Ole Rømer Observatoriet - Versionshistorie

SBC: /* Observatoriets grundplan */

2024-02-06T14:09:12Z

Observatoriets grundplan

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2024, 16:09
Linje 27:		Linje 27:

	Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.		Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.

			Krüger gav 18. september 1910 et interview til Aarhus Stiftstidende, hvori indretningen af observatoriet omtales detaljeret.

	Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var flere udenlandske professorer og astronomer inviteret. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].		Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var flere udenlandske professorer og astronomer inviteret. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:51Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 42:		Linje 42:
	I dag bruges observatoriet stadigt til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på rundvisninger. Områdets amatørastronomiske forening, kaldet ''[[Østjyske Amatør Astronomer]]'', har de senere år holdt deres månedlige møder på Ole Rømer Observatoriet.		I dag bruges observatoriet stadigt til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på rundvisninger. Områdets amatørastronomiske forening, kaldet ''[[Østjyske Amatør Astronomer]]'', har de senere år holdt deres månedlige møder på Ole Rømer Observatoriet.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Fredede bygninger i Aarhus]]		* [[Fredede bygninger i Aarhus]]
	* [[Kongelunden]]		* [[Kongelunden]]

Phillip Stadsarkivet med 6. feb. 2023, 09:28

2023-02-06T09:28:51Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2023, 11:28
Linje 43:		Linje 43:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Fredede bygninger i Aarhus]].		* [[Fredede bygninger i Aarhus]]
			* [[Kongelunden]]

	== Ole Rømer Observatoriet på AarhusArkivet ==		== Ole Rømer Observatoriet på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 4. jan. 2023, 08:57

2023-01-04T08:57:32Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2023, 10:57
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Ole Rømer Oberservatoriet 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|350px\|right\|Ole Rømer Observatoriet i [[Højbjerg]].]]		[[Fil:Ole Rømer Oberservatoriet 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|350px\|right\|Ole Rømer Observatoriet i [[Højbjerg]].]]

	'''Ole Rømer Observatoriet''' er et observatorium opført til brug for astronomiske eller geofysiske observationer af himmellegemerne. Observatoriet er beliggende ved [[Jydsk Væddeløbsbane\|travbanen]], og blev indviet i efteråret 1911. Observatoriet er opkaldt efter den aarhusianske astronom [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]].		'''Ole Rømer Observatoriet''' er et observatorium opført til brug for astronomiske eller geofysiske observationer af himmellegemerne. Observatoriet er beliggende ved [[Jydsk Væddeløbsbane\|travbanen]], og blev indviet i efteråret 1911. Observatoriet er opkaldt efter den aarhusianske astronom [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]]. Ole Rømer Observatoriet samt direktør Friedrich Krügers nærliggende villa blev tegnet af arkitekt [[Anton Rosen]].

	Bygningen blev fredet i 2005.		Bygningen blev fredet i 2005.
Linje 20:		Linje 20:

	1. oktober 1908 behandlede byrådet Krügers tilbud, og overlærer og byrådsmedlem [[August Carl Louis Christorph Müller (1847-1928)\|August Müller]] var varm fortaler for at få Krüger til Aarhus. Müller var selv fra Tyskland, omend han havde dansk indfødselsret og havde tilbragt store dele af sin barndom i Danmark.		1. oktober 1908 behandlede byrådet Krügers tilbud, og overlærer og byrådsmedlem [[August Carl Louis Christorph Müller (1847-1928)\|August Müller]] var varm fortaler for at få Krüger til Aarhus. Müller var selv fra Tyskland, omend han havde dansk indfødselsret og havde tilbragt store dele af sin barndom i Danmark.

	I Aarhus Byråds forhandlinger fra 3. juni 1909 kan man læse kontrakten mellem Krüger og Aarhus Byråd, hvor Krüger til gengæld for at donere sine instrumenter bliver direktør for det nye observatorium. Herefter listes Krügers samling op, som blandt andet indbefatter en kometsøger, en jernobservationskuppel og et bibliotek af astronomiske værker.		I Aarhus Byråds forhandlinger fra 3. juni 1909 kan man læse kontrakten mellem Krüger og Aarhus Byråd, hvor Krüger til gengæld for at donere sine instrumenter bliver direktør for det nye observatorium. Herefter listes Krügers samling op, som blandt andet indbefatter en kometsøger, en jernobservationskuppel og et bibliotek af astronomiske værker.

	=== Observatoriets grundplan ===		=== Observatoriets grundplan ===
	Arkitekten [[Anton Rosen]], som også stod bag tegningerne til [[Landsudstillingen i Århus\|Landsudstillingen]] i 1909, fik til opgave at tegne det nye observatorium, der kunne indvies 15. oktober 1911. Rosen tegnede også Krügers villa, som for Krügers egen regning blev bygget i forbindelse med observatoriet. Indtil [[Steno Museet]] blev indviet i 1994, husede Krügers villa [[Videnskabshistorisk Museum]].		Arkitekten Anton Rosen, som også stod bag tegningerne til [[Landsudstillingen i Århus\|Landsudstillingen]] i 1909, fik til opgave at tegne det nye observatorium, der kunne indvies 15. oktober 1911. Rosen tegnede også Krügers villa, som for Krügers egen regning blev bygget i forbindelse med observatoriet. Indtil [[Steno Museet]] blev indviet i 1994, husede Krügers villa [[Videnskabshistorisk Museum]].

	Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.		Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.

Phillip Stadsarkivet med 4. jan. 2023, 08:49

2023-01-04T08:49:21Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2023, 10:49
Linje 8:		Linje 8:
	}}		}}
	</div>		</div>

	[[Fil:Ole Rømer Oberservatoriet 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|350px\|right\|Ole Rømer Observatoriet i [[Højbjerg]].]]		[[Fil:Ole Rømer Oberservatoriet 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|350px\|right\|Ole Rømer Observatoriet i [[Højbjerg]].]]

	'''Ole Rømer Observatoriet''' ved [[Jydsk Væddeløbsbane\|travbanen]] blev indviet i efteråret 1911. ~~Godt nok~~ er ~~observatoriet~~ opkaldt efter aarhusianske [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]]~~. Historien om Krüger og observatoriet indeholder intriger, bedrag, svigt og spionagebeskyldninger~~.		'''Ole Rømer Observatoriet''' er et observatorium opført til brug for astronomiske eller geofysiske observationer af himmellegemerne. Observatoriet er beliggende ved [[Jydsk Væddeløbsbane\|travbanen]], og blev indviet i efteråret 1911. Observatoriet er opkaldt efter den aarhusianske astronom [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]].

	Bygningen blev fredet i 2005.		Bygningen blev fredet i 2005.

	=== Den tyske astronom ===		=== Den tyske astronom ===
	Friedrich Krüger blev født i 1864 i Mecklenburg. Efter studietiden oprettede han sit eget observatorium i Altenburg, som han udstyrede med instrumenter for i alt 35.000 kr. – en meget stor sum penge omkring århundredeskiftet. Røg og støv fra den nærliggende minedrift gav dog dårlige observatorieforhold.
			Historien om Krüger og observatoriet indeholder intriger, bedrag, svigt og spionagebeskyldninger. Friedrich Krüger blev født i 1864 i Mecklenburg. Efter studietiden oprettede han sit eget observatorium i Altenburg, som han udstyrede med instrumenter for i alt 35.000 kr. – en meget stor sum penge omkring århundredeskiftet. Røg og støv fra den nærliggende minedrift gav dog dårlige observatorieforhold.
	Derfor søgte Krüger i 1908 [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at flytte sit observatorium til Aarhus.		Derfor søgte Krüger i 1908 [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at flytte sit observatorium til Aarhus.

Linje 27:		Linje 27:
	Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.		Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.

	Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var ~~inviteret~~ flere udenlandske professorer og astronomer. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].		Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var flere udenlandske professorer og astronomer inviteret. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].

	=== Tyskerlede og tyfus ===		=== Tyskerlede og tyfus ===
	Friedrich Krüger nåede kun at være direktør for observatoriet i lidt over fire år. I december 1915 pådrog han sig tyfus og blev indlagt på [[Marselisborg Hospital]], hvor han døde i januar 1916.		Friedrich Krüger nåede kun at være direktør for observatoriet i lidt over fire år. I december 1915 pådrog han sig tyfus og blev indlagt på [[Marselisborg Hospital]], hvor han døde i januar 1916.
	Krüger havde sin nationalitet imod sig. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 var store dele af den danske befolkning ikke specielt tysker-begejstrede. [[~~Århus~~ Stiftstidende]] lagde i marts-april 1910 spalter til mange kritiske indlæg og læserbreve mod Friedrich Krüger. Blandt andet kunne man 13. marts 1910 læse et indlæg fra overlærer ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Frederik Christian Lorentzen]]: ”De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”.”		Krüger havde sin nationalitet imod sig. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 var store dele af den danske befolkning ikke specielt tysker-begejstrede. [[Aarhus Stiftstidende]] lagde i marts-april 1910 spalter til mange kritiske indlæg og læserbreve mod Friedrich Krüger. Blandt andet kunne man 13. marts 1910 læse et indlæg fra overlærer ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Frederik Christian Lorentzen]]: ''”De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”''.”

	Derudover måtte Krüger og hans observatorium lægge navn til spionagebeskyldninger. Observatoriet blev omtalt som ”et tysk observationstårn”, der kunne bruges til at holde øje med søtrafikken. Disse spionagehentydninger blev ikke mindre ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.		Derudover måtte Krüger og hans observatorium lægge navn til spionagebeskyldninger. Observatoriet blev omtalt som ”et tysk observationstårn”, der kunne bruges til at holde øje med søtrafikken. Disse spionagehentydninger blev ikke mindre ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "|width=350" to "|width=378"

2022-12-08T11:24:25Z

Text replacement - "|width=350" to "|width=378"

← Ældre version		Versionen fra 8. dec. 2022, 13:24
Linje 2:		Linje 2:
	{{#display_map:		{{#display_map:
	56.127658,10.193242~[[Ole Rømer Observatoriet]];		56.127658,10.193242~[[Ole Rømer Observatoriet]];
	\|width=~~350~~		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15

Laura B. med 26. jan. 2022, 07:21

2022-01-26T07:21:05Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Ole Rømer Oberservatoriet 1961, Jørn Timm.jpg|thumb|350px|right|Ole Rømer Observatoriet i [[Højbjerg]].]]
@@ Linje 52: / Linje 62: @@
 [[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Laura B. med 30. aug. 2021, 06:33

2021-08-30T06:33:37Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 08:33
Linje 2:		Linje 2:

	'''Ole Rømer Observatoriet''' ved [[Jydsk Væddeløbsbane\|travbanen]] blev indviet i efteråret 1911. Godt nok er observatoriet opkaldt efter aarhusianske [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]]. Historien om Krüger og observatoriet indeholder intriger, bedrag, svigt og spionagebeskyldninger.		'''Ole Rømer Observatoriet''' ved [[Jydsk Væddeløbsbane\|travbanen]] blev indviet i efteråret 1911. Godt nok er observatoriet opkaldt efter aarhusianske [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]]. Historien om Krüger og observatoriet indeholder intriger, bedrag, svigt og spionagebeskyldninger.

			Bygningen blev fredet i 2005.

	=== Den tyske astronom ===		=== Den tyske astronom ===
Linje 28:		Linje 30:

	I dag bruges observatoriet stadigt til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på rundvisninger. Områdets amatørastronomiske forening, kaldet ''[[Østjyske Amatør Astronomer]]'', har de senere år holdt deres månedlige møder på Ole Rømer Observatoriet.		I dag bruges observatoriet stadigt til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på rundvisninger. Områdets amatørastronomiske forening, kaldet ''[[Østjyske Amatør Astronomer]]'', har de senere år holdt deres månedlige møder på Ole Rømer Observatoriet.

			== Se også ==
			* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

			== Ole Rømer Observatoriet på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ole+R%C3%B8mer+Observatoriet Ole Rømer Observatoriet]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
Linje 36:		Linje 44:
	* Aarhus Byråds forhandlinger, 3. juni 1909		* Aarhus Byråds forhandlinger, 3. juni 1909
	* Århus Byens Borgere 1165-2000, red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 2000		* Århus Byens Borgere 1165-2000, red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 2000
			* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/

	* Hans Buhl, Ole J. Knudsen, Axel V Nielsen, Ole Rømer-Observatoriet – forskning og folkeoplysning i 100 år, Steno Museets Venner, 2011		* Hans Buhl, Ole J. Knudsen, Axel V Nielsen, Ole Rømer-Observatoriet – forskning og folkeoplysning i 100 år, Steno Museets Venner, 2011

Cjk: /* Litteratur og kilder */

2020-06-08T07:06:53Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2020, 09:06
Linje 44:		Linje 44:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	<~~mapframe text~~="" width=350 height=200 zoom=15 ~~latitude~~=56.127658 ~~longitude=10.193242>~~
	{		<div class="tright">
	~~"type": "Feature"~~,		{{#display_map:
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [~~10.193242~~, 56.127658] },~~		56.127658,10.193242~[[Ole Rømer Observatoriet]];
	~~"properties": {~~		\|width=350
	~~"marker-symbol": "marker",~~		\|height=200
	~~"marker-size": "medium",~~		\|zoom=15
	~~"marker-color": "0050d0"~~		\|center=56.127658,10.193242
	}		}}
	}		</div>
	</~~mapframe~~>

JanneMarieBarslev: /* Observatoriet under Aarhus Universitet */

2020-03-04T09:04:41Z

Observatoriet under Aarhus Universitet

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2020, 11:04
Linje 26:		Linje 26:
	=== Observatoriet under Aarhus Universitet ===		=== Observatoriet under Aarhus Universitet ===
	Efter Krügers død blev [[Ruben Andersen]] udnævnt som ny direktør for observatoriet. Det var dog først i 1927, da den unge astronom [[Axel Vilfred Nielsen]] blev ansat som assistent, at der for alvor kom gang i forskningen på observatoriet. I 1956 blev Ole Rømer Observatoriet overtaget af [[Aarhus Universitet]], og den københavnske astronom [[Mogens Rudkjøbing]] blev professor ved og leder for det nye astronomiske institut.		Efter Krügers død blev [[Ruben Andersen]] udnævnt som ny direktør for observatoriet. Det var dog først i 1927, da den unge astronom [[Axel Vilfred Nielsen]] blev ansat som assistent, at der for alvor kom gang i forskningen på observatoriet. I 1956 blev Ole Rømer Observatoriet overtaget af [[Aarhus Universitet]], og den københavnske astronom [[Mogens Rudkjøbing]] blev professor ved og leder for det nye astronomiske institut.
	I dag bruges observatoriet stadigt til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på ~~gratis~~ rundvisninger. Områdets amatørastronomiske forening, kaldet ''[[Østjyske Amatør Astronomer]]'', har de senere år holdt deres månedlige møder på Ole Rømer Observatoriet.
			I dag bruges observatoriet stadigt til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på rundvisninger. Områdets amatørastronomiske forening, kaldet ''[[Østjyske Amatør Astronomer]]'', har de senere år holdt deres månedlige møder på Ole Rømer Observatoriet.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==