Nordre Kirkegård - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården */

2025-10-28T11:13:37Z

Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2025, 13:13
Linje 25:		Linje 25:

	===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===		===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===
	[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg\|thumb\|~~left~~\|~~250px~~\|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre (1891-1964)\|Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]]		[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg\|thumb\|right\|350px\|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre (1891-1964)\|Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]]

	Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''		Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''

JanneMarieBarslev: /* Kapellet bygges og ombygges */

2025-10-28T11:13:22Z

Kapellet bygges og ombygges

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2025, 13:13
Linje 36:		Linje 36:
	[[Fil:Krematorium, Nordre Kirkegård, Ebbesen, 1925.jpeg\|thumb\|right\|300px\|[[Sophus Frederik Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]		[[Fil:Krematorium, Nordre Kirkegård, Ebbesen, 1925.jpeg\|thumb\|right\|300px\|[[Sophus Frederik Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]

	I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til [[Krematoriet på Nordre Kirkegård]], som blev indviet den 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908, udtalte [[Frederik Nørgaard\|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år, før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Få år efter blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre]].		I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til [[Krematoriet på Nordre Kirkegård]], som blev indviet den 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908, udtalte [[Frederik Nørgaard\|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år, før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Få år efter blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre (1891-1964)]].

	===Udvidelser===		===Udvidelser===

JanneMarieBarslev: /* Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården */

2025-10-28T11:13:12Z

Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2025, 13:13
Linje 25:		Linje 25:

	===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===		===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===
	[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg\|thumb\|left\|250px\|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]]		[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg\|thumb\|left\|250px\|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre (1891-1964)\|Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]]

	Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''		Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''

JanneMarieBarslev med 14. jan. 2025, 10:28

2025-01-14T10:28:17Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2025, 12:28
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:Nordre Kirkegård, ca. 1885.jpg\|thumb\|right\|350px\|Nordre Kirkegård i sine spæde år. Træerne er stadig små, og kapellet er endnu ikke blevet ombygget.]]
	[[Fil:Nordre Kirkegård, ca. 1885.jpg\|thumb\|right\|~~400px~~\|Nordre Kirkegård i sine spæde år. Træerne er stadig små, og kapellet er endnu ikke blevet ombygget.]]

	'''Nordre Kirkegård''' ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876, som aflastning for [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården er i dag et smukt åndehul, hvor mange smukke gravmæler endnu er bevaret.		'''Nordre Kirkegård''' ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876, som aflastning for [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården er i dag et smukt åndehul, hvor mange smukke gravmæler endnu er bevaret.

Hemik med 23. sep. 2024, 09:02

2024-09-23T09:02:49Z

Vis ændringer

Phillip Stadsarkivet: /* Kapellet bygges og ombygges */

2023-03-21T12:47:55Z

Kapellet bygges og ombygges

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2023, 14:47
Linje 37:		Linje 37:
	[[Fil:Krematorium, Nordre Kirkegård, Ebbesen, 1925.jpeg\|thumb\|right\|300px\|[[Sophus Frederik Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]		[[Fil:Krematorium, Nordre Kirkegård, Ebbesen, 1925.jpeg\|thumb\|right\|300px\|[[Sophus Frederik Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]

	I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til ~~et krematorium~~, som blev indviet 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908 udtalte [[Frederik Nørgaard\|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. ~~Samtidigt~~ blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre]].		I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til [[Krematoriet på Nordre Kirkegård]], som blev indviet 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908 udtalte [[Frederik Nørgaard\|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Få år efter blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre]].

	===Udvidelser===		===Udvidelser===

Phillip Stadsarkivet: /* Udvidelser */

2022-08-29T12:17:33Z

Udvidelser

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2022, 14:17
Linje 40:		Linje 40:

	===Udvidelser===		===Udvidelser===
	Ligesom kapellet blev også kirkegården hurtigt for lille og i 1891 kom den første udvidelse med et område mod [[Sandgraven]]. i 1892 inddrog man et stykke ind mod byen og 1899 det stykke, som ligger nordvest for Kirkegårdsvej. Det sidst inddragne stykke kom til at volde problemer, og i 1903 kunne kirkegårdsbestyrelse meddele byrådet om højtstående grundvand og oversvømmede grave. 5300 kr. – godt 750.000 kr. i nutidspenge – måtte afsættes til dræning af området, hvilket byrådet bevilligede. I 1912 blev Knudrisbakke inddraget. Kirkegården havde nu et areal på 35 tdr. land.		Ligesom kapellet blev også kirkegården hurtigt for lille og i 1891 kom den første udvidelse med et område mod [[Sandgraven]]. I 1892 inddrog man et stykke ind mod byen og 1899 det stykke, som ligger nordvest for Kirkegårdsvej. Det sidst inddragne stykke kom til at volde problemer, og i 1903 kunne kirkegårdsbestyrelse meddele byrådet om højtstående grundvand og oversvømmede grave. 5300 kr. – godt 750.000 kr. i nutidspenge – måtte afsættes til dræning af området, hvilket byrådet bevilligede. I 1912 blev Knudrisbakke inddraget. Kirkegården havde nu et areal på 35 tdr. land.

	I 1935 blev der anlagt en urnehave og der åbnedes samtidig igen for køb af gravsteder, hvilket ikke havde været muligt siden 1927.		I 1935 blev der anlagt en urnehave og der åbnedes samtidig igen for køb af gravsteder, hvilket ikke havde været muligt siden 1927.

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 10:25

2022-05-11T10:25:22Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:25
Linje 13:		Linje 13:

	===På byrådets bord===		===På byrådets bord===
	I [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ byrådsforhandlingerne] under journalnummer 238/72 kan man tæt følge Nordre Kirkegårds vej fra forhandlingsbordet til virkelighed. Byens daværende eneste fungerende kirkegård, den nu nedlagte Søndre Kirkegård, der lå, hvor [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] ligger i dag, var ved at være fyldt. Med en voksende by, var der ikke mange udvidelsesmuligheder i det område. 12. december 1872 vedtog [[Aarhus Byråd]] derfor at nedsætte et udvalg bestående af [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester Schmidten]], stiftsprovst [[Emil Boesen]], [[J. Winge]], sognepræst [[Ferdinand Emil Seidelin\|Seidelin]], gørtlermester [[Nicolaj Hald (1828-1894)\|N. Hald]], skræddermester [[Hans Frederik Baess (1810-1877)\|H.F. Baess]], købmand [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)\|Johan Christian Pantliz Wilde Spliid]] og kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)\|R. Erichsen]], som skulle arbejde hen i mod anlæggelsen af en ny kirkegård.		I [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ byrådsforhandlingerne] under journalnummer 238/72 kan man tæt følge Nordre Kirkegårds vej fra forhandlingsbordet til virkelighed. Byens daværende eneste fungerende kirkegård, den nu nedlagte Søndre Kirkegård, der lå, hvor [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] ligger i dag, var ved at være fyldt. Med en voksende by, var der ikke mange udvidelsesmuligheder i det område. 12. december 1872 vedtog [[Aarhus Byråd]] derfor at nedsætte et udvalg bestående af [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester Schmidten]], stiftsprovst [[Emil Ferdinand Boesen]], [[J. Winge]], sognepræst [[Ferdinand Emil Seidelin\|Seidelin]], gørtlermester [[Nicolaj Hald (1828-1894)\|N. Hald]], skræddermester [[Hans Frederik Baess (1810-1877)\|H.F. Baess]], købmand [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)\|Johan Christian Pantliz Wilde Spliid]] og kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)\|R. Erichsen]], som skulle arbejde hen i mod anlæggelsen af en ny kirkegård.

	===Møddingen måtte væk===		===Møddingen måtte væk===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2022-01-18T07:48:13Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2022, 09:48
Linje 46:		Linje 46:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108597 Find arkivalier om Nordre Kirkegård op AarhusArkivet]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108597 Find arkivalier om Nordre Kirkegård på AarhusArkivet]}}

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2022-01-18T07:46:14Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2022, 09:46
Linje 45:		Linje 45:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108597 Find arkivalier om Nordre Kirkegård op AarhusArkivet]}}


	* [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ Aarhus Byrådsforhandlinger]: 12.12.1872, 03.04.1873, 17.04.1873, 10.07.1873, 04.09.1873, 18.09.1873, 09.04.1874, 24.09.1874, 05,11,1874, 31.10.1878, 26.03.1908		* [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ Aarhus Byrådsforhandlinger]: 12.12.1872, 03.04.1873, 17.04.1873, 10.07.1873, 04.09.1873, 18.09.1873, 09.04.1874, 24.09.1874, 05,11,1874, 31.10.1878, 26.03.1908
	* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]		* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]