Mogens Friis (1623-1675) - Versionshistorie

Hemik med 27. jun. 2025, 08:28

2025-06-27T08:28:50Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jun. 2025, 10:28
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100-CD0539-130853.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Mogens Friis (1623-1675) efter maleri på Frederiksborg udfærdiget i 1670, Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:B775100-CD0539-130853.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Mogens Friis (1623-1675) efter maleri på Frederiksborg, udfærdiget i 1670, Den Gamle Bys billedsamling.]]

	'''Mogens Friis''' til Farskov, Boller m.fl. var greve og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1674-1675.		'''Mogens Friis''' til Farskov, Boller m.fl. (født den 7. september 1623 på [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]] ved Aarhus, død den 9. juli 1675 i København) var greve og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] fra 1674 til 1675.

	~~Født 7. september 1623 på~~ [[~~Vilhelmsborg~~\|~~Skumstrup~~]] ~~ved Aarhus~~, ~~død 9. juli 1675~~ i ~~København~~.		Han var søn af [[Niels Friis (1584-1651)\|Niels Friis]] til Farskov og [[Dorte Gyldenstjerne Mogensdatter (1602-1634)\|Dorte Gyldenstjerne Mogensdatter]]. Han tilhørte dermed den såkaldte Vadskærlinje af Friisslægten, der havde et egern i deres våben.

	~~Søn af~~ [[~~Niels Friis~~ (~~1584~~-~~1651~~)]] ~~til Farskov~~ og [[~~Dorte Gyldenstjerne Mogensdatter~~ (~~1602~~-~~1634~~)]]~~. Han tilhørte dermed den såkaldte Vadskærlinje~~ af ~~Friisslægten, der havde et egern i deres våbnet~~.		Gift første gang den 5. september 1652 med [[Anna Sehested (1631-1661)\|Anna Sehested]], datter af kansler Christen Tomesen Sehested og hustru Mette Rosenkrantz. Gift anden gang den 2. november 1662 med [[Anna Marie von Offenberg (ca. 1644-1694)\|Anna Marie von Offenberg]], datter af Christoph von Offenberg til Lasdohn og Prausen og hustru Marie Hartvigsdatter von Lützow.

	Gift første gang 5. september 1652 med [[Anna Sehested (1631-1661)]], datter af kansler Christen Tomesen Sehested og hustru Mette Rosenkrantz.<br>Gift anden gang 2. november 1662 med [[Anna Marie von Offenberg (ca. 1644-1694)]], datter af Christoph von Offenberg til Lasdohn og Prausen og hustru Marie Hartvigsdatter von Lützow.<br>Mogens Friis fik tre børn med sin første hustru og fire børn med den anden, hvoraf den ene var den senere stiftamtmand i Aarhus [[Niels Friis (1665-1699)]].		Mogens Friis fik tre børn med sin første hustru og fire børn med den anden, hvoraf den ene var den senere stiftamtmand i Aarhus [[Niels Friis (1665-1699)\|Niels Friis]].

	Mogens Friis havde sin skolegang på Herlufsholm i 1634-1641 og derefter i Sorø i 1641-1643. Han rejste derpå til udlandet og studerede i Leiden i 1643-1644. I 1644-1646 var han sekretær i kancelliet, og i 1652-1664 var han lensmand på Helgeland. I 1656 blev han landkommissær forlenet med provstiet Tønsberg, og i 1664 blev han amtmand over Lister og Mandal samt skatmester.		Mogens Friis havde sin skolegang på Herlufsholm i 1634-1641 og derefter i Sorø i 1641-1643. Han rejste derpå til udlandet og studerede i Leiden i 1643-1644. I 1644-1646 var han sekretær i kancelliet, og i 1652-1664 var han lensmand på Helgeland. I 1656 blev han landkommissær forlenet med provstiet Tønsberg, og i 1664 blev han amtmand over Lister og Mandal samt skatmester.
Linje 13:		Linje 13:
	I 1671 blev han ridder af Dannebrog og optaget i grevestanden, så han i 1672 kunne oprette grevskabet Frijsenborg og baroniet Friisenvold. Han blev herefter assessor i statskollegiet og højesteret i 1673.		I 1671 blev han ridder af Dannebrog og optaget i grevestanden, så han i 1672 kunne oprette grevskabet Frijsenborg og baroniet Friisenvold. Han blev herefter assessor i statskollegiet og højesteret i 1673.

	Den 12. april ~~1674n~~ fik han bestalling som stiftamtmand i Aarhus Stift samt amtmand over [[Havreballegaard Amt\|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amter. Han døde dog allerede året efter.		Den 12. april 1674 fik han bestalling som stiftamtmand i Aarhus Stift samt amtmand over [[Havreballegaard Amt\|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amter. Han døde dog allerede året efter.

	Mogens Friis blev af sin samtid omtalt som en forfængelig og ret ubetydelig mand, men som en ivrig og energisk godssamler. Han købte også flere kirker omkring Aarhus, herunder [[Fårup Kirke]], [[Harlev Kirke]], [[Kolt Kirke]], [[Ormslev Kirke]], [[Sabro Kirke]] og [[Sønder Årslev Kirke]], som efterfølgende kom til at følge hans slægt under grevskabet Frijsenborg.		Mogens Friis blev af sin samtid omtalt som en forfængelig og ret ubetydelig mand, men som en ivrig og energisk godssamler. Han købte også flere kirker omkring Aarhus, herunder [[Fårup Kirke]], [[Harlev Kirke]], [[Kolt Kirke]], [[Ormslev Kirke]], [[Sabro Kirke]] og [[Sønder Årslev Kirke]], som efterfølgende kom til at følge hans slægt under grevskabet Frijsenborg.

MiaGulvadJørgensen med 5. jan. 2024, 12:48

2024-01-05T12:48:02Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2024, 14:48
Linje 5:		Linje 5:
	Født 7. september 1623 på [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]] ved Aarhus, død 9. juli 1675 i København.		Født 7. september 1623 på [[Vilhelmsborg\|Skumstrup]] ved Aarhus, død 9. juli 1675 i København.

	Søn af Niels Friis (1584-1651) til Farskov og Dorte Gyldenstjerne Mogensdatter (1602-1634). Han tilhørte dermed den såkaldte Vadskærlinje af Friisslægten, der havde et egern i deres våbnet.		Søn af [[Niels Friis (1584-1651)]] til Farskov og [[Dorte Gyldenstjerne Mogensdatter (1602-1634)]]. Han tilhørte dermed den såkaldte Vadskærlinje af Friisslægten, der havde et egern i deres våbnet.

	Gift første gang 5. september 1652 med Anna Sehested (1631-1661), datter af kansler Christen Tomesen Sehested og hustru Mette Rosenkrantz.<br>Gift anden gang 2. november 1662 med Anna Marie von Offenberg (ca. 1644-1694), datter af Christoph von Offenberg til Lasdohn og Prausen og hustru Marie Hartvigsdatter von Lützow.<br>Mogens Friis fik tre børn med sin første hustru og fire børn med den anden, hvoraf den ene var den senere stiftamtmand i Aarhus [[Niels Friis (1665-1699)]].		Gift første gang 5. september 1652 med [[Anna Sehested (1631-1661)]], datter af kansler Christen Tomesen Sehested og hustru Mette Rosenkrantz.<br>Gift anden gang 2. november 1662 med [[Anna Marie von Offenberg (ca. 1644-1694)]], datter af Christoph von Offenberg til Lasdohn og Prausen og hustru Marie Hartvigsdatter von Lützow.<br>Mogens Friis fik tre børn med sin første hustru og fire børn med den anden, hvoraf den ene var den senere stiftamtmand i Aarhus [[Niels Friis (1665-1699)]].

	Mogens Friis havde sin skolegang på Herlufsholm i 1634-1641 og derefter i Sorø i 1641-1643. Han rejste derpå til udlandet og studerede i Leiden i 1643-1644. I 1644-1646 var han sekretær i kancelliet, og i 1652-1664 var han lensmand på Helgeland. I 1656 blev han landkommissær forlenet med provstiet Tønsberg, og i 1664 blev han amtmand over Lister og Mandal samt skatmester.		Mogens Friis havde sin skolegang på Herlufsholm i 1634-1641 og derefter i Sorø i 1641-1643. Han rejste derpå til udlandet og studerede i Leiden i 1643-1644. I 1644-1646 var han sekretær i kancelliet, og i 1652-1664 var han lensmand på Helgeland. I 1656 blev han landkommissær forlenet med provstiet Tønsberg, og i 1664 blev han amtmand over Lister og Mandal samt skatmester.

MiaGulvadJørgensen med 27. nov. 2023, 09:41

2023-11-27T09:41:41Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2023, 11:41
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:~~Morgens Friis fra SB~~.~~PNG~~\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Mogens Friis (1623-1675) ~~fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd~~ i ~~Danmark 1660-1935"~~, ~~Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042~~.~~pdf~~]]		[[Fil:B775100-CD0539-130853.jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Mogens Friis (1623-1675) efter maleri på Frederiksborg udfærdiget i 1670, Den Gamle Bys billedsamling.]]

	'''Mogens Friis''' til Farskov, Boller m.fl. var greve og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1674-1675.		'''Mogens Friis''' til Farskov, Boller m.fl. var greve og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1674-1675.

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 08:37

2022-11-11T08:37:33Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:37
Linje 15:		Linje 15:
	Den 12. april 1674n fik han bestalling som stiftamtmand i Aarhus Stift samt amtmand over [[Havreballegaard Amt\|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amter. Han døde dog allerede året efter.		Den 12. april 1674n fik han bestalling som stiftamtmand i Aarhus Stift samt amtmand over [[Havreballegaard Amt\|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amter. Han døde dog allerede året efter.

	Mogens Friis blev af sin samtid omtalt som en forfængelig og ret ubetydelig mand, men som en ivrig og energisk godssamler.		Mogens Friis blev af sin samtid omtalt som en forfængelig og ret ubetydelig mand, men som en ivrig og energisk godssamler. Han købte også flere kirker omkring Aarhus, herunder [[Fårup Kirke]], [[Harlev Kirke]], [[Kolt Kirke]], [[Ormslev Kirke]], [[Sabro Kirke]] og [[Sønder Årslev Kirke]], som efterfølgende kom til at følge hans slægt under grevskabet Frijsenborg.

	===Se også===		===Se også===

MiaGulvadJørgensen med 7. nov. 2022, 09:09

2022-11-07T09:09:21Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2022, 11:09
Linje 7:		Linje 7:
	Søn af Niels Friis (1584-1651) til Farskov og Dorte Gyldenstjerne Mogensdatter (1602-1634). Han tilhørte dermed den såkaldte Vadskærlinje af Friisslægten, der havde et egern i deres våbnet.		Søn af Niels Friis (1584-1651) til Farskov og Dorte Gyldenstjerne Mogensdatter (1602-1634). Han tilhørte dermed den såkaldte Vadskærlinje af Friisslægten, der havde et egern i deres våbnet.

	Gift første gang 5. september 1652 med Anna Sehested (1631-1661), datter af kansler Christen Tomesen Sehested og hustru Mette Rosenkrantz.<br>Gift anden gang 2. november 1662 med Anna Marie v. Offenberg (ca. 1644-1694), datter af Christoph von Offenberg til Lasdohn og Prausen og hustru Marie Hartvigsdatter von Lützow.<br>Mogens Friis fik tre børn med sin første hustru og fire børn med den anden, hvoraf den ene var den senere stiftamtmand i Aarhus [[Niels Friis (1665-1699)]].		Gift første gang 5. september 1652 med Anna Sehested (1631-1661), datter af kansler Christen Tomesen Sehested og hustru Mette Rosenkrantz.<br>Gift anden gang 2. november 1662 med Anna Marie von Offenberg (ca. 1644-1694), datter af Christoph von Offenberg til Lasdohn og Prausen og hustru Marie Hartvigsdatter von Lützow.<br>Mogens Friis fik tre børn med sin første hustru og fire børn med den anden, hvoraf den ene var den senere stiftamtmand i Aarhus [[Niels Friis (1665-1699)]].

	Mogens Friis havde sin skolegang på Herlufsholm i 1634-1641 og derefter i Sorø i 1641-1643. Han rejste derpå til udlandet og studerede i Leiden i 1643-1644. I 1644-1646 var han sekretær i kancelliet, og i 1652-1664 var han lensmand på Helgeland. I 1656 blev han landkommissær forlenet med provstiet Tønsberg, og i 1664 blev han amtmand over Lister og Mandal samt skatmester.		Mogens Friis havde sin skolegang på Herlufsholm i 1634-1641 og derefter i Sorø i 1641-1643. Han rejste derpå til udlandet og studerede i Leiden i 1643-1644. I 1644-1646 var han sekretær i kancelliet, og i 1652-1664 var han lensmand på Helgeland. I 1656 blev han landkommissær forlenet med provstiet Tønsberg, og i 1664 blev han amtmand over Lister og Mandal samt skatmester.

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "Portræt af Mogens Friis (1623-1675) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf '''Mogens Friis''' til Farskov, Boller m.fl. var greve og stiftamtmand over Aarhus Stift i 1674-1675. Født 7. september 1623 på Vilhelmsborg|Skumst..."

2022-11-07T07:37:49Z

Oprettede siden med "350px|thumb|right|Portræt af Mogens Friis (1623-1675) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf '''Mogens Friis''' til Farskov, Boller m.fl. var greve og stiftamtmand over Aarhus Stift i 1674-1675. Født 7. september 1623 på Vilhelmsborg|Skumst..."

Ny side

[[Fil:Morgens Friis fra SB.PNG|350px|thumb|right|Portræt af Mogens Friis (1623-1675) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]]

'''Mogens Friis''' til Farskov, Boller m.fl. var greve og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1674-1675.

Født 7. september 1623 på [[Vilhelmsborg|Skumstrup]] ved Aarhus, død 9. juli 1675 i København.

Søn af Niels Friis (1584-1651) til Farskov og Dorte Gyldenstjerne Mogensdatter (1602-1634). Han tilhørte dermed den såkaldte Vadskærlinje af Friisslægten, der havde et egern i deres våbnet.

Gift første gang 5. september 1652 med Anna Sehested (1631-1661), datter af kansler Christen Tomesen Sehested og hustru Mette Rosenkrantz.<br>Gift anden gang 2. november 1662 med Anna Marie v. Offenberg (ca. 1644-1694), datter af Christoph von Offenberg til Lasdohn og Prausen og hustru Marie Hartvigsdatter von Lützow.<br>Mogens Friis fik tre børn med sin første hustru og fire børn med den anden, hvoraf den ene var den senere stiftamtmand i Aarhus [[Niels Friis (1665-1699)]].

Mogens Friis havde sin skolegang på Herlufsholm i 1634-1641 og derefter i Sorø i 1641-1643. Han rejste derpå til udlandet og studerede i Leiden i 1643-1644. I 1644-1646 var han sekretær i kancelliet, og i 1652-1664 var han lensmand på Helgeland. I 1656 blev han landkommissær forlenet med provstiet Tønsberg, og i 1664 blev han amtmand over Lister og Mandal samt skatmester.

I 1671 blev han ridder af Dannebrog og optaget i grevestanden, så han i 1672 kunne oprette grevskabet Frijsenborg og baroniet Friisenvold. Han blev herefter assessor i statskollegiet og højesteret i 1673.

Den 12. april 1674n fik han bestalling som stiftamtmand i Aarhus Stift samt amtmand over [[Havreballegaard Amt|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt|Stjernholm]] amter. Han døde dog allerede året efter.

Mogens Friis blev af sin samtid omtalt som en forfængelig og ret ubetydelig mand, men som en ivrig og energisk godssamler.

===Se også===
*[[Aarhus Stift]]

==Litteratur og kilder==
*Palle Rosenkrantz: "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf
*finnholbek.dk om Mogens Friis, https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I12754&tree=2

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]