Nørreport - Versionshistorie

Hemik med 18. maj 2026, 09:26

2026-05-18T09:26:56Z

Skjold Andreas Arendt med 3. nov. 2022, 12:08

2022-11-03T12:08:25Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2022, 14:08
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:lines=
			56.16020389062165,10.214334126426294:56.16044884825544,10.213400717689112:56.16056833921728,10.213025208427027:56.16064600814314,10.212815996123865:56.16072068965455,10.212617512656763:56.160810307276584,10.21242975802572:56.16091784814702,10.212247367812708:56.1610701971981,10.212027426673487:56.16121657120743,10.211866494132593:56.16188570243284,10.211324687911585~Nørreport~Fra Kystvejen til Nørrebrogade~red~0.40~10
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|align=right
			}}</div>

	'''Nørreport''' ligger i den indre by. Gaden går mellem [[Kystvejen]] og [[Nørrebrogade]].		'''Nørreport''' ligger i den indre by. Gaden går mellem [[Kystvejen]] og [[Nørrebrogade]].

Laura B. med 2. dec. 2021, 09:12

2021-12-02T09:12:26Z

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2021, 11:12
Linje 1:		Linje 1:
			'''Nørreport''' ligger i den indre by. Gaden går mellem [[Kystvejen]] og [[Nørrebrogade]].

	~~=== Beliggenhed ===~~
	Nørreport er en gade i det nordøstlige Aarhus, beliggende lige uden for den gamle købstads bygrund. Gaden går fra havnen mod Randersvej via Nørrebrogade og har forbindelse – i retning fra havnen – til Mejlgade, Studsgade, Kærlighedsstien, Nørregade og Knudrisgade.		Nørreport er en gade i det nordøstlige Aarhus, beliggende lige uden for den gamle købstads bygrund. Gaden går fra havnen mod Randersvej via Nørrebrogade og har forbindelse – i retning fra havnen – til Mejlgade, Studsgade, Kærlighedsstien, Nørregade og Knudrisgade.

Linje 73:		Linje 73:

	De sidste saneringer blev foretaget i karreen Nørregade-Nørreport-Studsgade-Paradisgade i 1984-1986. Her faldt blandt andet Østjysk Korn- og Foderstofs pakhus i Nørreport 23B med indgang fra [[Nørrebrogade 3]]. På området opførtes et stort beboelseskvarter, der også formedes som et lavt, købstadspræget byggeri.		De sidste saneringer blev foretaget i karreen Nørregade-Nørreport-Studsgade-Paradisgade i 1984-1986. Her faldt blandt andet Østjysk Korn- og Foderstofs pakhus i Nørreport 23B med indgang fra [[Nørrebrogade 3]]. På området opførtes et stort beboelseskvarter, der også formedes som et lavt, købstadspræget byggeri.


	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rreport}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rreport}}
Linje 85:		Linje 84:
	*Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses Forhandlinger for 1868, s. 48.		*Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses Forhandlinger for 1868, s. 48.
	*Tilbuds-Avisen 4.4.1979.		*Tilbuds-Avisen 4.4.1979.
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

Laura B. med 2. dec. 2021, 09:03

2021-12-02T09:03:25Z

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2021, 11:03
Linje 1:		Linje 1:
	~~<mapframe text="" width=500 height=380 zoom=15 latitude=56.161189 longitude=10.212463>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212463, 56.161189] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

	=== Beliggenhed ===		=== Beliggenhed ===

Hhoej: /* Byrådsdiskussioner 1969-1970 */

2020-06-18T06:34:49Z

Byrådsdiskussioner 1969-1970

← Ældre version		Versionen fra 18. jun. 2020, 08:34
Linje 71:		Linje 71:

	=== Byrådsdiskussioner 1969-1970 ===		=== Byrådsdiskussioner 1969-1970 ===
	Konkurrencens udfald blev diskuteret på byrådsmøde 14. august 1969 (”Forslag om vedtagelse af partiel dispositionsplan for Nørreportområdet”). Rådmand for 2. afdeling, den konservative [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]]indstillede, at man ikke benyttede sig af vinderforslagene, som var for vidtgående. I stedet havde 2. afdeling lavet en ”syntese” af de indkomne forslag, og det var denne ”retningsgivende bebyggelsesplan”, der på dette møde blev fremlagt for byrådet. Olaf P. Christensen måtte i den forbindelse ''”med nogen beklagelse sige, at der ikke er tale om et forslag til en meget avanceret byfornyelse, som kunne omdanne området til en del af et helt moderne bycenter, som vi kender det f.eks. fra Stockholm og London. Et sådant forslag var vi fremme med før konkurrencen, men det førte som bekendt ikke til noget.”'' Efter hans opfattelse var der tale om ''”et nøgternt, realistisk, tilpas fleksibel løsning, der vil være i rimelig grad hensynsfuld over for den bebyggelse, som skal bevares.”'' Efter modstand fra borgmester Bernhardt Jensen blev sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg.		Konkurrencens udfald blev diskuteret på byrådsmøde 14. august 1969 (”Forslag om vedtagelse af partiel dispositionsplan for Nørreportområdet”). Rådmand for 2. afdeling, den konservative [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] indstillede, at man ikke benyttede sig af vinderforslagene, som var for vidtgående. I stedet havde 2. afdeling lavet en ”syntese” af de indkomne forslag, og det var denne ”retningsgivende bebyggelsesplan”, der på dette møde blev fremlagt for byrådet. Olaf P. Christensen måtte i den forbindelse ''”med nogen beklagelse sige, at der ikke er tale om et forslag til en meget avanceret byfornyelse, som kunne omdanne området til en del af et helt moderne bycenter, som vi kender det f.eks. fra Stockholm og London. Et sådant forslag var vi fremme med før konkurrencen, men det førte som bekendt ikke til noget.”'' Efter hans opfattelse var der tale om ''”et nøgternt, realistisk, tilpas fleksibel løsning, der vil være i rimelig grad hensynsfuld over for den bebyggelse, som skal bevares.”'' Efter modstand fra borgmester Bernhardt Jensen blev sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg.

	Sagen kom op igen i byrådet 22. januar 1970. I mellemtiden var der indkommet forslag til fredning af ejendommene Studsgade 27, 29, 31 og 33 fra Det særlige Bygningssyn. Gennemførelsen af disse fredninger ville ''”hindre de foreliggende planers gennemførelse”'', og derfor var det også et dagsordenspunkt at indsende en protest til Kulturministeriet. Bernhardt Jensen protesterede igen mod både byplanforslaget og Teknisk Udvalgs desavouering af [[Bevaringsudvalget]]. Byrådet vedtog forslaget om en partiel dispositionsplan, og protesten til Kulturministeriet blev også vedtaget af et enigt byråd med undtagelse af borgmester Bernhardt Jensen, der fik en mindretalsudtalelse vedlagt protesten. Diskussionen førte i første omgang til vedtagelsen af en dispositions- og byfornyelsesplan for Nørreport i 1971 (ikke beskrevet endnu).		Sagen kom op igen i byrådet 22. januar 1970. I mellemtiden var der indkommet forslag til fredning af ejendommene Studsgade 27, 29, 31 og 33 fra Det særlige Bygningssyn. Gennemførelsen af disse fredninger ville ''”hindre de foreliggende planers gennemførelse”'', og derfor var det også et dagsordenspunkt at indsende en protest til Kulturministeriet. Bernhardt Jensen protesterede igen mod både byplanforslaget og Teknisk Udvalgs desavouering af [[Bevaringsudvalget]]. Byrådet vedtog forslaget om en partiel dispositionsplan, og protesten til Kulturministeriet blev også vedtaget af et enigt byråd med undtagelse af borgmester Bernhardt Jensen, der fik en mindretalsudtalelse vedlagt protesten. Diskussionen førte i første omgang til vedtagelsen af en dispositions- og byfornyelsesplan for Nørreport i 1971 (ikke beskrevet endnu).

Thorup med 26. sep. 2019, 09:26

2019-09-26T09:26:12Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2019, 11:26
Linje 33:		Linje 33:
	I 1938 satte stadsingeniøren igennem, at vejen skulle være mindst 15 meter bred. Det krævede, at husene skulle rives ned eller rykkes ind. Kommunen havde opkøbt den store ejendom på hjørnet af Nørreport og [[Studsgade]], [[Hotel Jylland]], og her skulle der ske indrykning, når byggetomterne blev solgt. Stykket fra Mejlgade til Kystvejen var vanskeligere at regulere, men man måtte her satse på at skabe indrykning på nordsiden. På grund af krigen og diskussion om den overordnede byplan blev ejendommene dog stående.		I 1938 satte stadsingeniøren igennem, at vejen skulle være mindst 15 meter bred. Det krævede, at husene skulle rives ned eller rykkes ind. Kommunen havde opkøbt den store ejendom på hjørnet af Nørreport og [[Studsgade]], [[Hotel Jylland]], og her skulle der ske indrykning, når byggetomterne blev solgt. Stykket fra Mejlgade til Kystvejen var vanskeligere at regulere, men man måtte her satse på at skabe indrykning på nordsiden. På grund af krigen og diskussion om den overordnede byplan blev ejendommene dog stående.

	[[Fil:Nørreport det nedrevne Hotel Jyllandaugust 1960125.jpg\|~~200px~~\|thumb\|left\|Det nedrevne Hotel Jylland - 1960]]		=== Stadsarkitektens planer ===
			Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle Nørreport til en trafikal forbindelsesvej mellem Ringgaden og havnen udarbejdede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

			[[Fil:Nørreport det nedrevne Hotel Jyllandaugust 1960125.jpg\|270px\|thumb\|left\|Det nedrevne Hotel Jylland - 1960]]

	=== Saneringen principvedtages ===		=== Saneringen principvedtages ===

Thorup med 18. sep. 2019, 08:58

2019-09-18T08:58:16Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 === Beliggenhed ===
 Nørreport er en gade i det nordøstlige Aarhus, beliggende lige uden for den gamle købstads bygrund. Gaden går fra havnen mod Randersvej via Nørrebrogade og har forbindelse – i retning fra havnen – til Mejlgade, Studsgade, Kærlighedsstien, Nørregade og Knudrisgade.
@@ Linje 88: / Linje 100: @@
 [[Kategori: Det 19. århundrede]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Thorup med 18. sep. 2019, 08:56

2019-09-18T08:56:49Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2019, 10:56
Linje 69:		Linje 69:

	De sidste saneringer blev foretaget i karreen Nørregade-Nørreport-Studsgade-Paradisgade i 1984-1986. Her faldt blandt andet Østjysk Korn- og Foderstofs pakhus i Nørreport 23B med indgang fra [[Nørrebrogade 3]]. På området opførtes et stort beboelseskvarter, der også formedes som et lavt, købstadspræget byggeri.		De sidste saneringer blev foretaget i karreen Nørregade-Nørreport-Studsgade-Paradisgade i 1984-1986. Her faldt blandt andet Østjysk Korn- og Foderstofs pakhus i Nørreport 23B med indgang fra [[Nørrebrogade 3]]. På området opførtes et stort beboelseskvarter, der også formedes som et lavt, købstadspræget byggeri.


			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rreport}}

	=== Litteratur og kilder ===		=== Litteratur og kilder ===

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:51:11Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:51
Linje 86:		Linje 86:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.161189~~\|10.212463~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.161189 longitude=10.212463>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212463, 56.161189] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

AndersBuch med 12. okt. 2018, 18:21

2018-10-12T18:21:15Z

← Ældre version		Versionen fra 12. okt. 2018, 20:21
Linje 13:		Linje 13:
	[[Nørrebrogade]] begynder ved krydset og fortsætter op til ringgaden. ’Brogader’ betyder indfaldsvej (’broen ind til byen’), og gaden fik sit navn i 1868. Det skete på samme byrådsmøde, som gaden uden for [[Vesterport]] fik navnet [[Vesterbrogade]], så der ligger en fælles holdning bag de to navne.		[[Nørrebrogade]] begynder ved krydset og fortsætter op til ringgaden. ’Brogader’ betyder indfaldsvej (’broen ind til byen’), og gaden fik sit navn i 1868. Det skete på samme byrådsmøde, som gaden uden for [[Vesterport]] fik navnet [[Vesterbrogade]], så der ligger en fælles holdning bag de to navne.

	[[Randersvej]] begynder i dag ved Ringgaden og går selvfølgelig til Randers. Den havde oprindeligt heddet Randers Landevej, men i 1904 fik byens vise fædre den ide, at vejen fra [[Nørre Boulevard]] og nordpå skulle være [[Niels Ebbesens Vej]] for at fejre nabokøbstadens glorværdige søn, der i 1340 huggede hovedet af den kullede holstenske greve (Gerhard 3.) i Randers. I 1939 – i forbindelse med den store navneoprydning i byen – indstillede byrådet, at strækningen nede fra Nørregadekrydset også skulle hedde Niels Ebbesens Vej. Det fik gadens handlende på op på mærkerne. Navnet lugtede af landevej og posten kom forsinket frem, fordi han ikke kunne finde ud af det. Byrådet måtte give sig. Året efter kom Besættelsen, og Kaj Munk gjorde Niels Ebbesen til nationalhelt, hvorfor det forkastede gadenavn måske havde været anderledes populært. [[Fil:B775100-CD0375-110738.jpg\|300px\|thumb\|right\|Nørreport 1960, fotograf Poul Pedersen.]]		[[Randersvej]] begynder i dag ved Ringgaden og går selvfølgelig til Randers. Den havde oprindeligt heddet Randers Landevej, men i 1904 fik byens vise fædre den ide, at vejen fra [[Nørre Boulevard]] og nordpå skulle være [[Niels Ebbesens Vej]] for at fejre nabokøbstadens glorværdige søn, der i 1340 huggede hovedet af den kullede holstenske greve (Gerhard 3.) i Randers. I 1939 – i forbindelse med den store navneoprydning i byen – indstillede byrådet, at strækningen nede fra Nørregadekrydset også skulle hedde Niels Ebbesens Vej. Det fik gadens handlende på op på mærkerne. Navnet lugtede af landevej og posten kom forsinket frem, fordi han ikke kunne finde ud af det. Byrådet måtte give sig. Året efter kom Besættelsen, og Kaj Munk gjorde Niels Ebbesen til nationalhelt, hvorfor det forkastede gadenavn måske havde været anderledes populært.
			[[Fil:B775100-CD0375-110738.jpg\|300px\|thumb\|right\|Nørreport 1960, fotograf Poul Pedersen.]]

	=== Planer om udvidelse ===		=== Planer om udvidelse ===