Nationalhaver i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 9. jan. 2026, 11:41

2026-01-09T11:41:10Z

SBC: /* Fællesskabet omkring udstykningerne */

2024-05-09T19:55:23Z

Fællesskabet omkring udstykningerne

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2024, 21:55
Linje 34:		Linje 34:

	Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder Havebrugsskole]] i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref>		Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder Havebrugsskole]] i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref>

			===Afvikling===
			Haverne ved Frydenlund er i dag forsvundet, eller rettere sagt er de videreudviklet af deres private ejere. I december 1938 gav byrådet lov til, at parcelforeningen ”Frydenlund” solgte en sportsplads. Det fik den lov til, og det er nok et godt gæt, at det set fra foreningens side blev anset for enden på Uldalls Nationalhaveidé, hvor en sådan sportsplads var et fast indslag. Byrådet vendte dog på en tallerken og købte pladsen året efter. Legepladsen findes endnu.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000181440</ref>

	=== Informationsfolderen der blev til et tidsskrift ===		=== Informationsfolderen der blev til et tidsskrift ===

SBC: /* Nationalhaverne i Aarhus */

2024-05-06T17:51:26Z

Nationalhaverne i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2024, 19:51
Linje 15:		Linje 15:
	Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.		Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.

	Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>		Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] (ved Bethesdavej, ikke at forveksle med den senere bebyggelsesplan i Hasle) havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>

	Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall i 1908 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1908.</ref>		Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall i 1908 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1908.</ref>

	I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det ~~nordøstlige~~ Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].		I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordvestlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

	Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget, og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].		Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget, og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].

SBC: /* Nationalhaverne i Aarhus */

2024-01-27T16:19:16Z

Nationalhaverne i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2024, 18:19
Linje 17:		Linje 17:
	Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>		Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>

	Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1908.</ref>		Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall i 1908 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1908.</ref>

	I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].		I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

SBC: /* Nationalhaverne i Aarhus */

2024-01-27T16:15:13Z

Nationalhaverne i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2024, 18:15
Linje 17:		Linje 17:
	Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>		Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>

	Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-~~1918~~.</ref>		Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1908.</ref>

	I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].		I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

SBC: /* Nationalhaverne i Aarhus */

2024-01-27T16:10:08Z

Nationalhaverne i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2024, 18:10
Linje 17:		Linje 17:
	Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>		Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>

	Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården Katrinebjerg nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for ~~national-have idéen~~, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]] bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til ~~administrationbrug~~, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref>		Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref>

	I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].		I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

	Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].		Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget, og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].

	Selskabet fremførte at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.		Selskabet fremførte, at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.

	=== Fællesskabet omkring udstykningerne ===		=== Fællesskabet omkring udstykningerne ===

Phillip Stadsarkivet: /* Fællesskabet omkring udstykningerne */

2024-01-08T12:01:22Z

Fællesskabet omkring udstykningerne

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2024, 14:01
Linje 33:		Linje 33:
	Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.		Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.

	Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder ~~Landbrugsskole~~]] i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref>		Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder Havebrugsskole]] i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref>

	=== Informationsfolderen der blev til et tidsskrift ===		=== Informationsfolderen der blev til et tidsskrift ===

Phillip Stadsarkivet: /* Fællesskabet omkring udstykningerne */

2024-01-08T12:00:30Z

Fællesskabet omkring udstykningerne

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2024, 14:00
Linje 33:		Linje 33:
	Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.		Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.

	Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra Beder Landbrugsskole i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref>		Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder Landbrugsskole]] i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref>

	=== Informationsfolderen der blev til et tidsskrift ===		=== Informationsfolderen der blev til et tidsskrift ===

Phillip Stadsarkivet med 8. jan. 2024, 11:58

2024-01-08T11:58:46Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2024, 13:58
Linje 15:		Linje 15:
	Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.		Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.

	Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.		Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>

	Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården Katrinebjerg nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]] bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref>		Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården Katrinebjerg nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]] bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref>

Phillip Stadsarkivet med 8. jan. 2024, 11:58

2024-01-08T11:58:01Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2024, 13:58
Linje 46:		Linje 46:
	* Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie: plan og boligbyggeri i danske forstadskvarterer 1900-1960. Peter Dragsbo. 2008.		* Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie: plan og boligbyggeri i danske forstadskvarterer 1900-1960. Peter Dragsbo. 2008.
	* Nationalhaverne - et projekt fra parcelhuskvarterernes barndom. Peter Dragsbo. Journalen. Lokal- og kulturhistorisk tidsskrift. 1993. årg. 3, nr. 5.		* Nationalhaverne - et projekt fra parcelhuskvarterernes barndom. Peter Dragsbo. Journalen. Lokal- og kulturhistorisk tidsskrift. 1993. årg. 3, nr. 5.

			== Henvisninger ==

	[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori: Parker & anlæg]]		[[Kategori: Parker & anlæg]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2026, 13:41
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Nationalhaven ved Frydenlundsvej - Uldalls Nationalhaver 1908.jpg\|thumb\|350px\|right\|Uldalls Nationalhaver ved Frydenlundsvej (~~Senere~~ Fuglebakkekvarteret). Tegning: H.P. Sørensen, 1908. Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Nationalhaven ved Frydenlundsvej - Uldalls Nationalhaver 1908.jpg\|thumb\|350px\|right\|Uldalls Nationalhaver ved Frydenlundsvej (senere Fuglebakkekvarteret). Tegning: H.P. Sørensen, 1908. Det Kgl. Bibliotek.]]
	[[Fil:Uldalls sports og brugshave 1904 AS.JPG\|350px\|thumb\|right\|Et eksempel på en "Sports- og Brugshave".<br> Kilde: Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.]]		[[Fil:Uldalls sports og brugshave 1904 AS.JPG\|350px\|thumb\|right\|Et eksempel på en 'Sports- og Brugshave'.<br> Kilde: Aarhus Stiftstidende. 24.04.1904.]]
	'''Nationalhaver i Aarhus''' (~~el.~~ Uldalls Nationalhaver) var mindre parcelhaver der skabtes på hidtil ubebyggede arealer med hensigten om at give byboere og landboere mulighed for at eje og drive ~~et smukt~~ beplantet jordlod, der også var beregnet til at fungere som brugshave.		'''Nationalhaver i Aarhus''' (eller Uldalls Nationalhaver) var mindre parcelhaver, der skabtes på hidtil ubebyggede arealer med hensigten om at give byboere og landboere mulighed for at eje og drive en smuk beplantet jordlod, der også var beregnet til at fungere som brugshave.

	Det var en helt særlig gren af kolonihavebevægelsen, der opstod i 1907 med stiftelsen af ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver''. I daglig tale blev disse små parcelhaver blot ~~kaldet '~~'Uldalls haver'' efter tømrermester Niels Uldall, der stod bag den idémæssige udformning af disse sports- og brugshaver. Selskabets hovedformål var at anlægge regelmæssigt inddelte haveanlæg som brugshaver med frugtbælter eller som frugtskov, samt hertil at oprette særlige haver for børn.		Det var en helt særlig gren af kolonihavebevægelsen, der opstod i 1907 med stiftelsen af 'Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'. I daglig tale blev disse små parcelhaver blot kaldt 'Uldalls haver' efter tømrermester Niels Uldall, der stod bag den idémæssige udformning af disse sports- og brugshaver. Selskabets hovedformål var at anlægge regelmæssigt inddelte haveanlæg som brugshaver med frugtbælter eller som frugtskov samt hertil at oprette særlige haver for børn.

	=== Skaberen af Nationalhaverne, Uldall ===		=== Skaberen af Nationalhaverne, Uldall ===

	Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Aarhus og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Aarhus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på [[Trøjborg]] og fik en god ~~tømmermesterforretning~~. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver der tog over. Han blev senere tilknyttet disse haver som driftsleder.		Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Aarhus, og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Aarhus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på [[Trøjborg]] og fik en god tømrerforretning. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver, der tog over. Han blev senere tilknyttet disse haver som driftsleder.

	N.A. Uldall døde den 11. februar 1945 i [[Sankt Johannes Sogn]], og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]] den 15. februar. Han boede på [[De Gamles Hjem]]s plejeafdeling, og døde sammesteds på sygeafdelingen.		N.A. Uldall døde den 11. februar 1945 i [[Sankt Johannes Sogn]], og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]] den 15. februar. Han boede på [[De Gamles Hjem]]s plejeafdeling, og døde sammesteds på sygeafdelingen.
Linje 13:		Linje 13:
	=== Nationalhaverne i Aarhus ===		=== Nationalhaverne i Aarhus ===

	Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også ~~anlagdes~~ en sportsplads i tilknytning til haverne.		Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte 'Uldalls Sports- og Brugshaver', der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot fem minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også blev anlagt en sportsplads i tilknytning til haverne.

	Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] (ved Bethesdavej, ikke at forveksle med den senere bebyggelsesplan i Hasle) havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>		Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] (ved Bethesdavej, ikke at forveksle med den senere bebyggelsesplan i Hasle) havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges fire sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres fire brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler, og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>

	Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall i 1908 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1908.</ref>		Året efter stiftelsen af selskabet 'Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver' købte Uldall i 1908 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1908.</ref>

	I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordvestlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].		I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det, der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave, hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder, som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordvestlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

	Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget, og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].		Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget, og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].

	Selskabet fremførte, at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en ~~første klasses~~ afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.		Selskabet fremførte, at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en førsteklasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.

	=== Fællesskabet omkring udstykningerne ===		=== Fællesskabet omkring udstykningerne ===

	Gennem udstykningsprojekterne fik man adgang til rådgivning, og gennem et årligt bidrag fik man i hver havekoloni adgang til en sportsplads. Der skulle være adgang til fælles brønde, og vedligeholdelse af vejanlæg og hegn skulle ligeledes være en fælles opgave. De enkelte parceller skulle beplantes og omgives af levende hegn. Man måtte bygge mindre havehuse efter en på forhånd anbefalet arkitektur som kunne ses i selskabets informationsfolder eller salgskatalog.		Gennem udstykningsprojekterne fik man adgang til rådgivning, og gennem et årligt bidrag fik man i hver havekoloni adgang til en sportsplads. Der skulle være adgang til fælles brønde, og vedligeholdelse af vejanlæg og hegn skulle ligeledes være en fælles opgave. De enkelte parceller skulle beplantes og omgives af levende hegn. Man måtte bygge mindre havehuse efter en på forhånd anbefalet arkitektur, som kunne ses i selskabets informationsfolder eller salgskatalog.

	Der udviklede sig følgende motto: ''’Hvert Barn sit Frugttræ – Hver Familie sin Have’''.		Der udviklede sig følgende motto: ''’Hvert Barn sit Frugttræ – Hver Familie sin Have’''.
Linje 33:		Linje 33:
	Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.		Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.

	Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder Havebrugsskole]] i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref>		Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag, der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder Havebrugsskole]] i spidsen for foredrag om bl.a. 'Jorden og dens Behandling', 'Køkkenhaven', 'Frugthaven' og 'Blomsterhaven'.<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref>

	===Afvikling===		===Afvikling===
	Haverne ved Frydenlund er i dag forsvundet, eller rettere sagt er de videreudviklet af deres private ejere. I december 1938 gav byrådet lov til, at parcelforeningen ~~”Frydenlund”~~ solgte en sportsplads. Det fik den lov til, og det er nok et godt gæt, at det set fra foreningens side blev anset for enden på Uldalls Nationalhaveidé, hvor en sådan sportsplads var et fast indslag. Byrådet vendte dog på en tallerken og købte pladsen året efter. Legepladsen findes endnu.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000181440</ref>		Haverne ved Frydenlund er i dag forsvundet - eller rettere sagt er de videreudviklet af deres private ejere. I december 1938 gav byrådet lov til, at parcelforeningen Frydenlund solgte en sportsplads. Det fik den lov til, og det er nok et godt gæt, at det set fra foreningens side blev anset for enden på Uldalls Nationalhaveidé, hvor en sådan sportsplads var et fast indslag. Byrådet vendte dog på en tallerken og købte pladsen året efter. Legepladsen findes endnu.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000181440</ref>

	=== Informationsfolderen der blev til et tidsskrift ===		=== Informationsfolderen, der blev til et tidsskrift ===

	Selskabet udgav folderen "Nationalhaven. Organ for Nationalhavernes Interesser" første gang i 1907 og siden regelmæssigt som tidsskrift fra 1911 til 1929 med i alt 49 numre. Heri fremkom de enkelte planer for nye udstykninger og vejledende forslag til beplantning og udnyttelse af jorden. Aarhusarkitekten [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]] leverede tegningsforslag til havehuse på parcellerne og handelsgartner Carl Thomsen ydede rådgivning vedrørende den praktiske beplantning.		Selskabet udgav folderen 'Nationalhaven. Organ for Nationalhavernes Interesser' første gang i 1907 og siden regelmæssigt som tidsskrift fra 1911 til 1929 med i alt 49 numre. Heri fremkom de enkelte planer for nye udstykninger og vejledende forslag til beplantning og udnyttelse af jorden. Aarhusarkitekten [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]] leverede tegningsforslag til havehuse på parcellerne og handelsgartner Carl Thomsen ydede rådgivning vedrørende den praktiske beplantning.

	== Nationalhaver i Aarhus i AarhusArkivet==		== Nationalhaver i Aarhus i AarhusArkivet==