Naturhistorisk Museum - Versionshistorie

Hemik med 4. jul. 2025, 08:45

2025-07-04T08:45:30Z

MiaGulvadJørgensen med 8. sep. 2022, 06:45

2022-09-08T06:45:17Z

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2022, 08:45
Linje 7:		Linje 7:
	Allerede tilbage i 1838 bliver et Naturhistorisk Museum nævnt i Aarhus. Anledningen var at museet fik to kvistværelser på [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]]. Ved samme lejlighed blev skolens naturalsamling optaget i museets samling. I 1850 kunne kan i Katedralskolens Program læse at samlingen bestod af: ''”En betydelig Samling af Conchylier, slebne Stene, anatomiske Præparater m.m.”''		Allerede tilbage i 1838 bliver et Naturhistorisk Museum nævnt i Aarhus. Anledningen var at museet fik to kvistværelser på [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]]. Ved samme lejlighed blev skolens naturalsamling optaget i museets samling. I 1850 kunne kan i Katedralskolens Program læse at samlingen bestod af: ''”En betydelig Samling af Conchylier, slebne Stene, anatomiske Præparater m.m.”''

	Bag samlingens stod et selskab med medlemmerne justitsråd og stiftsphysicus [[dr. Willemoes]], [[Edvard Christie Fleischer\|overlærer Fleischer]], [[Jacob Jonas Køster\|apoteker J. Køster]], [[Knud ~~Reddelien~~\|apoteker Reddelien]] og dr. med. & chir. Hübertz. De fem fik gennem donationer og indkøb oparbejdet en samling, som blev opstillet på Katedralskolen. Da der i 1850 ikke længere var nogen af selskabets medlemmer tilbage i byen, overgik samlingen til Katedralskolen.		Bag samlingens stod et selskab med medlemmerne justitsråd og stiftsphysicus [[dr. Willemoes]], [[Edvard Christie Fleischer\|overlærer Fleischer]], [[Jacob Jonas Køster\|apoteker J. Køster]], [[Knud Reddelin (1806-1861)\|apoteker Reddelien]] og dr. med. & chir. Hübertz. De fem fik gennem donationer og indkøb oparbejdet en samling, som blev opstillet på Katedralskolen. Da der i 1850 ikke længere var nogen af selskabets medlemmer tilbage i byen, overgik samlingen til Katedralskolen.

	Om denne samling senere er blevet en del af ”[[Naturhistorisk Forening for Jylland]]”, der blev oprettet i 1911 er usikkert.		Om denne samling senere er blevet en del af ”[[Naturhistorisk Forening for Jylland]]”, der blev oprettet i 1911 er usikkert.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "V. Sigfred Knudsen" to "Valdemar Sigfred Knudsen (1879-1962)"

2022-06-10T09:26:58Z

Text replacement - "V. Sigfred Knudsen" to "Valdemar Sigfred Knudsen (1879-1962)"

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2022, 11:26
Linje 15:		Linje 15:

	===Museum på skoleloftet===		===Museum på skoleloftet===
	[[Fil:Knudsen, Moeller, Findal, fotograf Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|left\|300px\|Medlemmer af Naturhistorisk Museums bestyrelse holder møde på [[Læssøesgades Skole]]. Fra venstre ses kommunelærer [[V. Sigfred Knudsen]], lektor og museumsleder [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] og formand for bestyrelsen [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K. Findal]]]]		[[Fil:Knudsen, Moeller, Findal, fotograf Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|left\|300px\|Medlemmer af Naturhistorisk Museums bestyrelse holder møde på [[Læssøesgades Skole]]. Fra venstre ses kommunelærer [[Valdemar Sigfred Knudsen (1879-1962)]], lektor og museumsleder [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] og formand for bestyrelsen [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K. Findal]]]]

	Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus\|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen.		Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus\|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen.

	Samtidigt med forhandlingerne var [[Læssøesgades Skole]] under opførelse, og det var på skolens loft, at skoleudvalget fandt plads til samlingen. Samlingen blev nu til Naturhistorisk Museum og en ny bestyrelse blev oprettet. Den nye bestyrelse kom til at bestå af lektor [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] og en anden fra ''”Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland”'', [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K Findal]] og [[V. Sigfred Knudsen]] fra ''”Naturhistorisk Forening for Jylland”'', samt [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|overlærer Christen Jensen Mousten]] fra byrådet.		Samtidigt med forhandlingerne var [[Læssøesgades Skole]] under opførelse, og det var på skolens loft, at skoleudvalget fandt plads til samlingen. Samlingen blev nu til Naturhistorisk Museum og en ny bestyrelse blev oprettet. Den nye bestyrelse kom til at bestå af lektor [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] og en anden fra ''”Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland”'', [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K Findal]] og [[Valdemar Sigfred Knudsen (1879-1962)]] fra ''”Naturhistorisk Forening for Jylland”'', samt [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|overlærer Christen Jensen Mousten]] fra byrådet.

	Museet var fra første færd en selvejende institution. De første syv år var byrådet med til at medfinansiere Naturhistorisk Museum gennem posten ''”Forarbejderne til et Universitet i Jylland”''. Først i 1928 fik museet sin egen post på byrådets budget, og her trådte også staten til med driftstilskud. Den offentlige adgang til museet på skolens loft var temmelig begrænset, hvorfor bestyrelsen og ledelsen kæmpede hårdt for at få sine egne bygninger.		Museet var fra første færd en selvejende institution. De første syv år var byrådet med til at medfinansiere Naturhistorisk Museum gennem posten ''”Forarbejderne til et Universitet i Jylland”''. Først i 1928 fik museet sin egen post på byrådets budget, og her trådte også staten til med driftstilskud. Den offentlige adgang til museet på skolens loft var temmelig begrænset, hvorfor bestyrelsen og ledelsen kæmpede hårdt for at få sine egne bygninger.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "V.R. Møller" to "Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)"

2022-06-10T07:33:36Z

Text replacement - "V.R. Møller" to "Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)"

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2022, 09:33
Linje 15:		Linje 15:

	===Museum på skoleloftet===		===Museum på skoleloftet===
	[[Fil:Knudsen, Moeller, Findal, fotograf Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|left\|300px\|Medlemmer af Naturhistorisk Museums bestyrelse holder møde på [[Læssøesgades Skole]]. Fra venstre ses kommunelærer [[V. Sigfred Knudsen]], lektor og museumsleder [[~~V.R.~~ Møller]] og formand for bestyrelsen [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K. Findal]]]]		[[Fil:Knudsen, Moeller, Findal, fotograf Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|left\|300px\|Medlemmer af Naturhistorisk Museums bestyrelse holder møde på [[Læssøesgades Skole]]. Fra venstre ses kommunelærer [[V. Sigfred Knudsen]], lektor og museumsleder [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] og formand for bestyrelsen [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K. Findal]]]]

	Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus\|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen.		Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus\|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen.

	Samtidigt med forhandlingerne var [[Læssøesgades Skole]] under opførelse, og det var på skolens loft, at skoleudvalget fandt plads til samlingen. Samlingen blev nu til Naturhistorisk Museum og en ny bestyrelse blev oprettet. Den nye bestyrelse kom til at bestå af lektor [[~~V.R.~~ Møller]] og en anden fra ''”Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland”'', [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K Findal]] og [[V. Sigfred Knudsen]] fra ''”Naturhistorisk Forening for Jylland”'', samt [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|overlærer Christen Jensen Mousten]] fra byrådet.		Samtidigt med forhandlingerne var [[Læssøesgades Skole]] under opførelse, og det var på skolens loft, at skoleudvalget fandt plads til samlingen. Samlingen blev nu til Naturhistorisk Museum og en ny bestyrelse blev oprettet. Den nye bestyrelse kom til at bestå af lektor [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] og en anden fra ''”Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland”'', [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K Findal]] og [[V. Sigfred Knudsen]] fra ''”Naturhistorisk Forening for Jylland”'', samt [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|overlærer Christen Jensen Mousten]] fra byrådet.

	Museet var fra første færd en selvejende institution. De første syv år var byrådet med til at medfinansiere Naturhistorisk Museum gennem posten ''”Forarbejderne til et Universitet i Jylland”''. Først i 1928 fik museet sin egen post på byrådets budget, og her trådte også staten til med driftstilskud. Den offentlige adgang til museet på skolens loft var temmelig begrænset, hvorfor bestyrelsen og ledelsen kæmpede hårdt for at få sine egne bygninger.		Museet var fra første færd en selvejende institution. De første syv år var byrådet med til at medfinansiere Naturhistorisk Museum gennem posten ''”Forarbejderne til et Universitet i Jylland”''. Først i 1928 fik museet sin egen post på byrådets budget, og her trådte også staten til med driftstilskud. Den offentlige adgang til museet på skolens loft var temmelig begrænset, hvorfor bestyrelsen og ledelsen kæmpede hårdt for at få sine egne bygninger.
Linje 30:		Linje 30:
	På trods af forbeholdene var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egen bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den nyudnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrups vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.		På trods af forbeholdene var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egen bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den nyudnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrups vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.

	Samtidig med flytningen var der også ændringer i ledelsen. Lektor [[~~V.R.~~ Møller]] trak sig som direktør for til gengæld at afløse lektor Mousten på formandsposten i bestyrelsen. Ny direktør for Naturhistorisk Museum blev dr. phil. H.M. Thamdrup.		Samtidig med flytningen var der også ændringer i ledelsen. Lektor [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] trak sig som direktør for til gengæld at afløse lektor Mousten på formandsposten i bestyrelsen. Ny direktør for Naturhistorisk Museum blev dr. phil. H.M. Thamdrup.

	Universitet havde på dette tidspunkt endnu ikke en naturvidenskabelig afdeling, og museet blev derfor også indrettet med en selvstændig videnskabelig afdeling, som var helt adskilt fra museet. Her kunne videnskabsfolk med interesse for naturvidenskab få en laboratoriumplads.		Universitet havde på dette tidspunkt endnu ikke en naturvidenskabelig afdeling, og museet blev derfor også indrettet med en selvstændig videnskabelig afdeling, som var helt adskilt fra museet. Her kunne videnskabsfolk med interesse for naturvidenskab få en laboratoriumplads.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Frederik Lausen" to "Martin Frederik Lausen"

2022-05-12T06:29:58Z

Text replacement - "Frederik Lausen" to "Martin Frederik Lausen"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 08:29
Linje 12:		Linje 12:

	===Til kamp for et universitet===		===Til kamp for et universitet===
	I januar 1919 modtog [[Aarhus Byråd\|byrådet]] en anmodning fra ”[[Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland]]” om, kommunen ville påtage sig opbevaringen af en zoologisk samling. En del af samlingen var blevet skænket af ”Naturhistorisk Forening for Jylland”, for at indgå i kampen for at få et universitet til byen. Den anden del af samlingen var blevet indkøbt af foreningen selv i Tyskland gennem midler doneret af direktør for [[Aarhus Oliefabrik ]] [[Frederik Lausen]].		I januar 1919 modtog [[Aarhus Byråd\|byrådet]] en anmodning fra ”[[Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland]]” om, kommunen ville påtage sig opbevaringen af en zoologisk samling. En del af samlingen var blevet skænket af ”Naturhistorisk Forening for Jylland”, for at indgå i kampen for at få et universitet til byen. Den anden del af samlingen var blevet indkøbt af foreningen selv i Tyskland gennem midler doneret af direktør for [[Aarhus Oliefabrik ]] [[Martin Frederik Lausen]].

	===Museum på skoleloftet===		===Museum på skoleloftet===

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 10:10

2022-05-11T10:10:08Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:10
Linje 7:		Linje 7:
	Allerede tilbage i 1838 bliver et Naturhistorisk Museum nævnt i Aarhus. Anledningen var at museet fik to kvistværelser på [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]]. Ved samme lejlighed blev skolens naturalsamling optaget i museets samling. I 1850 kunne kan i Katedralskolens Program læse at samlingen bestod af: ''”En betydelig Samling af Conchylier, slebne Stene, anatomiske Præparater m.m.”''		Allerede tilbage i 1838 bliver et Naturhistorisk Museum nævnt i Aarhus. Anledningen var at museet fik to kvistværelser på [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]]. Ved samme lejlighed blev skolens naturalsamling optaget i museets samling. I 1850 kunne kan i Katedralskolens Program læse at samlingen bestod af: ''”En betydelig Samling af Conchylier, slebne Stene, anatomiske Præparater m.m.”''

	Bag samlingens stod et selskab med medlemmerne justitsråd og stiftsphysicus [[dr. Willemoes]], [[Edvard ~~Chrystie~~ Fleischer\|overlærer Fleischer]], [[Jacob Jonas Køster\|apoteker J. Køster]], [[Knud Reddelien\|apoteker Reddelien]] og dr. med. & chir. Hübertz. De fem fik gennem donationer og indkøb oparbejdet en samling, som blev opstillet på Katedralskolen. Da der i 1850 ikke længere var nogen af selskabets medlemmer tilbage i byen, overgik samlingen til Katedralskolen.		Bag samlingens stod et selskab med medlemmerne justitsråd og stiftsphysicus [[dr. Willemoes]], [[Edvard Christie Fleischer\|overlærer Fleischer]], [[Jacob Jonas Køster\|apoteker J. Køster]], [[Knud Reddelien\|apoteker Reddelien]] og dr. med. & chir. Hübertz. De fem fik gennem donationer og indkøb oparbejdet en samling, som blev opstillet på Katedralskolen. Da der i 1850 ikke længere var nogen af selskabets medlemmer tilbage i byen, overgik samlingen til Katedralskolen.

	Om denne samling senere er blevet en del af ”[[Naturhistorisk Forening for Jylland]]”, der blev oprettet i 1911 er usikkert.		Om denne samling senere er blevet en del af ”[[Naturhistorisk Forening for Jylland]]”, der blev oprettet i 1911 er usikkert.

SBC: /* Afrikansk jagtekspedition */

2019-06-16T19:49:34Z

Afrikansk jagtekspedition

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2019, 21:49
Linje 36:		Linje 36:
	===Afrikansk jagtekspedition===		===Afrikansk jagtekspedition===
	[[Fil:Afrikas Savanne.jpg\|300px\|thumb\|left\|Afrika-diorama på Naturhistorisk Museum.]]		[[Fil:Afrikas Savanne.jpg\|300px\|thumb\|left\|Afrika-diorama på Naturhistorisk Museum.]]
	Udstillingen var bygget op om naturtro dioramaer med træer, jordbund, sten og blade. Baggrundene blev udført af museets tegner [[Preben Gross]], mens det var den ~~nyindhentede~~ konservator [[Karl Ernst Jakobsen\|K.E. Jakobsen]], der stod for opstillinger af dyrene. Dyrene var blevet udstoppet ved, først at bygge en ”krop” af ler op omkring skellet, for derefter at tage gipsafstøbning af ”kroppen”, der igen kunne betrækkes med pels, skind eller fjer. Ved mere eksotiske dyr, som den afdøde søelefant Samson fra [[Aarhus ~~Zoologiskehave~~]], kunne man på denne måde udstille både dyret og skelettet.		Udstillingen var bygget op om naturtro dioramaer med træer, jordbund, sten og blade. Baggrundene blev udført af museets tegner [[Preben Gross]], mens det var den nys indhentede konservator [[Karl Ernst Jakobsen\|K.E. Jakobsen]], der stod for opstillinger af dyrene. Dyrene var blevet udstoppet ved først at bygge en ”krop” af ler op omkring skellet for derefter at tage gipsafstøbning af ”kroppen”, der igen kunne betrækkes med pels, skind eller fjer. Ved mere eksotiske dyr, som den afdøde søelefant Samson fra [[Aarhus Zoologiske Have]], kunne man på denne måde udstille både dyret og skelettet.

	I museets første år i Universitetsparken stammede de fleste dyr fra den eksisterende samling, men museet modtog også løbende nye. Enten gennem donationer eller gennem aktiv indsamling. I 1947 fandt den største samlede udvidelse sted, da konservator Jakobsen deltog i en jagtekspedition ledet af greve til Egeskov overjagtkonsulent Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Turen gik til Østafrika og her blev blandt andet ”indsamlet” løver, sjakaler, gazeller, hyæner og zebraer. Resultatet af grevens og konservatorens Afrika-ekspedition kan stadig ses i museets Afrika-dioramaer. I dag indsamles der dog ikke længere dyr gennem jagtekspeditioner.		I museets første år i Universitetsparken stammede de fleste dyr fra den eksisterende samling, men museet modtog også løbende nye. Enten gennem donationer eller gennem aktiv indsamling. I 1947 fandt den største samlede udvidelse sted, da konservator Jakobsen deltog i en jagtekspedition ledet af greve til Egeskov overjagtkonsulent Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Turen gik til Østafrika, og her blev blandt andet ”indsamlet” løver, sjakaler, gazeller, hyæner og zebraer. Resultatet af grevens og konservatorens Afrika-ekspedition kan stadig ses i museets Afrika-dioramaer. I dag indsamles der dog ikke længere dyr gennem jagtekspeditioner.

	Jakobsen stod også bag Naturhistorisk Museums kendte afstøbning af en læderskildpadde, som i dag pryder museets indgangsparti. Skildpadden, der ellers normalt holder til under varmere himmelstrøg, blev i oktober 1951 fanget levende af en fiskekutter i Nordsøen og efterfølgende skænket til museet. Inden skildpadden blev konserveret blev den udstillet foran hovedindgangen, hvilket trak 22.000 gæster til museet på én weekend.		Jakobsen stod også bag Naturhistorisk Museums kendte afstøbning af en læderskildpadde, som i dag pryder museets indgangsparti. Skildpadden, der ellers normalt holder til under varmere himmelstrøg, blev i oktober 1951 fanget levende af en fiskekutter i Nordsøen og efterfølgende skænket til museet. Inden skildpadden blev konserveret, blev den udstillet foran hovedindgangen, hvilket trak 22.000 gæster til museet på én weekend.

	=== Udvikling og udvidelser ===		=== Udvikling og udvidelser ===

SBC: /* Universitetet og museet */

2019-06-16T19:47:02Z

Universitetet og museet

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2019, 21:47
Linje 28:		Linje 28:
	Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let benyttet museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som anså en placering i universitetsparken som for afsides, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)\|Jens Peter Nielsen Siig]] frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.		Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let benyttet museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som anså en placering i universitetsparken som for afsides, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)\|Jens Peter Nielsen Siig]] frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.

	På trods af ~~forbeholdende~~ var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres ~~egne~~ bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den ~~ny udnævnte~~ inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. ~~Thamdrup~~ vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.		På trods af forbeholdene var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egen bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den nyudnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrups vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.

	Samtidig med flytningen var der også ændringer i ledelsen. Lektor [[V.R. Møller]] trak sig som direktør for til gengæld at afløse lektor Mousten på formandsposten i ~~bestyrelse~~. Ny direktør for Naturhistorisk Museum blev dr. phil. H.M. Thamdrup.		Samtidig med flytningen var der også ændringer i ledelsen. Lektor [[V.R. Møller]] trak sig som direktør for til gengæld at afløse lektor Mousten på formandsposten i bestyrelsen. Ny direktør for Naturhistorisk Museum blev dr. phil. H.M. Thamdrup.

	Universitet havde på dette tidspunkt endnu ikke en naturvidenskabelig afdeling, og museet blev derfor også indrettet med en selvstændig videnskabelig afdeling, som var helt adskilt fra museet. Her kunne videnskabsfolk med interesse for naturvidenskab få en laboratoriumplads.		Universitet havde på dette tidspunkt endnu ikke en naturvidenskabelig afdeling, og museet blev derfor også indrettet med en selvstændig videnskabelig afdeling, som var helt adskilt fra museet. Her kunne videnskabsfolk med interesse for naturvidenskab få en laboratoriumplads.

Hhoej: /* Universitetet og museet */

2018-10-15T08:44:11Z

Universitetet og museet

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2018, 10:44
Linje 26:		Linje 26:
	[[Fil:Findal, Naturhistorisk Museum, Foto Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|250px\|Formand for Naturhistorisk Museums bestyrelse [[Jens Kristian Karl Findal\|J.Kr. Findal]] med en moskusokse i museets lokaler på [[Læssøesgades Skole]] i 1933.]]		[[Fil:Findal, Naturhistorisk Museum, Foto Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|250px\|Formand for Naturhistorisk Museums bestyrelse [[Jens Kristian Karl Findal\|J.Kr. Findal]] med en moskusokse i museets lokaler på [[Læssøesgades Skole]] i 1933.]]

	Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let benyttet museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som anså en placering i universitetsparken som for afsides, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)\|Jens Peter Nielsen Siig]]\| frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.		Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let benyttet museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som anså en placering i universitetsparken som for afsides, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)\|Jens Peter Nielsen Siig]] frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.

	På trods af forbeholdende var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egne bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den ny udnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrup vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.		På trods af forbeholdende var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egne bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den ny udnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrup vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.

Hhoej: /* Universitetet og museet */

2018-10-15T08:43:47Z

Universitetet og museet

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2018, 10:43
Linje 26:		Linje 26:
	[[Fil:Findal, Naturhistorisk Museum, Foto Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|250px\|Formand for Naturhistorisk Museums bestyrelse [[Jens Kristian Karl Findal\|J.Kr. Findal]] med en moskusokse i museets lokaler på [[Læssøesgades Skole]] i 1933.]]		[[Fil:Findal, Naturhistorisk Museum, Foto Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|250px\|Formand for Naturhistorisk Museums bestyrelse [[Jens Kristian Karl Findal\|J.Kr. Findal]] med en moskusokse i museets lokaler på [[Læssøesgades Skole]] i 1933.]]

	Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let benyttet museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som anså en placering i universitetsparken som for afsides, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig\|Siig]] frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.		Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let benyttet museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som anså en placering i universitetsparken som for afsides, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)\|Jens Peter Nielsen Siig]]\| frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.

	På trods af forbeholdende var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egne bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den ny udnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrup vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.		På trods af forbeholdende var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egne bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den ny udnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrup vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2018, 10:44
Linje 26:		Linje 26:
	[[Fil:Findal, Naturhistorisk Museum, Foto Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|250px\|Formand for Naturhistorisk Museums bestyrelse [[Jens Kristian Karl Findal\|J.Kr. Findal]] med en moskusokse i museets lokaler på [[Læssøesgades Skole]] i 1933.]]		[[Fil:Findal, Naturhistorisk Museum, Foto Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|250px\|Formand for Naturhistorisk Museums bestyrelse [[Jens Kristian Karl Findal\|J.Kr. Findal]] med en moskusokse i museets lokaler på [[Læssøesgades Skole]] i 1933.]]

	Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let benyttet museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som anså en placering i universitetsparken som for afsides, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)\|Jens Peter Nielsen Siig]]\| frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.		Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let benyttet museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som anså en placering i universitetsparken som for afsides, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)\|Jens Peter Nielsen Siig]] frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.

	På trods af forbeholdende var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egne bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den ny udnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrup vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.		På trods af forbeholdende var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egne bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den ny udnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrup vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2018, 10:43
Linje 26:		Linje 26:
	[[Fil:Findal, Naturhistorisk Museum, Foto Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|250px\|Formand for Naturhistorisk Museums bestyrelse [[Jens Kristian Karl Findal\|J.Kr. Findal]] med en moskusokse i museets lokaler på [[Læssøesgades Skole]] i 1933.]]		[[Fil:Findal, Naturhistorisk Museum, Foto Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|250px\|Formand for Naturhistorisk Museums bestyrelse [[Jens Kristian Karl Findal\|J.Kr. Findal]] med en moskusokse i museets lokaler på [[Læssøesgades Skole]] i 1933.]]

	Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let benyttet museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som anså en placering i universitetsparken som for afsides, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig\|Siig]] frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.		Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let benyttet museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som anså en placering i universitetsparken som for afsides, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)\|Jens Peter Nielsen Siig]]\| frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.

	På trods af forbeholdende var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egne bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den ny udnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrup vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.		På trods af forbeholdende var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egne bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den ny udnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrup vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2025, 10:45
Linje 5:		Linje 5:

	=== Naturhistorisk Museum i 1800-tallet ===		=== Naturhistorisk Museum i 1800-tallet ===
	Allerede tilbage i 1838 bliver et Naturhistorisk Museum nævnt i Aarhus. Anledningen var at museet fik to kvistværelser på [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]]. Ved samme lejlighed blev skolens naturalsamling optaget i museets samling. I 1850 kunne ~~kan~~ i Katedralskolens Program læse at samlingen bestod af: ''”En betydelig Samling af Conchylier, slebne Stene, anatomiske Præparater m.m.”''		Allerede tilbage i 1838 bliver et Naturhistorisk Museum nævnt i Aarhus. Anledningen var, at museet fik to kvistværelser på [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]]. Ved samme lejlighed blev skolens naturalsamling optaget i museets samling. I 1850 kunne man i Katedralskolens Program læse, at samlingen bestod af: ''”En betydelig Samling af Conchylier, slebne Stene, anatomiske Præparater m.m.”''

	Bag samlingens stod et selskab med medlemmerne justitsråd og stiftsphysicus [[dr. Willemoes]], [[Edvard Christie Fleischer\|overlærer Fleischer]], [[Jacob Jonas Køster\|apoteker J. Køster]], [[Knud Reddelin (1806-1861)\|apoteker Reddelien]] og dr. med. & chir. Hübertz. De fem fik gennem donationer og indkøb oparbejdet en samling, som blev opstillet på Katedralskolen. Da der i 1850 ikke længere var nogen af selskabets medlemmer tilbage i byen, overgik samlingen til Katedralskolen.		Bag samlingens stod et selskab med medlemmerne justitsråd og stiftsphysicus [[dr. Willemoes]], [[Edvard Christie Fleischer\|overlærer Fleischer]], [[Jacob Jonas Køster\|apoteker J. Køster]], [[Knud Reddelin (1806-1861)\|apoteker Reddelien]] og dr.med. & chir. Hübertz. De fem fik gennem donationer og indkøb oparbejdet en samling, som blev opstillet på Katedralskolen. Da der i 1850 ikke længere var nogen af selskabets medlemmer tilbage i byen, overgik samlingen til Katedralskolen.

	Om denne samling senere er blevet en del af ”[[Naturhistorisk Forening for Jylland]]”, der blev oprettet i 1911 er usikkert.		Om denne samling senere er blevet en del af ”[[Naturhistorisk Forening for Jylland]]”, der blev oprettet i 1911 er usikkert.

	===Til kamp for et universitet===		===Til kamp for et universitet===
	I januar 1919 modtog [[Aarhus Byråd\|byrådet]] en anmodning fra ”[[Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland]]” om, kommunen ville påtage sig opbevaringen af en zoologisk samling. En del af samlingen var blevet skænket af ”Naturhistorisk Forening for Jylland”, for at indgå i kampen for at få et universitet til byen. Den anden del af samlingen var blevet indkøbt af foreningen selv i Tyskland gennem midler doneret af direktør for [[Aarhus Oliefabrik ]] [[Martin Frederik Lausen]].		I januar 1919 modtog [[Aarhus Byråd\|byrådet]] en anmodning fra ”[[Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland]]” om, hvorvidt kommunen ville påtage sig opbevaringen af en zoologisk samling. En del af samlingen var blevet skænket af ”Naturhistorisk Forening for Jylland”, for at indgå i kampen for at få et universitet til byen. Den anden del af samlingen var blevet indkøbt af foreningen selv i Tyskland gennem midler doneret af direktør for [[Aarhus Oliefabrik ]] [[Martin Frederik Lausen]].

	===Museum på skoleloftet===		===Museum på skoleloftet===
	[[Fil:Knudsen, Moeller, Findal, fotograf Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|left\|300px\|Medlemmer af Naturhistorisk Museums bestyrelse holder møde på [[Læssøesgades Skole]]. Fra venstre ses kommunelærer [[Valdemar Sigfred Knudsen (1879-1962)]], lektor og museumsleder [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] og formand for bestyrelsen [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K. Findal]]]]		[[Fil:Knudsen, Moeller, Findal, fotograf Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|left\|300px\|Medlemmer af Naturhistorisk Museums bestyrelse holder møde på [[Læssøesgades Skole]]. Fra venstre ses kommunelærer [[Valdemar Sigfred Knudsen (1879-1962)\|Valdemar Sigfred Knudsen]], lektor og museumsleder [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)\|Viggo Rasmussen Møller]] og formand for bestyrelsen [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K. Findal]]]]

	Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus\|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen.		Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede, at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus\|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen.

	~~Samtidigt~~ med forhandlingerne var [[Læssøesgades Skole]] under opførelse, og det var på skolens loft, at skoleudvalget fandt plads til samlingen. Samlingen blev nu til Naturhistorisk Museum og en ny bestyrelse blev oprettet. Den nye bestyrelse kom til at bestå af lektor [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)]] og en anden fra ''”Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland”'', [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K Findal]] og [[Valdemar Sigfred Knudsen (1879-1962)]] fra ''”Naturhistorisk Forening for Jylland”'', samt [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|overlærer Christen Jensen Mousten]] fra byrådet.		Samtidig med forhandlingerne var [[Læssøesgades Skole]] under opførelse, og det var på skolens loft, at skoleudvalget fandt plads til samlingen. Samlingen blev nu til Naturhistorisk Museum og en ny bestyrelse blev oprettet. Den nye bestyrelse kom til at bestå af lektor [[Viggo Rasmussen Møller (1879-1962)\|Viggo Rasmussen Møller]] og en anden fra ”Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland”, [[Jens Kristian Karl Findal\|J.K Findal]] og [[Valdemar Sigfred Knudsen (1879-1962)\|Valdemar Sigfred Knudsen]] fra ”Naturhistorisk Forening for Jylland”, samt [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|overlærer Christen Jensen Mousten]] fra byrådet.

	Museet var fra første færd en selvejende institution. De første syv år var byrådet med til at medfinansiere Naturhistorisk Museum gennem posten ''”Forarbejderne til et Universitet i Jylland”''. Først i 1928 fik museet sin egen post på byrådets budget, og her trådte også staten til med driftstilskud. Den offentlige adgang til museet på skolens loft var temmelig begrænset, hvorfor bestyrelsen og ledelsen kæmpede hårdt for at få sine egne bygninger.		Museet var fra første færd en selvejende institution. De første syv år var byrådet med til at medfinansiere Naturhistorisk Museum gennem posten ”Forarbejderne til et Universitet i Jylland”. Først i 1928 fik museet sin egen post på byrådets budget, og her trådte også staten til med driftstilskud. Den offentlige adgang til museet på skolens loft var temmelig begrænset, hvorfor bestyrelsen og ledelsen kæmpede hårdt for at få sine egne bygninger.

	=== Universitetet og museet ===		=== Universitetet og museet ===
	[[Fil:Findal, Naturhistorisk Museum, Foto Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|250px\|Formand for Naturhistorisk Museums bestyrelse [[Jens Kristian Karl Findal\|J.Kr. Findal]] med en moskusokse i museets lokaler på [[Læssøesgades Skole]] i 1933.]]		[[Fil:Findal, Naturhistorisk Museum, Foto Fredslund Andersen.jpg\|thumb\|right\|250px\|Formand for Naturhistorisk Museums bestyrelse [[Jens Kristian Karl Findal\|J.Kr. Findal]] med en moskusokse i museets lokaler på [[Læssøesgades Skole]] i 1933.]]

	Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let ~~benyttet~~ museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som ~~anså~~ en placering i universitetsparken ~~som~~ for ~~afsides~~, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)\|Jens Peter Nielsen Siig]] frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.		Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i [[Universitetsparken]]. På den måde kunne [[Aarhus Universitet\|universitetets]] studerende let benytte museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet, som mente, at en placering i universitetsparken var for afsidesliggende, og også borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P Christensen]] havde gerne set en mere central beliggenhed. [[Det Konservative Folkeparti\|Den konservative]] [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)\|Jens Peter Nielsen Siig]] frygtede også, at folk ville ''”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”''<ref>Byrådsforhandling: 19.11.1936</ref>.

	På trods af forbeholdene var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 ~~endeligt~~ kunne slå dørene op for deres egen bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den nyudnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrups vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.		På trods af forbeholdene var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endelig kunne slå dørene op for deres egen bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af [[C.F. Møller]]. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den nyudnævnte inspektør [[Harald Mogensen Thamdrup\|Thamdrup]] kunne ved åbningen udtale til [[Aarhus Amtstidende]], at museet var: ''”det mest moderne udenfor De forenede Stater”''. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i [[Aarhus-Hallen]]. Dr. Thamdrups vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.

	Samtidig med flytningen var der også ændringer i ledelsen. Lektor [[Viggo Rasmussen Møller ~~(1879-1962)]]~~ trak sig som direktør for til gengæld at afløse lektor Mousten på formandsposten i bestyrelsen. Ny direktør for Naturhistorisk Museum blev dr. phil. H.M. Thamdrup.		Samtidig med flytningen var der også ændringer i ledelsen. Lektor Viggo Rasmussen Møller trak sig som direktør for til gengæld at afløse lektor Mousten på formandsposten i bestyrelsen. Ny direktør for Naturhistorisk Museum blev dr.phil. H.M. Thamdrup.

	Universitet havde på dette tidspunkt endnu ikke en naturvidenskabelig afdeling, og museet blev derfor også indrettet med en selvstændig videnskabelig afdeling, som var helt adskilt fra museet. Her kunne videnskabsfolk med interesse for naturvidenskab få en laboratoriumplads.		Universitet havde på dette tidspunkt endnu ikke en naturvidenskabelig afdeling, og museet blev derfor også indrettet med en selvstændig videnskabelig afdeling, som var helt adskilt fra museet. Her kunne videnskabsfolk med interesse for naturvidenskab få en laboratoriumplads.
Linje 36:		Linje 36:
	===Afrikansk jagtekspedition===		===Afrikansk jagtekspedition===
	[[Fil:Afrikas Savanne.jpg\|300px\|thumb\|left\|Afrika-diorama på Naturhistorisk Museum.]]		[[Fil:Afrikas Savanne.jpg\|300px\|thumb\|left\|Afrika-diorama på Naturhistorisk Museum.]]
	Udstillingen var bygget op om naturtro dioramaer med træer, jordbund, sten og blade. Baggrundene blev udført af museets tegner [[Preben Gross]], mens det var den nys indhentede konservator [[Karl Ernst Jakobsen\|K.E. Jakobsen]], der stod for opstillinger af dyrene. Dyrene var blevet udstoppet ved først at bygge en ~~”krop”~~ af ler op omkring skellet for derefter at tage gipsafstøbning af ~~”kroppen”~~, der igen kunne betrækkes med pels, skind eller fjer. Ved mere eksotiske dyr, som den afdøde søelefant Samson fra [[Aarhus Zoologiske Have]], kunne man på denne måde udstille både dyret og skelettet.		Udstillingen var bygget op om naturtro dioramaer med træer, jordbund, sten og blade. Baggrundene blev udført af museets tegner [[Preben Gross]], mens det var den nys indhentede konservator [[Karl Ernst Jakobsen\|K.E. Jakobsen]], der stod for opstillinger af dyrene. Dyrene var blevet udstoppet ved først at bygge en 'krop' af ler op omkring skellet for derefter at tage gipsafstøbning af 'kroppen', der igen kunne betrækkes med pels, skind eller fjer. Ved mere eksotiske dyr, som den afdøde søelefant Samson fra [[Aarhus Zoologiske Have]], kunne man på denne måde udstille både dyret og skelettet.

	I museets første år i Universitetsparken stammede de fleste dyr fra den eksisterende samling, men museet modtog også løbende nye. Enten gennem donationer eller gennem aktiv indsamling. I 1947 fandt den største samlede udvidelse sted, da konservator Jakobsen deltog i en jagtekspedition ledet af greve til Egeskov overjagtkonsulent Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Turen gik til Østafrika, og her blev blandt andet ~~”indsamlet”~~ løver, sjakaler, gazeller, hyæner og zebraer. Resultatet af grevens og konservatorens Afrika-ekspedition kan stadig ses i museets Afrika-dioramaer. I dag indsamles der dog ikke længere dyr gennem jagtekspeditioner.		I museets første år i Universitetsparken stammede de fleste dyr fra den eksisterende samling, men museet modtog også løbende nye. Enten gennem donationer eller gennem aktiv indsamling. I 1947 fandt den største samlede udvidelse sted, da konservator Jakobsen deltog i en jagtekspedition ledet af greve til Egeskov overjagtkonsulent Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Turen gik til Østafrika, og her blev blandt andet 'indsamlet' løver, sjakaler, gazeller, hyæner og zebraer. Resultatet af grevens og konservatorens Afrika-ekspedition kan stadig ses i museets Afrika-dioramaer. I dag indsamles der dog ikke længere dyr gennem jagtekspeditioner.

	Jakobsen stod også bag Naturhistorisk Museums kendte afstøbning af en læderskildpadde, som i dag pryder museets indgangsparti. Skildpadden, der ellers normalt holder til under varmere himmelstrøg, blev i oktober 1951 fanget levende af en fiskekutter i Nordsøen og efterfølgende skænket til museet. Inden skildpadden blev konserveret, blev den udstillet foran hovedindgangen, hvilket trak 22.000 gæster til museet på én weekend.		Jakobsen stod også bag Naturhistorisk Museums kendte afstøbning af en læderskildpadde, som i dag pryder museets indgangsparti. Skildpadden, der ellers normalt holder til under varmere himmelstrøg, blev i oktober 1951 fanget levende af en fiskekutter i Nordsøen og efterfølgende skænket til museet. Inden skildpadden blev konserveret, blev den udstillet foran hovedindgangen, hvilket trak 22.000 gæster til museet på én weekend.

	=== Udvikling og udvidelser ===		=== Udvikling og udvidelser ===
	[[Fil:Naturhistorisk Museum 2014.jpg\|300px\|thumb\|right\|Øverst: De gamle udstoppede dyr har i dag fået nyt i liv gennem nye udstillinger som ''Den globale baghave''. Nederst: De seneste år har dissekering af dyr i efterårsferien trukket trukket et stort ~~antal~~ publikum til museet.]]		[[Fil:Naturhistorisk Museum 2014.jpg\|300px\|thumb\|right\|Øverst: De gamle udstoppede dyr har i dag fået nyt i liv gennem nye udstillinger som 'Den globale baghave'. Nederst: De seneste år har dissekering af dyr i efterårsferien trukket trukket et stort publikum til museet.]]

	Det var ikke kun indenfor naturtro dioramaer, at museet trak publikum til. Indenfor museets første 25 år i Universitetsparken ~~afholdte~~ museet omkring 45 specialudstillinger, mens 50 års jubilæet i 1991 blev fejret med den endelige indvielse af den permanente udstilling ~~”Danmarkshallen”~~.		Det var ikke kun indenfor naturtro dioramaer, at museet trak publikum til. Indenfor museets første 25 år i Universitetsparken afholdt museet omkring 45 specialudstillinger, mens 50-års jubilæet i 1991 blev fejret med den endelige indvielse af den permanente udstilling 'Danmarkshallen'.

	Derudover har museet en lang tradition med at afholde efterårsferiearrangementer. Gennem mange år foregik disse arrangementer i samarbejde med [[Århus Stiftstidende]].		Derudover har museet en lang tradition med at afholde efterårsferiearrangementer. Gennem mange år foregik disse arrangementer i samarbejde med [[Århus Stiftstidende]].
	Museet har også søgt at følge med den teknologiske udvikling. Fra 1947 kunne museet flere søndage – og senere også lørdage - fremvise små korte naturfilm. I 1949-1950 overværede omkring 20.000 gæster en sådan filmfremvisning, mens dette tal i sæsonen 1957-1958 var vokset til 40.000. Fjernsynets fremtog i 1960’erne dæmpede dog publikums interesse for kortfilmene. I 1952 blev båndoptagere en del af museets formidling og i 1956 tog museet skridtet videre og tog radio-omvisninger i brug.		Museet har også søgt at følge med den teknologiske udvikling. Fra 1947 kunne museet flere søndage – og senere også lørdage - fremvise små korte naturfilm. I 1949-1950 overværede omkring 20.000 gæster en sådan filmfremvisning, mens dette tal i sæsonen 1957-1958 var vokset til 40.000. Fjernsynets fremtog i 1960’erne dæmpede dog publikums interesse for kortfilmene. I 1952 blev båndoptagere en del af museets formidling og i 1956 tog museet skridtet videre og tog radio-omvisninger i brug.

	I 1965 blev museet udvidet, og i 1975 blev udstillingsarealet udvidet, så det i alt var på 2500 ~~kvadratmeter~~.		I 1965 blev museet udvidet, og i 1975 blev udstillingsarealet udvidet, så det i alt var på 2500 m<sup>2</sup>.

	Ultimo 2014 lå museet i forhandlinger omkring en eventuel ~~flyttelse~~ af museet til [[Mølleparken]], hvor [[Biblioteket i Mølleparken\|hovedbiblioteket]]~~, snarligt flytter til [[Dokk1]]~~.		Ultimo 2014 lå museet i forhandlinger omkring en eventuel flytning af museet til [[Mølleparken]], hvor [[Biblioteket i Mølleparken\|hovedbiblioteket]] indtil da havde ligget.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==