Museumsbroen - Versionshistorie

Hemik med 18. aug. 2025, 09:33

2025-08-18T09:33:06Z

Phillip Stadsarkivet: /* Se også */

2023-07-06T12:38:19Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2023, 14:38
Linje 47:		Linje 47:
	Tilskuere havde henvendt sig med spørgsmålet, om det i det hele taget var tilladt at fange laks så sent på året, og svaret var: "Det er absolut forbudt fra 1. November til 15. December at fange Lax, og sker det ved Lygter eller Blus, er Straffen betydelig strængere". Politiet blev gjort opmærksom på sagen, og skribenten appellerede til, at man holdt opsyn med strækningen både om natten og i fredningstiden. På den måde ville adskillige fisk "slippe forbi det farlige sted" og komme op i vandløbene for at gyde.		Tilskuere havde henvendt sig med spørgsmålet, om det i det hele taget var tilladt at fange laks så sent på året, og svaret var: "Det er absolut forbudt fra 1. November til 15. December at fange Lax, og sker det ved Lygter eller Blus, er Straffen betydelig strængere". Politiet blev gjort opmærksom på sagen, og skribenten appellerede til, at man holdt opsyn med strækningen både om natten og i fredningstiden. På den måde ville adskillige fisk "slippe forbi det farlige sted" og komme op i vandløbene for at gyde.

	==Se også==		=== Se også ===
	[[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]		* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

	== Museumsbroen på Aarhusarkivet ==		== Museumsbroen på Aarhusarkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 1. jun. 2023, 11:20

2023-06-01T11:20:35Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2023, 13:20
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000186627.jpg\|thumb\|350px\|right\|Den tidligere [[Mølleengen\|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden er [[Slusebroen]].]]		[[Fil:000186627.jpg\|thumb\|350px\|right\|Den tidligere [[Mølleengen\|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden er [[Slusebroen]].]]

	'''Museumsbroen'''~~. Angiveligt~~ bygget i 1884. Broen krydser [[Aarhus Å]] mellem [[Museumsgade]] og [[Thorvaldsensgade]]. Broen er i dag forbeholdt fodgængere og cyklister, men har før været åben for almindelig trafik. Inden Museumsgades opførelse var broen blot kendt som ”Jernbroen".		'''Museumsbroen''' blev angiveligt bygget i 1884. Broen krydser [[Aarhus Å]] mellem [[Museumsgade]] og [[Thorvaldsensgade]]. Broen er i dag forbeholdt fodgængere og cyklister, men har før været åben for almindelig trafik. Inden Museumsgades opførelse var broen blot kendt som ”Jernbroen".

	=== En ny bro i udkanten af byen ===		=== En ny bro i udkanten af byen ===

MiaGulvadJørgensen med 19. maj 2022, 13:10

2022-05-19T13:10:00Z

← Ældre version		Versionen fra 19. maj 2022, 15:10
Linje 15:		Linje 15:
	Museumsbroen blev bygget, da Museumsgade stadig var en gangsti. I 1889 overtog [[Aarhus Kommune]] drift og vedligeholdelsen af Museumsbroen, samtidig med overtagelsen af Museumsgade. Overtagelsen af gaden og broen skete, da mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)]] og dennes mor, [[Bertha Weis]], ønskede, at der blev anlagt en vej. De gik med til at hæfte for anlæggelsen af vejen og nedlægning af rør, hvorefter Aarhus Kommune ville overtage vedligeholdelse og drift.		Museumsbroen blev bygget, da Museumsgade stadig var en gangsti. I 1889 overtog [[Aarhus Kommune]] drift og vedligeholdelsen af Museumsbroen, samtidig med overtagelsen af Museumsgade. Overtagelsen af gaden og broen skete, da mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)]] og dennes mor, [[Bertha Weis]], ønskede, at der blev anlagt en vej. De gik med til at hæfte for anlæggelsen af vejen og nedlægning af rør, hvorefter Aarhus Kommune ville overtage vedligeholdelse og drift.

	I 1936 diskuterede man udvidelsen af Thorvaldsensgade i [[Aarhus Byråd]]. Her kom man også frem til, at Museumsbroen trængte til at blive renoveret, da den ifølge [[Stadsingeniørens Kontor \| stadsingeniøren]], [[A.J. Rambøll]], var ”i ret dårlig stand og ikke beregnet for den sværeste gadetrafik”. Istandsættelsen skulle planmæssigt tage ca. 3 år senere, til en pris på omkring 27.000 kr, svarende til lidt over 1 mio. kr i dag. Reparationen trak dog ud, og i 1941 diskuterede man stadig planerne for projektet.		I 1936 diskuterede man udvidelsen af Thorvaldsensgade i [[Aarhus Byråd]]. Her kom man også frem til, at Museumsbroen trængte til at blive renoveret, da den ifølge [[Stadsingeniørens Kontor \| stadsingeniøren]], [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)\|A.J. Rambøll]], var ”i ret dårlig stand og ikke beregnet for den sværeste gadetrafik”. Istandsættelsen skulle planmæssigt tage ca. 3 år senere, til en pris på omkring 27.000 kr, svarende til lidt over 1 mio. kr i dag. Reparationen trak dog ud, og i 1941 diskuterede man stadig planerne for projektet.

	=== Broens udseende og konstruktion ===		=== Broens udseende og konstruktion ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Ernst August Weis" to "Ernst August Weis (1848-1912)"

2022-05-11T11:14:06Z

Text replacement - "Ernst August Weis" to "Ernst August Weis (1848-1912)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 13:14
Linje 13:		Linje 13:

	=== En ny bro i udkanten af byen ===		=== En ny bro i udkanten af byen ===
	Museumsbroen blev bygget, da Museumsgade stadig var en gangsti. I 1889 overtog [[Aarhus Kommune]] drift og vedligeholdelsen af Museumsbroen, samtidig med overtagelsen af Museumsgade. Overtagelsen af gaden og broen skete, da mølleejer [[Ernst August Weis]] og dennes mor, [[Bertha Weis]], ønskede, at der blev anlagt en vej. De gik med til at hæfte for anlæggelsen af vejen og nedlægning af rør, hvorefter Aarhus Kommune ville overtage vedligeholdelse og drift.		Museumsbroen blev bygget, da Museumsgade stadig var en gangsti. I 1889 overtog [[Aarhus Kommune]] drift og vedligeholdelsen af Museumsbroen, samtidig med overtagelsen af Museumsgade. Overtagelsen af gaden og broen skete, da mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)]] og dennes mor, [[Bertha Weis]], ønskede, at der blev anlagt en vej. De gik med til at hæfte for anlæggelsen af vejen og nedlægning af rør, hvorefter Aarhus Kommune ville overtage vedligeholdelse og drift.

	I 1936 diskuterede man udvidelsen af Thorvaldsensgade i [[Aarhus Byråd]]. Her kom man også frem til, at Museumsbroen trængte til at blive renoveret, da den ifølge [[Stadsingeniørens Kontor \| stadsingeniøren]], [[A.J. Rambøll]], var ”i ret dårlig stand og ikke beregnet for den sværeste gadetrafik”. Istandsættelsen skulle planmæssigt tage ca. 3 år senere, til en pris på omkring 27.000 kr, svarende til lidt over 1 mio. kr i dag. Reparationen trak dog ud, og i 1941 diskuterede man stadig planerne for projektet.		I 1936 diskuterede man udvidelsen af Thorvaldsensgade i [[Aarhus Byråd]]. Her kom man også frem til, at Museumsbroen trængte til at blive renoveret, da den ifølge [[Stadsingeniørens Kontor \| stadsingeniøren]], [[A.J. Rambøll]], var ”i ret dårlig stand og ikke beregnet for den sværeste gadetrafik”. Istandsættelsen skulle planmæssigt tage ca. 3 år senere, til en pris på omkring 27.000 kr, svarende til lidt over 1 mio. kr i dag. Reparationen trak dog ud, og i 1941 diskuterede man stadig planerne for projektet.

Laura B.: /* Cirkuspladsen */

2021-10-06T10:33:24Z

Cirkuspladsen

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2021, 12:33
Linje 23:		Linje 23:

	=== Cirkuspladsen===		=== Cirkuspladsen===
	Eftersom Museumsbroen oprindeligt lå i udkanten af byen, fandtes en stor, ubebygget plads i området lige syd for broen. ~~Det var~~ [[Mølleengen]]~~. Denne~~ blev i flere år benyttet som cirkusplads for de cirkusser, der besøgte byen. I begyndelsen af 1900-tallet lå desuden en karrusel og gynge ved pladsen. I følge Demokraten havde begge åbent hver dag fra klokken 4.		Eftersom Museumsbroen oprindeligt lå i udkanten af byen, fandtes en stor, ubebygget plads i området lige syd for broen. Den hørte til [[Mølleengen]] og blev i flere år benyttet som cirkusplads for de cirkusser, der besøgte byen. I begyndelsen af 1900-tallet lå desuden en karrusel og gynge ved pladsen. I følge Demokraten havde begge åbent hver dag fra klokken 4.

	Den 13. juli 1909 kunne man i flere lokale aviser læse, at [[Cirkus Bech-Olsen]] ville ankomme til Aarhus i "sit store, komfortable og elegant oplyste Cirkustelt paa Pladsen ved Museumsbroen". Premiereforestillingen ville få et "saa stort og flot Program, som aldrig før har været set". Programmet inkluderede blandt andet "De udemærkede, franske Klowner Brasso og Frits", Gravford Troupe, som var fire personer, der jævnfør annoncen var de "bedste exsisterende Parterre-Akrobater", Kaptejn Marnitschew med sine to dresserede menneskeaber og Prinsesse Julia fra Vestafrika (Menneskeabe), som havde første debut i Danmark. I beskrivelsen stod der: "Er det Menneske eller Abe? Fænomenalt Dressur".		Den 13. juli 1909 kunne man i flere lokale aviser læse, at [[Cirkus Bech-Olsen]] ville ankomme til Aarhus i "sit store, komfortable og elegant oplyste Cirkustelt paa Pladsen ved Museumsbroen". Premiereforestillingen ville få et "saa stort og flot Program, som aldrig før har været set". Programmet inkluderede blandt andet "De udemærkede, franske Klowner Brasso og Frits", Gravford Troupe, som var fire personer, der jævnfør annoncen var de "bedste exsisterende Parterre-Akrobater", Kaptejn Marnitschew med sine to dresserede menneskeaber og Prinsesse Julia fra Vestafrika (Menneskeabe), som havde første debut i Danmark. I beskrivelsen stod der: "Er det Menneske eller Abe? Fænomenalt Dressur".

Laura B.: /* Cirkuspladsen */

2021-10-06T10:31:57Z

Cirkuspladsen

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2021, 12:31
Linje 23:		Linje 23:

	=== Cirkuspladsen===		=== Cirkuspladsen===
	Eftersom Museumsbroen oprindeligt lå i udkanten af byen, fandtes en stor, ubebygget plads i området lige syd for broen. Denne blev i flere år benyttet som cirkusplads for de cirkusser, der besøgte byen. I begyndelsen af 1900-tallet lå desuden en karrusel og gynge ved pladsen. I følge Demokraten havde begge åbent hver dag fra klokken 4.		Eftersom Museumsbroen oprindeligt lå i udkanten af byen, fandtes en stor, ubebygget plads i området lige syd for broen. Det var [[Mølleengen]]. Denne blev i flere år benyttet som cirkusplads for de cirkusser, der besøgte byen. I begyndelsen af 1900-tallet lå desuden en karrusel og gynge ved pladsen. I følge Demokraten havde begge åbent hver dag fra klokken 4.

	Den 13. juli 1909 kunne man i flere lokale aviser læse, at [[Cirkus Bech-Olsen]] ville ankomme til Aarhus i "sit store, komfortable og elegant oplyste Cirkustelt paa Pladsen ved Museumsbroen". Premiereforestillingen ville få et "saa stort og flot Program, som aldrig før har været set". Programmet inkluderede blandt andet "De udemærkede, franske Klowner Brasso og Frits", Gravford Troupe, som var fire personer, der jævnfør annoncen var de "bedste exsisterende Parterre-Akrobater", Kaptejn Marnitschew med sine to dresserede menneskeaber og Prinsesse Julia fra Vestafrika (Menneskeabe), som havde første debut i Danmark. I beskrivelsen stod der: "Er det Menneske eller Abe? Fænomenalt Dressur".		Den 13. juli 1909 kunne man i flere lokale aviser læse, at [[Cirkus Bech-Olsen]] ville ankomme til Aarhus i "sit store, komfortable og elegant oplyste Cirkustelt paa Pladsen ved Museumsbroen". Premiereforestillingen ville få et "saa stort og flot Program, som aldrig før har været set". Programmet inkluderede blandt andet "De udemærkede, franske Klowner Brasso og Frits", Gravford Troupe, som var fire personer, der jævnfør annoncen var de "bedste exsisterende Parterre-Akrobater", Kaptejn Marnitschew med sine to dresserede menneskeaber og Prinsesse Julia fra Vestafrika (Menneskeabe), som havde første debut i Danmark. I beskrivelsen stod der: "Er det Menneske eller Abe? Fænomenalt Dressur".

Laura B.: /* Ulovligt laksefiskeri */

2021-09-30T11:36:13Z

Ulovligt laksefiskeri

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2021, 13:36
Linje 43:		Linje 43:

	=== Ulovligt laksefiskeri ===		=== Ulovligt laksefiskeri ===
	I november 1920 kom det Jyllands-Posten for øre, at der i en længere periode havde foregået ulovligt fiskeri af laks ved Museumsbroen. Flere borgere kunne berette, at de havde været vidner til handlingen. Avisens skribent tog afstand fra måden, hvorpå fiskeriet foregik, da den var ganske brutal: "Fiskeri kan man kun uegent lig kalde det, idet de stakkels Lax tages med Lyster og derved ofte skæres mere eller mindre i Stykker, saaledes at Rognen flyder ud af dem i store Mængder, naar de kastes op paa Cementfortorvet".		I november 1920 kom det [[Jyllands-Posten]] for øre, at der i en længere periode havde foregået ulovligt fiskeri af laks ved Museumsbroen. Flere borgere kunne berette, at de havde været vidner til handlingen. Avisens skribent tog afstand fra måden, hvorpå fiskeriet foregik, da den var ganske brutal: "Fiskeri kan man kun uegent lig kalde det, idet de stakkels Lax tages med Lyster og derved ofte skæres mere eller mindre i Stykker, saaledes at Rognen flyder ud af dem i store Mængder, naar de kastes op paa Cementfortorvet".

	Tilskuere havde henvendt sig med spørgsmålet, om det i det hele taget var tilladt at fange laks så sent på året, og svaret var: "Det er absolut forbudt fra 1. November til 15. December at fange Lax, og sker det ved Lygter eller Blus, er Straffen betydelig strængere". Politiet blev gjort opmærksom på sagen, og skribenten appellerede til, at man holdt opsyn med strækningen både om natten og i fredningstiden. På den måde ville adskillige fisk "slippe forbi det farlige sted" og komme op i vandløbene for at gyde.		Tilskuere havde henvendt sig med spørgsmålet, om det i det hele taget var tilladt at fange laks så sent på året, og svaret var: "Det er absolut forbudt fra 1. November til 15. December at fange Lax, og sker det ved Lygter eller Blus, er Straffen betydelig strængere". Politiet blev gjort opmærksom på sagen, og skribenten appellerede til, at man holdt opsyn med strækningen både om natten og i fredningstiden. På den måde ville adskillige fisk "slippe forbi det farlige sted" og komme op i vandløbene for at gyde.

Laura B.: /* Cirkuspladsen */

2021-09-30T10:54:15Z

Cirkuspladsen

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2021, 12:54
Linje 23:		Linje 23:

	=== Cirkuspladsen===		=== Cirkuspladsen===
	Eftersom Museumsbroen oprindeligt lå i udkanten af byen, fandtes en stor, ubebygget plads i området lige syd for broen. Denne blev i flere år benyttet som cirkusplads for de cirkusser, der besøgte byen. I begyndelsen af 1900-tallet ~~fandtes~~ desuden en karrusel og gynge ved pladsen. I følge Demokraten havde begge åbent hver dag fra klokken 4.		Eftersom Museumsbroen oprindeligt lå i udkanten af byen, fandtes en stor, ubebygget plads i området lige syd for broen. Denne blev i flere år benyttet som cirkusplads for de cirkusser, der besøgte byen. I begyndelsen af 1900-tallet lå desuden en karrusel og gynge ved pladsen. I følge Demokraten havde begge åbent hver dag fra klokken 4.

	Den 13. juli 1909 kunne man i flere lokale aviser læse, at [[Cirkus Bech-Olsen]] ville ankomme til Aarhus i "sit store, komfortable og elegant oplyste Cirkustelt paa Pladsen ved Museumsbroen". Premiereforestillingen ville få et "saa stort og flot Program, som aldrig før har været set". Programmet inkluderede blandt andet "De udemærkede, franske Klowner Brasso og Frits", Gravford Troupe, som var fire personer, der jævnfør annoncen var de "bedste exsisterende Parterre-Akrobater", Kaptejn Marnitschew med sine to dresserede menneskeaber og Prinsesse Julia fra Vestafrika (Menneskeabe), som havde første debut i Danmark. I beskrivelsen stod der: "Er det Menneske eller Abe? Fænomenalt Dressur".		Den 13. juli 1909 kunne man i flere lokale aviser læse, at [[Cirkus Bech-Olsen]] ville ankomme til Aarhus i "sit store, komfortable og elegant oplyste Cirkustelt paa Pladsen ved Museumsbroen". Premiereforestillingen ville få et "saa stort og flot Program, som aldrig før har været set". Programmet inkluderede blandt andet "De udemærkede, franske Klowner Brasso og Frits", Gravford Troupe, som var fire personer, der jævnfør annoncen var de "bedste exsisterende Parterre-Akrobater", Kaptejn Marnitschew med sine to dresserede menneskeaber og Prinsesse Julia fra Vestafrika (Menneskeabe), som havde første debut i Danmark. I beskrivelsen stod der: "Er det Menneske eller Abe? Fænomenalt Dressur".

Laura B.: /* Litteratur og kilder */

2021-09-30T10:48:59Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2021, 12:48
Linje 70:		Linje 70:
	* Demokraten (Århus) (1884-1974), 14. maj 1921, s.8		* Demokraten (Århus) (1884-1974), 14. maj 1921, s.8
	* Demokraten (Århus) (1884-1974), 14. maj 1921, s.8		* Demokraten (Århus) (1884-1974), 14. maj 1921, s.8
			* Jyllandsposten (1871-1937), 11. november 1920, s.6

← Ældre version		Versionen fra 18. aug. 2025, 11:33
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000186627.jpg\|thumb\|350px\|right\|Den tidligere [[Mølleengen\|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen, er ~~det~~, der senere ~~bliver~~ til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden er [[Slusebroen]].]]		[[Fil:000186627.jpg\|thumb\|350px\|right\|Den tidligere [[Mølleengen\|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen er den, der senere blev til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden er [[Slusebroen]].]]

	'''Museumsbroen''' blev angiveligt bygget i 1884. Broen krydser [[Aarhus Å]] mellem [[Museumsgade]] og [[Thorvaldsensgade]]. Broen er i dag forbeholdt fodgængere og cyklister, men har før været åben for almindelig trafik. Inden Museumsgades opførelse var broen blot kendt som ~~”Jernbroen"~~.		'''Museumsbroen''' blev angiveligt bygget i 1884. Broen krydser [[Aarhus Å]] mellem [[Museumsgade]] og [[Thorvaldsensgade]]. Broen er i dag forbeholdt fodgængere og cyklister, men har før været åben for almindelig trafik. Inden Museumsgades opførelse var broen blot kendt som Jernbroen.

	=== En ny bro i udkanten af byen ===		=== En ny bro i udkanten af byen ===
	Museumsbroen blev bygget, da Museumsgade stadig var en gangsti. I 1889 overtog [[Aarhus Kommune]] drift og vedligeholdelsen af Museumsbroen, samtidig med overtagelsen af Museumsgade. Overtagelsen af gaden og broen skete, da mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)]] og dennes mor, [[Bertha Weis]], ønskede, at der blev anlagt en vej. De gik med til at hæfte for anlæggelsen af vejen og nedlægning af rør, hvorefter Aarhus Kommune ville overtage vedligeholdelse og drift.		Museumsbroen blev bygget, da Museumsgade stadig var en gangsti. I 1889 overtog [[Aarhus Kommune]] drift og vedligeholdelsen af Museumsbroen samtidig med overtagelsen af Museumsgade. Overtagelsen af gaden og broen skete, da mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weis]] og dennes mor, [[Bertha Weis]], ønskede, at der blev anlagt en vej. De gik med til at hæfte for anlæggelsen af vejen og nedlægning af rør, hvorefter Aarhus Kommune ville overtage vedligeholdelse og drift.

	I 1936 diskuterede man udvidelsen af Thorvaldsensgade i [[Aarhus Byråd]]. Her kom man også frem til, at Museumsbroen trængte til at blive renoveret, da den ifølge [[Stadsingeniørens Kontor \| stadsingeniøren]], [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)\|A.J. Rambøll]], var ”i ret dårlig stand og ikke beregnet for den sværeste gadetrafik”. Istandsættelsen skulle planmæssigt tage ca. 3 år ~~senere,~~ til en pris på omkring 27.000 kr, svarende til lidt over 1 mio. kr i dag. Reparationen trak dog ud, og i 1941 diskuterede man stadig planerne for projektet.		I 1936 diskuterede man udvidelsen af Thorvaldsensgade i [[Aarhus Byråd]]. Her kom man også frem til, at Museumsbroen trængte til at blive renoveret, da den ifølge [[Stadsingeniørens Kontor \| stadsingeniøren]], [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)\|A.J. Rambøll]], var ''”i ret dårlig stand og ikke beregnet for den sværeste gadetrafik”''. Istandsættelsen skulle planmæssigt tage ca. tre år og til en pris på omkring 27.000 kr., svarende til lidt over 1 mio. kr. i dag. Reparationen trak dog ud, og i 1941 diskuterede man stadig planerne for projektet.

	=== Broens udseende og konstruktion ===		=== Broens udseende og konstruktion ===
	Da Museumsbroen blev bygget, lå den helt i udkanten af byen. Dengang var der stadig en stor eng, efter at vandet var blevet drænet. Det oprindelige navn for broen i folkemunde~~, ”Jernbroen”,~~ opstod sandsynligvis pga. broens konstruktion, med to tunge metalspær, som bærer brodækket. Det er uklart om konstruktionen blev ændret betydeligt, fra den originale, da kommunen ~~overtager~~ den.		Da Museumsbroen blev bygget, lå den helt i udkanten af byen. Dengang var der stadig en stor eng, efter at vandet var blevet drænet. Det oprindelige navn for broen i folkemunde - Jernbroen - opstod sandsynligvis pga. broens konstruktion med to tunge metalspær, som bærer brodækket. Det er uklart om konstruktionen blev ændret betydeligt fra den originale, da kommunen overtog den.

	I ~~hver~~ af broens hjørner er der placeret søjler, som i dag er overgroet af slyngplanter. Langs siderne af broen er der placeret et metalhegn, med krydsspær, hvori der senere er indsat et gitter, sikkert for at øge sikkerheden ved broen. Der hvor krydsspærene mødes, er der påsat nogle rosetter der er støbt med blomstermotiv. Flere af disse rosetter er dog i dag ødelagte eller faldet af. Broens dæk består af træbrædder, og der er stadig en mindre forhøjning i hver side, et levn fra da broen stadig var kørebane for bilister.		I hvert af broens hjørner er der placeret søjler, som i dag er overgroet med slyngplanter. Langs siderne af broen er der placeret et metalhegn med krydsspær, hvori der senere er indsat et gitter, sikkert for at øge sikkerheden ved broen. Der, hvor krydsspærene mødes, er der påsat nogle rosetter der er støbt med blomstermotiv. Flere af disse rosetter er dog i dag ødelagte eller faldet af. Broens dæk består af træbrædder, og der er stadig en mindre forhøjning i hver side, et levn fra dengang broen stadig var kørebane for bilister.

	=== Cirkuspladsen===		=== Cirkuspladsen===
	Eftersom Museumsbroen oprindeligt lå i udkanten af byen, fandtes en stor, ubebygget plads i området lige syd for broen. Den hørte til [[Mølleengen]] og blev i flere år benyttet som cirkusplads for de cirkusser, der besøgte byen. I begyndelsen af 1900-tallet lå desuden en karrusel og gynge ved pladsen. I følge Demokraten havde begge åbent hver dag fra klokken 4.		Eftersom Museumsbroen oprindeligt lå i udkanten af byen, fandtes en stor, ubebygget plads i området lige syd for broen. Den hørte til [[Mølleengen]] og blev i flere år benyttet som cirkusplads for de cirkusser, der besøgte byen. I begyndelsen af 1900-tallet lå desuden en karrusel og gynge ved pladsen. I følge Demokraten havde begge åbent hver dag fra klokken 4.

	Den 13. juli 1909 kunne man i flere lokale aviser læse, at [[Cirkus Bech-Olsen]] ville ankomme til Aarhus i "sit store, komfortable og elegant oplyste Cirkustelt paa Pladsen ved Museumsbroen". Premiereforestillingen ville få et "saa stort og flot Program, som aldrig før har været set". Programmet inkluderede blandt andet "De udemærkede, franske Klowner Brasso og Frits", Gravford Troupe, som var fire personer, der jævnfør annoncen var de "bedste exsisterende Parterre-Akrobater", ~~Kaptejn~~ Marnitschew med sine to dresserede menneskeaber og Prinsesse Julia fra Vestafrika (Menneskeabe), som havde første debut i Danmark. I beskrivelsen stod der: "Er det Menneske eller Abe? Fænomenalt Dressur".		Den 13. juli 1909 kunne man i flere lokale aviser læse, at [[Cirkus Bech-Olsen]] ville ankomme til Aarhus i ''"sit store, komfortable og elegant oplyste Cirkustelt paa Pladsen ved Museumsbroen"''. Premiereforestillingen ville få et ''"saa stort og flot Program, som aldrig før har været set"''. Programmet inkluderede blandt andet ''"De udemærkede, franske Klowner Brasso og Frits''", Gravford Troupe, som var fire personer, der jævnfør annoncen var de ''"bedste exsisterende Parterre-Akrobater"'', Kaptajn Marnitschew med sine to dresserede menneskeaber og Prinsesse Julia fra Vestafrika (Menneskeabe), som havde første debut i Danmark. I beskrivelsen stod der: ''"Er det Menneske eller Abe? Fænomenalt Dressur"''.

	Den 16. august samme år kom [[Cirkus Fischer-Reiffarth]] til pladsen ved Museumsbroen. I [[Aarhus Amtstidende]] annoncerede cirkusset en "Stor brilliant Forestilling" og et "elegant Program". Programmet bød blandt andet på en brydningskamp mellem "den stærke Brandsvend Søren Nielsen fra Aarhus og den islandske Mesterskabsbryder Hr. Joseffsson". I maj 1910 besøgte Cirkus Fischer-Reiffarth igen Aarhus. Her reklamerede cirkusset særligt med, at man havde fået "Egen elektrisk Belysning" og at hele personalet var "nyt for Aarhus". Billetpriserne lød på 2,50 kr. for en logeplads, 2,00 kr. for parket og 0,5 kr. for teltets billigste plads. Få dage før havde [[Cirkus Overgaard]] været på pladsen ved Museumsbroen. Her kunne man blandt andet opleve "den komiske Pantomime: Humsti-Bumsti".		Den 16. august samme år kom [[Cirkus Fischer-Reiffarth]] til pladsen ved Museumsbroen. I [[Aarhus Amtstidende]] annoncerede cirkusset en ''"Stor brilliant Forestilling"'' og et ''"elegant Program"''. Programmet bød blandt andet på en brydningskamp mellem ''"den stærke Brandsvend Søren Nielsen fra Aarhus og den islandske Mesterskabsbryder Hr. Joseffsson"''. I maj 1910 besøgte Cirkus Fischer-Reiffarth igen Aarhus. Her reklamerede cirkusset særligt med, at man havde fået ''"Egen elektrisk Belysning"'' og at hele personalet var ''"nyt for Aarhus"''. Billetpriserne lød på 2,50 kr. for en logeplads, 2,00 kr. for parket og 0,5 kr. for teltets billigste plads. Få dage før havde [[Cirkus Overgaard]] været på pladsen ved Museumsbroen. Her kunne man blandt andet opleve ''"den komiske Pantomime: Humsti-Bumsti"''.

	I både foråret og sommeren var der et væld af cirkusser, der besøgte området ved Museumsbroen, som blev et yndet forlystelsesområde for aarhusianerne.		I både foråret og sommeren var der et væld af cirkusser, der besøgte området ved Museumsbroen, som blev et yndet forlystelsesområde for aarhusianerne.
Linje 34:		Linje 34:
	Museumsbroens placering væk fra den travle bymidte betød, at stedet i begyndelsen af 1900-tallet var oplagt til rekreation og afslapning.		Museumsbroens placering væk fra den travle bymidte betød, at stedet i begyndelsen af 1900-tallet var oplagt til rekreation og afslapning.

	Flere aarhusianere ejede en lille have i området, som der ellers ikke var plads til i den til tider sammenklemte midte. Disse haver blev blandt andet forhandlet gennem aviserne, og heraf ses det, at flere havde en have i området samtidig med, at de selv boede i en lejlighed i et etagebyggeri i bymidten.		Flere aarhusianere ejede en lille have i området, som der ellers ikke var plads til i den til tider sammenklemte midte. Disse haver blev blandt andet forhandlet gennem aviserne, og heraf ses det, at flere havde en have i området, samtidig med at de selv boede i en lejlighed i et etagebyggeri i bymidten.

	Adskillige både lå i åen ved Museumsbroen. Disse kunne lejes og blev blandt andet brugt til udflugtsfart op ad åben. Af Demokraten den 21. juni 1912 fremgik det, at [[Socialistisk Ungdomsforening]] ~~afholdte~~ en udflugt til [[Fiskerhuset]], som var et populært udflugtsmål. En billet kostede 60 øre. Turen startede ved Museumsbroen og blev ~~taget~~ i en gondol.		Adskillige både lå i åen ved Museumsbroen. Disse kunne lejes og blev blandt andet brugt til udflugtsfart op ad åben. Af Demokraten den 21. juni 1912 fremgik det, at [[Socialistisk Ungdomsforening]] afholdt en udflugt til [[Fiskerhuset]], som var et populært udflugtsmål. En billet kostede 60 øre. Turen startede ved Museumsbroen og blev foretaget i en gondol.

	Det var ikke en tilfældighed, at gondolturen til [[Fiskerhuset]] begyndte ved netop Museumsbroen. Det var nemlig her, at både frem 1920'erne blev udlejet til formålet. Aviserne var fyldt med reklamer for, at man ved Museumsbroen kunne leje både ud til traktørstedet. I en annonce i Demokraten i maj 1921 gjorde Fiskerhuset opmærksom på, at det var forbudt at gå langs togskinnerne for at komme dertil. Til gengæld kunne man leje robåde fra Museumsbroen. Derudover afgik også en motorbåd på hverdage klokken 7,8 og 9 om aftenen. Motorbåden sejlede desuden uden for planen på bestilling.		Det var ikke en tilfældighed, at gondolturen til [[Fiskerhuset]] begyndte ved netop Museumsbroen. Det var nemlig her, at både frem 1920'erne blev udlejet til formålet. Aviserne var fyldt med reklamer for, at man ved Museumsbroen kunne leje både ud til traktørstedet. I en annonce i Demokraten i maj 1921 gjorde Fiskerhuset opmærksom på, at det var forbudt at gå langs togskinnerne for at komme dertil. Til gengæld kunne man leje robåde fra Museumsbroen. Derudover afgik også en motorbåd på hverdage klokken 7, 8 og 9 om aftenen. Motorbåden sejlede desuden uden for planen på bestilling.

	Området omkring Museumsbroen var således i mange år et udflugtsmål og samlingssted for aarhusianere, der søgte væk fra bymidten, som efter en stor befolkningstilvækst i løbet af 1800-tallet var blevet fortættet. Broens placering ved ~~åben~~ gjorde den desuden til et vigtigt stop på vejen ud til et af de mest yndede udflugtsmål i byen.		Området omkring Museumsbroen var således i mange år et udflugtsmål og samlingssted for aarhusianere, der søgte væk fra bymidten, som efter en stor befolkningstilvækst i løbet af 1800-tallet var blevet fortættet. Broens placering ved åen gjorde den desuden til et vigtigt stop på vejen ud til et af de mest yndede udflugtsmål i byen.

	=== Ulovligt laksefiskeri ===		=== Ulovligt laksefiskeri ===
	I november 1920 kom det [[Jyllands-Posten]] for øre, at der i en længere periode havde foregået ulovligt fiskeri af laks ved Museumsbroen. Flere borgere kunne berette, at de havde været vidner til ~~handlingen~~. Avisens skribent tog afstand fra måden, hvorpå fiskeriet foregik, da den var ganske brutal: "Fiskeri kan man kun ~~uegent lig~~ kalde det, idet de stakkels Lax tages med Lyster og derved ofte skæres mere eller mindre i Stykker, saaledes at Rognen flyder ud af dem i store Mængder, naar de kastes op paa Cementfortorvet".		I november 1920 kom det [[Jyllands-Posten]] for øre, at der i en længere periode havde foregået ulovligt fiskeri af laks ved Museumsbroen. Flere borgere kunne berette, at de havde været vidner til ugerningen. Avisens skribent tog afstand fra måden, hvorpå fiskeriet foregik, da den var ganske brutal: ''"Fiskeri kan man kun uegentlig kalde det, idet de stakkels Lax tages med Lyster og derved ofte skæres mere eller mindre i Stykker, saaledes at Rognen flyder ud af dem i store Mængder, naar de kastes op paa Cementfortorvet"''.

	Tilskuere havde henvendt sig med spørgsmålet, om det i det hele taget var tilladt at fange laks så sent på året, og svaret var: "Det er absolut forbudt fra 1. November til 15. December at fange Lax, og sker det ved Lygter eller Blus, er Straffen betydelig strængere". Politiet blev gjort opmærksom på sagen, og skribenten appellerede til, at man holdt opsyn med strækningen både om natten og i fredningstiden. På den måde ville adskillige fisk "slippe forbi det farlige sted" og komme op i vandløbene for at gyde.		Tilskuere havde henvendt sig med spørgsmålet, om det i det hele taget var tilladt at fange laks så sent på året, og svaret var: ''"Det er absolut forbudt fra 1. November til 15. December at fange Lax, og sker det ved Lygter eller Blus, er Straffen betydelig strængere"''. Politiet blev gjort opmærksom på sagen, og skribenten appellerede til, at man holdt opsyn med strækningen både om natten og i fredningstiden. På den måde ville adskillige fisk ''"slippe forbi det farlige sted"'' og komme op i vandløbene for at gyde.

	=== Se også ===		=== Se også ===
Linje 70:		Linje 70:
	* Demokraten (Århus) (1884-1974), 14. maj 1921, s.8		* Demokraten (Århus) (1884-1974), 14. maj 1921, s.8
	* Demokraten (Århus) (1884-1974), 14. maj 1921, s.8		* Demokraten (Århus) (1884-1974), 14. maj 1921, s.8
	* ~~Jyllandsposten~~ (1871-1937), 11. november 1920, s.6		* Jyllands-Posten (1871-1937), 11. november 1920, s.6