Musikhuset Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 5. maj 2025, 10:21

2025-05-05T10:21:08Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2025, 12:21
Linje 18:		Linje 18:
	Bygningen er placeret på skrænten mellem to plateauer, der udgør terrænet ved Musikhuset. Bygningens to sale og det udendørs amfiteater følger terrænets forløb. Med front mod [[Musikhusparken]] og [[Aarhus Rådhus]] er foyeren, der er udformet som et prismatisk glashus. Foyeren indeholder alle publikumsarealerne såsom restaurant, kiosk og information, mens den vestlige del af bygningen indeholder scene, øverum og garderobe. De to sale, Store sal og Lille sal, udgør husets kerne. Store sal kan som udgangspunkt rumme 1500 gæster, mens lille sal kan rumme 350 gæster.		Bygningen er placeret på skrænten mellem to plateauer, der udgør terrænet ved Musikhuset. Bygningens to sale og det udendørs amfiteater følger terrænets forløb. Med front mod [[Musikhusparken]] og [[Aarhus Rådhus]] er foyeren, der er udformet som et prismatisk glashus. Foyeren indeholder alle publikumsarealerne såsom restaurant, kiosk og information, mens den vestlige del af bygningen indeholder scene, øverum og garderobe. De to sale, Store sal og Lille sal, udgør husets kerne. Store sal kan som udgangspunkt rumme 1500 gæster, mens lille sal kan rumme 350 gæster.

	[[Fil:Parkeringsvagt ved den gamle kasernegrund.jpg\|350px\|thumb\|right\|Parkeringsvagt på den gamle kasernegrund, hvor Musikhusparken og Musikhuset senere ville komme til at ligge. Foto: Jørn Timm (1924-1996), Aarhus Stadsarkiv, 1969]]		[[Fil:Parkeringsvagt ved den gamle kasernegrund.jpg\|350px\|thumb\|right\|Parkeringsvagt på den gamle kasernegrund, <br>hvor Musikhusparken og Musikhuset senere ville komme til at ligge. Foto: Jørn Timm (1924-1996), Aarhus Stadsarkiv, 1969]]

	=== Tiden før bygningens opførelse ===		=== Tiden før bygningens opførelse ===

Hemik: /* Tiden før bygningens opførelse */

2025-04-10T09:32:05Z

Tiden før bygningens opførelse

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2025, 11:32
Linje 21:		Linje 21:

	=== Tiden før bygningens opførelse ===		=== Tiden før bygningens opførelse ===
	Musikhuset ligger på det tidligere [[Vester Allé Kaserne\|kaserneareal]], der lå ud mod [[Vester Allé]]. Militæret rykkede ud af området i 1969, hvorefter det blev lavet om til én stor parkeringsplads. I 1974 begyndte [[Aarhus Byråd\|byrådet]] dog at overveje, om man kunne bruge arealet til noget, der ville gavne kulturlivet i byen, og i 1975 præsenterede rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] idéen om, at der skulle opføres et musikhus. Idéen var, at musikhuset skulle optage noget af området, at man ville opføre en park, og at resten af arealet fortsat skulle fungere som parkeringsplads. I 1977 udskrev byrådet således en konkurrence mellem fem tegnestuer, hvor vinderen skulle stå bag det nye musikhus.		Musikhuset ligger på det tidligere [[Vester Allé Kaserne\|kaserneareal]], der lå ud mod [[Vester Allé]]. Militæret rykkede ud af området i 1969, hvorefter det blev lavet om til én stor parkeringsplads. I 1974 begyndte [[Aarhus Byråd\|byrådet]] dog at overveje, om man kunne bruge arealet til noget, der ville gavne kulturlivet i byen, og i 1975 præsenterede rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]] og [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf Peder Christensen]] idéen om, at der skulle opføres et musikhus. Idéen var, at musikhuset skulle optage noget af området, at man ville opføre en park, og at resten af arealet fortsat skulle fungere som parkeringsplads. I 1977 udskrev byrådet således en konkurrence mellem fem tegnestuer, hvor vinderen skulle stå bag det nye musikhus.

	=== Arkitektkonkurrencen ===		=== Arkitektkonkurrencen ===

Hemik med 15. aug. 2024, 08:26

2024-08-15T08:26:23Z

Phillip Stadsarkivet: /* Udvidelse og tilbygning */

2024-05-22T12:12:12Z

Udvidelse og tilbygning

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2024, 14:12
Linje 37:		Linje 37:
	I 2003 gennemgik Musikhuset Aarhus en udvidelse for et forbedret og mere moderne musikhus med bedre faciliteter for husets mange gæster. Projektet kostede 24 millioner kroner, hvori der også var tillagt udgifter til inventar. Projektet omfattede en 1.000 kvadratmeter stor udvidelse af foyer og balkoner og etablering af kælder. Samtidig fik inventaret og bygningen et ansigtsløft, og der byggedes flere nye toiletter. Foyeren skulle fremover benyttes til mindre arrangementer og en anden type koncerter, end Musikhuset hidtil havde udbudt i den store sal. Den eksisterende glasfacade blev flyttet ca. 8,64 meter ud fra Musikhuset. Det rum, der opstod ved at flytte den cirka 70 meter lange glasfacade bidrog til at øge kvadratmeterantallet med mere end 600 kvadratmeter ekstra i stueetagen.		I 2003 gennemgik Musikhuset Aarhus en udvidelse for et forbedret og mere moderne musikhus med bedre faciliteter for husets mange gæster. Projektet kostede 24 millioner kroner, hvori der også var tillagt udgifter til inventar. Projektet omfattede en 1.000 kvadratmeter stor udvidelse af foyer og balkoner og etablering af kælder. Samtidig fik inventaret og bygningen et ansigtsløft, og der byggedes flere nye toiletter. Foyeren skulle fremover benyttes til mindre arrangementer og en anden type koncerter, end Musikhuset hidtil havde udbudt i den store sal. Den eksisterende glasfacade blev flyttet ca. 8,64 meter ud fra Musikhuset. Det rum, der opstod ved at flytte den cirka 70 meter lange glasfacade bidrog til at øge kvadratmeterantallet med mere end 600 kvadratmeter ekstra i stueetagen.

	Ved arrangementer på den nye scene i foyeren ~~var~~ der efter renoveringen derfor være plads til 1.000 gæster. Musikhusets to balkoner blev tillige også udvidet, så caféen og restauranten fik mere plads og bedre faciliteter. På de to balkoner etableredes handicaptoiletter, som sammen med en ny elevator gjorde Musikhuset Aarhus mere brugervenligt for handicappede og gangbesværede besøgende. Byggeriet udførtes af NCC Construction, og Carl Bro var rådgivende ingeniør, mens projektet blev tegnet af arkitektfirmaet Kjær & Richter A/S.<ref>https://news.cision.com/dk/ncc/r/musikhuset-aarhus-udvides-med-fleksibel-foyer-og-balkoner,c133368</ref>		Ved arrangementer på den nye scene i foyeren kunne der efter renoveringen derfor være plads til 1.000 gæster. Musikhusets to balkoner blev tillige også udvidet, så caféen og restauranten fik mere plads og bedre faciliteter. På de to balkoner etableredes handicaptoiletter, som sammen med en ny elevator gjorde Musikhuset Aarhus mere brugervenligt for handicappede og gangbesværede besøgende. Byggeriet udførtes af NCC Construction, og Carl Bro var rådgivende ingeniør, mens projektet blev tegnet af arkitektfirmaet Kjær & Richter A/S.<ref>https://news.cision.com/dk/ncc/r/musikhuset-aarhus-udvides-med-fleksibel-foyer-og-balkoner,c133368</ref>

	I august 2005 påbegyndtes en massiv udvidelse af Musikhuset i form af en ny tilbygning, der fordoblede husets kapacitet. Arkitektfirmaet [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] stod bag bygningen, der blandt andet indeholdt en række nye sale, herunder en symfonisk sal med plads til 1300 gæster. Den 8. november 2007 blev udvidelsen fejret med koncert i netop denne sal. Udvidelsen omfattede også plads til et musikkonservatorium, et børneteater foruden de særlige rammer for symfonisk musik, kammermusik og rytmisk musik.		I august 2005 påbegyndtes en massiv udvidelse af Musikhuset i form af en ny tilbygning, der fordoblede husets kapacitet. Arkitektfirmaet [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] stod bag bygningen, der blandt andet indeholdt en række nye sale, herunder en symfonisk sal med plads til 1300 gæster. Den 8. november 2007 blev udvidelsen fejret med koncert i netop denne sal. Udvidelsen omfattede også plads til et musikkonservatorium, et børneteater foruden de særlige rammer for symfonisk musik, kammermusik og rytmisk musik.

Phillip Stadsarkivet med 22. maj 2024, 12:09

2024-05-22T12:09:55Z

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2024, 14:09
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Musikhuset, Jens Tønnesen, 1982.jpg\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto over Musikhuset fra 1992.]]		[[Fil:Musikhuset, Jens Tønnesen, 1982.jpg\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto over Musikhuset fra 1992.]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Musikhuset Aarhus''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kulturinstitutioner'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Musikhuset Aarhus''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kulturinstitutioner'']]
			'''Musikhuset Aarhus''' er Nordens største musikhus. Musikhuset blev indviet den 27. august 1982 og er placeret i Aarhus midtby med [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] og [[Aros Kunstmuseum]] som naboer. Bygningen er ramme om alle mulige former for musikudøvelse og har siden dets opstart dannet skole for opførelsen af danske musikhuse.
	'''Musikhuset Aarhus''' blev indviet den 27. august 1982 og er placeret i Aarhus midtby med [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] og [[Aros Kunstmuseum]] som naboer. ~~Det~~ er ramme om alle mulige former for musikudøvelse og har siden dets opstart dannet skole for opførelsen af danske musikhuse.

	Gennem tiden har Musikhuset Aarhus begejstret danskerne med en perlerække af de største internationale stjerner. Leonard Cohen, Sting, The Beach Boys, Tina Turner, Elton John, Montserrat Caballé, Angela Gheorghiu, Plácido Domingo, Liza Minelli, Ray Charles, Herbie Hancock, Stan Getz og Daniel Barenboim er blot et lille udpluk af de mange store stjerner, som har stået på scenen.		Gennem tiden har Musikhuset Aarhus begejstret danskerne med en perlerække af de største internationale stjerner. Leonard Cohen, Sting, The Beach Boys, Tina Turner, Elton John, Montserrat Caballé, Angela Gheorghiu, Plácido Domingo, Liza Minelli, Ray Charles, Herbie Hancock, Stan Getz og Daniel Barenboim er blot et lille udpluk af de mange store stjerner, som har stået på scenen.
Linje 18:		Linje 15:
	[[Det Jyske Musikkonservatorium]], [[Aarhus Symfoniorkester]], [[Den jyske Opera]] og [[Teaterhuset Filuren]] har til huse i Musikhusets bygning.		[[Det Jyske Musikkonservatorium]], [[Aarhus Symfoniorkester]], [[Den jyske Opera]] og [[Teaterhuset Filuren]] har til huse i Musikhusets bygning.

	===Musikhusets udseende===		=== Musikhusets udseende ===
	Bygningen er placeret på skrænten mellem to plateauer, der udgør terrænet ved Musikhuset. Bygningens to sale og det udendørs amfiteater følger terrænets forløb. Med front mod [[Musikhusparken]] og [[Aarhus Rådhus]] er foyeren, der er udformet som et prismatisk glashus. Foyeren indeholder alle publikumsarealerne såsom restaurant, kiosk og information, mens den vestlige del af bygningen indeholder scene, øverum og garderobe. De to sale, Store sal og Lille sal, udgør husets kerne. Store sal kan som udgangspunkt rumme 1500 gæster, mens lille sal kan rumme 350 gæster.		Bygningen er placeret på skrænten mellem to plateauer, der udgør terrænet ved Musikhuset. Bygningens to sale og det udendørs amfiteater følger terrænets forløb. Med front mod [[Musikhusparken]] og [[Aarhus Rådhus]] er foyeren, der er udformet som et prismatisk glashus. Foyeren indeholder alle publikumsarealerne såsom restaurant, kiosk og information, mens den vestlige del af bygningen indeholder scene, øverum og garderobe. De to sale, Store sal og Lille sal, udgør husets kerne. Store sal kan som udgangspunkt rumme 1500 gæster, mens lille sal kan rumme 350 gæster.

	[[Fil:Parkeringsvagt ved den gamle kasernegrund.jpg\|350px\|thumb\|right\|Parkeringsvagt på den gamle kasernegrund, hvor Musikhusparken og Musikhuset senere ville komme til at ligge. Foto: Jørn Timm (1924-1996), Aarhus Stadsarkiv, 1969]]		[[Fil:Parkeringsvagt ved den gamle kasernegrund.jpg\|350px\|thumb\|right\|Parkeringsvagt på den gamle kasernegrund, hvor Musikhusparken og Musikhuset senere ville komme til at ligge. Foto: Jørn Timm (1924-1996), Aarhus Stadsarkiv, 1969]]

	===Tiden før bygningens opførelse===		=== Tiden før bygningens opførelse ===
	Musikhuset ligger på det tidligere [[Vester Allé Kaserne\|kaserneareal]], der lå ud mod [[Vester Allé]]. Militæret rykkede ud af området i 1969, hvorefter det blev lavet om til én stor parkeringsplads. I 1974 begyndte [[Aarhus Byråd\|byrådet]] dog at overveje, om man kunne bruge arealet til noget, der ville gavne kulturlivet i byen, og i 1975 præsenterede rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] ideen om, at der skulle opføres et musikhus. Ideen var, at musikhuset skulle optaget noget af området, at man ville opføre en park, og at resten af arealet fortsat skulle fungere som parkeringsplads. I 1977 udskrev byrådet således en konkurrence mellem fem tegnestuer, hvor vinderen skulle stå bag det nye musikhus.		Musikhuset ligger på det tidligere [[Vester Allé Kaserne\|kaserneareal]], der lå ud mod [[Vester Allé]]. Militæret rykkede ud af området i 1969, hvorefter det blev lavet om til én stor parkeringsplads. I 1974 begyndte [[Aarhus Byråd\|byrådet]] dog at overveje, om man kunne bruge arealet til noget, der ville gavne kulturlivet i byen, og i 1975 præsenterede rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] ideen om, at der skulle opføres et musikhus. Ideen var, at musikhuset skulle optaget noget af området, at man ville opføre en park, og at resten af arealet fortsat skulle fungere som parkeringsplads. I 1977 udskrev byrådet således en konkurrence mellem fem tegnestuer, hvor vinderen skulle stå bag det nye musikhus.

	===Arkitektkonkurrencen===		=== Arkitektkonkurrencen ===
	Musikhuset blev opført efter tegninger af [[Kjær & Richter]], der vandt den af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] udskrevne arkitektkonkurrence. Konkurrencens program var blevet udarbejdet af [[Stadsarkitektens Kontor]] i 1976. Dommerkomiteen lagde ikke mindst vægt på, at bygningens komposition fremstod klassisk uden at være monumental, og at planen på glimrende vis udnyttede terrænets fald og opnåede en helhedsløsning mellem bygning og park; en klassisk barokpark - en parterrehave - gennemskåret af diagonale stier og i øvrigt friholdt for parkering og andre forstyrrende elementer.		Musikhuset blev opført efter tegninger af [[Kjær & Richter]], der vandt den af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] udskrevne arkitektkonkurrence. Konkurrencens program var blevet udarbejdet af [[Stadsarkitektens Kontor]] i 1976. Dommerkomiteen lagde ikke mindst vægt på, at bygningens komposition fremstod klassisk uden at være monumental, og at planen på glimrende vis udnyttede terrænets fald og opnåede en helhedsløsning mellem bygning og park; en klassisk barokpark - en parterrehave - gennemskåret af diagonale stier og i øvrigt friholdt for parkering og andre forstyrrende elementer.

	===~~Musikhuset opføres~~===		=== Musikhusets opførelse ===
	Opførelsen af musikhuset begyndte i februar 1980. Den 8. januar 1980 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]]: ''"Fra i dag er Musikhuset i Århus andet og mere end tegninger, beregninger, modeller og et hul i jorden"''. Støbearbejdet var blevet sat i gang, og man havde opført tre store byggekraner. Den største af disse var placeret midt på det areal, hvor Musikhusets scenetårn skulle bygges. Kranen kunne blive stående under det meste af byggearbejdet og ville derefter skulle løftes ud af bygningen.		Opførelsen af musikhuset begyndte i februar 1980. Den 8. januar 1980 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]]: ''"Fra i dag er Musikhuset i Århus andet og mere end tegninger, beregninger, modeller og et hul i jorden"''. Støbearbejdet var blevet sat i gang, og man havde opført tre store byggekraner. Den største af disse var placeret midt på det areal, hvor Musikhusets scenetårn skulle bygges. Kranen kunne blive stående under det meste af byggearbejdet og ville derefter skulle løftes ud af bygningen.

Linje 44:		Linje 41:
	I august 2005 påbegyndtes en massiv udvidelse af Musikhuset i form af en ny tilbygning, der fordoblede husets kapacitet. Arkitektfirmaet [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] stod bag bygningen, der blandt andet indeholdt en række nye sale, herunder en symfonisk sal med plads til 1300 gæster. Den 8. november 2007 blev udvidelsen fejret med koncert i netop denne sal. Udvidelsen omfattede også plads til et musikkonservatorium, et børneteater foruden de særlige rammer for symfonisk musik, kammermusik og rytmisk musik.		I august 2005 påbegyndtes en massiv udvidelse af Musikhuset i form af en ny tilbygning, der fordoblede husets kapacitet. Arkitektfirmaet [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] stod bag bygningen, der blandt andet indeholdt en række nye sale, herunder en symfonisk sal med plads til 1300 gæster. Den 8. november 2007 blev udvidelsen fejret med koncert i netop denne sal. Udvidelsen omfattede også plads til et musikkonservatorium, et børneteater foruden de særlige rammer for symfonisk musik, kammermusik og rytmisk musik.

	===Musikhusparken===		=== Musikhusparken ===
	[[Musikhusparken]] er en park i Aarhus, som ligger mellem Musikhuset, [[ARoS Kunstmuseum]], den gamle [[Vester Allé Kaserne\|kaserne]] mod [[Vester Allé]], [[Frederiks Allé]] og [[Thomas Jensens Allé]]. Parken er opkaldt efter Musikhuset og er anlagt i forlængelse heraf. Den er delt op i to, hvoraf den ene del er området mellem Frederiks Allé og Musikhuset, mens den anden ligger mellem ARoS og Musikhuset.		[[Musikhusparken]] er en park i Aarhus, som ligger mellem Musikhuset, [[ARoS Kunstmuseum]], den gamle [[Vester Allé Kaserne\|kaserne]] mod [[Vester Allé]], [[Frederiks Allé]] og [[Thomas Jensens Allé]]. Parken er opkaldt efter Musikhuset og er anlagt i forlængelse heraf. Den er delt op i to, hvoraf den ene del er området mellem Frederiks Allé og Musikhuset, mens den anden ligger mellem ARoS og Musikhuset.

Linje 51:		Linje 48:
	I 2021 fremlagdes et projekt, der er en udbygning af ARoS, hvor denne del af Musikhusparken vil blive ændret. Under parken skal der været et galleri og et kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrel. Tanken er, at området skal blive til en bæredygtig bypark, der ville kunne inspirere andre steder i verden. Projektet ventes at være færdigt i 2025.		I 2021 fremlagdes et projekt, der er en udbygning af ARoS, hvor denne del af Musikhusparken vil blive ændret. Under parken skal der været et galleri og et kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrel. Tanken er, at området skal blive til en bæredygtig bypark, der ville kunne inspirere andre steder i verden. Projektet ventes at være færdigt i 2025.

	===Se også===		=== Se også ===
	*[[Teatre i Aarhus]]		* [[Teatre i Aarhus]]

			== Musikhuset på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109316 Musikhuset]}}

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Erik Svensson: "Sikken et hus - musikhuset i Aarhus". [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24961966 Bestil materiale]		* Erik Svensson: "Sikken et hus - musikhuset i Aarhus". [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24961966 Bestil materiale]
	*"Musikhuset i Århus" - Arkitekter: Kjær og Richter, Særtryk fra tidsskiftet Arkitekten nr. 10 1982. Arkitekten 1978 årg. 80.		* "Musikhuset i Århus" - Arkitekter: Kjær og Richter, Særtryk fra tidsskiftet Arkitekten nr. 10 1982. Arkitekten 1978 årg. 80.
	*Aarhus Stiftstidende, "Fra kedelig parkeringsplads til pulserende kulturhus", 8. feb. 2022		* Aarhus Stiftstidende, "Fra kedelig parkeringsplads til pulserende kulturhus", 8. feb. 2022
	*Aarhus Stiftstidende, "Musikhus-byggeriet er nu sat i gang", 8. feb. 1980		* Aarhus Stiftstidende, "Musikhus-byggeriet er nu sat i gang", 8. feb. 1980

	==~~Musikhuset på AarhusArkivet~~ ==		== Henvisninger ==
	~~{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109316 Musikhuset]}}~~

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
Linje 68:		Linje 67:
	[[Kategori:Musik]]		[[Kategori:Musik]]
	[[Kategori:Kulturinstitutioner]]		[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Phillip Stadsarkivet: /* En ny tilbygning */

2024-05-22T12:05:29Z

En ny tilbygning

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2024, 14:05
Linje 36:		Linje 36:
	Den 27. august 1982 blev Musikhuset indviet med en festkoncert blandt andet overværet af Dronning Margrethe og Prins Henrik.		Den 27. august 1982 blev Musikhuset indviet med en festkoncert blandt andet overværet af Dronning Margrethe og Prins Henrik.

	===~~En ny~~ tilbygning===		=== Udvidelse og tilbygning ===
	I august 2005 påbegyndtes en massiv udvidelse af Musikhuset i form af en ny tilbygning, der fordoblede husets kapacitet. Arkitektfirmaet [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] stod bag bygningen, der blandt andet indeholder en række nye sale, ikke mindst en symfonisk sal med plads til 1300 gæster.

	Den 8. november 2007 blev udvidelsen fejret med koncert i netop denne sal. Udvidelsen omfattede også plads til et musikkonservatorium, et børneteater foruden de særlige rammer for symfonisk musik, kammermusik og rytmisk musik.		I 2003 gennemgik Musikhuset Aarhus en udvidelse for et forbedret og mere moderne musikhus med bedre faciliteter for husets mange gæster. Projektet kostede 24 millioner kroner, hvori der også var tillagt udgifter til inventar. Projektet omfattede en 1.000 kvadratmeter stor udvidelse af foyer og balkoner og etablering af kælder. Samtidig fik inventaret og bygningen et ansigtsløft, og der byggedes flere nye toiletter. Foyeren skulle fremover benyttes til mindre arrangementer og en anden type koncerter, end Musikhuset hidtil havde udbudt i den store sal. Den eksisterende glasfacade blev flyttet ca. 8,64 meter ud fra Musikhuset. Det rum, der opstod ved at flytte den cirka 70 meter lange glasfacade bidrog til at øge kvadratmeterantallet med mere end 600 kvadratmeter ekstra i stueetagen.

			Ved arrangementer på den nye scene i foyeren var der efter renoveringen derfor være plads til 1.000 gæster. Musikhusets to balkoner blev tillige også udvidet, så caféen og restauranten fik mere plads og bedre faciliteter. På de to balkoner etableredes handicaptoiletter, som sammen med en ny elevator gjorde Musikhuset Aarhus mere brugervenligt for handicappede og gangbesværede besøgende. Byggeriet udførtes af NCC Construction, og Carl Bro var rådgivende ingeniør, mens projektet blev tegnet af arkitektfirmaet Kjær & Richter A/S.<ref>https://news.cision.com/dk/ncc/r/musikhuset-aarhus-udvides-med-fleksibel-foyer-og-balkoner,c133368</ref>

			I august 2005 påbegyndtes en massiv udvidelse af Musikhuset i form af en ny tilbygning, der fordoblede husets kapacitet. Arkitektfirmaet [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] stod bag bygningen, der blandt andet indeholdt en række nye sale, herunder en symfonisk sal med plads til 1300 gæster. Den 8. november 2007 blev udvidelsen fejret med koncert i netop denne sal. Udvidelsen omfattede også plads til et musikkonservatorium, et børneteater foruden de særlige rammer for symfonisk musik, kammermusik og rytmisk musik.

	===Musikhusparken===		===Musikhusparken===

SBC: /* Tiden før bygningens opførelse */

2023-05-03T11:19:06Z

Tiden før bygningens opførelse

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 13:19
Linje 24:		Linje 24:

	===Tiden før bygningens opførelse===		===Tiden før bygningens opførelse===
	Musikhuset ligger ~~på det~~ på det tidligere [[Vester Allé Kaserne\|~~kasserneareal~~]], der lå ud mod [[Vester Allé]]. Militæret rykkede ud af området i 1969, hvorefter det blev lavet om til én stor parkeringsplads. I 1974 begyndte [[Aarhus Byråd\|byrådet]] dog at overveje, om man kunne bruge arealet til noget, der ville gavne kulturlivet i byen, og i 1975 præsenterede rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] ideen om, at der skulle opføres et musikhus. Ideen var, at musikhuset skulle optaget noget af området, at man ville opføre en park, og at resten af arealet fortsat skulle fungere som parkeringsplads. I 1977 udskrev byrådet således en konkurrence mellem fem tegnestuer, hvor vinderen skulle stå bag det nye musikhus.		Musikhuset ligger på det tidligere [[Vester Allé Kaserne\|kaserneareal]], der lå ud mod [[Vester Allé]]. Militæret rykkede ud af området i 1969, hvorefter det blev lavet om til én stor parkeringsplads. I 1974 begyndte [[Aarhus Byråd\|byrådet]] dog at overveje, om man kunne bruge arealet til noget, der ville gavne kulturlivet i byen, og i 1975 præsenterede rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] ideen om, at der skulle opføres et musikhus. Ideen var, at musikhuset skulle optaget noget af området, at man ville opføre en park, og at resten af arealet fortsat skulle fungere som parkeringsplads. I 1977 udskrev byrådet således en konkurrence mellem fem tegnestuer, hvor vinderen skulle stå bag det nye musikhus.

	===Arkitektkonkurrencen===		===Arkitektkonkurrencen===

SBC med 24. apr. 2023, 06:58

2023-04-24T06:58:55Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2023, 08:58
Linje 14:		Linje 14:
	'''Musikhuset Aarhus''' blev indviet den 27. august 1982 og er placeret i Aarhus midtby med [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] og [[Aros Kunstmuseum]] som naboer. Det er ramme om alle mulige former for musikudøvelse og har siden dets opstart dannet skole for opførelsen af danske musikhuse.		'''Musikhuset Aarhus''' blev indviet den 27. august 1982 og er placeret i Aarhus midtby med [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] og [[Aros Kunstmuseum]] som naboer. Det er ramme om alle mulige former for musikudøvelse og har siden dets opstart dannet skole for opførelsen af danske musikhuse.

	Gennem tiden har Musikhuset Aarhus begejstret danskerne med en perlerække af de største internationale stjerner. Leonard Cohen, Sting, The Beach Boys, Tina Turner, Elton John, ~~Monstserrat~~ Caballé, Angela Gheorghiu, Plácido Domingo, Liza Minelli, Ray Charles, Herbie Hancock, Stan Getz og Daniel Barenboim er blot et lille udpluk af de mange store stjerner, som har stået på scenen.		Gennem tiden har Musikhuset Aarhus begejstret danskerne med en perlerække af de største internationale stjerner. Leonard Cohen, Sting, The Beach Boys, Tina Turner, Elton John, Montserrat Caballé, Angela Gheorghiu, Plácido Domingo, Liza Minelli, Ray Charles, Herbie Hancock, Stan Getz og Daniel Barenboim er blot et lille udpluk af de mange store stjerner, som har stået på scenen.

	[[Det Jyske Musikkonservatorium]], [[Aarhus Symfoniorkester]], [[Den jyske Opera]] og [[Teaterhuset Filuren]] har til huse i Musikhusets bygning.		[[Det Jyske Musikkonservatorium]], [[Aarhus Symfoniorkester]], [[Den jyske Opera]] og [[Teaterhuset Filuren]] har til huse i Musikhusets bygning.

SBC med 24. apr. 2023, 06:57

2023-04-24T06:57:17Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2023, 08:57
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Musikhuset Aarhus''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kulturinstitutioner'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Musikhuset Aarhus''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kulturinstitutioner'']]

	'''Musikhuset Aarhus''' blev indviet ~~den~~ den 27. august 1982 og er placeret i Aarhus midtby med [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] og [[Aros Kunstmuseum]] som naboer. Det er ramme om alle mulige former for musikudøvelse og har siden dets opstart dannet skole for opførelsen af danske musikhuse.		'''Musikhuset Aarhus''' blev indviet den 27. august 1982 og er placeret i Aarhus midtby med [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] og [[Aros Kunstmuseum]] som naboer. Det er ramme om alle mulige former for musikudøvelse og har siden dets opstart dannet skole for opførelsen af danske musikhuse.

	Gennem tiden har Musikhuset Aarhus begejstret danskerne med en perlerække af de største internationale stjerner. Leonard Cohen, Sting, The Beach Boys, Tina Turner, Elton John, Monstserrat Caballé, Angela Gheorghiu, Plácido Domingo, Liza Minelli, Ray Charles, Herbie Hancock, Stan Getz og Daniel Barenboim er blot et lille udpluk af de mange store stjerner, som har stået på scenen.		Gennem tiden har Musikhuset Aarhus begejstret danskerne med en perlerække af de største internationale stjerner. Leonard Cohen, Sting, The Beach Boys, Tina Turner, Elton John, Monstserrat Caballé, Angela Gheorghiu, Plácido Domingo, Liza Minelli, Ray Charles, Herbie Hancock, Stan Getz og Daniel Barenboim er blot et lille udpluk af de mange store stjerner, som har stået på scenen.
Linje 46:		Linje 46:
	Musikhusparken blev anlagt i 1980 og var designet af arkitekt Sven Hansen. Den er tegnet som et samlet anlæg, der er delt op i flere mindre enheder med forskellige udseender. Lige stier, klippede hække og diagonale akser karakteriserer parken i det område, der ligger mellem Frederiks Allé og Musikhuset. I parkens midte mødes stierne ved et springvand og nogle bænke. Den del af parken, der ligger mellem Musikhuset og ARoS, skråner ned mod [[Aros Allé]], og på bakken er der bygget et amfiteater, der kan bruges til udendørs aktiviteter i form af blandt andet udstillinger og teater.		Musikhusparken blev anlagt i 1980 og var designet af arkitekt Sven Hansen. Den er tegnet som et samlet anlæg, der er delt op i flere mindre enheder med forskellige udseender. Lige stier, klippede hække og diagonale akser karakteriserer parken i det område, der ligger mellem Frederiks Allé og Musikhuset. I parkens midte mødes stierne ved et springvand og nogle bænke. Den del af parken, der ligger mellem Musikhuset og ARoS, skråner ned mod [[Aros Allé]], og på bakken er der bygget et amfiteater, der kan bruges til udendørs aktiviteter i form af blandt andet udstillinger og teater.

	I 2021 fremlagdes et projekt, der er en udbygning af ARoS, hvor Musikhusparken vil blive ~~fjernet og~~ ændret. Under parken skal der været et galleri og et kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrel. Tanken er, at området skal blive til en bæredygtig bypark, der ville kunne inspirere andre steder i verden. Projektet ventes at være færdigt i 2025.		I 2021 fremlagdes et projekt, der er en udbygning af ARoS, hvor denne del af Musikhusparken vil blive ændret. Under parken skal der været et galleri og et kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrel. Tanken er, at området skal blive til en bæredygtig bypark, der ville kunne inspirere andre steder i verden. Projektet ventes at være færdigt i 2025.

	===Se også===		===Se også===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

2022-09-05T12:28:47Z

Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28
Linje 24:		Linje 24:

	===Tiden før bygningens opførelse===		===Tiden før bygningens opførelse===
	Musikhuset ligger på det på det tidligere [[Vester Allé Kaserne\|kasserneareal]], der lå ud mod [[Vester Allé]]. Militæret rykkede ud af området i 1969, hvorefter det blev lavet om til én stor parkeringsplads. I 1974 begyndte [[Aarhus Byråd\|byrådet]] dog at overveje, om man kunne bruge arealet til noget, der ville gavne kulturlivet i byen, og i 1975 præsenterede rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]] og [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] ideen om, at der skulle opføres et musikhus. Ideen var, at musikhuset skulle optaget noget af området, at man ville opføre en park, og at resten af arealet fortsat skulle fungere som parkeringsplads. I 1977 udskrev byrådet således en konkurrence mellem fem tegnestuer, hvor vinderen skulle stå bag det nye musikhus.		Musikhuset ligger på det på det tidligere [[Vester Allé Kaserne\|kasserneareal]], der lå ud mod [[Vester Allé]]. Militæret rykkede ud af området i 1969, hvorefter det blev lavet om til én stor parkeringsplads. I 1974 begyndte [[Aarhus Byråd\|byrådet]] dog at overveje, om man kunne bruge arealet til noget, der ville gavne kulturlivet i byen, og i 1975 præsenterede rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] ideen om, at der skulle opføres et musikhus. Ideen var, at musikhuset skulle optaget noget af området, at man ville opføre en park, og at resten af arealet fortsat skulle fungere som parkeringsplads. I 1977 udskrev byrådet således en konkurrence mellem fem tegnestuer, hvor vinderen skulle stå bag det nye musikhus.

	===Arkitektkonkurrencen===		===Arkitektkonkurrencen===

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2024, 10:26
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Musikhuset, Jens Tønnesen, 1982.jpg\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto over Musikhuset fra 1992.]]		[[Fil:Musikhuset, Jens Tønnesen, 1982.jpg\|thumb\|right\|350px\|Luftfoto over Musikhuset fra 1992.]]
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Musikhuset Aarhus''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kulturinstitutioner'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Musikhuset Aarhus''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kulturinstitutioner'']]
	'''Musikhuset Aarhus''' er Nordens største musikhus. Musikhuset blev indviet den 27. august 1982 og er placeret i Aarhus midtby med [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] og [[Aros Kunstmuseum]] som naboer. Bygningen er ramme om alle mulige former for musikudøvelse og har siden ~~dets~~ opstart dannet skole for opførelsen af danske musikhuse.		'''Musikhuset Aarhus''' er Nordens største musikhus. Musikhuset blev indviet den 27. august 1982 og er placeret i Aarhus midtby med [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] og [[Aros Kunstmuseum]] som naboer. Bygningen er ramme om alle mulige former for musikudøvelse og har siden sin opstart dannet skole for opførelsen af danske musikhuse.

	Gennem tiden har Musikhuset Aarhus begejstret danskerne med en perlerække af de største internationale stjerner. Leonard Cohen, Sting, The Beach Boys, Tina Turner, Elton John, Montserrat Caballé, Angela Gheorghiu, Plácido Domingo, Liza Minelli, Ray Charles, Herbie Hancock, Stan Getz og Daniel Barenboim er blot et lille udpluk af de mange store stjerner, som har stået på scenen.		Gennem tiden har Musikhuset Aarhus begejstret danskerne med en perlerække af de største internationale stjerner: Leonard Cohen, Sting, The Beach Boys, Tina Turner, Elton John, Montserrat Caballé, Angela Gheorghiu, Plácido Domingo, Liza Minelli, Ray Charles, Herbie Hancock, Stan Getz og Daniel Barenboim er blot et lille udpluk af de mange store stjerner, som har stået på scenen.

	[[Det Jyske Musikkonservatorium]], [[Aarhus Symfoniorkester]], [[Den jyske Opera]] og [[Teaterhuset Filuren]] har til huse i Musikhusets bygning.		[[Det Jyske Musikkonservatorium]], [[Aarhus Symfoniorkester]], [[Den jyske Opera]] og [[Teaterhuset Filuren]] har til huse i Musikhusets bygning.
Linje 21:		Linje 21:

	=== Tiden før bygningens opførelse ===		=== Tiden før bygningens opførelse ===
	Musikhuset ligger på det tidligere [[Vester Allé Kaserne\|kaserneareal]], der lå ud mod [[Vester Allé]]. Militæret rykkede ud af området i 1969, hvorefter det blev lavet om til én stor parkeringsplads. I 1974 begyndte [[Aarhus Byråd\|byrådet]] dog at overveje, om man kunne bruge arealet til noget, der ville gavne kulturlivet i byen, og i 1975 præsenterede rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] ~~ideen~~ om, at der skulle opføres et musikhus. ~~Ideen~~ var, at musikhuset skulle ~~optaget~~ noget af området, at man ville opføre en park, og at resten af arealet fortsat skulle fungere som parkeringsplads. I 1977 udskrev byrådet således en konkurrence mellem fem tegnestuer, hvor vinderen skulle stå bag det nye musikhus.		Musikhuset ligger på det tidligere [[Vester Allé Kaserne\|kaserneareal]], der lå ud mod [[Vester Allé]]. Militæret rykkede ud af området i 1969, hvorefter det blev lavet om til én stor parkeringsplads. I 1974 begyndte [[Aarhus Byråd\|byrådet]] dog at overveje, om man kunne bruge arealet til noget, der ville gavne kulturlivet i byen, og i 1975 præsenterede rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] idéen om, at der skulle opføres et musikhus. Idéen var, at musikhuset skulle optage noget af området, at man ville opføre en park, og at resten af arealet fortsat skulle fungere som parkeringsplads. I 1977 udskrev byrådet således en konkurrence mellem fem tegnestuer, hvor vinderen skulle stå bag det nye musikhus.

	=== Arkitektkonkurrencen ===		=== Arkitektkonkurrencen ===
	Musikhuset blev opført efter tegninger af [[Kjær & Richter]], der vandt den af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] udskrevne arkitektkonkurrence. Konkurrencens program var blevet udarbejdet af [[Stadsarkitektens Kontor]] i 1976. ~~Dommerkomiteen~~ lagde ikke mindst vægt på, at bygningens komposition fremstod klassisk uden at være monumental, og at planen på glimrende vis udnyttede terrænets fald og opnåede en helhedsløsning mellem bygning og park; en klassisk barokpark - en parterrehave - gennemskåret af diagonale stier og i øvrigt friholdt for parkering og andre forstyrrende elementer.		Musikhuset blev opført efter tegninger af [[Kjær & Richter]], der vandt den af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] udskrevne arkitektkonkurrence. Konkurrencens program var blevet udarbejdet af [[Stadsarkitektens Kontor]] i 1976. Dommerkomitéen lagde ikke mindst vægt på, at bygningens komposition fremstod klassisk uden at være monumental, og at planen på glimrende vis udnyttede terrænets fald og opnåede en helhedsløsning mellem bygning og park; en klassisk barokpark - en parterrehave - gennemskåret af diagonale stier og i øvrigt friholdt for parkering og andre forstyrrende elementer.

	=== Musikhusets opførelse ===		=== Musikhusets opførelse ===
	Opførelsen af musikhuset begyndte i februar 1980. Den 8. januar 1980 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]]: ''"Fra i dag er Musikhuset i Århus andet og mere end tegninger, beregninger, modeller og et hul i jorden"''. Støbearbejdet var blevet sat i gang, og man havde opført tre store byggekraner. Den største af disse var placeret midt på det areal, hvor Musikhusets scenetårn skulle bygges. Kranen kunne blive stående under det meste af byggearbejdet og ville derefter skulle løftes ud af bygningen.		Opførelsen af musikhuset begyndte i februar 1980. Den 8. januar 1980 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]]: ''"Fra i dag er Musikhuset i Århus andet og mere end tegninger, beregninger, modeller og et hul i jorden"''. Støbearbejdet var blevet sat i gang, og man havde opført tre store byggekraner. Den største af disse var placeret midt på det areal, hvor Musikhusets scenetårn skulle bygges. Kranen kunne blive stående under det meste af byggearbejdet og ville derefter skulle løftes ud af bygningen.

	Ingeniørformet Birch og Krogboe havde bygget en model af Musikhuset i størrelsesforholdet 1 ~~til~~ 10. Modellen kom til at stå hos arkitekterne Kjær og Richter i [[Mejlgade 7]], hvor den skulle bruges i tilfælde af små justeringer og udregninger.		Ingeniørformet Birch og Krogboe havde bygget en model af Musikhuset i størrelsesforholdet 1:10. Modellen kom til at stå hos arkitekterne Kjær og Richter i [[Mejlgade 7]], hvor den skulle bruges i tilfælde af små justeringer og udregninger.

	Den 27. august 1982 blev Musikhuset indviet med en festkoncert ~~blandt andet~~ overværet af Dronning Margrethe og Prins Henrik.		Den 27. august 1982 blev Musikhuset indviet med en festkoncert overværet af blandt andre Dronning Margrethe og Prins Henrik.

	=== Udvidelse og tilbygning ===		=== Udvidelse og tilbygning ===
Linje 37:		Linje 37:
	I 2003 gennemgik Musikhuset Aarhus en udvidelse for et forbedret og mere moderne musikhus med bedre faciliteter for husets mange gæster. Projektet kostede 24 millioner kroner, hvori der også var tillagt udgifter til inventar. Projektet omfattede en 1.000 kvadratmeter stor udvidelse af foyer og balkoner og etablering af kælder. Samtidig fik inventaret og bygningen et ansigtsløft, og der byggedes flere nye toiletter. Foyeren skulle fremover benyttes til mindre arrangementer og en anden type koncerter, end Musikhuset hidtil havde udbudt i den store sal. Den eksisterende glasfacade blev flyttet ca. 8,64 meter ud fra Musikhuset. Det rum, der opstod ved at flytte den cirka 70 meter lange glasfacade bidrog til at øge kvadratmeterantallet med mere end 600 kvadratmeter ekstra i stueetagen.		I 2003 gennemgik Musikhuset Aarhus en udvidelse for et forbedret og mere moderne musikhus med bedre faciliteter for husets mange gæster. Projektet kostede 24 millioner kroner, hvori der også var tillagt udgifter til inventar. Projektet omfattede en 1.000 kvadratmeter stor udvidelse af foyer og balkoner og etablering af kælder. Samtidig fik inventaret og bygningen et ansigtsløft, og der byggedes flere nye toiletter. Foyeren skulle fremover benyttes til mindre arrangementer og en anden type koncerter, end Musikhuset hidtil havde udbudt i den store sal. Den eksisterende glasfacade blev flyttet ca. 8,64 meter ud fra Musikhuset. Det rum, der opstod ved at flytte den cirka 70 meter lange glasfacade bidrog til at øge kvadratmeterantallet med mere end 600 kvadratmeter ekstra i stueetagen.

	Ved arrangementer på den nye scene i foyeren kunne der efter renoveringen derfor være plads til 1.000 gæster. Musikhusets to balkoner blev ~~tillige~~ også udvidet, så caféen og restauranten fik mere plads og bedre faciliteter. På de to balkoner etableredes handicaptoiletter, som sammen med en ny elevator gjorde Musikhuset Aarhus mere brugervenligt for handicappede og gangbesværede besøgende. Byggeriet udførtes af NCC Construction, og Carl Bro var rådgivende ingeniør, mens projektet blev tegnet af arkitektfirmaet Kjær & Richter A/S.<ref>https://news.cision.com/dk/ncc/r/musikhuset-aarhus-udvides-med-fleksibel-foyer-og-balkoner,c133368</ref>		Ved arrangementer på den nye scene i foyeren kunne der efter renoveringen derfor være plads til 1.000 gæster. Musikhusets to balkoner blev også udvidet, så caféen og restauranten fik mere plads og bedre faciliteter. På de to balkoner etableredes handicaptoiletter, som sammen med en ny elevator gjorde Musikhuset Aarhus mere brugervenligt for handicappede og gangbesværede besøgende. Byggeriet udførtes af NCC Construction, og Carl Bro var rådgivende ingeniør, mens projektet blev tegnet af arkitektfirmaet Kjær & Richter A/S.<ref>https://news.cision.com/dk/ncc/r/musikhuset-aarhus-udvides-med-fleksibel-foyer-og-balkoner,c133368</ref>

	I august 2005 påbegyndtes en massiv udvidelse af Musikhuset i form af en ny tilbygning, der fordoblede husets kapacitet. Arkitektfirmaet [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] stod bag bygningen, der blandt andet indeholdt en række nye sale, herunder en symfonisk sal med plads til 1300 gæster. Den 8. november 2007 blev udvidelsen fejret med koncert i netop denne sal. Udvidelsen omfattede også plads til et musikkonservatorium, et børneteater foruden de særlige rammer for symfonisk musik, kammermusik og rytmisk musik.		I august 2005 påbegyndtes en massiv udvidelse af Musikhuset i form af en ny tilbygning, der fordoblede husets kapacitet. Arkitektfirmaet [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] stod bag bygningen, der blandt andet indeholdt en række nye sale, herunder en symfonisk sal med plads til 1300 gæster. Den 8. november 2007 blev udvidelsen fejret med koncert i netop denne sal. Udvidelsen omfattede også plads til et musikkonservatorium, et børneteater foruden de særlige rammer for symfonisk musik, kammermusik og rytmisk musik.
Linje 46:		Linje 46:
	Musikhusparken blev anlagt i 1980 og var designet af arkitekt Sven Hansen. Den er tegnet som et samlet anlæg, der er delt op i flere mindre enheder med forskellige udseender. Lige stier, klippede hække og diagonale akser karakteriserer parken i det område, der ligger mellem Frederiks Allé og Musikhuset. I parkens midte mødes stierne ved et springvand og nogle bænke. Den del af parken, der ligger mellem Musikhuset og ARoS, skråner ned mod [[Aros Allé]], og på bakken er der bygget et amfiteater, der kan bruges til udendørs aktiviteter i form af blandt andet udstillinger og teater.		Musikhusparken blev anlagt i 1980 og var designet af arkitekt Sven Hansen. Den er tegnet som et samlet anlæg, der er delt op i flere mindre enheder med forskellige udseender. Lige stier, klippede hække og diagonale akser karakteriserer parken i det område, der ligger mellem Frederiks Allé og Musikhuset. I parkens midte mødes stierne ved et springvand og nogle bænke. Den del af parken, der ligger mellem Musikhuset og ARoS, skråner ned mod [[Aros Allé]], og på bakken er der bygget et amfiteater, der kan bruges til udendørs aktiviteter i form af blandt andet udstillinger og teater.

	I 2021 fremlagdes et projekt, der er en udbygning af ARoS, hvor denne del af Musikhusparken vil blive ændret. Under parken skal der ~~været~~ et galleri og et kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrel. Tanken er, at området skal blive til en bæredygtig bypark, der ville kunne inspirere andre steder i verden. Projektet ventes at være færdigt i 2025.		I 2021 fremlagdes et projekt, der er en udbygning af ARoS, hvor denne del af Musikhusparken vil blive ændret. Under parken skal der være et galleri og et kæmpeværk af den amerikanske kunstner James Turrel. Tanken er, at området skal blive til en bæredygtig bypark, der ville kunne inspirere andre steder i verden. Projektet ventes at være færdigt i 2025.

	=== Se også ===		=== Se også ===