Otto Frederik August Busse (1850-1933) - Versionshistorie

Hemik med 28. okt. 2024, 10:15

2024-10-28T10:15:22Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2024, 12:15
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Otto Frederik August Busse (1850-1933).jpg\|thumbnail\|Otto Frederik August Busse]]		[[Fil:Otto Frederik August Busse (1850-1933).jpg\|thumbnail\|Otto Frederik August Busse]]

	~~Maskinchef, senere statsbanedirektør~~ '''Otto Frederik August Busse''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 7. januar 1891 - 1. oktober 1892 for [[Venstre]].		'''Otto Frederik August Busse''' (født den 16. juli 1850 i København, død den 16. april 1933 i København) var maskinchef, senere statsbanedirektør samt medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 7. januar 1891 til den 1. oktober 1892 for [[Venstre]].


	~~Født 16. juli 1850 i København, død 16. april 1933 i København.~~
	Forældre: overmaskinmester Otto Friedrich August Busse og hustru Louise Albertine Rost.		Forældre: overmaskinmester Otto Friedrich August Busse og hustru Louise Albertine Rost.
	Gift 23. maj 1877 i Düsseldorf med Margrethe Jacobi, født 30. marts 1857 i Meissen, Tyskland, datter af maskinfabrikant Johann Ernst Jacobi og hustru Augusta Brosey.		Gift den 23. maj 1877 i Düsseldorf med Margrethe Jacobi, født den 30. marts 1857 i Meissen, Tyskland, datter af maskinfabrikant Johann Ernst Jacobi og hustru Augusta Brosey.

	===Busses ~~Karriere~~===		===Busses karriere===
	Efter endt skolegang kom Busse som 16-årig i smedelære i Frederiksværk og blev udlært smed. Hele sin ungdom tilbragte han mellem lokomotiver og maskiner. ~~Ikke~~ sært, at han ønskede at gå videre i samme spor. Han tog til en teknisk højskole i Chemnitz i Tyskland, hvor han afsluttede sin uddannelse 1871. Hans første ansættelser blev i Det sjællandske Jernbaneselskab og i fabrikker i England og Tyskland. 1876-1910 var han ansat ved DSB, først som maskinchef til 1882 og derefter tillige som kontorchef til 1903, da han blev direktør for DSB's maskinafdeling og medlem af generaldirektionen.		Efter endt skolegang kom Busse som 16-årig i smedelære i Frederiksværk og blev udlært smed. Hele sin ungdom tilbragte han mellem lokomotiver og maskiner. Det var ikke sært, at han ønskede at gå videre i samme spor. Han tog til en teknisk højskole i Chemnitz i Tyskland, hvor han afsluttede sin uddannelse 1871. Hans første ansættelser blev i Det sjællandske Jernbaneselskab og i fabrikker i England og Tyskland. 1876-1910 var han ansat ved DSB, først som maskinchef til 1882 og derefter tillige som kontorchef til 1903, da han blev direktør for DSB's maskinafdeling og medlem af generaldirektionen.

	===Virket i Aarhus===		===Virket i Aarhus===
	Busse fik sin virksomhed i Aarhus 1876- 92. Han var medlem af byrådet 1891-92, men hans største indsats i Aarhus var en betydelig udvidelse af [[Centralværkstedet\|DSB's Centralværksted]], hvor han var en meget fast, idérig og rationel arbejdsleder. Emil Marott kritiserede i Demokraten arbejdsforholdene og angreb navnlig maskinchefen. Busse anlagde injuriesag mod Marott. De fornærmelige udtalelser blev mortificerede og Marott idømt en bøde. Busse var i mange år den absolut ledende inden for Statsbanernes tekniske afdeling, navnlig hvad angik konstruktion af nyt materiel f.eks. både lokomotiver og personvogne. Det drejede sig her ikke alene om forbedringer med hensyn til driftssikkerheden, men også om en bedre økonomi i banedriften. Busse konstruerede nye iltogslokomotivtyper og flere nye færger, og han indførte vakuumbremsen samt dampopvarmning og elektrisk belysning i togene. Mange af hans konstruktioner er blevet anvendt i udlandet. Han fik sin afsked allerede i 1910 på grund af sin opfattelse af, hvorledes centralværkstederne skulle drives.		Busse fik sin virksomhed i Aarhus i perioden 1876-92. Han var medlem af byrådet 1891-92, men hans største indsats i Aarhus var en betydelig udvidelse af [[Centralværkstedet\|DSB's Centralværksted]], hvor han var en meget fast, idérig og rationel arbejdsleder. [[Conrad Emil Marott]] kritiserede i Demokraten arbejdsforholdene og angreb navnlig maskinchefen. Busse anlagde injuriesag mod Marott. De fornærmelige udtalelser blev mortificerede og Marott idømt en bøde. Busse var i mange år den absolut ledende inden for Statsbanernes tekniske afdeling, navnlig hvad angik konstruktion af nyt materiel f.eks. både lokomotiver og personvogne. Det drejede sig her ikke alene om forbedringer med hensyn til driftssikkerheden, men også om en bedre økonomi i banedriften. Busse konstruerede nye iltogslokomotivtyper og flere nye færger, og han indførte vakuumbremsen samt dampopvarmning og elektrisk belysning i togene. Mange af hans konstruktioner er blevet anvendt i udlandet. Han fik sin afsked allerede i 1910 på grund af sin opfattelse af, hvorledes centralværkstederne skulle drives.

	===Andre medlemskaber===		===Andre medlemskaber===

JanneMarieBarslev med 29. mar. 2023, 13:40

2023-03-29T13:40:39Z

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2023, 15:40
Linje 17:		Linje 17:
	Busse var medlem af flere aktieselskabsbestyrelser og kommissioner samt af [[Industrirådet]] 1912-22, [[Havneudvalget]] 1891-92 samt Udvalget for [[Aarhus_Belysningsvæsen\|gasværket og den offentlige belysning]] 1891-92. Han var medarbejder ved flere udenlandske håndbøger, og han har skrevet mange artikler i danske, engelske og tyske tidsskrifter. Selvom Marott havde kritiseret ham i 1885, er der ingen tvivl om, at han var en ret human, retskaffen og elskværdig arbejdsleder. Men han var en meget viljestærk og pligtopfyldende mand, der absolut stillede meget store krav til sine medarbejdere og til sig selv.		Busse var medlem af flere aktieselskabsbestyrelser og kommissioner samt af [[Industrirådet]] 1912-22, [[Havneudvalget]] 1891-92 samt Udvalget for [[Aarhus_Belysningsvæsen\|gasværket og den offentlige belysning]] 1891-92. Han var medarbejder ved flere udenlandske håndbøger, og han har skrevet mange artikler i danske, engelske og tyske tidsskrifter. Selvom Marott havde kritiseret ham i 1885, er der ingen tvivl om, at han var en ret human, retskaffen og elskværdig arbejdsleder. Men han var en meget viljestærk og pligtopfyldende mand, der absolut stillede meget store krav til sine medarbejdere og til sig selv.

			===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
			*[[Havneudvalget]] 1891-92
			*Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|gasværket]]
			*[[Elektricitet_i_Aarhus\|Den offentlige belysning]] 1891-92

	===Titler===		===Titler===
	* Ridder af Dannebrog		* Ridder af Dannebrog

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:30:58Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:30
Linje 25:		Linje 25:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07583311~~ Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

Hhoej: /* Andre medlemskaber */

2018-09-19T11:27:23Z

Andre medlemskaber

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 13:27
Linje 15:		Linje 15:

	===Andre medlemskaber===		===Andre medlemskaber===
	Busse var medlem af flere aktieselskabsbestyrelser og kommissioner samt af [[Industrirådet]] 1912-22, [[Havneudvalget]] 1891-92 samt Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1891-92. Han var medarbejder ved flere udenlandske håndbøger, og han har skrevet mange artikler i danske, engelske og tyske tidsskrifter. Selvom Marott havde kritiseret ham i 1885, er der ingen tvivl om, at han var en ret human, retskaffen og elskværdig arbejdsleder. Men han var en meget viljestærk og pligtopfyldende mand, der absolut stillede meget store krav til sine medarbejdere og til sig selv.		Busse var medlem af flere aktieselskabsbestyrelser og kommissioner samt af [[Industrirådet]] 1912-22, [[Havneudvalget]] 1891-92 samt Udvalget for [[Aarhus_Belysningsvæsen\|gasværket og den offentlige belysning]] 1891-92. Han var medarbejder ved flere udenlandske håndbøger, og han har skrevet mange artikler i danske, engelske og tyske tidsskrifter. Selvom Marott havde kritiseret ham i 1885, er der ingen tvivl om, at han var en ret human, retskaffen og elskværdig arbejdsleder. Men han var en meget viljestærk og pligtopfyldende mand, der absolut stillede meget store krav til sine medarbejdere og til sig selv.

	===Titler===		===Titler===

Hhoej med 4. sep. 2018, 12:47

2018-09-04T12:47:35Z

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2018, 14:47
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Otto Frederik August Busse (1850-1933).jpg\|thumbnail\|Otto Frederik August Busse]]		[[Fil:Otto Frederik August Busse (1850-1933).jpg\|thumbnail\|Otto Frederik August Busse]]

	Maskinchef, senere statsbanedirektør '''Otto Frederik August Busse''', medlem af [[Aarhus Byråd\|~~byrådet~~]] 7. ~~jan.~~ 1891-1. ~~okt.~~ 1892. [[Venstre]].		Maskinchef, senere statsbanedirektør '''Otto Frederik August Busse''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 7. januar 1891 - 1. oktober 1892 for [[Venstre]].


Linje 9:		Linje 9:

	===Busses Karriere===		===Busses Karriere===
	Efter endt skolegang kom Busse som 16-årig i smedelære i Frederiksværk og blev udlært smed. Hele sin ungdom tilbragte han mellem lokomotiver og maskiner. Ikke sært, at han ønskede at gå videre i samme spor. Han tog til en teknisk højskole i Chemnitz i Tyskland, hvor han afsluttede sin uddannelse 1871. Hans første ansættelser blev i Det sjællandske Jernbaneselskab og i fabrikker i England og Tyskland. 1876-1910 var han ansat ved DSB., først som maskinchef til 1882 og derefter tillige som kontorchef til 1903, da han blev direktør for DSB's maskinafdeling og medlem af generaldirektionen.		Efter endt skolegang kom Busse som 16-årig i smedelære i Frederiksværk og blev udlært smed. Hele sin ungdom tilbragte han mellem lokomotiver og maskiner. Ikke sært, at han ønskede at gå videre i samme spor. Han tog til en teknisk højskole i Chemnitz i Tyskland, hvor han afsluttede sin uddannelse 1871. Hans første ansættelser blev i Det sjællandske Jernbaneselskab og i fabrikker i England og Tyskland. 1876-1910 var han ansat ved DSB, først som maskinchef til 1882 og derefter tillige som kontorchef til 1903, da han blev direktør for DSB's maskinafdeling og medlem af generaldirektionen.

	===Virket i Aarhus===		===Virket i Aarhus===
	Busse fik sin virksomhed i Aarhus 1876- 92. Han var medlem af byrådet 1891-92, men hans største indsats i ~~Århus~~ var en betydelig udvidelse af [[Centralværkstedet\|DSB's Centralværksted]], hvor han var en meget fast, idérig og rationel arbejdsleder. Emil Marott kritiserede i Demokraten arbejdsforholdene og angreb navnlig maskinchefen. Busse anlagde injuriesag mod Marott. De fornærmelige udtalelser blev mortificerede og Marott idømt en bøde. Busse var i mange år den absolut ledende inden for Statsbanernes tekniske afdeling, navnlig hvad angik konstruktion af nyt materiel f.eks. både lokomotiver og personvogne. Det drejede sig her ikke alene om forbedringer med hensyn til driftssikkerheden, men også om en bedre økonomi i ~~bane-driften~~. Busse konstruerede nye iltogslokomotivtyper og flere nye færger, og han indførte vakuumbremsen samt dampopvarmning og elektrisk belysning i togene. Mange af hans konstruktioner er blevet anvendt i udlandet. Han fik sin afsked allerede i 1910 på grund af sin opfattelse af, hvorledes centralværkstederne skulle drives.		Busse fik sin virksomhed i Aarhus 1876- 92. Han var medlem af byrådet 1891-92, men hans største indsats i Aarhus var en betydelig udvidelse af [[Centralværkstedet\|DSB's Centralværksted]], hvor han var en meget fast, idérig og rationel arbejdsleder. Emil Marott kritiserede i Demokraten arbejdsforholdene og angreb navnlig maskinchefen. Busse anlagde injuriesag mod Marott. De fornærmelige udtalelser blev mortificerede og Marott idømt en bøde. Busse var i mange år den absolut ledende inden for Statsbanernes tekniske afdeling, navnlig hvad angik konstruktion af nyt materiel f.eks. både lokomotiver og personvogne. Det drejede sig her ikke alene om forbedringer med hensyn til driftssikkerheden, men også om en bedre økonomi i banedriften. Busse konstruerede nye iltogslokomotivtyper og flere nye færger, og han indførte vakuumbremsen samt dampopvarmning og elektrisk belysning i togene. Mange af hans konstruktioner er blevet anvendt i udlandet. Han fik sin afsked allerede i 1910 på grund af sin opfattelse af, hvorledes centralværkstederne skulle drives.

	===Andre medlemskaber===		===Andre medlemskaber===

Jacob G. med 26. mar. 2018, 12:18

2018-03-26T12:18:36Z

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2018, 14:18
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Otto Frederik August Busse (1850-1933).jpg\|thumbnail\|Otto Frederik August Busse]]		[[Fil:Otto Frederik August Busse (1850-1933).jpg\|thumbnail\|Otto Frederik August Busse]]
	~~'''Otto Frederik August Busse''' (1850-1933)~~

	Maskinchef, senere statsbanedirektør~~. - Født 16. juli 1850 i København~~, ~~død 16~~. ~~april 1933 i København~~. - ~~Forældre: overmaskinmester Otto Friedrich August Busse og hustru Louise Albertine Rost~~. ~~- Gift 23~~. ~~maj 1877 i Düsseldorf med Margrethe Jacobi, født 30~~. ~~marts 1857 i Meissen, Tyskland, datter af maskinfabrikant Johann Ernst Jacobi og hustru Augusta Brosey~~.		Maskinchef, senere statsbanedirektør '''Otto Frederik August Busse''', medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 7. jan. 1891-1. okt. 1892. [[Venstre]].

	~~Medlem af byrådet 7. jan. 1891-1. okt. 1892. Venstre.~~

	~~Efter endt skolegang kom Busse som~~ 16~~-årig i smedelære i Frederiksværk og blev udlært smed. Hele sin ungdom tilbragte han mellem lokomotiver og maskiner. Ikke sært, at han ønskede at gå videre i samme spor~~. ~~Han tog til en teknisk højskole i Chemnitz~~ i ~~Tyskland~~, ~~hvor han afsluttede sin uddannelse 1871~~. ~~Hans første ansættelser blev~~ i ~~Det sjællandske Jernbaneselskab og i fabrikker i England og Tyskland~~. ~~1876-1910 var han ansat ved DSB., først som maskinchef til 1882~~ og ~~derefter tillige som kontorchef til 1903, da han blev direktør for DSB's maskinafdeling og medlem af generaldirektionen~~. B. ~~fik sin virksomhed~~ i ~~Århus 1876- 92~~. ~~Han var medlem af byrådet 1891-92, men hans største indsats~~ i ~~Århus var en betydelig udvidelse af DSB's Centralværksted~~, hvor han var en meget fast, idérig og rationel arbejdsleder. Emil Marott kritiserede i Demokraten arbejdsforholdene og angreb navnlig maskinchefen. B. anlagde injuriesag mod Marott. De fornærmelige udtalelser blev mortificerede og Marott idømt en bøde. B. var i mange år den absolut ledende inden for Statsbanernes tekniske afdeling, ~~navnlig hvad angik konstruktion~~ af ~~nyt materiel f.eks. både lokomotiver~~ og ~~personvogne. Det drejede sig her ikke alene om forbedringer med hensyn til driftssikkerheden, men også om en bedre økonomi i bane-driften~~. B. konstruerede nye iltogslokomotivtyper og flere nye færger, og han indførte vakuumbremsen samt dampopvarmning og elektrisk belysning i togene. Mange af hans konstruktioner er blevet anvendt i udlandet. Han fik sin afsked allerede i 1910 på grund af sin opfattelse af, hvorledes centralværkstederne skulle drives. B. var medlem af flere aktieselskabsbestyrelser og kommissioner samt af Industrirådet 1912-22. Han var medarbejder ved flere udenlandske håndbøger, og han har skrevet mange artikler i danske, engelske og tyske tidsskrifter. Selv om Marott havde kritiseret ham i 1885, er der ingen tvivl om, at han var en ret human, retskaffen og elskværdig arbejdsleder. Men han var en meget viljestærk og pligtopfyldende mand, der absolut stillede meget store krav til sine medarbejdere og til sig selv. Ridder af Dannebrog. Dannebrogsmand. Kommandør af Dannebrog. Italienske Kroneorden, ridder.		Født 16. juli 1850 i København, død 16. april 1933 i København.
			Forældre: overmaskinmester Otto Friedrich August Busse og hustru Louise Albertine Rost.
			Gift 23. maj 1877 i Düsseldorf med Margrethe Jacobi, født 30. marts 1857 i Meissen, Tyskland, datter af maskinfabrikant Johann Ernst Jacobi og hustru Augusta Brosey.

	=== ~~Medlem af eller byens repræsentant~~ i... ===		===Busses Karriere===
			Efter endt skolegang kom Busse som 16-årig i smedelære i Frederiksværk og blev udlært smed. Hele sin ungdom tilbragte han mellem lokomotiver og maskiner. Ikke sært, at han ønskede at gå videre i samme spor. Han tog til en teknisk højskole i Chemnitz i Tyskland, hvor han afsluttede sin uddannelse 1871. Hans første ansættelser blev i Det sjællandske Jernbaneselskab og i fabrikker i England og Tyskland. 1876-1910 var han ansat ved DSB., først som maskinchef til 1882 og derefter tillige som kontorchef til 1903, da han blev direktør for DSB's maskinafdeling og medlem af generaldirektionen.
	*Havneudvalget 1891-92.
	*Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1891-92.		===Virket i Aarhus===
			Busse fik sin virksomhed i Aarhus 1876- 92. Han var medlem af byrådet 1891-92, men hans største indsats i Århus var en betydelig udvidelse af [[Centralværkstedet\|DSB's Centralværksted]], hvor han var en meget fast, idérig og rationel arbejdsleder. Emil Marott kritiserede i Demokraten arbejdsforholdene og angreb navnlig maskinchefen. Busse anlagde injuriesag mod Marott. De fornærmelige udtalelser blev mortificerede og Marott idømt en bøde. Busse var i mange år den absolut ledende inden for Statsbanernes tekniske afdeling, navnlig hvad angik konstruktion af nyt materiel f.eks. både lokomotiver og personvogne. Det drejede sig her ikke alene om forbedringer med hensyn til driftssikkerheden, men også om en bedre økonomi i bane-driften. Busse konstruerede nye iltogslokomotivtyper og flere nye færger, og han indførte vakuumbremsen samt dampopvarmning og elektrisk belysning i togene. Mange af hans konstruktioner er blevet anvendt i udlandet. Han fik sin afsked allerede i 1910 på grund af sin opfattelse af, hvorledes centralværkstederne skulle drives.

			===Andre medlemskaber===
			Busse var medlem af flere aktieselskabsbestyrelser og kommissioner samt af [[Industrirådet]] 1912-22, [[Havneudvalget]] 1891-92 samt Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1891-92. Han var medarbejder ved flere udenlandske håndbøger, og han har skrevet mange artikler i danske, engelske og tyske tidsskrifter. Selvom Marott havde kritiseret ham i 1885, er der ingen tvivl om, at han var en ret human, retskaffen og elskværdig arbejdsleder. Men han var en meget viljestærk og pligtopfyldende mand, der absolut stillede meget store krav til sine medarbejdere og til sig selv.

			===Titler===
			* Ridder af Dannebrog
			* Dannebrogsmand
			* Kommandør af Dannebrog
			* Italienske Kroneorden, ridder.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Aadp med 23. feb. 2018, 10:03

2018-02-23T10:03:41Z

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2018, 12:03
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Otto Frederik August Busse (1850-1933).jpg\|thumbnail\|Otto Frederik August Busse]]
	'''Otto Frederik August Busse''' (1850-1933)		'''Otto Frederik August Busse''' (1850-1933)

Aadp: Oprettede siden med "'''Otto Frederik August Busse''' (1850-1933) Maskinchef, senere statsbanedirektør. - Født 16. juli 1850 i København, død 16. april 1933 i København. - Forældre: overm..."

2018-02-23T10:02:55Z

Oprettede siden med "'''Otto Frederik August Busse''' (1850-1933) Maskinchef, senere statsbanedirektør. - Født 16. juli 1850 i København, død 16. april 1933 i København. - Forældre: overm..."

Ny side

'''Otto Frederik August Busse''' (1850-1933)

Maskinchef, senere statsbanedirektør. - Født 16. juli 1850 i København, død 16. april 1933 i København. - Forældre: overmaskinmester Otto Friedrich August Busse og hustru Louise Albertine Rost. - Gift 23. maj 1877 i Düsseldorf med Margrethe Jacobi, født 30. marts 1857 i Meissen, Tyskland, datter af maskinfabrikant Johann Ernst Jacobi og hustru Augusta Brosey.

Medlem af byrådet 7. jan. 1891-1. okt. 1892. Venstre.

Efter endt skolegang kom Busse som 16-årig i smedelære i Frederiksværk og blev udlært smed. Hele sin ungdom tilbragte han mellem lokomotiver og maskiner. Ikke sært, at han ønskede at gå videre i samme spor. Han tog til en teknisk højskole i Chemnitz i Tyskland, hvor han afsluttede sin uddannelse 1871. Hans første ansættelser blev i Det sjællandske Jernbaneselskab og i fabrikker i England og Tyskland. 1876-1910 var han ansat ved DSB., først som maskinchef til 1882 og derefter tillige som kontorchef til 1903, da han blev direktør for DSB's maskinafdeling og medlem af generaldirektionen. B. fik sin virksomhed i Århus 1876- 92. Han var medlem af byrådet 1891-92, men hans største indsats i Århus var en betydelig udvidelse af DSB's Centralværksted, hvor han var en meget fast, idérig og rationel arbejdsleder. Emil Marott kritiserede i Demokraten arbejdsforholdene og angreb navnlig maskinchefen. B. anlagde injuriesag mod Marott. De fornærmelige udtalelser blev mortificerede og Marott idømt en bøde. B. var i mange år den absolut ledende inden for Statsbanernes tekniske afdeling, navnlig hvad angik konstruktion af nyt materiel f.eks. både lokomotiver og personvogne. Det drejede sig her ikke alene om forbedringer med hensyn til driftssikkerheden, men også om en bedre økonomi i bane-driften. B. konstruerede nye iltogslokomotivtyper og flere nye færger, og han indførte vakuumbremsen samt dampopvarmning og elektrisk belysning i togene. Mange af hans konstruktioner er blevet anvendt i udlandet. Han fik sin afsked allerede i 1910 på grund af sin opfattelse af, hvorledes centralværkstederne skulle drives. B. var medlem af flere aktieselskabsbestyrelser og kommissioner samt af Industrirådet 1912-22. Han var medarbejder ved flere udenlandske håndbøger, og han har skrevet mange artikler i danske, engelske og tyske tidsskrifter. Selv om Marott havde kritiseret ham i 1885, er der ingen tvivl om, at han var en ret human, retskaffen og elskværdig arbejdsleder. Men han var en meget viljestærk og pligtopfyldende mand, der absolut stillede meget store krav til sine medarbejdere og til sig selv. Ridder af Dannebrog. Dannebrogsmand. Kommandør af Dannebrog. Italienske Kroneorden, ridder.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

*Havneudvalget 1891-92.
*Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1891-92.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]