Nordgårdskolen - Versionshistorie

Hemik med 10. sep. 2026, 08:32

2026-09-10T08:32:22Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2026, 10:32
Linje 1:		Linje 1:
	~~Det begyndte~~ i august 1970 med 299 elever i en kælder under Skovgårdsparkens selskabslokaler. Godt en måned senere kunne der flyttes ind i de af arkitekterne K. Blach Petersen og Mogens Harbo fra arkitektfirmaet Friis & Moltke tegnede, men langt fra færdige skolehuse, som skulle komme til at danne ramme om den i årenes løb meget omtalte Nordgårdskole. I første omgang fordelte eleverne sig på klassetrinene fra ~~børnehave-~~ til 5. klasse. Længe varede det dog ikke, før alle 11 klassetrin var på skemaet, og elevtallet steg eksplosivt. De 300 i 1970 blev til 600 i 1971 og 1.000 i 1972. Det var inden for grænserne af den gamle Brabrand-Årslev Kommune, den udvikling eller ekspansion fandt sted, som først resulterede i [[Gjellerupskolen]] i 1962, siden i Nordgårdskolen i 1970, [[Tovshøjskolen]] i 1973 og [[Skjoldhøjskolen]] i 1974. I den angivne rækkefølge aflastede skolerne hinanden i en periode med voldsom stigning i antallet af beboere i området. Det skulle vise sig, at de problemer, de pågældende skoler med tiden kom til at stå overfor, ikke alene havde at gøre med antallet af elever, men nok så meget med konsekvenserne af områdets sociale struktur. Det blev, sagt med (for) få ord, de ~~2-sprogede~~ elever, som kom til at sætte dagsordenen, især på Nordgårdskolen.		'''Nordgårdskolen'''s historie begynder i august 1970 med 299 elever i en kælder under Skovgårdsparkens selskabslokaler. Godt en måned senere kunne der flyttes ind i de af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|K. Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]] fra arkitektfirmaet [[Friis & Moltke]] tegnede, men langt fra færdige skolehuse, som skulle komme til at danne ramme om den i årenes løb meget omtalte Nordgårdskole. I første omgang fordelte eleverne sig på klassetrinene fra børnehaveklasse til 5. klasse. Længe varede det dog ikke, før alle 11 klassetrin var på skemaet, og elevtallet steg eksplosivt. De 300 i 1970 blev til 600 i 1971 og 1.000 i 1972. Det var inden for grænserne af den gamle Brabrand-Årslev Kommune, den udvikling eller ekspansion fandt sted, som først resulterede i [[Gjellerupskolen]] i 1962, siden i Nordgårdskolen i 1970, [[Tovshøjskolen]] i 1973 og [[Skjoldhøjskolen]] i 1974. I den angivne rækkefølge aflastede skolerne hinanden i en periode med voldsom stigning i antallet af beboere i området. Det skulle vise sig, at de problemer, de pågældende skoler med tiden kom til at stå overfor, ikke alene havde at gøre med antallet af elever, men nok så meget med konsekvenserne af områdets sociale struktur. Det blev, sagt med (for) få ord, de tosprogede elever, som kom til at sætte dagsordenen, især på Nordgårdskolen.

	Den nye skole på Sigridsvej var tænkt som en integrerende del af [[Gellerup Kultur og Aktivitetscenter]], og den blev som følge af [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970] planlagt i én kommune og udført i en anden. Den blev bygget som tre lilleskoler i tre huse, hvortil knyttede sig en fløj med faglokaler og kontorer. Pædagogikken gik ud på at organisere skolen horisontalt med 0.-3.klasse i et hus, 4.-7. i et andet og 8.-10. i et tredje. Men den gik ikke. Eller også skete der en strømkæntring i den pædagogiske tænkning og den herpå hvilende praksis. I hvert fald besluttede man sig i 1972 for at skifte fra den horisontale opdeling af eleverne til en vertikal, således at hvert hus fremover kom til at rumme samtlige klasser i et af skolens tre spor.		Den nye skole på [[Sigridsvej]] var tænkt som en integrerende del af [[Gellerup Kultur og Aktivitetscenter]], og den blev som følge af [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunesammenlægningen i 1970] planlagt i én kommune og udført i en anden. Den blev bygget som tre lilleskoler i tre huse, hvortil knyttede sig en fløj med faglokaler og kontorer. Pædagogikken gik ud på at organisere skolen horisontalt med 0.-3.klasse i et hus, 4.-7. i et andet og 8.-10. i et tredje. Men den gik ikke. Eller også skete der en strømkæntring i den pædagogiske tænkning og den herpå hvilende praksis. I hvert fald besluttede man sig i 1972 for at skifte fra den horisontale opdeling af eleverne til en vertikal, således at hvert hus fremover kom til at rumme samtlige klasser i et af skolens tre spor.

	Det var i midten af ~~70´erne~~, ~~2-sprogsproblematikken~~ begyndte at blive mærkbar. Flygtninge fra borgerkrigene i Nigeria og Bangladesh indkvarteredes i [[Gellerupparken]], og senere kom de mange immigranter fra især Mellemøsten og Tyrkiet. Fra 1986 til 1988 steg antallet af udenlandske elever på Nordgårdskolen fra 128 til 233, og Nordgårdskolen fik sine egne modtagelsesklasser. Stigningen var vedvarende, og såvel i skoleåret 1998/99 som i skoleåret 2000/01 udgjorde andelen af ~~2-sprogede~~ elever 96,4 procent af et elevtal i omegnen af de fem hundrede. Svarende hertil havde skolen til stadighed et stort antal modtagelsesklasser, men i 2000/01 kun 34 elever i skolefritidsordningen.		Det var i midten af 1970'erne, tosprogsproblematikken begyndte at blive mærkbar. Flygtninge fra borgerkrigene i Nigeria og Bangladesh indkvarteredes i [[Gellerupparken]], og senere kom de mange immigranter fra især Mellemøsten og Tyrkiet. Fra 1986 til 1988 steg antallet af udenlandske elever på Nordgårdskolen fra 128 til 233, og Nordgårdskolen fik sine egne modtagelsesklasser. Stigningen var vedvarende, og såvel i skoleåret 1998/99 som i skoleåret 2000/01 udgjorde andelen af tosprogede elever 96,4 procent af et elevtal i omegnen af de fem hundrede. Svarende hertil havde skolen til stadighed et stort antal modtagelsesklasser, men i 2000/01 kun 34 elever i skolefritidsordningen.

	Problemet med rigtig mange elever af fremmed herkomst og et forsvindende mindretal med danske rødder har gennem årene givet anledning til mange hede debatter med som regel klare politiske overtoner. Skulle der lægges loft over andelen af udlændinge på den enkelte skole, var et af de centrale spørgsmål, som kom op i slutningen af ~~80´erne~~. I maj 1994 gik socialdemokraterne i byrådet ind for, at Nordgårdskolen, hvor 97 procent af 526 elever var ~~2-sprogede~~, skulle være en rent fremmedsproget skole. Nogenlunde samtidig foreslog 43 af 65 lærere i skolens lærerråd med støtte fra skolens inspektør, at Nordgårdskolen skulle lukkes. Vilkårene for det daglige arbejde var for ringe. Med en ekstrabevilling på 570.000 kroner til brug for bl.a. oprettelse af ekstra talepædagog- og psykologstillinger blev forslaget taget af bordet.		Problemet med rigtig mange elever af fremmed herkomst og et forsvindende mindretal med danske rødder har gennem årene givet anledning til mange hede debatter med som regel klare politiske overtoner. Skulle der lægges loft over andelen af udlændinge på den enkelte skole, var et af de centrale spørgsmål, som kom op i slutningen af 1980'erne. I maj 1994 gik [[Socialdemokratiet\|socialdemokraterne]] i byrådet ind for, at Nordgårdskolen, hvor 97 procent af 526 elever var tosprogede, skulle være en rent fremmedsproget skole. Nogenlunde samtidig foreslog 43 af 65 lærere i skolens lærerråd med støtte fra skolens inspektør, at Nordgårdskolen skulle lukkes. Vilkårene for det daglige arbejde var for ringe. Med en ekstrabevilling på 570.000 kroner til brug for bl.a. oprettelse af ekstra talepædagog- og psykologstillinger blev forslaget taget af bordet.

	Lokalpolitikerne præsenterede oprindelig deres skoleprojekt under overskriften ~~”En~~ pædagogisk ~~eventyrhave”~~, af andre er Nordgårdskolen blevet betegnet som Danmarks dyreste skole. Den var budgetteret til at skulle koste 20 millioner, den endelige regning kom til at lyde på det dobbelte. I 1997/98 investerede kommunen 18 millioner i en gennemgribende renovering. Hertil kommer naturligvis de almindelige driftsudgifter.		Lokalpolitikerne præsenterede oprindelig deres skoleprojekt under overskriften 'En pædagogisk eventyrhave', af andre er Nordgårdskolen blevet betegnet som Danmarks dyreste skole. Den var budgetteret til at skulle koste 20 millioner, den endelige regning kom til at lyde på det dobbelte. I 1997/98 investerede kommunen 18 millioner i en gennemgribende renovering. Hertil kommer naturligvis de almindelige driftsudgifter.

	Ved 25 års jubilæet i 1995 afsluttede Nordgårdskolens mangeårige inspektør, Hans Jørn Graversen, sin fødselsdagshilsen med denne vignet:		Ved 25-års-jubilæet i 1995 afsluttede Nordgårdskolens mangeårige inspektør Hans Jørn Graversen sin fødselsdagshilsen med denne vignet:

	::''”Se det var en lykkelig historie om en ensom skole, der gik så meget grueligt igennem og som nu har det godt. Vi bliver dog nok aldrig hverken svaner eller mimoser.”''		::''”Se det var en lykkelig historie om en ensom skole, der gik så meget grueligt igennem, og som nu har det godt. Vi bliver dog nok aldrig hverken svaner eller mimoser.”''

	På grund af faldende elevtal i vestbyen lukkede Nordgårdskolen i 2008.		På grund af faldende elevtal i vestbyen lukkede Nordgårdskolen i 2008.

MiaGulvadJørgensen med 12. jun. 2023, 05:52

2023-06-12T05:52:20Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2023, 07:52
Linje 21:		Linje 21:
	[[Kategori:undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156851 longitude=10.132663>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.132663, 56.156851] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:10:31Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:10
Linje 17:		Linje 17:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Nordgårdskolen 1970-1995. 1995. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21191434~~ Bestil materiale]		*Nordgårdskolen 1970-1995. 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21191434 Bestil materiale]

	[[Kategori:undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:undervisning & uddannelse]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:49:45Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:49
Linje 22:		Linje 22:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.156851~~\|10.132663~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156851 longitude=10.132663>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.132663, 56.156851] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-04-11T12:21:58Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2016, 14:21
Linje 21:		Linje 21:
	[[Kategori:undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.156851\|10.132663}}

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-08T08:19:09Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 10:19
Linje 20:		Linje 20:

	[[Kategori:undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:undervisning & uddannelse]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 21. jul. 2015, 08:39

2015-07-21T08:39:15Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2015, 10:39
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Nordgårdskolen (Ukendt) 1970.jpg\|340px\|thumb\|left\|Nordgårdskolen under opførelse 1970.]]~~
	Det begyndte i august 1970 med 299 elever i en kælder under Skovgårdsparkens selskabslokaler. Godt en måned senere kunne der flyttes ind i de af arkitekterne K. Blach Petersen og Mogens Harbo fra arkitektfirmaet Friis & Moltke tegnede, men langt fra færdige skolehuse, som skulle komme til at danne ramme om den i årenes løb meget omtalte Nordgårdskole. I første omgang fordelte eleverne sig på klassetrinene fra børnehave- til 5. klasse. Længe varede det dog ikke, før alle 11 klassetrin var på skemaet, og elevtallet steg eksplosivt. De 300 i 1970 blev til 600 i 1971 og 1.000 i 1972. Det var inden for grænserne af den gamle Brabrand-Årslev Kommune, den udvikling eller ekspansion fandt sted, som først resulterede i [[Gjellerupskolen]] i 1962, siden i Nordgårdskolen i 1970, [[Tovshøjskolen]] i 1973 og [[Skjoldhøjskolen]] i 1974. I den angivne rækkefølge aflastede skolerne hinanden i en periode med voldsom stigning i antallet af beboere i området. Det skulle vise sig, at de problemer, de pågældende skoler med tiden kom til at stå overfor, ikke alene havde at gøre med antallet af elever, men nok så meget med konsekvenserne af områdets sociale struktur. Det blev, sagt med (for) få ord, de 2-sprogede elever, som kom til at sætte dagsordenen, især på Nordgårdskolen.		Det begyndte i august 1970 med 299 elever i en kælder under Skovgårdsparkens selskabslokaler. Godt en måned senere kunne der flyttes ind i de af arkitekterne K. Blach Petersen og Mogens Harbo fra arkitektfirmaet Friis & Moltke tegnede, men langt fra færdige skolehuse, som skulle komme til at danne ramme om den i årenes løb meget omtalte Nordgårdskole. I første omgang fordelte eleverne sig på klassetrinene fra børnehave- til 5. klasse. Længe varede det dog ikke, før alle 11 klassetrin var på skemaet, og elevtallet steg eksplosivt. De 300 i 1970 blev til 600 i 1971 og 1.000 i 1972. Det var inden for grænserne af den gamle Brabrand-Årslev Kommune, den udvikling eller ekspansion fandt sted, som først resulterede i [[Gjellerupskolen]] i 1962, siden i Nordgårdskolen i 1970, [[Tovshøjskolen]] i 1973 og [[Skjoldhøjskolen]] i 1974. I den angivne rækkefølge aflastede skolerne hinanden i en periode med voldsom stigning i antallet af beboere i området. Det skulle vise sig, at de problemer, de pågældende skoler med tiden kom til at stå overfor, ikke alene havde at gøre med antallet af elever, men nok så meget med konsekvenserne af områdets sociale struktur. Det blev, sagt med (for) få ord, de 2-sprogede elever, som kom til at sætte dagsordenen, især på Nordgårdskolen.

Mns med 16. okt. 2012, 12:39

2012-10-16T12:39:35Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 14:39
Linje 17:		Linje 17:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Nordgårdskolen 1970-1995. 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21191434 Bestil materiale]		*Nordgårdskolen 1970-1995. 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21191434 Bestil materiale]

	[[Kategori:undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:undervisning & uddannelse]]

Mns med 11. jun. 2012, 06:21

2012-06-11T06:21:41Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2012, 08:21
Linje 15:		Linje 15:

	På grund af faldende elevtal i vestbyen lukkede Nordgårdskolen i 2008.		På grund af faldende elevtal i vestbyen lukkede Nordgårdskolen i 2008.


	~~''Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Udvalg 2000''~~

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Nordgårdskolen 1970-1995. 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21191434 Bestil materiale]		*Nordgårdskolen 1970-1995. 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21191434 Bestil materiale]

			[[Kategori:undervisning & uddannelse]]

Mns: Fjernede beskyttelse af "Nordgårdskolen"

2012-06-11T06:20:21Z

Fjernede beskyttelse af "Nordgårdskolen"

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2012, 08:20
(Ingen forskel)