, sagen om [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergs]] indlemmelse m.m. Nors's rolle var en sådan, at man straks efter hans død i byrådet foreslog at opkalde en sidegade til [[Nørre Allé]] efter ham.		I 1873 var han på tale som folketingskandidat, men han afslog tilbuddet af hensyn til Privatbanken. I byrådet spillede Nors en ikke ringe rolle. Som formand for fattigudvalget udførte han et omfattende arbejde, han øvede stor indflydelse på vandværkssagen, sagen om [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergs]] indlemmelse m.m. Nors' rolle var en sådan, at man straks efter hans død i byrådet foreslog at opkalde en sidegade til [[Nørre Allé]] efter ham.
	[[Fil:Gravsten Otto Henrik Nors.jpg\|350px\|thumb\|right\|Henrik Otto Nors og Marie Frandsine Nors f. Møllers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Otto Henrik Nors.jpg\|350px\|thumb\|right\|Henrik Otto Nors og Marie Frandsine Nors, født Møllers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===

	* Komiteen til gennemsyn af ligningen 1861		* Komiteen til gennemsyn af ligningen 1861

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 12:01

2022-11-16T12:01:06Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 14:01
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|350px\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]
			''' Otto Henrik Nors''' var kancelliråd, prokurator, bankdirektør samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]], senere [[Aarhus Byråd]] fra den 11. januar 1861 til den 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.

			Født den 15. oktober 1821 i Løgstør, død 17. februar 1875 i Aarhus.

			Søn af købmand Ove Christian Nors og hustru Karen Greisen.

			Gift den 10. juni 1851 i Viborg med [[Marie Frandsine Møller]], født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Aarhus, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.

			=== De tidlige år ===

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.157752286918786,10.210560141440011~[[Rosensgade 22]];		56.157752286918786,10.210560141440011~[[Rosensgade 22]];
Linje 4:		Linje 15:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=17		\|zoom=16
	\|center=56.157449674425486,10.211220732276114		\|center=56.157449674425486,10.211220732276114
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Gravsten Otto Henrik Nors.jpg\|350px\|thumb\|right\|Henrik Otto Nors og Marie Frandsine Nors f. Møllers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
	~~[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]~~
	''' Otto Henrik Nors''' var kancelliråd, prokurator, bankdirektør samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]], senere [[Aarhus Byråd]] fra den 11. januar 1861 til den 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.

	~~Født den 15. oktober 1821 i Løgstør, død 17. februar 1875 i Aarhus.~~

	~~Søn af købmand Ove Christian Nors og hustru Karen Greisen.~~

	Gift den 10. juni 1851 i Viborg med [[Marie Frandsine Møller]], født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Aarhus, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.

	~~=== De tidlige år ===~~
	Otto Henrik Nors arbejdede i årene 1836-1839 på herredskontoret i Løgstør og afsluttede i november 1841 sin uddannelse som dansk jurist.		Otto Henrik Nors arbejdede i årene 1836-1839 på herredskontoret i Løgstør og afsluttede i november 1841 sin uddannelse som dansk jurist.

Linje 38:		Linje 39:

	I 1873 var han på tale som folketingskandidat, men han afslog tilbuddet af hensyn til Privatbanken. I byrådet spillede Nors en ikke ringe rolle. Som formand for fattigudvalget udførte han et omfattende arbejde, han øvede stor indflydelse på vandværkssagen, sagen om [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergs]] indlemmelse m.m. Nors's rolle var en sådan, at man straks efter hans død i byrådet foreslog at opkalde en sidegade til [[Nørre Allé]] efter ham.		I 1873 var han på tale som folketingskandidat, men han afslog tilbuddet af hensyn til Privatbanken. I byrådet spillede Nors en ikke ringe rolle. Som formand for fattigudvalget udførte han et omfattende arbejde, han øvede stor indflydelse på vandværkssagen, sagen om [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergs]] indlemmelse m.m. Nors's rolle var en sådan, at man straks efter hans død i byrådet foreslog at opkalde en sidegade til [[Nørre Allé]] efter ham.
			[[Fil:Gravsten Otto Henrik Nors.jpg\|350px\|thumb\|right\|Henrik Otto Nors og Marie Frandsine Nors f. Møllers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 11:56

2022-11-16T11:56:13Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:56
Linje 8:		Linje 8:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Gravsten Otto Henrik Nors.jpg\|350px\|thumb\|right\|Henrik Otto Nors og Marie Frandsine Nors f. Møllers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Otto Henrik Nors.jpg\|350px\|thumb\|right\|Henrik Otto Nors og Marie Frandsine Nors f. Møllers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]		[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]

	''' Otto Henrik Nors''' var kancelliråd, prokurator, bankdirektør samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]], senere [[Aarhus Byråd]] fra den 11. januar 1861 til den 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.		''' Otto Henrik Nors''' var kancelliråd, prokurator, bankdirektør samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]], senere [[Aarhus Byråd]] fra den 11. januar 1861 til den 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.

Linje 21:		Linje 18:
	Gift den 10. juni 1851 i Viborg med [[Marie Frandsine Møller]], født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Aarhus, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.		Gift den 10. juni 1851 i Viborg med [[Marie Frandsine Møller]], født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Aarhus, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.

	===De tidlige år===		=== De tidlige år ===
	Otto Henrik Nors arbejdede i årene 1836-1839 på herredskontoret i Løgstør og afsluttede i november 1841 sin uddannelse som dansk jurist.		Otto Henrik Nors arbejdede i årene 1836-1839 på herredskontoret i Løgstør og afsluttede i november 1841 sin uddannelse som dansk jurist.

Linje 30:		Linje 27:
	I 1864 blev han kancelliråd.		I 1864 blev han kancelliråd.

	===Mægleren===		=== Mægleren ===
	Otto Henrik Nors skal have haft en stringent måde at formulere sine tanker mundtligt samt en højst heldig evne til at finde en praktisk, oftest mæglende løsning på forskellige problemer. Han skulle dog have været en smule sky i forhold til at træde frem i større møder.		Otto Henrik Nors skal have haft en stringent måde at formulere sine tanker mundtligt samt en højst heldig evne til at finde en praktisk, oftest mæglende løsning på forskellige problemer. Han skulle dog have været en smule sky i forhold til at træde frem i større møder.

	Nors kom på mange måder til at spille en rolle i byens liv, og han havde mange tillidshverv. I 1853 blev han valgt til kommunalrevisor og var på dette tidspunkt også stiftsrevisor. I 1860 var han ledende i direktionen for [[Polyhymnia\|Klubben Polyhymnia]]. I 1864 blev han indvalgt i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse. I 1865 var han revisor i den første bestyrelse for Dampskibsselskabet i Aarhus af 1865, og i 1868 sad han i det første repræsentantskab for Jydsk-engelsk Dampskibsselskab.		Nors kom på mange måder til at spille en rolle i byens liv, og han havde mange tillidshverv. I 1853 blev han valgt til kommunalrevisor og var på dette tidspunkt også stiftsrevisor. I 1860 var han ledende i direktionen for [[Polyhymnia\|Klubben Polyhymnia]]. I 1864 blev han indvalgt i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse. I 1865 var han revisor i den første bestyrelse for Dampskibsselskabet i Aarhus af 1865, og i 1868 sad han i det første repræsentantskab for Jydsk-engelsk Dampskibsselskab.

	===Det politiske liv===		=== Det politiske liv ===
	Fra 1871 var Otto Henrik Nors medlem af lånebestyrelsen for Aarhus amtsrådskreds for udlån af overformynderimidler. Samme år var han medvirkende ved oprettelsen af [[Aarhus Privatbank]] og blev i august valgt til bestyrelsen med det største antal stemmer samt til medlem af direktionen i september.		Fra 1871 var Otto Henrik Nors medlem af lånebestyrelsen for Aarhus amtsrådskreds for udlån af overformynderimidler. Samme år var han medvirkende ved oprettelsen af [[Aarhus Privatbank]] og blev i august valgt til bestyrelsen med det største antal stemmer samt til medlem af direktionen i september.

Linje 43:		Linje 40:

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

	* Komiteen til gennemsyn af ligningen 1861		* Komiteen til gennemsyn af ligningen 1861
	* [[Skolevæsenet i Aarhus\|Skolekommissionen]] 1861-1865		* [[Skolevæsenet i Aarhus\|Skolekommissionen]] 1861-1865
Linje 55:		Linje 53:
	* Komiteen til drøftelse, om der bør oprettes en [[Sygekassen i Aarhus\|sygeforening]], for arbejderklassen 1866		* Komiteen til drøftelse, om der bør oprettes en [[Sygekassen i Aarhus\|sygeforening]], for arbejderklassen 1866
	* Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-1868		* Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-1868
	* Komiteen for [[Aarhus ~~Vandforsyning~~\|vandforsyningen]] 1867		* Komiteen for [[Vandforsyningen i Aarhus\|vandforsyningen]] 1867
	* Amtets overskattekommission 1867		* Amtets overskattekommission 1867
	* Komiten til dannelse af sygeforening for arbejdere 1867		* Komiten til dannelse af sygeforening for arbejdere 1867
Linje 63:		Linje 61:
	* Udvalget for vandværket 1873-1874		* Udvalget for vandværket 1873-1874

	===Død og eftermæle===		=== Død og eftermæle ===

	Otto Henrik Nors døde den 17. februar 1875 i Aarhus. Hans død blev bekendtgjort af hans enke i Aarhus Stiftstidende med ordene:		Otto Henrik Nors døde den 17. februar 1875 i Aarhus. Hans død blev bekendtgjort af hans enke i Aarhus Stiftstidende med ordene:
	: ''"At Herren i sin uransagelige Viisdom i morges har hjemkaldt til den evige Fred , uforglemmelige Ægtefælle Cancelliraad, Procurator Otto Henrik Nors i sit 54. Aar, meddeles herved deeltagende Slægt og Venner af hans dybtsørgende Hustru."''		: ''"At Herren i sin uransagelige Viisdom i morges har hjemkaldt til den evige Fred , uforglemmelige Ægtefælle Cancelliraad, Procurator Otto Henrik Nors i sit 54. Aar, meddeles herved deeltagende Slægt og Venner af hans dybtsørgende Hustru."''
Linje 71:		Linje 70:
	[[Norsgade]], der ligger mellem [[Thunøgade]] og [[Nørregade]], er opkaldt efter ham.		[[Norsgade]], der ligger mellem [[Thunøgade]] og [[Nørregade]], er opkaldt efter ham.

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]		* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
	*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, søgeord: Nors, https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp		* Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, søgeord: Nors, https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
	*Sejrs sedler, 1853-10-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071365		* Sejrs sedler, 1853-10-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071365
	*~~sejrs~~ sedler, 1858-06-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071368		* Sejrs sedler, 1858-06-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071368
	*Sejrs sedler, 1875-02-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071386		* Sejrs sedler, 1875-02-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071386

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

MiaGulvadJørgensen med 2. dec. 2021, 11:46

2021-12-02T11:46:49Z

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2021, 13:46
Linje 26:		Linje 26:
	I ni måneder var han fuldmægtig hos C.M. Jespersen og blev i 1844 fuldmægtig på [[Aarhus Stift\|stiftamtskontoret]] i Aarhus. Det er formodentlig i den forbindelse, at han flyttede ind ved stiftamtmand Jens Andreas Graah på [[Marselisborg Gods\|Marselisborg hovedgård]], hvor han i folketællingen fra 1845 ses boende.		I ni måneder var han fuldmægtig hos C.M. Jespersen og blev i 1844 fuldmægtig på [[Aarhus Stift\|stiftamtskontoret]] i Aarhus. Det er formodentlig i den forbindelse, at han flyttede ind ved stiftamtmand Jens Andreas Graah på [[Marselisborg Gods\|Marselisborg hovedgård]], hvor han i folketællingen fra 1845 ses boende.

	I 1846 søgte han forgæves godsinspektørstillingen på Silkeborg. I 1851 blev han prøveprokurator ved underretterne i [[Aarhus Amt]], og den 2. april 1853 blev han prokurator ved underretterne i [[Aarhus Stift]] med forpligtelse til at tage bopæl i Aarhus. Derfor flyttede han til en gård på [[Rosensgade]] 22. Senere flyttede han til [[Mejlgade]] 2, hvor han boede i 1860.		I 1846 søgte han forgæves godsinspektørstillingen på Silkeborg. I 1851 blev han prøveprokurator ved underretterne i [[Aarhus Amt]], og den 2. april 1853 blev han prokurator ved underretterne i [[Aarhus Stift]] med forpligtelse til at tage bopæl i Aarhus. Derfor flyttede han til en gård på [[Rosensgade]] 22. Senere - formodentlig i 1858 - flyttede han til [[Mejlgade]] 2, hvor han boede i 1860.

	I 1864 blev han kancelliråd.		I 1864 blev han kancelliråd.
Linje 38:		Linje 38:
	Fra 1871 var Otto Henrik Nors medlem af lånebestyrelsen for Aarhus amtsrådskreds for udlån af overformynderimidler. Samme år var han medvirkende ved oprettelsen af [[Aarhus Privatbank]] og blev i august valgt til bestyrelsen med det største antal stemmer samt til medlem af direktionen i september.		Fra 1871 var Otto Henrik Nors medlem af lånebestyrelsen for Aarhus amtsrådskreds for udlån af overformynderimidler. Samme år var han medvirkende ved oprettelsen af [[Aarhus Privatbank]] og blev i august valgt til bestyrelsen med det største antal stemmer samt til medlem af direktionen i september.

	Også ved andre virksomheders oprettelse virkede han aktivt, eksempelvis Aktieselskabet for [[Aarhus-Ryomgårdbanen]].		Også ved andre virksomheders oprettelse virkede han aktivt, eksempelvis Aktieselskabet for [[Aarhus-Ryomgård-banen\|Aarhus-Ryomgårdbanen]].

	I 1873 var han på tale som folketingskandidat, men han afslog tilbuddet af hensyn til Privatbanken. I byrådet spillede Nors en ikke ringe rolle. Som formand for fattigudvalget udførte han et omfattende arbejde, han øvede stor indflydelse på vandværkssagen, sagen om Frederiksbjergs indlemmelse m.m. Nors's rolle var en sådan, at man straks efter hans død i byrådet foreslog at opkalde en sidegade til Nørre Allé efter ham.		I 1873 var han på tale som folketingskandidat, men han afslog tilbuddet af hensyn til Privatbanken. I byrådet spillede Nors en ikke ringe rolle. Som formand for fattigudvalget udførte han et omfattende arbejde, han øvede stor indflydelse på vandværkssagen, sagen om [[Frederiksbjerg\|Frederiksbjergs]] indlemmelse m.m. Nors's rolle var en sådan, at man straks efter hans død i byrådet foreslog at opkalde en sidegade til [[Nørre Allé]] efter ham.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
Linje 62:		Linje 62:
	* Kasse- og regnskabsudvalget 1873-1874		* Kasse- og regnskabsudvalget 1873-1874
	* Udvalget for vandværket 1873-1874		* Udvalget for vandværket 1873-1874

			===Død og eftermæle===
			Otto Henrik Nors døde den 17. februar 1875 i Aarhus. Hans død blev bekendtgjort af hans enke i Aarhus Stiftstidende med ordene:
			: ''"At Herren i sin uransagelige Viisdom i morges har hjemkaldt til den evige Fred , uforglemmelige Ægtefælle Cancelliraad, Procurator Otto Henrik Nors i sit 54. Aar, meddeles herved deeltagende Slægt og Venner af hans dybtsørgende Hustru."''

			Han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] ligger i dag. Hans gravsten, som han deler med sin hustru, er i dag bevaret i den sydlige ende af parken.

			[[Norsgade]], der ligger mellem [[Thunøgade]] og [[Nørregade]], er opkaldt efter ham.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 68:		Linje 76:
	*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, søgeord: Nors, https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp		*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, søgeord: Nors, https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
	*Sejrs sedler, 1853-10-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071365		*Sejrs sedler, 1853-10-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071365
			*sejrs sedler, 1858-06-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071368
			*Sejrs sedler, 1875-02-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071386

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

MiaGulvadJørgensen med 2. dec. 2021, 11:24

2021-12-02T11:24:23Z

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2021, 13:24
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.157752286918786,10.210560141440011~[[Rosensgade 22]];
			56.15714868142442,10.211893966733797~[[Mejlgade 2]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=17
			\|center=56.157449674425486,10.211220732276114
			\|align=right
			}}</div>

			[[Fil:Gravsten Otto Henrik Nors.jpg\|350px\|thumb\|right\|Henrik Otto Nors og Marie Frandsine Nors f. Møllers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]		[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]

Linje 12:		Linje 24:
	Otto Henrik Nors arbejdede i årene 1836-1839 på herredskontoret i Løgstør og afsluttede i november 1841 sin uddannelse som dansk jurist.		Otto Henrik Nors arbejdede i årene 1836-1839 på herredskontoret i Løgstør og afsluttede i november 1841 sin uddannelse som dansk jurist.

	I ni måneder var han fuldmægtig hos C.M. Jespersen og blev i 1844 fuldmægtig på [[Aarhus Stift\|stiftamtskontoret]] i Aarhus.		I ni måneder var han fuldmægtig hos C.M. Jespersen og blev i 1844 fuldmægtig på [[Aarhus Stift\|stiftamtskontoret]] i Aarhus. Det er formodentlig i den forbindelse, at han flyttede ind ved stiftamtmand Jens Andreas Graah på [[Marselisborg Gods\|Marselisborg hovedgård]], hvor han i folketællingen fra 1845 ses boende.

	I 1846 søgte han forgæves godsinspektørstillingen på Silkeborg. I 1851 blev han prøveprokurator ved underretterne i [[Aarhus Amt]], og den 2. april 1853 blev han prokurator ved underretterne i [[Aarhus Stift]] med forpligtelse til at tage bopæl i Aarhus.		I 1846 søgte han forgæves godsinspektørstillingen på Silkeborg. I 1851 blev han prøveprokurator ved underretterne i [[Aarhus Amt]], og den 2. april 1853 blev han prokurator ved underretterne i [[Aarhus Stift]] med forpligtelse til at tage bopæl i Aarhus. Derfor flyttede han til en gård på [[Rosensgade]] 22. Senere flyttede han til [[Mejlgade]] 2, hvor han boede i 1860.

	I 1864 blev han kancelliråd.		I 1864 blev han kancelliråd.
Linje 54:		Linje 66:
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
			*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, søgeord: Nors, https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
			*Sejrs sedler, 1853-10-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000071365

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

MiaGulvadJørgensen med 2. dec. 2021, 10:30

2021-12-02T10:30:27Z

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2021, 12:30
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]		[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]
	Kancelliråd, prokurator, bankdirektør ''' Otto Henrik Nors''', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]], senere [[Aarhus Byråd]] 11. januar 1861 - 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.

	Født 15. oktober 1821 i Løgstør, død 17. februar 1875 i ~~Århus~~. ~~- Forældre:~~ købmand Ove Christian Nors og hustru Karen Greisen. - Gift 10. juni 1851 i Viborg med [[Marie Frandsine Møller]], født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i ~~Århus~~, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.		''' Otto Henrik Nors''' var kancelliråd, prokurator, bankdirektør samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]], senere [[Aarhus Byråd]] fra den 11. januar 1861 til den 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.

			Født den 15. oktober 1821 i Løgstør, død 17. februar 1875 i Aarhus.

			Søn af købmand Ove Christian Nors og hustru Karen Greisen.

			Gift den 10. juni 1851 i Viborg med [[Marie Frandsine Møller]], født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Aarhus, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.

	===De tidlige år===		===De tidlige år===
	Nors arbejdede i årene 1836-1839 på herredskontoret i Løgstør og afsluttede i november 1841 sin uddannelse som dansk jurist. I ni måneder var han fuldmægtig hos C.M. Jespersen og blev i 1844 fuldmægtig på stiftamtskontoret i ~~Århus~~. I 1846 søgte han forgæves godsinspektørstillingen på Silkeborg. I 1851 blev han prøveprokurator ved underretterne i ~~Århus amt~~, den 2. april 1853 prokurator ved underretterne i ~~Århus stift,~~ med forpligtelse til at tage bopæl i ~~Århus~~. I 1864 blev han kancelliråd.		Otto Henrik Nors arbejdede i årene 1836-1839 på herredskontoret i Løgstør og afsluttede i november 1841 sin uddannelse som dansk jurist.

			I ni måneder var han fuldmægtig hos C.M. Jespersen og blev i 1844 fuldmægtig på [[Aarhus Stift\|stiftamtskontoret]] i Aarhus.

			I 1846 søgte han forgæves godsinspektørstillingen på Silkeborg. I 1851 blev han prøveprokurator ved underretterne i [[Aarhus Amt]], og den 2. april 1853 blev han prokurator ved underretterne i [[Aarhus Stift]] med forpligtelse til at tage bopæl i Aarhus.

			I 1864 blev han kancelliråd.

	===Mægleren===		===Mægleren===
	Nors skal have haft en stringent måde at ~~udvikle~~ sine tanker mundtligt ~~på og~~ en højst heldig evne til at finde en praktisk, oftest mæglende løsning på de forskellige problemer. ~~En vis skyhed for~~ at træde frem i større møder ~~skal han have haft~~. Nors kom på mange måder til at spille en rolle i byens liv, og han havde mange tillidshverv. I 1853 blev han valgt til kommunalrevisor og var på dette tidspunkt også stiftsrevisor. I 1860 var han ledende i direktionen for [[Polyhymnia\|Klubben Polyhymnia]]. I 1864 blev han indvalgt i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse. I 1865 var han revisor i den første bestyrelse for Dampskibsselskabet i ~~Århus~~ af 1865, og i 1868 sad han i det første repræsentantskab for Jydsk-engelsk Dampskibsselskab.		Otto Henrik Nors skal have haft en stringent måde at formulere sine tanker mundtligt samt en højst heldig evne til at finde en praktisk, oftest mæglende løsning på forskellige problemer. Han skulle dog have været en smule sky i forhold til at træde frem i større møder.

			Nors kom på mange måder til at spille en rolle i byens liv, og han havde mange tillidshverv. I 1853 blev han valgt til kommunalrevisor og var på dette tidspunkt også stiftsrevisor. I 1860 var han ledende i direktionen for [[Polyhymnia\|Klubben Polyhymnia]]. I 1864 blev han indvalgt i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse. I 1865 var han revisor i den første bestyrelse for Dampskibsselskabet i Aarhus af 1865, og i 1868 sad han i det første repræsentantskab for Jydsk-engelsk Dampskibsselskab.

	===Det politiske liv===		===Det politiske liv===
	Fra 1871 var ~~han~~ medlem af lånebestyrelsen for ~~Århus~~ amtsrådskreds for udlån af overformynderimidler. Samme år var han medvirkende ved oprettelsen af [[Aarhus Privatbank]] og blev i august valgt til bestyrelsen med det største antal stemmer ~~og i september~~ til medlem af direktionen. Også ved andre virksomheders oprettelse virkede han aktivt, ~~således~~ Aktieselskabet for [[Aarhus-Ryomgårdbanen]]. I 1873 var han på tale som folketingskandidat, men han afslog tilbuddet af hensyn til Privatbanken. I byrådet spillede Nors en ikke ringe rolle. Som formand for fattigudvalget udførte han et omfattende arbejde, han øvede stor indflydelse på vandværkssagen, sagen om Frederiksbjergs indlemmelse m.m. Nors's rolle var en sådan, at man straks efter hans død i byrådet foreslog at opkalde en sidegade til Nørre Allé efter ham.		Fra 1871 var Otto Henrik Nors medlem af lånebestyrelsen for Aarhus amtsrådskreds for udlån af overformynderimidler. Samme år var han medvirkende ved oprettelsen af [[Aarhus Privatbank]] og blev i august valgt til bestyrelsen med det største antal stemmer samt til medlem af direktionen i september.

			Også ved andre virksomheders oprettelse virkede han aktivt, eksempelvis Aktieselskabet for [[Aarhus-Ryomgårdbanen]].

			I 1873 var han på tale som folketingskandidat, men han afslog tilbuddet af hensyn til Privatbanken. I byrådet spillede Nors en ikke ringe rolle. Som formand for fattigudvalget udførte han et omfattende arbejde, han øvede stor indflydelse på vandværkssagen, sagen om Frederiksbjergs indlemmelse m.m. Nors's rolle var en sådan, at man straks efter hans død i byrådet foreslog at opkalde en sidegade til Nørre Allé efter ham.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:43:41Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:43
Linje 36:		Linje 36:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07583311~~ Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

Hhoej med 17. okt. 2018, 13:36

2018-10-17T13:36:42Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2018, 15:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]		[[Fil:Otto Henrik Nors.jpg\|thumbnail\|Otto Henrik Nors]]
	Kancelliråd, prokurator, bankdirektør ''' Otto Henrik Nors''', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]], senere Aarhus Byråd 11. januar 1861 - 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.		Kancelliråd, prokurator, bankdirektør ''' Otto Henrik Nors''', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]], senere [[Aarhus Byråd]] 11. januar 1861 - 17. februar 1875. Viceformand 9. januar 1862-1868.

	Født 15. oktober 1821 i Løgstør, død 17. februar 1875 i Århus. - Forældre: købmand Ove Christian Nors og hustru Karen Greisen. - Gift 10. juni 1851 i Viborg med [[Marie Frandsine Møller]], født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Århus, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.		Født 15. oktober 1821 i Løgstør, død 17. februar 1875 i Århus. - Forældre: købmand Ove Christian Nors og hustru Karen Greisen. - Gift 10. juni 1851 i Viborg med [[Marie Frandsine Møller]], født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Århus, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i... */

2018-10-17T13:25:41Z

Medlem af eller byens repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2018, 15:25
Linje 24:		Linje 24:
	* [[Fattigkommissionen]] 1865-1872		* [[Fattigkommissionen]] 1865-1872
	* Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke\|Domsognet]] 1866-1872		* Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke\|Domsognet]] 1866-1872
	* Komiteen til drøftelse, om der bør oprettes en sygeforening, for arbejderklassen 1866		* Komiteen til drøftelse, om der bør oprettes en [[Sygekassen i Aarhus\|sygeforening]], for arbejderklassen 1866
	* Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-1868		* Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-1868
	* Komiteen for [[Aarhus Vandforsyning\|vandforsyningen]] 1867		* Komiteen for [[Aarhus Vandforsyning\|vandforsyningen]] 1867

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i... */

2018-10-17T13:24:48Z

Medlem af eller byens repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2018, 15:24
Linje 14:		Linje 14:

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
	*Komiteen til gennemsyn af ligningen 1861		* Komiteen til gennemsyn af ligningen 1861
	*Skolekommissionen 1861-1865		* [[Skolevæsenet i Aarhus\|Skolekommissionen]] 1861-1865
	*Budgetkomiteen 1861-1867		* Budgetkomiteen 1861-1867
	*Kassekomiteen 1862		* Kassekomiteen 1862
	*Århus amts skoleråd 1862 og 1871-1874		* Århus amts skoleråd 1862 og 1871-1874
	*Komiteen til at udarbejde forslag om oprettelse af en forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863		* Komiteen til at udarbejde forslag om oprettelse af en forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863
	*Forskønnelseskomiteen 1864-1867		* Forskønnelseskomiteen 1864-1867
	*Overligningskommissionen 1864		* Overligningskommissionen 1864
	*Fattigkommissionen 1865-1872		* [[Fattigkommissionen]] 1865-1872
	*Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke\|Domsognet]] 1866-1872		* Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke\|Domsognet]] 1866-1872
	*Komiteen til drøftelse, om der bør oprettes en sygeforening, for arbejderklassen 1866		* Komiteen til drøftelse, om der bør oprettes en sygeforening, for arbejderklassen 1866
	*Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-1868		* Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-1868
	*Komiteen for [[Aarhus Vandforsyning\|vandforsyningen]] 1867		* Komiteen for [[Aarhus Vandforsyning\|vandforsyningen]] 1867
	*Amtets overskattekommission 1867		* Amtets overskattekommission 1867
	*Komiten til dannelse af sygeforening for arbejdere 1867		* Komiten til dannelse af sygeforening for arbejdere 1867
	*Legatkomiteen 1868-74		* Legatkomiteen 1868-74
	*Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amt 1871-1874		* Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amt 1871-1874
	*Kasse- og regnskabsudvalget 1873-1874		* Kasse- og regnskabsudvalget 1873-1874
	*Udvalget for vandværket 1873-1874		* Udvalget for vandværket 1873-1874

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==