Ny Hovedgade - Versionshistorie

Hemik: /* Bernhardt Jensens afvisning af Ny Hovedgade */

2024-09-30T06:26:52Z

Bernhardt Jensens afvisning af Ny Hovedgade

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2024, 08:26
Linje 47:		Linje 47:

	=== Bernhardt Jensens afvisning af Ny Hovedgade ===		=== Bernhardt Jensens afvisning af Ny Hovedgade ===
	I 1958 blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] (~~soc~~.dem.) borgmester, og i lyset af de økonomiske hindringer og den øgede kritik mod Ny Hovedgade begyndte han hurtigt at vise interesse for en kommunesammenlægning mellem Aarhus og forstæderne, hvilket da også blev virkelighed 12 år senere i 1970. Behovet for en intensiv udnyttelse af midtbyens begrænsede areal forsvandt dermed.		I 1958 blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] (Soc.dem.) borgmester, og i lyset af de økonomiske hindringer og den øgede kritik mod Ny Hovedgade begyndte han hurtigt at vise interesse for en kommunesammenlægning mellem Aarhus og forstæderne, hvilket da også blev virkelighed 12 år senere i 1970. Behovet for en intensiv udnyttelse af midtbyens begrænsede areal forsvandt dermed.

	Selvom Bernhardt Jensen i 1954 havde været del af byrådets enstemmige vedtagelse af Ny Hovedgade, havde han en stor historisk interesse, som han nu omsatte til praksis. I årene 1962-64 fik han et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette [[Foreningen for Bykultur i Aarhus]]. Derudover fik han i 1968 gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring\|udvalg for bygnings- og miljøbevaring]], i dag videreført som [[Aarhus Kulturmiljøråd]].		Selvom Bernhardt Jensen i 1954 havde været del af byrådets enstemmige vedtagelse af Ny Hovedgade, havde han en stor historisk interesse, som han nu omsatte til praksis. I årene 1962-64 fik han et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette [[Foreningen for Bykultur i Aarhus]]. Derudover fik han i 1968 gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring\|udvalg for bygnings- og miljøbevaring]], i dag videreført som [[Aarhus Kulturmiljøråd]].

Hemik: /* Kommissionen havde følgende medlemmer: */

2024-09-30T06:22:41Z

Kommissionen havde følgende medlemmer:

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2024, 08:22
Linje 13:		Linje 13:

	==== Kommissionen havde følgende medlemmer: ====		==== Kommissionen havde følgende medlemmer: ====
	* Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]] (~~soc~~.dem.), formand. Død 1945 og erstattet af ny borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]] (~~soc~~.dem.).		* Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]] (Soc.dem.), formand. Død 1945 og erstattet af ny borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]] (Soc.dem.).
	* Viceborgmester [[Hans Peter Jensen (1886-1975)\|Hans Peter Jensen]] (~~soc~~.dem.).		* Viceborgmester [[Hans Peter Jensen (1886-1975)\|Hans Peter Jensen]] (Soc.dem.).
	* Byrådsmedlem og overlærer [[K. Moustsen]] (~~soc~~.dem.).		* Byrådsmedlem og overlærer [[K. Moustsen]] (Soc.dem.).
	* Byrådsmedlem og murermester [[Carl Ejner Mikkelsen (1890-1972)\|Ejner Mikkelsen]] (De Konservative).		* Byrådsmedlem og murermester [[Carl Ejner Mikkelsen (1890-1972)\|Ejner Mikkelsen]] (De Konservative).
	* Byrådsmedlem og købmand [[Carl Møller Rasmussen]] (De Konservative).		* Byrådsmedlem og købmand [[Carl Møller Rasmussen]] (De Konservative).

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:51Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 53:		Linje 53:
	Parallelt dermed vedtog Aarhus Byråd i 1965 en dispositionsplan for den indre by, hvor Ny Hovedgade endegyldigt var skrevet ud. Selvom andre gennembrudsplaner blev drøftet frem til midten af 1970’erne, bl.a. [[Allégaderingen]] og vinderforslaget i [[Bykernekonkurrencen 1967-1968\|bykernekonkurrencen 1967/68]], så endte Bernhardt Jensens kulturhistoriske initiativer dog med at slå stærkt igennem, og midtbyen blev skånet.		Parallelt dermed vedtog Aarhus Byråd i 1965 en dispositionsplan for den indre by, hvor Ny Hovedgade endegyldigt var skrevet ud. Selvom andre gennembrudsplaner blev drøftet frem til midten af 1970’erne, bl.a. [[Allégaderingen]] og vinderforslaget i [[Bykernekonkurrencen 1967-1968\|bykernekonkurrencen 1967/68]], så endte Bernhardt Jensens kulturhistoriske initiativer dog med at slå stærkt igennem, og midtbyen blev skånet.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Bykernekonkurrencen 1967-1968]].		* [[Bykernekonkurrencen 1967-1968]].
	* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]].		* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]].

Phillip Stadsarkivet med 19. sep. 2023, 09:19

2023-09-19T09:19:30Z

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2023, 11:19
Linje 12:		Linje 12:
	Derfor fremkom igennem mellemkrigstiden adskillige forslag til gadegennembrud, der kunne løse dette problem, og i første omgang vedtog byrådet i 1942 en gennembrudsplan, der bl.a. ville have ført en trafikvej tværs over [[Store Torv]]. Planen blev dog allerede opgivet i 1944, og i stedet nedsatte byrådet en kommission bestående af politikere og fagfolk, som skulle udarbejde en betænkning med forslag til den bedst mulige udformning af gadegennembruddet.		Derfor fremkom igennem mellemkrigstiden adskillige forslag til gadegennembrud, der kunne løse dette problem, og i første omgang vedtog byrådet i 1942 en gennembrudsplan, der bl.a. ville have ført en trafikvej tværs over [[Store Torv]]. Planen blev dog allerede opgivet i 1944, og i stedet nedsatte byrådet en kommission bestående af politikere og fagfolk, som skulle udarbejde en betænkning med forslag til den bedst mulige udformning af gadegennembruddet.

	====Kommissionen havde følgende medlemmer:====		==== Kommissionen havde følgende medlemmer: ====
	* Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]] (soc.dem.), formand. Død 1945 og erstattet af ny borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]] (soc.dem.).		* Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]] (soc.dem.), formand. Død 1945 og erstattet af ny borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]] (soc.dem.).
	* Viceborgmester [[Hans Peter Jensen (1886-1975)\|Hans Peter Jensen]] (soc.dem.).		* Viceborgmester [[Hans Peter Jensen (1886-1975)\|Hans Peter Jensen]] (soc.dem.).
Linje 19:		Linje 19:
	* Byrådsmedlem og købmand [[Carl Møller Rasmussen]] (De Konservative).		* Byrådsmedlem og købmand [[Carl Møller Rasmussen]] (De Konservative).
	* Stadsingeniør [[Axel J. Rambøll]].		* Stadsingeniør [[Axel J. Rambøll]].
	* Bygningsinspektør [[Kristian Møller]].		* Bygningsinspektør [[Kristian Møller (1879-1946)\|Kristian Møller]].
	* Stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)]].		* Stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]].
	* Arkitekturprofessor Kai Gottlob (hentet eksternt i København).		* Arkitekturprofessor Kai Gottlob (hentet eksternt i København).
	* Civilingeniør Henrik Halberg (hentet eksternt i København).		* Civilingeniør Henrik Halberg (hentet eksternt i København).

	===Planens bestemmelser===		=== Planens bestemmelser ===
	I 1953 fremlagde Frederiksgade-Kommissionen for byrådet en 112 sider lang betænkning, hvor Ny Hovedgade var skitseret som en 1,3 km lang boulevard med forløbet omtalt i indledningen. Pladsen til anlægget skulle skabes gennem nedrivningen af 155 ejendomme beboet af 1.533 mennesker.		I 1953 fremlagde Frederiksgade-Kommissionen for byrådet en 112 sider lang betænkning, hvor Ny Hovedgade var skitseret som en 1,3 km lang boulevard med forløbet omtalt i indledningen. Pladsen til anlægget skulle skabes gennem nedrivningen af 155 ejendomme beboet af 1.533 mennesker.

Linje 33:		Linje 33:
	Tankegangen var, at en funktionelt udformet bykerne med nem adgang for biltrafikken ville tiltrække økonomiske aktiviteter i form af erhverv og handel, hvorved det økonomiske grundlag for det skattefinansierede velfærdssamfund kunne lokaliseres inden for kommunegrænsen. Samtidig kunne der sikres plads til en støt stigende befolkning, og på den måde kunne der forhindres en befolkningsflugt til forstadskommunernes parcelhuskvarterer såsom [[Viby]], [[Åbyhøj]], [[Brabrand]], [[Hasle]] og [[Risskov]]. Det var vigtigt på et tidspunkt, hvor [[Aarhus Kommune]] kun omfattede byområdet inden for [[Ringgaden]] samt [[Christiansbjerg]] og kun havde begrænset plads til den befolkningsstørrelse på 200.000 mennesker, som Aarhus forventedes at ville få i løbet af få årtier. Derfor skulle der ske en intensiv udnyttelse af grundarealerne med bl.a. 5-12 etagers byggerier ved Rådhuspladsen og ved Lille Torv.		Tankegangen var, at en funktionelt udformet bykerne med nem adgang for biltrafikken ville tiltrække økonomiske aktiviteter i form af erhverv og handel, hvorved det økonomiske grundlag for det skattefinansierede velfærdssamfund kunne lokaliseres inden for kommunegrænsen. Samtidig kunne der sikres plads til en støt stigende befolkning, og på den måde kunne der forhindres en befolkningsflugt til forstadskommunernes parcelhuskvarterer såsom [[Viby]], [[Åbyhøj]], [[Brabrand]], [[Hasle]] og [[Risskov]]. Det var vigtigt på et tidspunkt, hvor [[Aarhus Kommune]] kun omfattede byområdet inden for [[Ringgaden]] samt [[Christiansbjerg]] og kun havde begrænset plads til den befolkningsstørrelse på 200.000 mennesker, som Aarhus forventedes at ville få i løbet af få årtier. Derfor skulle der ske en intensiv udnyttelse af grundarealerne med bl.a. 5-12 etagers byggerier ved Rådhuspladsen og ved Lille Torv.

	===Ny Hovedgades fald===		=== Ny Hovedgades fald ===
	[[Fil:Domkirken.jpg\|400px\|thumb\|right\|Som følge af den daværende Aarhus Kommunes begrænsede plads til byudvikling ønskede byrådspolitikerne en intensiv udnyttelse af grundarealerne. Det skulle bl.a. komme til udtryk ved Lille Torv, hvor modernistiske byggerier skulle opføres i op til seks etager.]]		[[Fil:Domkirken.jpg\|400px\|thumb\|right\|Som følge af den daværende Aarhus Kommunes begrænsede plads til byudvikling ønskede byrådspolitikerne en intensiv udnyttelse af grundarealerne. Det skulle bl.a. komme til udtryk ved Lille Torv, hvor modernistiske byggerier skulle opføres i op til seks etager.]]

Linje 46:		Linje 46:
	Kun to steder lykkedes det at realisere dele af planen: 1) [[Busgaden]] er et resultat af planen, da der her blev nedrevet nogle huse. 2) [[Nørrebrogade]] og [[Nørreport]] er med deres nuværende udformning ligeledes resultat af planen, da der i planen indgik et gennembrud fra Ringgaden til havnen. Dette gennembrud havde regional og national betydning, da det gav landevejstrafikken adgang til havnen, og her kunne der som det eneste sted opnås støtte fra Statens Vejfond.		Kun to steder lykkedes det at realisere dele af planen: 1) [[Busgaden]] er et resultat af planen, da der her blev nedrevet nogle huse. 2) [[Nørrebrogade]] og [[Nørreport]] er med deres nuværende udformning ligeledes resultat af planen, da der i planen indgik et gennembrud fra Ringgaden til havnen. Dette gennembrud havde regional og national betydning, da det gav landevejstrafikken adgang til havnen, og her kunne der som det eneste sted opnås støtte fra Statens Vejfond.

	===Bernhardt Jensens afvisning af Ny Hovedgade===		=== Bernhardt Jensens afvisning af Ny Hovedgade ===
	I 1958 blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] (soc.dem.) borgmester, og i lyset af de økonomiske hindringer og den øgede kritik mod Ny Hovedgade begyndte han hurtigt at vise interesse for en kommunesammenlægning mellem Aarhus og forstæderne, hvilket da også blev virkelighed 12 år senere i 1970. Behovet for en intensiv udnyttelse af midtbyens begrænsede areal forsvandt dermed.		I 1958 blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] (soc.dem.) borgmester, og i lyset af de økonomiske hindringer og den øgede kritik mod Ny Hovedgade begyndte han hurtigt at vise interesse for en kommunesammenlægning mellem Aarhus og forstæderne, hvilket da også blev virkelighed 12 år senere i 1970. Behovet for en intensiv udnyttelse af midtbyens begrænsede areal forsvandt dermed.

Linje 57:		Linje 57:
	* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]].		* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]].

			== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ny+hovedgade {{BASEPAGENAME}}]}}

	~~{{Aarhusarkivet~~		== Litteratur og kilder ==
	~~\|text~~=~~https://www.aarhusarkivet.dk/records/000245789~~
	}}

	=~~=Kilder~~ og ~~litteratur~~==
	* Byrådsmøde 11. februar 1954.		* Byrådsmøde 11. februar 1954.
	* Christensen, Søren Bitsch og Nina Javette Koefoed (red.): ''Århus i Verden : Fra bjerget til byen 2'', Aarhus Universitetsforlag, 2006.		* Christensen, Søren Bitsch og Nina Javette Koefoed (red.): ''Århus i Verden : Fra bjerget til byen 2'', Aarhus Universitetsforlag, 2006.

MiaGulvadJørgensen: /* Ny Hovedgades fald */

2022-08-11T08:06:21Z

Ny Hovedgades fald

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2022, 10:06
Linje 37:		Linje 37:

	I Aarhus Byråd var der gennemgående en stor begejstring for vedtagelsen af Ny Hovedgade-planen i 1954. Borgmester Svend Unmack Larsen sagde bl.a. om planen:		I Aarhus Byråd var der gennemgående en stor begejstring for vedtagelsen af Ny Hovedgade-planen i 1954. Borgmester Svend Unmack Larsen sagde bl.a. om planen:


	:''”Det er en stor plan, en vældig plan, der ser fremad, som den skal gøre det i landets næststørste by, i en by, der så sandelig ikke ønsker at ligge død hen eller luske sig igennem tilværelsen, men ønsker at se fremad for de kommende slægter.”''		:''”Det er en stor plan, en vældig plan, der ser fremad, som den skal gøre det i landets næststørste by, i en by, der så sandelig ikke ønsker at ligge død hen eller luske sig igennem tilværelsen, men ønsker at se fremad for de kommende slægter.”''


	Hos byens handelsstand, der efter logikken skulle nyde godt at planen, var der imidlertid skepsis overfor mulige eksproprieringer og et årtier langt byggerod lige midt i handelsområdet. Heller ikke de lokale banker ønskede at engagere sig og ville ikke yde lån til private nybyggerier langs Ny Hovedgade. Borgmester Svend Unmack Larsen mente dog, at planen blot skulle forklares ordentligt for offentligheden, så offentligheden ville blive overbevist om alle dens fordele.		Hos byens handelsstand, der efter logikken skulle nyde godt at planen, var der imidlertid skepsis overfor mulige eksproprieringer og et årtier langt byggerod lige midt i handelsområdet. Heller ikke de lokale banker ønskede at engagere sig og ville ikke yde lån til private nybyggerier langs Ny Hovedgade. Borgmester Svend Unmack Larsen mente dog, at planen blot skulle forklares ordentligt for offentligheden, så offentligheden ville blive overbevist om alle dens fordele.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Alfred Mogensen" to "Alfred Mogensen (1900-1986)"

2022-05-11T06:53:11Z

Text replacement - "Alfred Mogensen" to "Alfred Mogensen (1900-1986)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:53
Linje 20:		Linje 20:
	* Stadsingeniør [[Axel J. Rambøll]].		* Stadsingeniør [[Axel J. Rambøll]].
	* Bygningsinspektør [[Kristian Møller]].		* Bygningsinspektør [[Kristian Møller]].
	* Stadsarkitekt [[Alfred Mogensen]].		* Stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)]].
	* Arkitekturprofessor Kai Gottlob (hentet eksternt i København).		* Arkitekturprofessor Kai Gottlob (hentet eksternt i København).
	* Civilingeniør Henrik Halberg (hentet eksternt i København).		* Civilingeniør Henrik Halberg (hentet eksternt i København).

Thorup med 11. sep. 2019, 09:27

2019-09-11T09:27:18Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2019, 11:27
Linje 62:		Linje 62:

	{{Aarhusarkivet		{{Aarhusarkivet
	\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/~~search?q=Ny+Hovedgade~~		\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/records/000245789
	}}		}}

Thorup: /* Se også */

2019-09-11T09:24:45Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2019, 11:24
Linje 58:		Linje 58:
	* [[Bykernekonkurrencen 1967-1968]].		* [[Bykernekonkurrencen 1967-1968]].
	* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]].		* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]].



			{{Aarhusarkivet
			\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ny+Hovedgade
			}}

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Buhl: /* Bernhardt Jensens afvisning af Ny Hovedgade */

2019-08-12T09:22:54Z

Bernhardt Jensens afvisning af Ny Hovedgade

← Ældre version		Versionen fra 12. aug. 2019, 11:22
Linje 51:		Linje 51:
	I 1958 blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] (soc.dem.) borgmester, og i lyset af de økonomiske hindringer og den øgede kritik mod Ny Hovedgade begyndte han hurtigt at vise interesse for en kommunesammenlægning mellem Aarhus og forstæderne, hvilket da også blev virkelighed 12 år senere i 1970. Behovet for en intensiv udnyttelse af midtbyens begrænsede areal forsvandt dermed.		I 1958 blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] (soc.dem.) borgmester, og i lyset af de økonomiske hindringer og den øgede kritik mod Ny Hovedgade begyndte han hurtigt at vise interesse for en kommunesammenlægning mellem Aarhus og forstæderne, hvilket da også blev virkelighed 12 år senere i 1970. Behovet for en intensiv udnyttelse af midtbyens begrænsede areal forsvandt dermed.

	Selvom Bernhardt Jensen i 1954 havde været del af byrådets enstemmige vedtagelse af Ny Hovedgade, havde han en stor historisk interesse, som han nu omsatte til praksis. I årene 1962-64 fik han et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette [[Foreningen for Bykultur i Aarhus]]. Derudover fik han i 1968 gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast [[Udvalget for ~~Bygnings~~- og ~~Miljøbevaring~~\|udvalg for bygnings- og miljøbevaring]], i dag videreført som [[Aarhus Kulturmiljøråd]].		Selvom Bernhardt Jensen i 1954 havde været del af byrådets enstemmige vedtagelse af Ny Hovedgade, havde han en stor historisk interesse, som han nu omsatte til praksis. I årene 1962-64 fik han et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette [[Foreningen for Bykultur i Aarhus]]. Derudover fik han i 1968 gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring\|udvalg for bygnings- og miljøbevaring]], i dag videreført som [[Aarhus Kulturmiljøråd]].

	Parallelt dermed vedtog Aarhus Byråd i 1965 en dispositionsplan for den indre by, hvor Ny Hovedgade endegyldigt var skrevet ud. Selvom andre gennembrudsplaner blev drøftet frem til midten af 1970’erne, bl.a. [[Allégaderingen]] og vinderforslaget i [[Bykernekonkurrencen 1967-1968\|bykernekonkurrencen 1967/68]], så endte Bernhardt Jensens kulturhistoriske initiativer dog med at slå stærkt igennem, og midtbyen blev skånet.		Parallelt dermed vedtog Aarhus Byråd i 1965 en dispositionsplan for den indre by, hvor Ny Hovedgade endegyldigt var skrevet ud. Selvom andre gennembrudsplaner blev drøftet frem til midten af 1970’erne, bl.a. [[Allégaderingen]] og vinderforslaget i [[Bykernekonkurrencen 1967-1968\|bykernekonkurrencen 1967/68]], så endte Bernhardt Jensens kulturhistoriske initiativer dog med at slå stærkt igennem, og midtbyen blev skånet.

Buhl med 15. jul. 2019, 18:09

2019-07-15T18:09:10Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jul. 2019, 20:09
Linje 54:		Linje 54:

	Parallelt dermed vedtog Aarhus Byråd i 1965 en dispositionsplan for den indre by, hvor Ny Hovedgade endegyldigt var skrevet ud. Selvom andre gennembrudsplaner blev drøftet frem til midten af 1970’erne, bl.a. [[Allégaderingen]] og vinderforslaget i [[Bykernekonkurrencen 1967-1968\|bykernekonkurrencen 1967/68]], så endte Bernhardt Jensens kulturhistoriske initiativer dog med at slå stærkt igennem, og midtbyen blev skånet.		Parallelt dermed vedtog Aarhus Byråd i 1965 en dispositionsplan for den indre by, hvor Ny Hovedgade endegyldigt var skrevet ud. Selvom andre gennembrudsplaner blev drøftet frem til midten af 1970’erne, bl.a. [[Allégaderingen]] og vinderforslaget i [[Bykernekonkurrencen 1967-1968\|bykernekonkurrencen 1967/68]], så endte Bernhardt Jensens kulturhistoriske initiativer dog med at slå stærkt igennem, og midtbyen blev skånet.

			== Se også ==
			* [[Bykernekonkurrencen 1967-1968]].
			* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]].

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

← Ældre version		Versionen fra 12. aug. 2019, 11:22
Linje 51:		Linje 51:
	I 1958 blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] (soc.dem.) borgmester, og i lyset af de økonomiske hindringer og den øgede kritik mod Ny Hovedgade begyndte han hurtigt at vise interesse for en kommunesammenlægning mellem Aarhus og forstæderne, hvilket da også blev virkelighed 12 år senere i 1970. Behovet for en intensiv udnyttelse af midtbyens begrænsede areal forsvandt dermed.		I 1958 blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] (soc.dem.) borgmester, og i lyset af de økonomiske hindringer og den øgede kritik mod Ny Hovedgade begyndte han hurtigt at vise interesse for en kommunesammenlægning mellem Aarhus og forstæderne, hvilket da også blev virkelighed 12 år senere i 1970. Behovet for en intensiv udnyttelse af midtbyens begrænsede areal forsvandt dermed.

	Selvom Bernhardt Jensen i 1954 havde været del af byrådets enstemmige vedtagelse af Ny Hovedgade, havde han en stor historisk interesse, som han nu omsatte til praksis. I årene 1962-64 fik han et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette [[Foreningen for Bykultur i Aarhus]]. Derudover fik han i 1968 gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast [[Udvalget for ~~Bygnings~~- og ~~Miljøbevaring~~\|udvalg for bygnings- og miljøbevaring]], i dag videreført som [[Aarhus Kulturmiljøråd]].		Selvom Bernhardt Jensen i 1954 havde været del af byrådets enstemmige vedtagelse af Ny Hovedgade, havde han en stor historisk interesse, som han nu omsatte til praksis. I årene 1962-64 fik han et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette [[Foreningen for Bykultur i Aarhus]]. Derudover fik han i 1968 gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast [[Udvalget for bygnings- og miljøbevaring\|udvalg for bygnings- og miljøbevaring]], i dag videreført som [[Aarhus Kulturmiljøråd]].

	Parallelt dermed vedtog Aarhus Byråd i 1965 en dispositionsplan for den indre by, hvor Ny Hovedgade endegyldigt var skrevet ud. Selvom andre gennembrudsplaner blev drøftet frem til midten af 1970’erne, bl.a. [[Allégaderingen]] og vinderforslaget i [[Bykernekonkurrencen 1967-1968\|bykernekonkurrencen 1967/68]], så endte Bernhardt Jensens kulturhistoriske initiativer dog med at slå stærkt igennem, og midtbyen blev skånet.		Parallelt dermed vedtog Aarhus Byråd i 1965 en dispositionsplan for den indre by, hvor Ny Hovedgade endegyldigt var skrevet ud. Selvom andre gennembrudsplaner blev drøftet frem til midten af 1970’erne, bl.a. [[Allégaderingen]] og vinderforslaget i [[Bykernekonkurrencen 1967-1968\|bykernekonkurrencen 1967/68]], så endte Bernhardt Jensens kulturhistoriske initiativer dog med at slå stærkt igennem, og midtbyen blev skånet.