Nordre Kirkegård - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Kapellet bygges og ombygges */

2026-09-22T08:27:10Z

Kapellet bygges og ombygges

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2026, 10:27
Linje 36:		Linje 36:

	===Kapellet bygges og ombygges===		===Kapellet bygges og ombygges===
	[[Fil:000372628 l.jpg\|thumb\|right\|~~300px~~\|[[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Sophus Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]		[[Fil:000372628 l.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Sophus Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]
	Først i 1880 blev der opført et kapel i nyromansk stil med korsfløje, tegnet af arkitekt [[Vilhelm Puck]]. Efter 25 år kunne man dog konstatere at kapellet var for lille. Det var især, når foreninger eller lignende mødtes for at begrave medlemmer, at det kneb med pladsen i Pucks kapel. Den efterfølgende debat i byrådssalen den 26. marts 1908 blev lang og lettere ophedet. Nogle – her iblandt [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Frederik Ferdinand Samuelsen (1865-1929)\|F.F. Samuelsen]] – mente, at det var bedre at anlægge en helt ny kirkegård, andre – som [[Højre]]s [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)\|Lottrup]] – stemte for at opføre endnu et kapel på Nordre Kirkegård, mens andre igen – som [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|M. Nielsen]] fra Højre – stemte for en udvidelse af det nuværende kapel. På byrådsmødet blev sagen behandlet, uden at man i første omgang kom til enighed. Det blev dog M. Nielsen, som fik det sidste ord i debatten: ''”Det kunde ikke nytte at sige, at man ingen Penge havde, de kunde nok skaffes. Hr. Lottrup var nu en meget modig Mand, men havde dog i sin Tid været ved at græde og havde mattet bøje sig for Provstesynet. Den sag skulde han dog ikke komme nærmere ind paa.”'' Sidstnævnte kommentar var knyttet til en kommentar fra hr. Lottrup om, at man ikke behøvede at udvide kapellet, blot fordi provstesynet ønskede det.		Først i 1880 blev der opført et kapel i nyromansk stil med korsfløje, tegnet af arkitekt [[Vilhelm Puck]]. Efter 25 år kunne man dog konstatere at kapellet var for lille. Det var især, når foreninger eller lignende mødtes for at begrave medlemmer, at det kneb med pladsen i Pucks kapel. Den efterfølgende debat i byrådssalen den 26. marts 1908 blev lang og lettere ophedet. Nogle – her iblandt [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Frederik Ferdinand Samuelsen (1865-1929)\|F.F. Samuelsen]] – mente, at det var bedre at anlægge en helt ny kirkegård, andre – som [[Højre]]s [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)\|Lottrup]] – stemte for at opføre endnu et kapel på Nordre Kirkegård, mens andre igen – som [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|M. Nielsen]] fra Højre – stemte for en udvidelse af det nuværende kapel. På byrådsmødet blev sagen behandlet, uden at man i første omgang kom til enighed. Det blev dog M. Nielsen, som fik det sidste ord i debatten: ''”Det kunde ikke nytte at sige, at man ingen Penge havde, de kunde nok skaffes. Hr. Lottrup var nu en meget modig Mand, men havde dog i sin Tid været ved at græde og havde mattet bøje sig for Provstesynet. Den sag skulde han dog ikke komme nærmere ind paa.”'' Sidstnævnte kommentar var knyttet til en kommentar fra hr. Lottrup om, at man ikke behøvede at udvide kapellet, blot fordi provstesynet ønskede det.

JanneMarieBarslev med 22. sep. 2026, 08:26

2026-09-22T08:26:57Z

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2026, 10:26
Linje 26:		Linje 26:

	=== Klasseforskel i døden ===		=== Klasseforskel i døden ===
			[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg\|thumb\|right\|350px\|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre (1891-1964)\|Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]]
	Den 7. oktober 1875 var den nye kirkegård atter oppe og vendes i byrådet. Her var anledningen anlæggelsen af en sti til kirkegården, men den efterfølgende diskussion kom til at handle om noget helt andet; nemlig praksissen med at klasseopdele jorden på kirkegårde.		Den 7. oktober 1875 var den nye kirkegård atter oppe og vendes i byrådet. Her var anledningen anlæggelsen af en sti til kirkegården, men den efterfølgende diskussion kom til at handle om noget helt andet; nemlig praksissen med at klasseopdele jorden på kirkegårde.
	Byrådsmedlem [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|Mørk]] mente ikke, at man burde tage en ny kirkegård i brug, før den eksisterende kirkegård var helt fyldt op. Sagen var den, at kirkegårdsjorden var delt op i forskellige prisniveauer, som reelt set medførte, at selv i døden var aarhusianerne klasseopdelte. I [[Århus Stiftstidende]] blev det den 8. oktober 1875 beskrevet således: ''”Mørk hævdede det Ønskelige i, at den nye Kirkegaard ikke tages i Brug, før den gamle Kirkegaard er fyldt, uden hensyn til, om denne Fyldning ogsaa skulde medføre, at en lavere Classes Liig maatte begraves i en høiere Classes Jord”''. Det var også i denne periode, at nogle gravsteder begyndte at blive anlagt og vedligeholdt som små minihaver, hvorved skellet mellem rig og fattig blev endnu mere iøjnefaldende, da fattigfolk ofte blot blev gravlagt i tætte rækker med et simpelt trækors på deres grav. Da diskussionen gik ud over det egentligt punkt på dagsordenen, blev den ikke gengivet referatet fra byrådsmødet, men blot i avisen. Der blev derfor heller ikke taget nogen beslutning om klasseopdelingen her.		Byrådsmedlem [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|Mørk]] mente ikke, at man burde tage en ny kirkegård i brug, før den eksisterende kirkegård var helt fyldt op. Sagen var den, at kirkegårdsjorden var delt op i forskellige prisniveauer, som reelt set medførte, at selv i døden var aarhusianerne klasseopdelte. I [[Århus Stiftstidende]] blev det den 8. oktober 1875 beskrevet således: ''”Mørk hævdede det Ønskelige i, at den nye Kirkegaard ikke tages i Brug, før den gamle Kirkegaard er fyldt, uden hensyn til, om denne Fyldning ogsaa skulde medføre, at en lavere Classes Liig maatte begraves i en høiere Classes Jord”''. Det var også i denne periode, at nogle gravsteder begyndte at blive anlagt og vedligeholdt som små minihaver, hvorved skellet mellem rig og fattig blev endnu mere iøjnefaldende, da fattigfolk ofte blot blev gravlagt i tætte rækker med et simpelt trækors på deres grav. Da diskussionen gik ud over det egentligt punkt på dagsordenen, blev den ikke gengivet referatet fra byrådsmødet, men blot i avisen. Der blev derfor heller ikke taget nogen beslutning om klasseopdelingen her.

	===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===		===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===
	[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg\|thumb\|right\|350px\|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre (1891-1964)\|Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]]

	Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''		Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''

JanneMarieBarslev med 22. sep. 2026, 08:26

2026-09-22T08:26:22Z

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2026, 10:26
Linje 37:		Linje 37:

	===Kapellet bygges og ombygges===		===Kapellet bygges og ombygges===
			[[Fil:000372628 l.jpg\|thumb\|right\|300px\|[[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Sophus Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]
	Først i 1880 blev der opført et kapel i nyromansk stil med korsfløje, tegnet af arkitekt [[Vilhelm Puck]]. Efter 25 år kunne man dog konstatere at kapellet var for lille. Det var især, når foreninger eller lignende mødtes for at begrave medlemmer, at det kneb med pladsen i Pucks kapel. Den efterfølgende debat i byrådssalen den 26. marts 1908 blev lang og lettere ophedet. Nogle – her iblandt [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Frederik Ferdinand Samuelsen (1865-1929)\|F.F. Samuelsen]] – mente, at det var bedre at anlægge en helt ny kirkegård, andre – som [[Højre]]s [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)\|Lottrup]] – stemte for at opføre endnu et kapel på Nordre Kirkegård, mens andre igen – som [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|M. Nielsen]] fra Højre – stemte for en udvidelse af det nuværende kapel. På byrådsmødet blev sagen behandlet, uden at man i første omgang kom til enighed. Det blev dog M. Nielsen, som fik det sidste ord i debatten: ''”Det kunde ikke nytte at sige, at man ingen Penge havde, de kunde nok skaffes. Hr. Lottrup var nu en meget modig Mand, men havde dog i sin Tid været ved at græde og havde mattet bøje sig for Provstesynet. Den sag skulde han dog ikke komme nærmere ind paa.”'' Sidstnævnte kommentar var knyttet til en kommentar fra hr. Lottrup om, at man ikke behøvede at udvide kapellet, blot fordi provstesynet ønskede det.		Først i 1880 blev der opført et kapel i nyromansk stil med korsfløje, tegnet af arkitekt [[Vilhelm Puck]]. Efter 25 år kunne man dog konstatere at kapellet var for lille. Det var især, når foreninger eller lignende mødtes for at begrave medlemmer, at det kneb med pladsen i Pucks kapel. Den efterfølgende debat i byrådssalen den 26. marts 1908 blev lang og lettere ophedet. Nogle – her iblandt [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Frederik Ferdinand Samuelsen (1865-1929)\|F.F. Samuelsen]] – mente, at det var bedre at anlægge en helt ny kirkegård, andre – som [[Højre]]s [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)\|Lottrup]] – stemte for at opføre endnu et kapel på Nordre Kirkegård, mens andre igen – som [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|M. Nielsen]] fra Højre – stemte for en udvidelse af det nuværende kapel. På byrådsmødet blev sagen behandlet, uden at man i første omgang kom til enighed. Det blev dog M. Nielsen, som fik det sidste ord i debatten: ''”Det kunde ikke nytte at sige, at man ingen Penge havde, de kunde nok skaffes. Hr. Lottrup var nu en meget modig Mand, men havde dog i sin Tid været ved at græde og havde mattet bøje sig for Provstesynet. Den sag skulde han dog ikke komme nærmere ind paa.”'' Sidstnævnte kommentar var knyttet til en kommentar fra hr. Lottrup om, at man ikke behøvede at udvide kapellet, blot fordi provstesynet ønskede det.

	~~[[Fil:Krematorium, Nordre Kirkegård, Ebbesen, 1925.jpeg\|thumb\|right\|300px\|[[Sophus Frederik Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]~~

	I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til [[Krematoriet på Nordre Kirkegård]], som blev indviet den 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908, udtalte [[Frederik Nørgaard\|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år, før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Få år efter blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre (1891-1964)]].		I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til [[Krematoriet på Nordre Kirkegård]], som blev indviet den 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908, udtalte [[Frederik Nørgaard\|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år, før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Få år efter blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre (1891-1964)]].

JanneMarieBarslev med 22. sep. 2026, 08:24

2026-09-22T08:24:51Z

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2026, 10:24
Linje 18:		Linje 18:

	===Kirkegård til evig tid?===		===Kirkegård til evig tid?===
			[[Fil:000372484 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mandskab på Nordre Kirkegård. Ukendt fotograf, ca. 1920, Aarhus Kommunes Begravelsesvæsen, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]
	På byrådsmødet den 18. september 1873 blev det besluttet, at de jordlodder, som var indbefattet af den udvalgte grund, blev stillet til rådighed for kirkerne mod en årlig afgift til kæmnerkassen på 232 rigsdaler, og mod at kirkerne selv sørgede for indhegning, anlæg og beplantning af kirkegården. Byen skulle til gengæld sørge for forbindelsesveje til kirkegården. På byrådsmødet den 9. april 1874 bortfaldt kravet om en årlig afgift. Til gengæld skulle kirkegården overgå til kommunal ejendom, når kirkegårdsfunktionen ophørte. Sidstnævnte betingelse faldt Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet for brystet, da betingelsen også gjaldt den på det tidspunkt fungerende Søndre Kirkegård. Bekymringen kom til udtryk i en skrivelse til byrådet behandlet den 24. september samme år. Tanken, at [[Aarhus Kommune\|kommunen]] ønskede at bebygge nedlagte kirkegårde, fandt ministeriet ''”saarende for den Pietet, der skyldes de i en nærmere Fortid Afdødes Hvilested, og stridende mod det Hensyn, der skyldes Følelser hos de Efterlevende. ”'' Byrådet holdt på sin ret og blev den 5. november enige om et svar, der lød: ''”Arealet overlades Kirkerne til Begravelsesplads, men er og vedbliver at være Kommunens Ejendom”''. Efter dette var vejen banet for den egentlige anlæggelse af kirkegården.		På byrådsmødet den 18. september 1873 blev det besluttet, at de jordlodder, som var indbefattet af den udvalgte grund, blev stillet til rådighed for kirkerne mod en årlig afgift til kæmnerkassen på 232 rigsdaler, og mod at kirkerne selv sørgede for indhegning, anlæg og beplantning af kirkegården. Byen skulle til gengæld sørge for forbindelsesveje til kirkegården. På byrådsmødet den 9. april 1874 bortfaldt kravet om en årlig afgift. Til gengæld skulle kirkegården overgå til kommunal ejendom, når kirkegårdsfunktionen ophørte. Sidstnævnte betingelse faldt Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet for brystet, da betingelsen også gjaldt den på det tidspunkt fungerende Søndre Kirkegård. Bekymringen kom til udtryk i en skrivelse til byrådet behandlet den 24. september samme år. Tanken, at [[Aarhus Kommune\|kommunen]] ønskede at bebygge nedlagte kirkegårde, fandt ministeriet ''”saarende for den Pietet, der skyldes de i en nærmere Fortid Afdødes Hvilested, og stridende mod det Hensyn, der skyldes Følelser hos de Efterlevende. ”'' Byrådet holdt på sin ret og blev den 5. november enige om et svar, der lød: ''”Arealet overlades Kirkerne til Begravelsesplads, men er og vedbliver at være Kommunens Ejendom”''. Efter dette var vejen banet for den egentlige anlæggelse af kirkegården.

Linje 58:		Linje 59:
	[[Kategori: Parker & anlæg]]		[[Kategori: Parker & anlæg]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]
			[[Kategori: Religion]]

JanneMarieBarslev med 22. sep. 2026, 08:17

2026-09-22T08:17:09Z

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2026, 10:17
Linje 43:		Linje 43:

	===Udvidelser===		===Udvidelser===
	Ligesom kapellet blev også kirkegården hurtigt for lille, og i ~~1891 kom~~ den ~~første~~ udvidelse ~~med~~ et område mod [[Sandgraven]]. I 1892 inddrog man et stykke ind mod byen og 1899 det stykke, som ligger nordvest for Kirkegårdsvej. Det sidst inddragne stykke kom til at volde problemer, og i 1903 kunne kirkegårdsbestyrelsen meddele byrådet om højtstående grundvand og oversvømmede grave. 5300 kr. – godt 750.000 kr. i nutidspenge – måtte afsættes til dræning af området, hvilket byrådet bevilligede. I 1912 blev Knudrisbakke inddraget. Kirkegården havde nu et areal på 35 tdr. land.		Ligesom kapellet blev også kirkegården hurtigt for lille, og allerede i januar 1883 kunne en kirkegårdsinspektion konkludere, at den nye kirkegård under normale forhold ville være fyldt op inden for 4-5 år, ''”medens den ved en indtrædende Epidemi let kan blive fyldt langt tidligere”''. Den ønskede udvidelse var klar til brug i 1891 og bestod af et område mod [[Sandgraven]]. I 1892 inddrog man et stykke ind mod byen og 1899 det stykke, som ligger nordvest for Kirkegårdsvej. Det sidst inddragne stykke kom til at volde problemer, og i 1903 kunne kirkegårdsbestyrelsen meddele byrådet om højtstående grundvand og oversvømmede grave. 5300 kr. – godt 750.000 kr. i nutidspenge – måtte afsættes til dræning af området, hvilket byrådet bevilligede. I 1912 blev Knudrisbakke inddraget. Kirkegården havde nu et areal på 35 tdr. land.

	I 1935 blev der anlagt en urnehave, og der åbnedes samtidig igen for køb af gravsteder, hvilket ikke havde været muligt siden 1927.		I 1935 blev der anlagt en urnehave, og der åbnedes samtidig igen for køb af gravsteder, hvilket ikke havde været muligt siden 1927.

JanneMarieBarslev med 22. sep. 2026, 08:15

2026-09-22T08:15:00Z

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2026, 10:15
Linje 23:		Linje 23:

	Ministeriets bekymring skulle vise sig at være begrundet, da Søndre Kirkegård netop blev sløjfet til fordel for Aarhus' nye rådhus, som kunne indvies i 1941 – blot 15 år efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården.		Ministeriets bekymring skulle vise sig at være begrundet, da Søndre Kirkegård netop blev sløjfet til fordel for Aarhus' nye rådhus, som kunne indvies i 1941 – blot 15 år efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården.

			=== Klasseforskel i døden ===
			Den 7. oktober 1875 var den nye kirkegård atter oppe og vendes i byrådet. Her var anledningen anlæggelsen af en sti til kirkegården, men den efterfølgende diskussion kom til at handle om noget helt andet; nemlig praksissen med at klasseopdele jorden på kirkegårde.
			Byrådsmedlem [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|Mørk]] mente ikke, at man burde tage en ny kirkegård i brug, før den eksisterende kirkegård var helt fyldt op. Sagen var den, at kirkegårdsjorden var delt op i forskellige prisniveauer, som reelt set medførte, at selv i døden var aarhusianerne klasseopdelte. I [[Århus Stiftstidende]] blev det den 8. oktober 1875 beskrevet således: ''”Mørk hævdede det Ønskelige i, at den nye Kirkegaard ikke tages i Brug, før den gamle Kirkegaard er fyldt, uden hensyn til, om denne Fyldning ogsaa skulde medføre, at en lavere Classes Liig maatte begraves i en høiere Classes Jord”''. Det var også i denne periode, at nogle gravsteder begyndte at blive anlagt og vedligeholdt som små minihaver, hvorved skellet mellem rig og fattig blev endnu mere iøjnefaldende, da fattigfolk ofte blot blev gravlagt i tætte rækker med et simpelt trækors på deres grav. Da diskussionen gik ud over det egentligt punkt på dagsordenen, blev den ikke gengivet referatet fra byrådsmødet, men blot i avisen. Der blev derfor heller ikke taget nogen beslutning om klasseopdelingen her.

	===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===		===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===
Linje 29:		Linje 33:
	Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''		Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''

	Senere samme dag blev også barber Woldums hustru, Johanne Marie Woldum ~~(født Storm)~~, stedt til hvile.		Senere samme dag blev også barber Woldums 62-årige hustru, Johanne Marie Woldum, ”efter langvarige og haarde Lidelser” stedt til hvile på den nye kirkegård.

	===Kapellet bygges og ombygges===		===Kapellet bygges og ombygges===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-09-21T05:36:48Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2026, 07:36
Linje 49:		Linje 49:
	* [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ Aarhus Byrådsforhandlinger]: 12.12.1872, 03.04.1873, 17.04.1873, 10.07.1873, 04.09.1873, 18.09.1873, 09.04.1874, 24.09.1874, 05,11,1874, 31.10.1878, 26.03.1908		* [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ Aarhus Byrådsforhandlinger]: 12.12.1872, 03.04.1873, 17.04.1873, 10.07.1873, 04.09.1873, 18.09.1873, 09.04.1874, 24.09.1874, 05,11,1874, 31.10.1878, 26.03.1908
	* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]		* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]
	* Århus Stiftstidende: 02.10.2016, 09.10.1876		* Århus Stiftstidende: 02.10.2016, 09.10.1876, 08.10.1875
	* [https://www.yumpu.com/da/document/view/18496933/udvalgte-gravminder-pa-nordre-kirkegard-guide-aarhusdk Guide til udvalgte gravminder på Nordre Kirkegård]		* [https://www.yumpu.com/da/document/view/18496933/udvalgte-gravminder-pa-nordre-kirkegard-guide-aarhusdk Guide til udvalgte gravminder på Nordre Kirkegård]

	[[Kategori: Parker & anlæg]]		[[Kategori: Parker & anlæg]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

JanneMarieBarslev: /* Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården */

2025-10-28T11:13:37Z

Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2025, 13:13
Linje 25:		Linje 25:

	===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===		===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===
	[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg\|thumb\|~~left~~\|~~250px~~\|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre (1891-1964)\|Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]]		[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg\|thumb\|right\|350px\|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre (1891-1964)\|Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]]

	Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''		Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''

JanneMarieBarslev: /* Kapellet bygges og ombygges */

2025-10-28T11:13:22Z

Kapellet bygges og ombygges

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2025, 13:13
Linje 36:		Linje 36:
	[[Fil:Krematorium, Nordre Kirkegård, Ebbesen, 1925.jpeg\|thumb\|right\|300px\|[[Sophus Frederik Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]		[[Fil:Krematorium, Nordre Kirkegård, Ebbesen, 1925.jpeg\|thumb\|right\|300px\|[[Sophus Frederik Kühnel]]s nu nedrevne krematorium på Nordre Kirkegård.]]

	I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til [[Krematoriet på Nordre Kirkegård]], som blev indviet den 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908, udtalte [[Frederik Nørgaard\|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år, før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Få år efter blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre]].		I 1909 blev kapellet da også ombygget og udvidet efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag tegningerne til [[Krematoriet på Nordre Kirkegård]], som blev indviet den 9. januar 1923. Da opførelsen af et krematorium var blevet diskuteret af byrådet i tilbage i 1908, udtalte [[Frederik Nørgaard\|F. Nørgaard]], at selv ''”de mest sangvinske vilde”'' måtte indrømme, at der ville komme til at gå mange år, før tanken om ligbrænding ville slå igennem. Det viste sig at være upraktisk med krematorium og kapel i hver sin bygning, hvorfor kapellet i 1941 blev ombygget, og et krematorium blev indrettet i kapellets kælder. Få år efter blev Kühnels gamle krematorium nedrevet. Krematoriedriften på Nordre Kirkegård ophørte i 1969, hvorefter al ligbrænding foregik på [[Vestre Kirkegård]], der var blevet indviet i 1927. De nuværende kalkmalerier i kapellet blev udført i 1942 af [[Harald Borre (1891-1964)]].

	===Udvidelser===		===Udvidelser===

JanneMarieBarslev: /* Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården */

2025-10-28T11:13:12Z

Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2025, 13:13
Linje 25:		Linje 25:

	===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===		===Billettøren og barberens hustru indviede kirkegården===
	[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg\|thumb\|left\|250px\|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]]		[[Fil:Stecher Christensens bisættelse, Hammerschmidt Foto, 1945.jpg\|thumb\|left\|250px\|Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensens]] bisættelse i kapellet på Nordre Kirkegård i 1945. I baggrunden ses [[Harald Borre (1891-1964)\|Harald Borre]]s kalkmalerier fra 1942.]]

	Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''		Den 9. oktober 1876 blev kirkegården endelig indviet, da [[Vor Frue Kirke]]s sognepræst, [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]], afholdt de to første begravelser. Første mand i jorden var den blot 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen. Ifølge dødsannoncen fra [[Århus Stiftstidende]] havde billettør Henrichsen ''”i en Række af Aar bestridt sin lille Post i Communens Tjeneste med megen Accuratesse og Nidkjærhed. ”'' Ceremonien foregik fra et midlertidigt trækapel, hvor også byens andre præster, borgmesteren og byrådsmedlemmer deltog. Seidelin talte ifølge Århus Stiftstidende om, at det nye sted ''”hvor vi nu skulle begrave vore kjære Afdøde, seer saa aabent ud; med det skal hegnes med Herrens Fred. Der, hvor der tidligere er pløiet og saaet i den timelige Jord, der ville vi nu hegne med Guds gode Ord, saa at der her kan blive Fred imellem Gravene.”''