Ormslev Kirke - Versionshistorie

Hemik med 31. mar. 2025, 08:14

2025-03-31T08:14:08Z

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2025, 10:14
Linje 12:		Linje 12:
	'''Ormslev Kirke''' ligger på en forhøjning midt i landsbyen, [[Ormslev]]. Oprindeligt var den en lille, romansk kirke bestående af skib og kor, der hovedsageligt var bygget af frådsten.		'''Ormslev Kirke''' ligger på en forhøjning midt i landsbyen, [[Ormslev]]. Oprindeligt var den en lille, romansk kirke bestående af skib og kor, der hovedsageligt var bygget af frådsten.

	I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis (1691-1763)]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere.		I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis (1691-1763)\|Christian Friis]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere.

	Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af [[Harald Borre (1891-1964)]] og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken.		Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af [[Harald Borre (1891-1964)\|Harald Borre]] og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken.

	Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen\|Mikkel ~~Rasmussens~~]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.		Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen\|Mikkel Rasmussen]]s, bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.

	Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til [[Aarhus Bispestol]]. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue Alter i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.		Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til [[Aarhus Bispestol]]. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)\|Jens Iversen Lange]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue Alter i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)\|Mogens Friis]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.

	=== Se også ===		=== Se også ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:24Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 20:		Linje 20:
	Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til [[Aarhus Bispestol]]. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue Alter i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.		Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til [[Aarhus Bispestol]]. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue Alter i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:42:52Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:42
Linje 21:		Linje 21:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Ormslev Kirke på AarhusArkivet ==		== Ormslev Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Jens Iversen Lange" to "Jens Iversen Lange (-1482)"

2022-11-14T12:02:52Z

Text replacement - "Jens Iversen Lange" to "Jens Iversen Lange (-1482)"

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2022, 14:02
Linje 18:		Linje 18:
	Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen\|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.		Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen\|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.

	Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til [[Aarhus Bispestol]]. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange ( - 1482)~~\|Jens Iversen Lange~~]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue Alter i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.		Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til [[Aarhus Bispestol]]. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue Alter i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 09:42

2022-11-11T09:42:14Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 11:42
Linje 12:		Linje 12:
	'''Ormslev Kirke''' ligger på en forhøjning midt i landsbyen, [[Ormslev]]. Oprindeligt var den en lille, romansk kirke bestående af skib og kor, der hovedsageligt var bygget af frådsten.		'''Ormslev Kirke''' ligger på en forhøjning midt i landsbyen, [[Ormslev]]. Oprindeligt var den en lille, romansk kirke bestående af skib og kor, der hovedsageligt var bygget af frådsten.

	I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere.		I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis (1691-1763)]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere.

	Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af [[Harald Borre (1891-1964)]] og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken.		Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af [[Harald Borre (1891-1964)]] og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken.
Linje 18:		Linje 18:
	Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen\|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.		Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen\|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.

	Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til Aarhus ~~bispestol~~. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue ~~alter~~ i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.		Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til [[Aarhus Bispestol]]. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange ( - 1482)\|Jens Iversen Lange]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue Alter i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.

	== Se også ==		== Se også ==

JanneMarieBarslev med 15. mar. 2022, 07:31

2022-03-15T07:31:34Z

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2022, 09:31
Linje 14:		Linje 14:
	I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere.		I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere.

	Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af Harald Borre og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken.		Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af [[Harald Borre (1891-1964)]] og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken.

	Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen\|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.		Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen\|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.124752399996694,10.060453560646298~Ormslev Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.124752399996694,10.060453560646298 |a..."

2021-01-26T09:45:16Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.124752399996694,10.060453560646298~Ormslev Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.124752399996694,10.060453560646298 |a..."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.124752399996694,10.060453560646298~[[Ormslev Kirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.124752399996694,10.060453560646298
|align=right
}}</div>

[[Fil:000309556.jpg|350px|thumb|right|Ormslev Kirke, kirkegård og omkringliggende huse.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Ormslev Kirke''' ligger på en forhøjning midt i landsbyen, [[Ormslev]]. Oprindeligt var den en lille, romansk kirke bestående af skib og kor, der hovedsageligt var bygget af frådsten.

I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere.

Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af Harald Borre og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken.

Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.

Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til Aarhus bispestol. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue alter i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]

== Ormslev Kirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ormslev+Kirke Ormslev Kirke]}}

== Litteratur og kilder ==
* Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Ormslev Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/ormslev-kirke/

[[Kategori: Kirker]]