Orla Schartau Hyllested (1912-2000) - Versionshistorie

Hemik med 5. feb. 2026, 08:54

2026-02-05T08:54:04Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2026, 10:54
Linje 23:		Linje 23:
	''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''

	Orla Hyllested blev fra den 1. januar 1982 efterfulgt af [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] på borgmesterposten.		Orla Hyllested blev fra den 1. januar 1982 efterfulgt af [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]] på borgmesterposten.

	I de senere år havde han været ramt af alvorlig sygdom, og i 1983 fik han fjernet strubehovedet og kunne kun tale ved hjælp af en forstærker, der blev anbragt på halsen. Alligevel bevægede han sig fortsat rundt i byen og nød fremdeles stor popularitet blandt borgerne. Orla Hyllested var den sidste borgmester, der magtede opgaven som borgmester med udgangspunkt i en megen beskeden skolegang.		I de senere år havde han været ramt af alvorlig sygdom, og i 1983 fik han fjernet strubehovedet og kunne kun tale ved hjælp af en forstærker, der blev anbragt på halsen. Alligevel bevægede han sig fortsat rundt i byen og nød fremdeles stor popularitet blandt borgerne. Orla Hyllested var den sidste borgmester, der magtede opgaven som borgmester med udgangspunkt i en megen beskeden skolegang.

Hemik med 4. okt. 2024, 08:47

2024-10-04T08:47:26Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2024, 10:47
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Orla Hyllested 1965.jpg\|350px\|thumb\|right\|Orla Hyllested fotograferet ved [[Boligforeningen FagBo]]s bygninger i [[Stautrup]] i 1965]]		[[Fil:Orla Hyllested 1965.jpg\|350px\|thumb\|right\|Orla Hyllested fotograferet ved [[Boligforeningen FagBo]]s bygninger i [[Stautrup]] i 1965]]

	~~[[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]]~~ '''Orla''' Schartau '''Hyllested''' ~~medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]~~		'''Orla''' Schartau '''Hyllested''' (født den 4. august 1912 på Fødselsanstalten Jylland, Aarhus, død den 10. juni 2000 i Aarhus) var [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] og medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]

	~~Født~~ den 4. august 1912 på Fødselsanstalten Jylland, Aarhus, død den 10. juni 2000 i Aarhus.

	Søn af Anna Margrethe Nielsen Hyllested.		Søn af Anna Margrethe Nielsen Hyllested.

Hemik: /* De sidste år */

2024-08-29T10:08:44Z

De sidste år

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2024, 12:08
Linje 21:		Linje 21:

	=== De sidste år ===		=== De sidste år ===
	Ti år senere fik Orla Hyllesteds politiske liv en træls afslutning. De sidste år af hans borgmestertid i Aarhus havde været præget af arbejdsløshed og energikrise, så ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille. Nogle endnu unavngivne personer havde dog, imod Hyllesteds ~~vidne~~ og vilje, opstillet ham som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen:		Ti år senere fik Orla Hyllesteds politiske liv en træls afslutning. De sidste år af hans borgmestertid i Aarhus havde været præget af arbejdsløshed og energikrise, så ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille. Nogle endnu unavngivne personer havde dog, imod Hyllesteds viden og vilje, opstillet ham som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen:

	''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''

Hemik med 23. aug. 2024, 07:46

2024-08-23T07:46:55Z

Phillip Stadsarkivet med 14. sep. 2023, 11:13

2023-09-14T11:13:01Z

← Ældre version		Versionen fra 14. sep. 2023, 13:13
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Orla Hyllested 1965.jpg\|350px\|thumb\|right\|Orla Hyllested fotograferet ved [[~~Fagbo~~]]s bygninger i [[Stautrup]] i 1965]]		[[Fil:Orla Hyllested 1965.jpg\|350px\|thumb\|right\|Orla Hyllested fotograferet ved [[Boligforeningen FagBo]]s bygninger i [[Stautrup]] i 1965]]

	[[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] '''Orla''' Schartau '''Hyllested''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]		[[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] '''Orla''' Schartau '''Hyllested''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]
Linje 7:		Linje 7:
	Søn af Anna Margrethe Nielsen Hyllested.		Søn af Anna Margrethe Nielsen Hyllested.

	===Hyllesteds tidlige år i Aarhus===		=== Hyllesteds tidlige år i Aarhus ===
	Orla Hyllested var aarhusianer, opvokset i beskedne kår og måtte som dreng tage arbejde som mælkedreng og indsæber hos en barber, inden skolegangen var afsluttet på [[Valdemarsgades Skole]], og han kom i murerlære. Han blev udlært i 1932, netop som den økonomiske krise for alvor tog fart.		Orla Hyllested var aarhusianer, opvokset i beskedne kår og måtte som dreng tage arbejde som mælkedreng og indsæber hos en barber, inden skolegangen var afsluttet på [[Valdemarsgades Skole]], og han kom i murerlære. Han blev udlært i 1932, netop som den økonomiske krise for alvor tog fart.

	Selv om han nogle år var ude på murerstilladserne, blev det som organisationsmand - politisk så vel som fagligt - Hyllested slog sit navn fast. Som udlært murer var det naturligt, at det blev arbejderbevægelsens byggeselskaber, der fangede hans interesse. Det er sagt, at han blev fagbevægelsens og kooperationens mand i byen. Fra 1935-61 var han således medlem af bestyrelsen af Murersvendenes Fagforening i Aarhus. Han sad i bestyrelsen for Faglig Ungdom 1942-46 og var fra 1945 medlem af Forretningsudvalget for Arbejderens Fællesorganisation i byen. I 1944 var han allerede, blevet forretningsfører for Fagorganisationernes Boligselskab – senere blot kaldt [[Boligforeningen ~~Fagbo~~ \|~~Fagbo~~]]. Fra 1954 blev han fastlønnet forretningsfører her, da han havde måttet opgive det hårde liv på byggepladserne.		Selv om han nogle år var ude på murerstilladserne, blev det som organisationsmand - politisk så vel som fagligt - Hyllested slog sit navn fast. Som udlært murer var det naturligt, at det blev arbejderbevægelsens byggeselskaber, der fangede hans interesse. Det er sagt, at han blev fagbevægelsens og kooperationens mand i byen. Fra 1935-61 var han således medlem af bestyrelsen af Murersvendenes Fagforening i Aarhus. Han sad i bestyrelsen for Faglig Ungdom 1942-46 og var fra 1945 medlem af Forretningsudvalget for Arbejderens Fællesorganisation i byen. I 1944 var han allerede, blevet forretningsfører for Fagorganisationernes Boligselskab – senere blot kaldt [[Boligforeningen FagBo \|FagBo]]. Fra 1954 blev han fastlønnet forretningsfører her, da han havde måttet opgive det hårde liv på byggepladserne.

	===Politik og indlemmelsen i byrådet===		=== Politik og indlemmelsen i byrådet ===
	I 1958 blev han indvalgt i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] på Socialdemokratiets liste, hvor han fortsatte frem til 1981. Fire år senere blev Orla Hyllested formand og ordfører for gruppen. I 1970 blev han socialrådmand og viceborgmester. Det var derfor næsten en naturlov, at han kom til at efterfølge borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], da denne i efteråret 1971 forlod byrådsarbejdet og borgmesterposten, men sådan havde det ikke umiddelbart tegnet sig. Hyllesteds valg havde været usikkert, da han havde haft en alvorlig konkurrent i [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]], der ved valget i 1970 havde fået flere personlige stemmer end Orla Hyllested. Svane Hansen var imidlertid også opstillet til Aarhus Amtsråd. Han valgte sidstnævnte og blev amtsborgmester i 1970. Det blev således Orla Hyllested, der fik ansvaret for administrativt at få storkommunen til at fungere efter den store [[Kommunalreformen i 1970\|kommunalreform i 1970]]. Den betød, at Aarhus blev sluttet sammen med omkring 20 forstads- og omegnskommuner med en meget ujævn infrastruktur. Et politisk mål var at udligne forskellighederne mellem den gamle købstad og de mange nye dele af Storaarhus.		I 1958 blev han indvalgt i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] på Socialdemokratiets liste, hvor han fortsatte frem til 1981. Fire år senere blev Orla Hyllested formand og ordfører for gruppen. I 1970 blev han socialrådmand og viceborgmester. Det var derfor næsten en naturlov, at han kom til at efterfølge borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], da denne i efteråret 1971 forlod byrådsarbejdet og borgmesterposten, men sådan havde det ikke umiddelbart tegnet sig. Hyllesteds valg havde været usikkert, da han havde haft en alvorlig konkurrent i [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]], der ved valget i 1970 havde fået flere personlige stemmer end Orla Hyllested. Svane Hansen var imidlertid også opstillet til Aarhus Amtsråd. Han valgte sidstnævnte og blev amtsborgmester i 1970. Det blev således Orla Hyllested, der fik ansvaret for administrativt at få storkommunen til at fungere efter den store [[Kommunalreformen i 1970\|kommunalreform i 1970]]. Den betød, at Aarhus blev sluttet sammen med omkring 20 forstads- og omegnskommuner med en meget ujævn infrastruktur. Et politisk mål var at udligne forskellighederne mellem den gamle købstad og de mange nye dele af Storaarhus.

	Borgmesteren holdt naturligt af byggeri. Det skulle ikke være pralende, men solidt og godt. Selv om han var uddannet som håndværker, så accepterede han, at det nye byggeri blev opført i betonelementer, selv om han mødte protester fra gamle fagforeningsfolk.		Borgmesteren holdt naturligt af byggeri. Det skulle ikke være pralende, men solidt og godt. Selv om han var uddannet som håndværker, så accepterede han, at det nye byggeri blev opført i betonelementer, selv om han mødte protester fra gamle fagforeningsfolk.

	===Hyllested i den politiske sfære===		=== Hyllested i den politiske sfære ===
	Borgmesteren nød opgaverne i byrådssalen, men han følte sig tit og ofte irriteret over ”den nye tone”, der prægede arbejdet her, ikke mindst efter 1974, da især unge politikere på venstrefløjen prægede talerrækken med lange og principielle indlæg. Orla Hyllested forsøgte at indføre begrebet ”begrænset taletid” for at undgå, at byrådsmøderne trak ud til efter ”spisepausen” eller måske helt til efter midnat. Det var hans opfattelse, at en dagsorden skulle gøres færdig. Borgmesteren var svækket, da partiet ved valget havde mistet fire mandater, mens venstrefløjen talte såvel [[Socialistisk Folkeparti]], [[Danmarks Kommunistiske Parti]] som [[Venstresocialisterne]] med i alt 5 mandater. Hyllested foretrak konkret politik, men han var også manden, der i en stor forsamling kunne tage ordet og tale i ”timevis” for at skabe konsensus om en sag. Sådan huskes han af mange i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade, når der var uro i partirækkerne. For Hyllested gik der et skarpt skel mellem socialdemokrater og partierne til venstre herfor.		Borgmesteren nød opgaverne i byrådssalen, men han følte sig tit og ofte irriteret over ”den nye tone”, der prægede arbejdet her, ikke mindst efter 1974, da især unge politikere på venstrefløjen prægede talerrækken med lange og principielle indlæg. Orla Hyllested forsøgte at indføre begrebet ”begrænset taletid” for at undgå, at byrådsmøderne trak ud til efter ”spisepausen” eller måske helt til efter midnat. Det var hans opfattelse, at en dagsorden skulle gøres færdig. Borgmesteren var svækket, da partiet ved valget havde mistet fire mandater, mens venstrefløjen talte såvel [[Socialistisk Folkeparti]], [[Danmarks Kommunistiske Parti]] som [[Venstresocialisterne]] med i alt 5 mandater. Hyllested foretrak konkret politik, men han var også manden, der i en stor forsamling kunne tage ordet og tale i ”timevis” for at skabe konsensus om en sag. Sådan huskes han af mange i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade, når der var uro i partirækkerne. For Hyllested gik der et skarpt skel mellem socialdemokrater og partierne til venstre herfor.

	===De sidste år===		=== De sidste år ===
	Ti år senere fik Orla Hyllesteds politiske liv en træls afslutning. De sidste år af hans borgmestertid i Aarhus havde været præget af arbejdsløshed og energikrise, så ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille. Nogle endnu unavngivne personer havde dog, imod Hyllesteds vidne og vilje, opstillet ham som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen:		Ti år senere fik Orla Hyllesteds politiske liv en træls afslutning. De sidste år af hans borgmestertid i Aarhus havde været præget af arbejdsløshed og energikrise, så ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille. Nogle endnu unavngivne personer havde dog, imod Hyllesteds vidne og vilje, opstillet ham som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen:

Linje 29:		Linje 29:
	I de senere år havde han været ramt af alvorlig sygdom, og i 1983 fik han fjernet strubehovedet og kunne kun tale ved hjælp af en forstærker, der blev anbragt på halsen. Alligevel bevægede han sig fortsat rundt i byen og nød fortsat stor popularitet blandt borgerne. Orla Hyllested var den sidste borgmester, der magtede opgaven som borgmester med udgangspunkt i en megen beskeden skolegang.		I de senere år havde han været ramt af alvorlig sygdom, og i 1983 fik han fjernet strubehovedet og kunne kun tale ved hjælp af en forstærker, der blev anbragt på halsen. Alligevel bevægede han sig fortsat rundt i byen og nød fortsat stor popularitet blandt borgerne. Orla Hyllested var den sidste borgmester, der magtede opgaven som borgmester med udgangspunkt i en megen beskeden skolegang.

	===Medlem af eller repræsentant i...===		=== Medlem af eller repræsentant i... ===
	*[[Skolevæsenet i Aarhus\|Skolekommissionen]] 1957-59		* [[Skolevæsenet i Aarhus\|Skolekommissionen]] 1957-59
	Skolenævnene for [[Vorrevangsskolen]], [[Læssøesgades Skole \|Læssøesgades]] og [[Christiansgades Skole \|Christiansgades]] skoler 1957-59		* Skolenævnene for [[Vorrevangsskolen]], [[Læssøesgades Skole \|Læssøesgades]] og [[Christiansgades Skole *\|Christiansgades]] skoler 1957-59
	*Teknisk udvalg 1958-1970		* Teknisk udvalg 1958-1970
	*Bestyrelsen for Andelsselskabet [[Gudenåcentralen A/S \|Gudenåcentralen]] 1958-		* Bestyrelsen for Andelsselskabet [[Gudenåcentralen A/S \|Gudenåcentralen]] 1958-
	*[[Boligkommissionen]] 1958-59 og 1962-		* [[Boligkommissionen]] 1958-59 og 1962-
	*Udvalget for kulturelle anliggender 1958-62		* Udvalget for kulturelle anliggender 1958-62
	*[[Boliganvisningsudvalget]] 1958-62		* [[Boliganvisningsudvalget]] 1958-62
	*[[Bygningsrådet]] 1959-, Århus amts skoleråd 1959		* [[Bygningsrådet]] 1959-, Århus amts skoleråd 1959
	*Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1959-62		* Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1959-62
	*[[Økonomiudvalget]] 1962-1970		* [[Økonomiudvalget]] 1962-1970
	*[[Feriefondsudvalget]] 1962-		* [[Feriefondsudvalget]] 1962-
	*[[Dispositionsplanskommissionen]] 1962-		* [[Dispositionsplanskommissionen]] 1962-
	*Vejkrydsningsudvalget for Aarhus amt 1962-		* Vejkrydsningsudvalget for Aarhus amt 1962-
	*Repræsentantskabet for Jydsk Byplanråd 1962-		* Repræsentantskabet for Jydsk Byplanråd 1962-
	*Repræsentantskabet for [[Aarhus Renholdningsselskabet]] 1962-		* Repræsentantskabet for [[Aarhus Renholdningsselskabet]] 1962-
	*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S\|I/S Midtkraft]] 1962-		* Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S\|I/S Midtkraft]] 1962-
	*Egnsplanskommissionen 1962-		* Egnsplanskommissionen 1962-
	*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark\|Idrætsparken]] 1962-		* Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark\|Idrætsparken]] 1962-
	*Bestyrelsen for [[Aarhus Tekniske Skole\|Teknisk Skole]] 1966-		* Bestyrelsen for [[Aarhus Tekniske Skole\|Teknisk Skole]] 1966-
	*Bestyrelsen for Århusegnens Flyveplads 1966-		* Bestyrelsen for Århusegnens Flyveplads 1966-
	*[[Havneudvalget]] 1966-		* [[Havneudvalget]] 1966-
	*Vurderingsmand for Søndre skyldkreds 1. distrikt 1959		* Vurderingsmand for Søndre skyldkreds 1. distrikt 1959
	*Jordboniteringsmand 1962-		* Jordboniteringsmand 1962-

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
Linje 63:		Linje 63:
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.166729 longitude=10.173763>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.173763, 56.166729] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~


	~~<!-- Koordinaterne er på Frydenlunds Allé 71 (Almenbos nuværende adresse) -->~~

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

2022-09-05T12:28:45Z

Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28
Linje 25:		Linje 25:
	''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''

	Orla Hyllested blev efterfulgt af [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]] på borgmesterposten.		Orla Hyllested blev efterfulgt af [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] på borgmesterposten.

	I de senere år havde han været ramt af alvorlig sygdom, og i 1983 fik han fjernet strubehovedet og kunne kun tale ved hjælp af en forstærker, der blev anbragt på halsen. Alligevel bevægede han sig fortsat rundt i byen og nød fortsat stor popularitet blandt borgerne. Orla Hyllested var den sidste borgmester, der magtede opgaven som borgmester med udgangspunkt i en megen beskeden skolegang.		I de senere år havde han været ramt af alvorlig sygdom, og i 1983 fik han fjernet strubehovedet og kunne kun tale ved hjælp af en forstærker, der blev anbragt på halsen. Alligevel bevægede han sig fortsat rundt i byen og nød fortsat stor popularitet blandt borgerne. Orla Hyllested var den sidste borgmester, der magtede opgaven som borgmester med udgangspunkt i en megen beskeden skolegang.

JanneMarieBarslev med 31. mar. 2020, 07:51

2020-03-31T07:51:20Z

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2020, 09:51
Linje 13:		Linje 13:

	===Politik og indlemmelsen i byrådet===		===Politik og indlemmelsen i byrådet===
	I 1958 blev han indvalgt i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] på Socialdemokratiets liste, hvor han fortsatte frem til 1981. Fire år senere blev Orla Hyllested formand og ordfører for gruppen. I 1970 blev han socialrådmand og viceborgmester. Det var derfor næsten en naturlov, at han kom til at efterfølge borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], da denne i efteråret 1971 forlod byrådsarbejdet og borgmesterposten, men sådan havde det ikke umiddelbart tegnet sig. Hyllesteds valg havde været usikkert, da han havde haft en alvorlig konkurrent i [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]], der ved valget i 1970 havde fået flere personlige stemmer end Orla Hyllested. Svane Hansen var imidlertid også opstillet til Aarhus Amtsråd. Han valgte sidstnævnte og blev amtsborgmester i 1970. Det blev således Orla Hyllested, der fik ansvaret for administrativt at få storkommunen til at fungere efter den store kommunalreform i 1970. Den betød, at Aarhus blev sluttet sammen med omkring 20 forstads- og omegnskommuner med en meget ujævn infrastruktur. Et politisk mål var at udligne forskellighederne mellem den gamle købstad og de mange nye dele af Storaarhus.		I 1958 blev han indvalgt i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] på Socialdemokratiets liste, hvor han fortsatte frem til 1981. Fire år senere blev Orla Hyllested formand og ordfører for gruppen. I 1970 blev han socialrådmand og viceborgmester. Det var derfor næsten en naturlov, at han kom til at efterfølge borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], da denne i efteråret 1971 forlod byrådsarbejdet og borgmesterposten, men sådan havde det ikke umiddelbart tegnet sig. Hyllesteds valg havde været usikkert, da han havde haft en alvorlig konkurrent i [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]], der ved valget i 1970 havde fået flere personlige stemmer end Orla Hyllested. Svane Hansen var imidlertid også opstillet til Aarhus Amtsråd. Han valgte sidstnævnte og blev amtsborgmester i 1970. Det blev således Orla Hyllested, der fik ansvaret for administrativt at få storkommunen til at fungere efter den store [[Kommunalreformen i 1970\|kommunalreform i 1970]]. Den betød, at Aarhus blev sluttet sammen med omkring 20 forstads- og omegnskommuner med en meget ujævn infrastruktur. Et politisk mål var at udligne forskellighederne mellem den gamle købstad og de mange nye dele af Storaarhus.

	Borgmesteren holdt naturligt af byggeri. Det skulle ikke være pralende, men solidt og godt. Selv om han var uddannet som håndværker, så accepterede han, at det nye byggeri blev opført i betonelementer, selv om han mødte protester fra gamle fagforeningsfolk.		Borgmesteren holdt naturligt af byggeri. Det skulle ikke være pralende, men solidt og godt. Selv om han var uddannet som håndværker, så accepterede han, at det nye byggeri blev opført i betonelementer, selv om han mødte protester fra gamle fagforeningsfolk.

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:50:36Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:50
Linje 64:		Linje 64:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.166729~~\|10.173763~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.166729 longitude=10.173763>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.173763, 56.166729] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>


	<!-- Koordinaterne er på Frydenlunds Allé 71 (Almenbos nuværende adresse) -->		<!-- Koordinaterne er på Frydenlunds Allé 71 (Almenbos nuværende adresse) -->

Hhoej: /* Litteratur og Kilder */

2019-04-10T07:31:01Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2019, 09:31
Linje 61:		Linje 61:
	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hhoej: /* Hyllested i den politiske sfære */

2018-10-24T09:27:00Z

Hyllested i den politiske sfære

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2018, 11:27
Linje 18:		Linje 18:

	===Hyllested i den politiske sfære===		===Hyllested i den politiske sfære===
	Borgmesteren nød opgaverne i byrådssalen, men han følte sig tit og ofte irriteret over ”den nye tone”, der prægede arbejdet her, ikke mindst efter 1974, da især unge politikere på venstrefløjen prægede talerrækken med lange og principielle indlæg. Orla Hyllested forsøgte at indføre begrebet ”begrænset taletid” for at undgå, at byrådsmøderne trak ud til efter ”spisepausen” eller måske helt til efter midnat. Det var hans opfattelse, at en dagsorden skulle gøres færdig.		Borgmesteren nød opgaverne i byrådssalen, men han følte sig tit og ofte irriteret over ”den nye tone”, der prægede arbejdet her, ikke mindst efter 1974, da især unge politikere på venstrefløjen prægede talerrækken med lange og principielle indlæg. Orla Hyllested forsøgte at indføre begrebet ”begrænset taletid” for at undgå, at byrådsmøderne trak ud til efter ”spisepausen” eller måske helt til efter midnat. Det var hans opfattelse, at en dagsorden skulle gøres færdig. Borgmesteren var svækket, da partiet ved valget havde mistet fire mandater, mens venstrefløjen talte såvel [[Socialistisk Folkeparti]], [[Danmarks Kommunistiske Parti]] som [[Venstresocialisterne]] med i alt 5 mandater. Hyllested foretrak konkret politik, men han var også manden, der i en stor forsamling kunne tage ordet og tale i ”timevis” for at skabe konsensus om en sag. Sådan huskes han af mange i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade, når der var uro i partirækkerne. For Hyllested gik der et skarpt skel mellem socialdemokrater og partierne til venstre herfor.

	Borgmesteren var svækket, da partiet ved valget havde mistet fire mandater, mens venstrefløjen talte såvel [[Socialistisk Folkeparti]], [[Danmarks Kommunistiske Parti]] som [[Venstresocialisterne]] med i alt 5 mandater.

	Hyllested foretrak konkret politik, men han var også manden, der i en stor forsamling kunne tage ordet og tale i ”timevis” for at skabe konsensus om en sag. Sådan huskes han af mange i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade, når der var uro i partirækkerne. For Hyllested gik der et skarpt skel mellem socialdemokrater og partierne til venstre herfor.

	===De sidste år===		===De sidste år===

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2024, 09:46
Linje 3:		Linje 3:
	[[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] '''Orla''' Schartau '''Hyllested''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]		[[Borgmester i Aarhus\|Borgmester]] '''Orla''' Schartau '''Hyllested''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]

	Født 4. august 1912 på Fødselsanstalten Jylland, Aarhus - død 10. juni 2000 i Aarhus.		Født den 4. august 1912 på Fødselsanstalten Jylland, Aarhus, død den 10. juni 2000 i Aarhus.

	Søn af Anna Margrethe Nielsen Hyllested.		Søn af Anna Margrethe Nielsen Hyllested.
Linje 10:		Linje 10:
	Orla Hyllested var aarhusianer, opvokset i beskedne kår og måtte som dreng tage arbejde som mælkedreng og indsæber hos en barber, inden skolegangen var afsluttet på [[Valdemarsgades Skole]], og han kom i murerlære. Han blev udlært i 1932, netop som den økonomiske krise for alvor tog fart.		Orla Hyllested var aarhusianer, opvokset i beskedne kår og måtte som dreng tage arbejde som mælkedreng og indsæber hos en barber, inden skolegangen var afsluttet på [[Valdemarsgades Skole]], og han kom i murerlære. Han blev udlært i 1932, netop som den økonomiske krise for alvor tog fart.

	Selv om han nogle år var ude på murerstilladserne, blev det som organisationsmand - politisk så vel som fagligt - Hyllested slog sit navn fast. Som udlært murer var det naturligt, at det blev arbejderbevægelsens byggeselskaber, der fangede hans interesse. Det er sagt, at han blev fagbevægelsens og kooperationens mand i byen. Fra 1935-61 var han således medlem af bestyrelsen af Murersvendenes Fagforening i Aarhus. Han sad i bestyrelsen for Faglig Ungdom 1942-46 og var fra 1945 medlem af Forretningsudvalget for Arbejderens Fællesorganisation i byen. I 1944 var han allerede, blevet forretningsfører for Fagorganisationernes Boligselskab – senere blot ~~kaldt~~ [[Boligforeningen FagBo \|FagBo]]. Fra 1954 blev han fastlønnet forretningsfører her, da han havde måttet opgive det hårde liv på byggepladserne.		Selv om han nogle år var ude på murerstilladserne, blev det som organisationsmand - politisk så vel som fagligt - Hyllested slog sit navn fast. Som udlært murer var det naturligt, at det blev arbejderbevægelsens byggeselskaber, der fangede hans interesse. Det er sagt, at han blev fagbevægelsens og kooperationens mand i byen. Fra 1935-61 var han således medlem af bestyrelsen af Murersvendenes Fagforening i Aarhus. Han sad i bestyrelsen for Faglig Ungdom 1942-46 og var fra 1945 medlem af Forretningsudvalget for Arbejderens Fællesorganisation i byen. I 1944 var han allerede blevet forretningsfører for Fagorganisationernes Boligselskab – senere blot kaldet [[Boligforeningen FagBo \|FagBo]]. Fra 1954 blev han fastlønnet forretningsfører her, da han havde måttet opgive det hårde liv på byggepladserne.

	=== Politik og indlemmelsen i byrådet ===		=== Politik og indlemmelsen i byrådet ===
	I 1958 blev han indvalgt i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] på Socialdemokratiets liste, hvor han fortsatte frem til 1981. ~~Fire år senere~~ blev Orla Hyllested formand og ordfører for gruppen. I 1970 blev han socialrådmand og viceborgmester. Det var derfor næsten en naturlov, at han kom til at efterfølge borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], da denne i efteråret 1971 forlod byrådsarbejdet og borgmesterposten, men sådan havde det ikke umiddelbart tegnet sig. Hyllesteds valg havde været usikkert, da han havde haft en alvorlig konkurrent i [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]], der ved valget i 1970 havde fået flere personlige stemmer end Orla Hyllested. Svane Hansen var imidlertid også opstillet til Aarhus Amtsråd. Han valgte sidstnævnte og blev amtsborgmester i 1970. Det blev således Orla Hyllested, der fik ansvaret for administrativt at få storkommunen til at fungere efter den store [[Kommunalreformen i 1970\|kommunalreform i 1970]]. Den betød, at Aarhus blev sluttet sammen med omkring 20 forstads- og omegnskommuner med en meget ujævn infrastruktur. Et politisk mål var at udligne forskellighederne mellem den gamle købstad og de mange nye dele af Storaarhus.		I 1958 blev han indvalgt i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] på Socialdemokratiets liste, hvor han fortsatte frem til 1981. I 1962 blev Orla Hyllested formand og ordfører for gruppen. I 1970 blev han socialrådmand og viceborgmester. Det var derfor næsten en naturlov, at han kom til at efterfølge borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], da denne i efteråret 1971 forlod byrådsarbejdet og borgmesterposten, men sådan havde det ikke umiddelbart tegnet sig. Hyllesteds valg havde været usikkert, da han havde haft en alvorlig konkurrent i [[Robert Svane Hansen (1910-1984)\|Robert Svane Hansen]], der ved valget i 1970 havde fået flere personlige stemmer end Orla Hyllested. Svane Hansen var imidlertid også opstillet til Aarhus Amtsråd. Han valgte sidstnævnte og blev amtsborgmester i 1970. Det blev således Orla Hyllested, der fik ansvaret for administrativt at få storkommunen til at fungere efter den store [[Kommunalreformen i 1970\|kommunalreform i 1970]]. Den betød, at Aarhus blev sluttet sammen med omkring 20 forstads- og omegnskommuner med en meget ujævn infrastruktur. Et politisk mål var at udligne forskellighederne mellem den gamle købstad og de mange nye dele af Storaarhus.

	Borgmesteren holdt naturligt af byggeri. Det skulle ikke være pralende, men solidt og godt. Selv om han var uddannet som håndværker, så accepterede han, at det nye byggeri blev opført i betonelementer, selv om han mødte protester fra gamle fagforeningsfolk.		Borgmesteren holdt naturligt af byggeri. Det skulle ikke være pralende, men solidt og godt. Selv om han var uddannet som håndværker, så accepterede han, at det nye byggeri blev opført i betonelementer, selv om han mødte protester fra gamle fagforeningsfolk.

	=== Hyllested i den politiske sfære ===		=== Hyllested i den politiske sfære ===
	Borgmesteren nød opgaverne i byrådssalen, men han følte sig tit og ofte irriteret over ”den nye tone”, der prægede arbejdet her, ikke mindst efter 1974, da især unge politikere på venstrefløjen prægede talerrækken med lange og principielle indlæg. Orla Hyllested forsøgte at indføre begrebet ”begrænset taletid” for at undgå, at byrådsmøderne trak ud til efter ”spisepausen” eller måske helt til efter midnat. Det var hans opfattelse, at en dagsorden skulle gøres færdig. Borgmesteren var svækket, da partiet ved valget havde mistet fire mandater, mens venstrefløjen talte såvel [[Socialistisk Folkeparti]], [[Danmarks Kommunistiske Parti]] som [[Venstresocialisterne]] med i alt 5 mandater. Hyllested foretrak konkret politik, men han var også manden, der i en stor forsamling kunne tage ordet og tale i ”timevis” for at skabe konsensus om en sag. Sådan huskes han af mange i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade, når der var uro i partirækkerne. For Hyllested gik der et skarpt skel mellem socialdemokrater og partierne til venstre herfor.		Borgmesteren nød opgaverne i byrådssalen, men han følte sig tit og ofte irriteret over ”den nye tone”, der prægede arbejdet her, ikke mindst efter 1974, da især unge politikere på venstrefløjen prægede talerrækken med lange og principielle indlæg. Orla Hyllested forsøgte at indføre begrebet ”begrænset taletid” for at undgå, at byrådsmøderne trak ud til efter ”spisepausen” eller måske helt til efter midnat. Det var hans opfattelse, at en dagsorden skulle gøres færdig. Borgmesteren var svækket, da partiet ved valget havde mistet fire mandater, mens venstrefløjen talte såvel [[Socialistisk Folkeparti]], [[Danmarks Kommunistiske Parti]] som [[Venstresocialisterne]] med i alt fem mandater. Hyllested foretrak konkret politik, men han var også manden, der i en stor forsamling kunne tage ordet og tale i ”timevis” for at skabe konsensus om en sag. Sådan huskes han af mange i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade, når der var uro i partirækkerne. For Hyllested gik der et skarpt skel mellem socialdemokrater og partierne til venstre herfor.

	=== De sidste år ===		=== De sidste år ===
Linje 25:		Linje 25:
	''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''		''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''

	Orla Hyllested blev efterfulgt af [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] på borgmesterposten.		Orla Hyllested blev fra den 1. januar 1982 efterfulgt af [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] på borgmesterposten.

	I de senere år havde han været ramt af alvorlig sygdom, og i 1983 fik han fjernet strubehovedet og kunne kun tale ved hjælp af en forstærker, der blev anbragt på halsen. Alligevel bevægede han sig fortsat rundt i byen og nød ~~fortsat~~ stor popularitet blandt borgerne. Orla Hyllested var den sidste borgmester, der magtede opgaven som borgmester med udgangspunkt i en megen beskeden skolegang.		I de senere år havde han været ramt af alvorlig sygdom, og i 1983 fik han fjernet strubehovedet og kunne kun tale ved hjælp af en forstærker, der blev anbragt på halsen. Alligevel bevægede han sig fortsat rundt i byen og nød fremdeles stor popularitet blandt borgerne. Orla Hyllested var den sidste borgmester, der magtede opgaven som borgmester med udgangspunkt i en megen beskeden skolegang.

	=== Medlem af eller repræsentant i... ===		=== Medlem af eller repræsentant i... ===