Oldtidsminder i Aarhus Kommune - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Virak om Røverhøjen */

2023-02-02T12:24:49Z

Virak om Røverhøjen

← Ældre version		Versionen fra 2. feb. 2023, 14:24
Linje 12:		Linje 12:
	En af de høje, som har skabt mest debat er i dag helt væk fra det offentlige øje. Højen hedder [[Røverhøj]] og ligger på skellet mellem [[Strandvejen]] [[Strandvejen 92\|92]] og [[Strandvejen 94\|94]]. Det er den nordligste høj af Marselisborgskovenes bronzealderhøje. I 1700-tallet blev den kaldet Øflis Høj, men i løbet af 1800-tallet begyndte navnet Røverhøj, at blive brugt; hvor det stammer vides ikke med sikkerhed. Muligvis skyldes det, at der i 1862 blev begået et rovmord tæt derved, eller også skyldes det, at byens børn yndede at lege røvere på højen. Da højen er den mest bynære høj blev den netop i 1800-tallet et yndet udflugtsmål; ikke bare for legende børn, men også for aarhusianere med kaffe og frokostkurv under armen. Toppen af højen blev fladet ud, og her blev opsat bænke, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes.		En af de høje, som har skabt mest debat er i dag helt væk fra det offentlige øje. Højen hedder [[Røverhøj]] og ligger på skellet mellem [[Strandvejen]] [[Strandvejen 92\|92]] og [[Strandvejen 94\|94]]. Det er den nordligste høj af Marselisborgskovenes bronzealderhøje. I 1700-tallet blev den kaldet Øflis Høj, men i løbet af 1800-tallet begyndte navnet Røverhøj, at blive brugt; hvor det stammer vides ikke med sikkerhed. Muligvis skyldes det, at der i 1862 blev begået et rovmord tæt derved, eller også skyldes det, at byens børn yndede at lege røvere på højen. Da højen er den mest bynære høj blev den netop i 1800-tallet et yndet udflugtsmål; ikke bare for legende børn, men også for aarhusianere med kaffe og frokostkurv under armen. Toppen af højen blev fladet ud, og her blev opsat bænke, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes.

	I 1919 kom Røverhøj på private hænder, da villaerne på Strandvejen 92 og 94 fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] og den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratisk]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Simonsen]] talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi, der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], der året efter kunne sætte sig på [[Borgmester i Aarhus\|borgmesterposten]], synes dog at køberen skulle ''”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”''. Den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)\|fabrikant Møller]] tilsluttede sig dette og tilføjede, at ''”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”''.		I 1919 kom Røverhøj på private hænder, da villaerne på [[Strandvejen 92]] og [[Strandvejen 94]] fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] og den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratisk]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Simonsen]] talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi, der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], der året efter kunne sætte sig på [[Borgmester i Aarhus\|borgmesterposten]], synes dog at køberen skulle ''”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”''. Den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)\|fabrikant Møller]] tilsluttede sig dette og tilføjede, at ''”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”''.

	Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen\|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.		Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen\|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Andreas Fritz" to "Andreas Fritz (1828-1906)"

2022-04-27T13:48:35Z

Text replacement - "Andreas Fritz" to "Andreas Fritz (1828-1906)"

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2022, 15:48
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000186613 l.jpg\|450px\|thumb\|right\|Et vue nedover [[Oddervej]] i midten af 1860’erne med [[Frederikshøj Kro]] yderst til højre i billedet. Lige over for den gamle kro ses en af områdets mange [[Oldtidsminder i Aarhus Kommune\|oldtidshøje]] knejse i landskabet til venstre i billedet. I dag er Oddervej væsentligt bredere og har gnavet sig ind i den gamle gravhøj, der er blevet dæmmet op af en mur. Fotograf [[Andreas Fritz]], ca. 1965, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186613 l.jpg\|450px\|thumb\|right\|Et vue nedover [[Oddervej]] i midten af 1860’erne med [[Frederikshøj Kro]] yderst til højre i billedet. Lige over for den gamle kro ses en af områdets mange [[Oldtidsminder i Aarhus Kommune\|oldtidshøje]] knejse i landskabet til venstre i billedet. I dag er Oddervej væsentligt bredere og har gnavet sig ind i den gamle gravhøj, der er blevet dæmmet op af en mur. Fotograf [[Andreas Fritz (1828-1906)]], ca. 1965, Aarhus Stadsarkiv.]]

	I dag findes der 193 fredede fortidsminder i [[Aarhus Kommune]] – langt de fleste af disse er netop gravhøje. Dertil kommer et antal gravhøje, der af forskellige grunde ikke er fredede.		I dag findes der 193 fredede fortidsminder i [[Aarhus Kommune]] – langt de fleste af disse er netop gravhøje. Dertil kommer et antal gravhøje, der af forskellige grunde ikke er fredede.

MiaGulvadJørgensen med 4. mar. 2022, 11:36

2022-03-04T11:36:14Z

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2022, 13:36
Linje 28:		Linje 28:
	Derudover er der også flere høje, som med tiden er blevet sløjfet af forskellige årsager.		Derudover er der også flere høje, som med tiden er blevet sløjfet af forskellige årsager.

	Ved gården [[Louisenhøj]] ved hjørnet af Carl Nielsens Vej og Strandvejen lå tidligere en gravhøj, hvor man fra Generalindens Bænk kunne man nyde udsigten over [[Aarhus Bugt]]. Bænken var opkaldt efter den dekorerede generalmajor [[Frederik Gotthold v. Müller]]s hustru, der i 1860’erne boede i den statslige bolig Louisenhøj. Både højen og Louisenhøj er i dag væk. Louisenhøj blev opslugt af [[Stefanshjemmet]] og højen blev fjernet i forbindelse med anlæggelsen af Niels W. Gades Vej, der blev navngivet i 1904.		Ved gården [[Louisenhøj]] ved hjørnet af Carl Nielsens Vej og Strandvejen lå tidligere en gravhøj, hvor man fra Generalindens Bænk kunne man nyde udsigten over [[Aarhus Bugt]]. Bænken var opkaldt efter den dekorerede generalmajor [[Frederik Gotthold von Müller (1795-1882)\|Frederik Gotthold von Müllers]] hustru, der i 1860’erne boede i den statslige bolig Louisenhøj. Både højen og Louisenhøj er i dag væk. Louisenhøj blev opslugt af [[Stefanshjemmet]] og højen blev fjernet i forbindelse med anlæggelsen af Niels W. Gades Vej, der blev navngivet i 1904.

	Ved Råhøj Krat lå også en fjerde høj, Rævehøj, der er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave, ligesom der på den nuværende [[Atlasvej]] tidligere har ligget en stor rundhøj med navnet Teghøj. Denne var Ca. 7 meter høj og 35 diameter.		Ved Råhøj Krat lå også en fjerde høj, Rævehøj, der er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave, ligesom der på den nuværende [[Atlasvej]] tidligere har ligget en stor rundhøj med navnet Teghøj. Denne var Ca. 7 meter høj og 35 diameter.

JanneMarieBarslev med 24. aug. 2021, 10:43

2021-08-24T10:43:44Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2021, 12:43
Linje 16:		Linje 16:
	Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen\|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.		Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen\|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.

			===Andre oldtidshøje===
	Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)\|ingeniør Bech]] fra [[Højre]] og [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|overlæge Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene.		Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)\|ingeniør Bech]] fra [[Højre]] og [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|overlæge Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene.

Linje 22:		Linje 23:
	Ikke langt derfra ligger to sammenvoksede høje – en Langhøj og mindre rundhøj – på det trekantede skovstykke sydøst for [[Marselisborg Slotpark\|slotsparken]] mellem Kongevejen og [[Skovridervej]]. Tidligere er højene blevet kaldet Ulvehovedet formodentligt på grund af højenes form.		Ikke langt derfra ligger to sammenvoksede høje – en Langhøj og mindre rundhøj – på det trekantede skovstykke sydøst for [[Marselisborg Slotpark\|slotsparken]] mellem Kongevejen og [[Skovridervej]]. Tidligere er højene blevet kaldet Ulvehovedet formodentligt på grund af højenes form.

	Inde i slotsparken ligger ~~en rundhøj~~, i [[Forstbotanisk Have]] ~~findes to rundhøje~~ og lige syd for haven i [[Råhøj Krat]] bag villahaverne på [[P.S. Krøyers Vej]] ligger igen tre rundhøje. Også her var tidligere opstillet en bænk på Råhøj, der er den største af højene. I 1946 blev fodkransstene på den mindste af højene fritlagte, og i dag passerer en sti hen over de tre oldtidshøje.		Inde i slotsparken ligger to rundhøje, i [[Forstbotanisk Have]] ligger én og lige syd for haven i [[Råhøj Krat]] bag villahaverne på [[P.S. Krøyers Vej]] ligger igen tre rundhøje. Også her var tidligere opstillet en bænk på Råhøj, der er den største af højene. I 1946 blev fodkransstene på den mindste af højene fritlagte, og i dag passerer en sti hen over de tre oldtidshøje.

	===Sløjfede høje===		===Sløjfede høje===

JanneMarieBarslev med 13. aug. 2021, 09:38

2021-08-13T09:38:33Z

← Ældre version		Versionen fra 13. aug. 2021, 11:38
Linje 3:		Linje 3:
	I dag findes der 193 fredede fortidsminder i [[Aarhus Kommune]] – langt de fleste af disse er netop gravhøje. Dertil kommer et antal gravhøje, der af forskellige grunde ikke er fredede.		I dag findes der 193 fredede fortidsminder i [[Aarhus Kommune]] – langt de fleste af disse er netop gravhøje. Dertil kommer et antal gravhøje, der af forskellige grunde ikke er fredede.

	Det er ellers ikke fordi, at Aarhus er specielt rig på velbevarede historiske mindesmærker. En undersøgelse der blev foretaget i starten af 1900-tallet viste, at Aarhus og omegn havde omkring 1.200 historiske mindesmærker i det daværende [[Aarhus Amt]]. Til sammenligning havde Randers Amt omkring 4.500 og omkring Viborg havde de fleste herreder flere bevarede mindesmærker end hele Aarhus Amt. Typisk for de bevarede gravhøje, som i dag er fredede, er, at de har ligget i beskyttede skovområder, som ~~netop~~ [[Marselisborgskovene]]. De fleste gravhøje ved Aarhus mødte deres endeligt da landbruget intensificeres i løbet af 1800-tallet.		Det er ellers ikke fordi, at Aarhus er specielt rig på velbevarede historiske mindesmærker. En undersøgelse der blev foretaget i starten af 1900-tallet viste, at Aarhus og omegn havde omkring 1.200 historiske mindesmærker i det daværende [[Aarhus Amt]]. Til sammenligning havde Randers Amt omkring 4.500 og omkring Viborg havde de fleste herreder flere bevarede mindesmærker end hele Aarhus Amt. Typisk for de bevarede gravhøje, som i dag er fredede, er, at de har ligget i beskyttede skovområder, som [[Marselisborgskovene]]. De fleste gravhøje ved Aarhus mødte deres endeligt da landbruget intensificeres i løbet af 1800-tallet.

	==Oldtidsminder i Kongelunden==		==Oldtidsminder i Kongelunden==

JanneMarieBarslev med 13. aug. 2021, 09:37

2021-08-13T09:37:23Z

← Ældre version		Versionen fra 13. aug. 2021, 11:37
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:000186613 l.jpg\|450px\|thumb\|right\|Et vue nedover [[Oddervej]] i midten af 1860’erne med [[Frederikshøj Kro]] yderst til højre i billedet. Lige over for den gamle kro ses en af områdets mange [[Oldtidsminder i Aarhus Kommune\|oldtidshøje]] knejse i landskabet til venstre i billedet. I dag er Oddervej væsentligt bredere og har gnavet sig ind i den gamle gravhøj, der er blevet dæmmet op af en mur. Fotograf [[Andreas Fritz]], ca. 1965, Aarhus Stadsarkiv.]]

	I dag findes der 193 fredede fortidsminder i [[Aarhus Kommune]] – langt de fleste af disse er netop gravhøje. Dertil kommer et antal gravhøje, der af forskellige grunde ikke er fredede.		I dag findes der 193 fredede fortidsminder i [[Aarhus Kommune]] – langt de fleste af disse er netop gravhøje. Dertil kommer et antal gravhøje, der af forskellige grunde ikke er fredede.

Linje 37:		Linje 39:
	* [https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/ Kort over Fund og Fortidsminder fra Slots- og Kulturstryrelsen.]		* [https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/ Kort over Fund og Fortidsminder fra Slots- og Kulturstryrelsen.]
	* [https://trap.lex.dk/.taxonomy/4710 Oversigt over gravminder i Region Midtjylland]		* [https://trap.lex.dk/.taxonomy/4710 Oversigt over gravminder i Region Midtjylland]

			[[Kategori: Oldtid]]

JanneMarieBarslev med 13. aug. 2021, 09:34

2021-08-13T09:34:01Z

← Ældre version		Versionen fra 13. aug. 2021, 11:34
Linje 1:		Linje 1:
	~~Denne side~~ er ~~under udarbejdelse~~		I dag findes der 193 fredede fortidsminder i [[Aarhus Kommune]] – langt de fleste af disse er netop gravhøje. Dertil kommer et antal gravhøje, der af forskellige grunde ikke er fredede.

			Det er ellers ikke fordi, at Aarhus er specielt rig på velbevarede historiske mindesmærker. En undersøgelse der blev foretaget i starten af 1900-tallet viste, at Aarhus og omegn havde omkring 1.200 historiske mindesmærker i det daværende [[Aarhus Amt]]. Til sammenligning havde Randers Amt omkring 4.500 og omkring Viborg havde de fleste herreder flere bevarede mindesmærker end hele Aarhus Amt. Typisk for de bevarede gravhøje, som i dag er fredede, er, at de har ligget i beskyttede skovområder, som netop [[Marselisborgskovene]]. De fleste gravhøje ved Aarhus mødte deres endeligt da landbruget intensificeres i løbet af 1800-tallet.

	Skovene syd for Aarhus gemmer på masser af oplevelser og ikke mindst historie. Under de grønne bøgetræer ligger der eksempelvis flere visitkort fra nogle af de allerførste aarhusianere. Langs kysten syd for byen, startende var Havreballeskoven og ned til det kuperede terræn øst for Holme, ligger ca. 30 rundhøje og to langhøje.		==Oldtidsminder i Kongelunden==
	~~Det er ellers ikke fordi, at Aarhus er specielt rig på velbevarede historiske mindesmærker. En undersøgelse der blev foretaget~~ i starten af 1900-tallet viste, at Aarhus og omegn havde omkring 1.200 historiske mindesmærker i det daværende Aarhus Amt. Til sammenligning havde Randers Amt omkring 4.500 og omkring Viborg havde de fleste herreder flere bevarede mindesmærker end hele Aarhus Amt. Typisk for de bevarede gravhøje, som i dag er fredede, er, at de har ligget i beskyttede skovområder, som netop Marselisborgskovene. De fleste gravhøje ved Aarhus mødte deres endeligt da landbruget intensificeres i løbet af 1800-tallet.
	I dag findes der 193 fredede fortidsminder i Aarhus Kommune – langt de fleste af disse er netop gravhøje. Dertil kommer et antal gravhøje, der af forskellige grunde ikke er fredede. Herunder hører den måske mest kendte af byens oldtidshøje, der i dag blot går under navnet Højen, og er beliggende på observatoriebakken. I dag er der ikke meget tilbage af den oprindelig rundhøj på stedet, men den er stadig et yndet udsigtspunkt og kælkebakke.

	~~Virak om Røverhøjen~~		Skovene syd for Aarhus gemmer på masser af oplevelser og ikke mindst historie. Under de grønne bøgetræer ligger der eksempelvis flere visitkort fra nogle af de allerførste aarhusianere. Langs kysten syd for byen, startende var [[Havreballeskoven]] og ned til det kuperede terræn øst for [[Holme]], ligger ca. 30 rundhøje og to langhøje.
	En af de høje, som har skabt mest debat er i dag helt væk fra det offentlige øje. Højen hedder Røverhøj og ligger på skellet mellem Strandvejen 92 og 94. Det er den nordligste høj af Marselisborgskovenes bronzealderhøje. I 1700-tallet blev den kaldet Øflis Høj, men i løbet af 1800-tallet begyndte navnet Røverhøj, at blive brugt; hvor det stammer vides ikke med sikkerhed. Muligvis skyldes det, at der i 1862 blev begået et rovmord tæt derved, eller også skyldes det, at byens børn yndede at lege røvere på højen. Da højen er den mest bynære høj blev den netop i 1800-tallet et yndet udflugtsmål; ikke bare for ~~legende børn, men også for aarhusianere med kaffe og frokostkurv under armen. Toppen af højen blev fladet ud, og her blev opsat bænke, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes.~~
	~~I 1919 kom Røverhøj~~ på ~~private hænder, da villaerne på Strandvejen 92 og 94 fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring~~ af ~~højen var inden salget til debat i byrådet~~ og ~~den socialdemokratisk Simonsen talte for, at den store høj~~ ikke ~~måtte sløjfes – dog mest fordi,~~ der ~~stod~~ nogle store træer på højen. Socialdemokratiske Jakob Jensen, der året efter kunne sætte sig på borgmesterposten, synes dog at køberen skulle ”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”. Den konservative fabrikant Møller tilsluttede sig dette og tilføjede, at ”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de ~~omboende benyttet som Legeplads af Børnene~~.~~”. Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud~~ for ~~eventuelle indgreb i højen. Marcussen i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen~~, ~~samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i Århus Stiftstidende~~ og ~~ved henvendelser~~ til ~~Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på~~ det ~~tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus~~ for ~~at foretage en udgravning af højen~~, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. ~~800 f.Kr. var blevet genbrugt,~~ og ~~der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler~~.

	~~Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet~~, ~~hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje~~ i ~~Marselisborgskovene~~. ~~Selvom blandt andet ingeniør Bech fra Højre~~ og ~~overlæge Brammer fra~~ Det ~~Radikale Venstre talte varmt for Nationalmuseets henvendelse~~, ~~endte byrådet~~ med at ~~afvise~~ at ~~underskrive en fredningsdeklaration~~. ~~Blandt andet efter~~ den ~~senere socialdemokratiske borgmester H.P. Christensen gjorde opmærksom på~~, ~~at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden~~ med ~~en hastigt voksende by~~. ~~I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene~~, og ~~der~~ blev ~~på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene~~.		=== Virak om Røverhøjen ===
			En af de høje, som har skabt mest debat er i dag helt væk fra det offentlige øje. Højen hedder [[Røverhøj]] og ligger på skellet mellem [[Strandvejen]] [[Strandvejen 92\|92]] og [[Strandvejen 94\|94]]. Det er den nordligste høj af Marselisborgskovenes bronzealderhøje. I 1700-tallet blev den kaldet Øflis Høj, men i løbet af 1800-tallet begyndte navnet Røverhøj, at blive brugt; hvor det stammer vides ikke med sikkerhed. Muligvis skyldes det, at der i 1862 blev begået et rovmord tæt derved, eller også skyldes det, at byens børn yndede at lege røvere på højen. Da højen er den mest bynære høj blev den netop i 1800-tallet et yndet udflugtsmål; ikke bare for legende børn, men også for aarhusianere med kaffe og frokostkurv under armen. Toppen af højen blev fladet ud, og her blev opsat bænke, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes.

	I ~~dag er skovenes bevarede høje dog blevet fredet – også den del af~~ Røverhøj, ~~som stadig er bevaret~~. ~~Ved gården Louisenhøj ved hjørnet~~ af ~~Carl Nielsens Vej~~ og ~~Strandvejen lå tidligere en gravhøj~~, ~~hvor man fra Generalindens Bænk kunne man nyde udsigten over Aarhus Bugten. Bænken var opkaldt efter~~ den ~~dekorerede generalmajor Frederik Gotthold v~~. ~~Müllers hustru~~, der i ~~1860’erne boede i den statslige bolig Louisenhøj~~. ~~Både højen~~ og ~~Louisenhøj er i dag væk. Louisenhøj~~ blev ~~opslugt af Stefanshjemmet og højen blev fjernet i forbindelse med anlæggelsen~~ af ~~Niels W~~. ~~Gades Vej, der blev navngivet i 1904~~.		I 1919 kom Røverhøj på private hænder, da villaerne på Strandvejen 92 og 94 fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] og den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratisk]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Simonsen]] talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi, der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], der året efter kunne sætte sig på [[Borgmester i Aarhus\|borgmesterposten]], synes dog at køberen skulle ''”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”''. Den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)\|fabrikant Møller]] tilsluttede sig dette og tilføjede, at ''”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”''.

	~~Råhøj - Nærved lå også~~ en ~~fjerde høj~~, ~~Rævehøj~~, der ~~dog er~~ blevet ~~sløjfet~~, ~~muligvis da~~ den ~~kom til~~ at ~~ligge~~ i en ~~villahave~~.		Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen\|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.

	På den nuværende Atlasvej har ~~tidligere~~ ligget en stor rundhøj med navnet Teghøj~~, 7m~~ høj 35 diameter.		Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)\|ingeniør Bech]] fra [[Højre]] og [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|overlæge Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene.

			I dag er skovenes bevarede høje dog blevet fredet – også den del af Røverhøj, som stadig er bevaret. I [[Kongelunden]] kan man derfor stadig mærke historiens vingesus fra flere oldtidshøje. Hvor [[Carl Nielsens Vej]] møder [[Niels W. Gades Vej]] ligger eksempelvis også to rundhøje. Den ene er dog blevet lettere amputeret af en vej og en mur. Ved [[Frederikshøj Kro]] findes, som navnet antyder, også en gravhøj og også denne er tidligere blevet anvendt som lysthøj. Lige på den anden side af [[Oddervej]] ligger resterne af en langhøj og en rundhøj på hver sin side af [[Kongevejen]]. De tre tætliggende høje blev i 1864 benyttet som musiktribune, da [[prins Frederik Ferdinand]] i forbindelse med en troppesamling arrangerede koncert med musikkorps på de tre høje.

			Ikke langt derfra ligger to sammenvoksede høje – en Langhøj og mindre rundhøj – på det trekantede skovstykke sydøst for [[Marselisborg Slotpark\|slotsparken]] mellem Kongevejen og [[Skovridervej]]. Tidligere er højene blevet kaldet Ulvehovedet formodentligt på grund af højenes form.

			Inde i slotsparken ligger en rundhøj, i [[Forstbotanisk Have]] findes to rundhøje og lige syd for haven i [[Råhøj Krat]] bag villahaverne på [[P.S. Krøyers Vej]] ligger igen tre rundhøje. Også her var tidligere opstillet en bænk på Råhøj, der er den største af højene. I 1946 blev fodkransstene på den mindste af højene fritlagte, og i dag passerer en sti hen over de tre oldtidshøje.

			===Sløjfede høje===
			Derudover er der også flere høje, som med tiden er blevet sløjfet af forskellige årsager.

			Ved gården [[Louisenhøj]] ved hjørnet af Carl Nielsens Vej og Strandvejen lå tidligere en gravhøj, hvor man fra Generalindens Bænk kunne man nyde udsigten over [[Aarhus Bugt]]. Bænken var opkaldt efter den dekorerede generalmajor [[Frederik Gotthold v. Müller]]s hustru, der i 1860’erne boede i den statslige bolig Louisenhøj. Både højen og Louisenhøj er i dag væk. Louisenhøj blev opslugt af [[Stefanshjemmet]] og højen blev fjernet i forbindelse med anlæggelsen af Niels W. Gades Vej, der blev navngivet i 1904.

			Ved Råhøj Krat lå også en fjerde høj, Rævehøj, der er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave, ligesom der på den nuværende [[Atlasvej]] tidligere har ligget en stor rundhøj med navnet Teghøj. Denne var Ca. 7 meter høj og 35 diameter.
			Derudover findes der høje, hvis historiske fortid er tvivlsom eller er så ringe bevaret, at de ikke er fredede. Herunder hører den måske mest kendte af byens oldtidshøje, der i dag blot går under navnet [[Højen]], og er beliggende på [[Observatoriebakken]]. I dag er der ikke meget tilbage af den oprindelig rundhøj på stedet, men den er stadig et yndet udsigtspunkt og kælkebakke.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2021-08-12T06:31:03Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. aug. 2021, 08:31
Linje 23:		Linje 23:
	* Aarhus Byråds Forhandlinger: 11.09.1919		* Aarhus Byråds Forhandlinger: 11.09.1919
	* Hans Kjær, Lidt om Aarhusegnens Arkæologi og ”Røverhøjen”. Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1920.		* Hans Kjær, Lidt om Aarhusegnens Arkæologi og ”Røverhøjen”. Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1920.
			* [https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/ Kort over Fund og Fortidsminder fra Slots- og Kulturstryrelsen.]
	* [https://trap.lex.dk/.taxonomy/4710 Oversigt over gravminder i Region Midtjylland]		* [https://trap.lex.dk/.taxonomy/4710 Oversigt over gravminder i Region Midtjylland]

JanneMarieBarslev med 11. aug. 2021, 12:41

2021-08-11T12:41:54Z

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2021, 14:41
Linje 11:		Linje 11:

	Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet ingeniør Bech fra Højre og overlæge Brammer fra Det Radikale Venstre talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester H.P. Christensen gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene.		Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet ingeniør Bech fra Højre og overlæge Brammer fra Det Radikale Venstre talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester H.P. Christensen gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene.

			I dag er skovenes bevarede høje dog blevet fredet – også den del af Røverhøj, som stadig er bevaret. Ved gården Louisenhøj ved hjørnet af Carl Nielsens Vej og Strandvejen lå tidligere en gravhøj, hvor man fra Generalindens Bænk kunne man nyde udsigten over Aarhus Bugten. Bænken var opkaldt efter den dekorerede generalmajor Frederik Gotthold v. Müllers hustru, der i 1860’erne boede i den statslige bolig Louisenhøj. Både højen og Louisenhøj er i dag væk. Louisenhøj blev opslugt af Stefanshjemmet og højen blev fjernet i forbindelse med anlæggelsen af Niels W. Gades Vej, der blev navngivet i 1904.

	Råhøj - Nærved lå også en fjerde høj, Rævehøj, der dog er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave.		Råhøj - Nærved lå også en fjerde høj, Rævehøj, der dog er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave.

JanneMarieBarslev med 11. aug. 2021, 12:19

2021-08-11T12:19:00Z

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2021, 14:19
Linje 1:		Linje 1:
	Denne side er under udarbejdelse		Denne side er under udarbejdelse


			Skovene syd for Aarhus gemmer på masser af oplevelser og ikke mindst historie. Under de grønne bøgetræer ligger der eksempelvis flere visitkort fra nogle af de allerførste aarhusianere. Langs kysten syd for byen, startende var Havreballeskoven og ned til det kuperede terræn øst for Holme, ligger ca. 30 rundhøje og to langhøje.
			Det er ellers ikke fordi, at Aarhus er specielt rig på velbevarede historiske mindesmærker. En undersøgelse der blev foretaget i starten af 1900-tallet viste, at Aarhus og omegn havde omkring 1.200 historiske mindesmærker i det daværende Aarhus Amt. Til sammenligning havde Randers Amt omkring 4.500 og omkring Viborg havde de fleste herreder flere bevarede mindesmærker end hele Aarhus Amt. Typisk for de bevarede gravhøje, som i dag er fredede, er, at de har ligget i beskyttede skovområder, som netop Marselisborgskovene. De fleste gravhøje ved Aarhus mødte deres endeligt da landbruget intensificeres i løbet af 1800-tallet.
			I dag findes der 193 fredede fortidsminder i Aarhus Kommune – langt de fleste af disse er netop gravhøje. Dertil kommer et antal gravhøje, der af forskellige grunde ikke er fredede. Herunder hører den måske mest kendte af byens oldtidshøje, der i dag blot går under navnet Højen, og er beliggende på observatoriebakken. I dag er der ikke meget tilbage af den oprindelig rundhøj på stedet, men den er stadig et yndet udsigtspunkt og kælkebakke.

			Virak om Røverhøjen
			En af de høje, som har skabt mest debat er i dag helt væk fra det offentlige øje. Højen hedder Røverhøj og ligger på skellet mellem Strandvejen 92 og 94. Det er den nordligste høj af Marselisborgskovenes bronzealderhøje. I 1700-tallet blev den kaldet Øflis Høj, men i løbet af 1800-tallet begyndte navnet Røverhøj, at blive brugt; hvor det stammer vides ikke med sikkerhed. Muligvis skyldes det, at der i 1862 blev begået et rovmord tæt derved, eller også skyldes det, at byens børn yndede at lege røvere på højen. Da højen er den mest bynære høj blev den netop i 1800-tallet et yndet udflugtsmål; ikke bare for legende børn, men også for aarhusianere med kaffe og frokostkurv under armen. Toppen af højen blev fladet ud, og her blev opsat bænke, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes.
			I 1919 kom Røverhøj på private hænder, da villaerne på Strandvejen 92 og 94 fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i byrådet og den socialdemokratisk Simonsen talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi, der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske Jakob Jensen, der året efter kunne sætte sig på borgmesterposten, synes dog at køberen skulle ”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”. Den konservative fabrikant Møller tilsluttede sig dette og tilføjede, at ”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”. Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. Marcussen i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i Århus Stiftstidende og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.

			Sagen med Røverhøj fik Nationalmuseet til at sende en henvendelse til byrådet, hvor der blev opfordret til at frede de resterende gravhøje i Marselisborgskovene. Selvom blandt andet ingeniør Bech fra Højre og overlæge Brammer fra Det Radikale Venstre talte varmt for Nationalmuseets henvendelse, endte byrådet med at afvise at underskrive en fredningsdeklaration. Blandt andet efter den senere socialdemokratiske borgmester H.P. Christensen gjorde opmærksom på, at det ville være uheldigt at afgive sin ret over jorden med en hastigt voksende by. I stedet ville kommunen selv sørge for gravhøjene, og der blev på budgettet afsat penge til årlig vedligeholdelse af højene.

	Råhøj - Nærved lå også en fjerde høj, Rævehøj, der dog er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave.		Råhøj - Nærved lå også en fjerde høj, Rævehøj, der dog er blevet sløjfet, muligvis da den kom til at ligge i en villahave.

← Ældre version		Versionen fra 2. feb. 2023, 14:24
Linje 12:		Linje 12:
	En af de høje, som har skabt mest debat er i dag helt væk fra det offentlige øje. Højen hedder [[Røverhøj]] og ligger på skellet mellem [[Strandvejen]] [[Strandvejen 92\|92]] og [[Strandvejen 94\|94]]. Det er den nordligste høj af Marselisborgskovenes bronzealderhøje. I 1700-tallet blev den kaldet Øflis Høj, men i løbet af 1800-tallet begyndte navnet Røverhøj, at blive brugt; hvor det stammer vides ikke med sikkerhed. Muligvis skyldes det, at der i 1862 blev begået et rovmord tæt derved, eller også skyldes det, at byens børn yndede at lege røvere på højen. Da højen er den mest bynære høj blev den netop i 1800-tallet et yndet udflugtsmål; ikke bare for legende børn, men også for aarhusianere med kaffe og frokostkurv under armen. Toppen af højen blev fladet ud, og her blev opsat bænke, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes.		En af de høje, som har skabt mest debat er i dag helt væk fra det offentlige øje. Højen hedder [[Røverhøj]] og ligger på skellet mellem [[Strandvejen]] [[Strandvejen 92\|92]] og [[Strandvejen 94\|94]]. Det er den nordligste høj af Marselisborgskovenes bronzealderhøje. I 1700-tallet blev den kaldet Øflis Høj, men i løbet af 1800-tallet begyndte navnet Røverhøj, at blive brugt; hvor det stammer vides ikke med sikkerhed. Muligvis skyldes det, at der i 1862 blev begået et rovmord tæt derved, eller også skyldes det, at byens børn yndede at lege røvere på højen. Da højen er den mest bynære høj blev den netop i 1800-tallet et yndet udflugtsmål; ikke bare for legende børn, men også for aarhusianere med kaffe og frokostkurv under armen. Toppen af højen blev fladet ud, og her blev opsat bænke, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes.

	I 1919 kom Røverhøj på private hænder, da villaerne på Strandvejen 92 og 94 fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] og den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratisk]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Simonsen]] talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi, der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], der året efter kunne sætte sig på [[Borgmester i Aarhus\|borgmesterposten]], synes dog at køberen skulle ''”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”''. Den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)\|fabrikant Møller]] tilsluttede sig dette og tilføjede, at ''”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”''.		I 1919 kom Røverhøj på private hænder, da villaerne på [[Strandvejen 92]] og [[Strandvejen 94]] fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] og den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratisk]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Simonsen]] talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi, der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]], der året efter kunne sætte sig på [[Borgmester i Aarhus\|borgmesterposten]], synes dog at køberen skulle ''”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”''. Den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)\|fabrikant Møller]] tilsluttede sig dette og tilføjede, at ''”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”''.

	Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen\|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.		Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere, købmand Yhr og fabrikant Marcussen, lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen\|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen, samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter, og oprindeligt havde den været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.