Niels Johan Ginnerskov - Versionshistorie

Hemik med 20. okt. 2025, 08:25

2025-10-20T08:25:35Z

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2025, 10:25
Linje 1:		Linje 1:
	~~Præst og lærer fra Randers~~ (1879-1960)~~, der blev kandidat i teologi i 1904.~~		'''Niels Johan Ginnerskov''' (født den 21. maj 1879, død i 1960) var præst og lærer fra Randers.
	~~Ginnerskov kom til [[Hasle]] i 1915~~ fra ~~Hvornum-Snæbum.~~
	~~Under starten af 1. Verdenskrig gik Ginnerskov til fods gennem de tre sogne mindst en gang ugentligt med henblik på husbesøg~~.

	Ginnerskov var som person en afholdt mand ~~og senere~~ hen af depression og måtte til sidst lade sig indlægge, hvilket var grunden til at han i efteråret 1940 tog sin afsked.		Han blev kandidat i teologi i 1904.

			Ginnerskov kom til [[Hasle]] i 1915 fra Hvornum-Snæbum. Under starten af 1. verdenskrig gik Ginnerskov til fods gennem de tre sogne mindst en gang ugentligt med henblik på husbesøg.

			Ginnerskov var som person en afholdt mand. Senere hen led han af depression og måtte til sidst lade sig indlægge, hvilket var grunden til at han i efteråret 1940 tog sin afsked.

	== Befolkningstilvækst i Hasle og transformation fra landsby til Aarhusforstad ==		== Befolkningstilvækst i Hasle og transformation fra landsby til Aarhusforstad ==

	Det var mens Ginnerskov var præst i [[Hasle Kirke]], at Hasle oplevede en betydelig befolkningstilvækst som følge af urbaniseringen, vandringen fra land til by. Hasle blev derfor forvandlet fra en lille landsby til en blomstrende Aarhusforstad.		Det var mens Ginnerskov var præst i [[Hasle Kirke]], at Hasle oplevede en betydelig befolkningstilvækst som følge af urbaniseringen, vandringen fra land til by. Hasle blev derfor forvandlet fra en lille landsby til en blomstrende Aarhusforstad.
	Opblomstringen af Hasle afspejles blandt andet i at der i 1916 boede 361 indbyggere i modsætning til 1056 den 1.1. 1940.		Opblomstringen af Hasle afspejles blandt andet i, at der i 1916 boede 361 indbyggere i modsætning til 1056 den 1. januar 1940.

	1916 var endvidere året hvor 6 børn blev døbt, 3 konfirmeret og 5 par viet. Hasle Kirke havde 86 altergæster ved 11 altergange.		1916 var endvidere året, hvor seks børn blev døbt, tre konfirmeret og fem par viet. Hasle Kirke havde 86 altergæster ved 11 altergange.
	I 1939 blev derimod 11 døbt, 10 konfirmeret og 12 par viet. Kirkens altergæster var vokset til 278 ved 7 altergange, hvilket nåede et højdepunkt i 1989 med 68 døbte, 79 konfirmerede, 29 vielser og 2750 altergæster (altergang hver søndag).		I 1939 blev derimod 11 døbt, 10 konfirmeret og 12 par viet. Kirkens altergæster var vokset til 278 ved syv altergange, hvilket nåede et højdepunkt i 1989 med 68 døbte, 79 konfirmerede, 29 vielser og 2750 altergæster (altergang hver søndag).

	== Kommunestrid og tilblivelsen af Hasles kirkelige navne ==		== Kommunestrid og tilblivelsen af Hasles kirkelige navne ==

	Omkring 1936 var dårlig stemning mellem [[Aarhus Kommune]] og [[Hasle Kommune]]. Årsagen var salget af præstegårdsjorden til Hasle Kommune, idet Aarhus Kommune modsatte sig planerne om salg til en privat byggeaktør, [[Ryvangen]].		Omkring 1936 var der dårlig stemning mellem [[Aarhus Kommune]] og [[Hasle Kommune]]. Årsagen var salget af præstegårdsjorden til Hasle Kommune, idet Aarhus Kommune modsatte sig planerne om salg til en privat byggeaktør, [[Ryvangen]].
	Aarhus Kommune ønskede nemlig selv at købe jorden, idet man ikke ønskede at et villakvarter i Hasle skulle udvikle sig til et skattely.		Aarhus Kommune ønskede nemlig selv at købe jorden, idet man ikke ønskede at et villakvarter i Hasle skulle udvikle sig til et skattely.

	Denne strid i blev i 1938 anledning til begyndelsen på en udstykning, anlægning og navngivning af nye veje. Gradvist opførte man de rækkehuse, der skulle komme til at bære navnet [[Præstehaven]].		Denne strid i blev i 1938 anledning til begyndelsen på en udstykning, anlægning og navngivning af nye veje. Gradvist opførte man de rækkehuse, der skulle komme til at bære navnet [[Præstehaven]].

	Først anlagdes og navngaves ''Præstevangsvej'' og i takt med at kvarteret voksede og blev byggemodent, fortsatte tilblivelsen af kvarterets kirkelige veje: Degnebakken, Provstebakken, Klokkervej med flere.		Først anlagdes og navngaves Præstevangsvej, og i takt med at kvarteret voksede og blev byggemodent, fortsatte tilblivelsen af kvarterets kirkelige veje: Degnebakken, Provstebakken, Klokkervej med flere.
	Kvarterets opblomstringen kulminerede i slutningen af ~~1960´erne~~ med opførelsen af højhusbyggeriet [[Bispehaven]].		Kvarterets opblomstringen kulminerede i slutningen af 1960'erne med opførelsen af højhusbyggeriet [[Bispehaven]].

	== Kilder ==		== Kilder ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori:Gejstlige" to "Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte"

2022-05-05T10:22:32Z

Text replacement - "Kategori:Gejstlige" to "Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte"

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:22
Linje 27:		Linje 27:
	* Hasle Sogns Historie - Fra landsby til Århus-forstad		* Hasle Sogns Historie - Fra landsby til Århus-forstad

	[[Kategori:Gejstlige]]		[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]

Kiojoergensen med 5. jul. 2016, 10:01

2016-07-05T10:01:36Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jul. 2016, 12:01
Linje 3:		Linje 3:
	Under starten af 1. Verdenskrig gik Ginnerskov til fods gennem de tre sogne mindst en gang ugentligt med henblik på husbesøg.		Under starten af 1. Verdenskrig gik Ginnerskov til fods gennem de tre sogne mindst en gang ugentligt med henblik på husbesøg.

	Ginnerskov var som person en afholdt mand og senere hen af depression og måtte ~~tilsidst t¨lade~~ sig indlægge, hvilket var grunden til at han i efteråret 1940 tog sin afsked.		Ginnerskov var som person en afholdt mand og senere hen af depression og måtte til sidst lade sig indlægge, hvilket var grunden til at han i efteråret 1940 tog sin afsked.

	== Befolkningstilvækst i Hasle og transformation fra landsby til Aarhusforstad ==		== Befolkningstilvækst i Hasle og transformation fra landsby til Aarhusforstad ==

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Præst og lærer fra Randers (1879-1960), der blev kandidat i teologi i 1904. Ginnerskov kom til Hasle i 1915 fra Hvornum-Snæbum. Under starten af 1. Verdenskrig gik Gi..."

2016-07-05T09:56:36Z

Oprettede siden med "Præst og lærer fra Randers (1879-1960), der blev kandidat i teologi i 1904. Ginnerskov kom til Hasle i 1915 fra Hvornum-Snæbum. Under starten af 1. Verdenskrig gik Gi..."

Ny side

Præst og lærer fra Randers (1879-1960), der blev kandidat i teologi i 1904.
Ginnerskov kom til [[Hasle]] i 1915 fra Hvornum-Snæbum.
Under starten af 1. Verdenskrig gik Ginnerskov til fods gennem de tre sogne mindst en gang ugentligt med henblik på husbesøg.

Ginnerskov var som person en afholdt mand og senere hen af depression og måtte tilsidst t¨lade sig indlægge, hvilket var grunden til at han i efteråret 1940 tog sin afsked.

== Befolkningstilvækst i Hasle og transformation fra landsby til Aarhusforstad ==

Det var mens Ginnerskov var præst i [[Hasle Kirke]], at Hasle oplevede en betydelig befolkningstilvækst som følge af urbaniseringen, vandringen fra land til by. Hasle blev derfor forvandlet fra en lille landsby til en blomstrende Aarhusforstad.
Opblomstringen af Hasle afspejles blandt andet i at der i 1916 boede 361 indbyggere i modsætning til 1056 den 1.1. 1940.

1916 var endvidere året hvor 6 børn blev døbt, 3 konfirmeret og 5 par viet. Hasle Kirke havde 86 altergæster ved 11 altergange.
I 1939 blev derimod 11 døbt, 10 konfirmeret og 12 par viet. Kirkens altergæster var vokset til 278 ved 7 altergange, hvilket nåede et højdepunkt i 1989 med 68 døbte, 79 konfirmerede, 29 vielser og 2750 altergæster (altergang hver søndag).

== Kommunestrid og tilblivelsen af Hasles kirkelige navne ==

Omkring 1936 var dårlig stemning mellem [[Aarhus Kommune]] og [[Hasle Kommune]]. Årsagen var salget af præstegårdsjorden til Hasle Kommune, idet Aarhus Kommune modsatte sig planerne om salg til en privat byggeaktør, [[Ryvangen]].
Aarhus Kommune ønskede nemlig selv at købe jorden, idet man ikke ønskede at et villakvarter i Hasle skulle udvikle sig til et skattely.

Denne strid i blev i 1938 anledning til begyndelsen på en udstykning, anlægning og navngivning af nye veje. Gradvist opførte man de rækkehuse, der skulle komme til at bære navnet [[Præstehaven]].

Først anlagdes og navngaves ''Præstevangsvej'' og i takt med at kvarteret voksede og blev byggemodent, fortsatte tilblivelsen af kvarterets kirkelige veje: Degnebakken, Provstebakken, Klokkervej med flere.
Kvarterets opblomstringen kulminerede i slutningen af 1960´erne med opførelsen af højhusbyggeriet [[Bispehaven]].

== Kilder ==

* Hasle Sogns Historie - Fra landsby til Århus-forstad

[[Kategori:Gejstlige]]