Moesgaardpavillonen - Versionshistorie

Hemik med 27. mar. 2025, 09:02

2025-03-27T09:02:51Z

← Ældre version		Versionen fra 27. mar. 2025, 11:02
Linje 1:		Linje 1:
	Der skulle gå mere end fire år fra offentliggørelsen ~~i oktober 1938~~ af resultatet af arkitektkonkurrencen om den "fulde udnyttelse" af Moesgaard-arealerne, ~~før~~ '''~~Moesgaard-pavillonen~~''' med plads til godt 400 mennesker kunne indvies i sommeren 1943.		Der skulle gå mere end fire år fra offentliggørelsen af resultatet af arkitektkonkurrencen om den "fulde udnyttelse" af Moesgaard-arealerne i oktober 1938, til '''Moesgaardpavillonen''' med plads til godt 400 mennesker kunne indvies i sommeren 1943.

	===En strandpavillon===		===En strandpavillon===
	Pavillonen - eller restauranten - kom til at ligge omtrent midtvejs mellem skoven og [[Moesgård Strand\|stranden]] til højre for vejen ned til stranden. Det blev ikke arkitektkonkurrencens sejrherrer, arkitekterne Johs. Møller og Svend Brunchmann fra [[Stadsarkitektens Kontor]], der kom til at lægge navn til den nye skovrestaurant. Opgaven tilfaldt i stedet arkitekt Ali Rasmussen, som valgte at opføre en bygning af rundt tømmer og lodret bræddebeklædning med et tag dækket af mørkerøde teglsten.		Pavillonen - eller restauranten - kom til at ligge omtrent midtvejs mellem skoven og [[Moesgård Strand\|stranden]] til højre for vejen ned til stranden. Det blev ikke arkitektkonkurrencens sejrherrer, arkitekterne Johs. Møller og Svend Brunchmann fra [[Stadsarkitektens Kontor]], der kom til at lægge navn til den nye skovrestaurant. Opgaven tilfaldt i stedet arkitekt Ali Rasmussen, som valgte at opføre en bygning af rundt tømmer og lodret bræddebeklædning med et tag dækket af mørkerøde teglsten.

	Når [[Aarhus Byråd\|byrådet]] efter flere års tøven i 1942 besluttede sig for at opføre en pavillon ved Moesgaard Strand, var det foranlediget af, at der ved denne tid skulle findes en ny forpagter til den nødlidende restaurant [[Ørnereden]]. Restauratør [[Niels Christian Christensen\|~~Jes~~ Christensen]] fra [[Thors Mølle]] viste sig at være villig til at overtage Ørnereden, men betingelsen var, at han samtidig fik bevilling til sammen med [[Aarhus Kommune]] at opføre en sommerrestaurant ved Moesgaard Strand, som så skulle drives sammen med Ørnereden. Sådan blev det. I praksis blev det ~~Jes~~ Christensens søn, restauratør Reinholdt Christensen, som med kommunens billigelse overtog forpagtningen af restauranterne i den sydligste del af kommunens skove.		Når [[Aarhus Byråd\|byrådet]] efter flere års tøven i 1942 besluttede sig for at opføre en pavillon ved Moesgaard Strand, var det foranlediget af, at der ved denne tid skulle findes en ny forpagter til den nødlidende restaurant [[Ørnereden]]. Restauratør [[Niels Christian Christensen\|Jess Christensen]] fra [[Thors Mølle]] viste sig at være villig til at overtage Ørnereden, men betingelsen var, at han samtidig fik bevilling til sammen med [[Aarhus Kommune]] at opføre en sommerrestaurant ved Moesgaard Strand, som så skulle drives sammen med Ørnereden. Sådan blev det. I praksis blev det Jess Christensens søn, restauratør Reinholdt Christensen, som med kommunens billigelse overtog forpagtningen af restauranterne i den sydligste del af kommunens skove.

	Lejemålet var aftalt som gældende for 10 år, hvorefter ~~Moesgaard-pavillonen~~ ville blive kommunens ejendom. I marts 1952 besluttede byrådet at sælge pavillonen til tømrermester P. Hedegaard, Højbjerg, med henblik på nedrivning. Senere på året tiltrådte Holme-Tranbjerg Sogneråd på et møde ~~mandag,~~ den 1. september forslaget om for en udgift på 83.500 kr. at lade tømrermesteren genopføre pavillonen på den nye sportsplads i [[Lyseng I.F.\|Lyseng]].		Lejemålet var aftalt som gældende for ti år, hvorefter Moesgaardpavillonen ville blive kommunens ejendom. I marts 1952 besluttede byrådet at sælge pavillonen til tømrermester P. Hedegaard, Højbjerg, med henblik på nedrivning. Senere på året tiltrådte Holme-Tranbjerg Sogneråd på et møde den 1. september forslaget om for en udgift på 83.500 kr. at lade tømrermesteren genopføre pavillonen på den nye sportsplads i [[Lyseng I.F.\|Lyseng]].

	===Flytning===		===Flytning===
	Den gamle ~~Moesgaard~~-~~pavillon,~~ eller Strandkroen som de lokale kaldte den, kom med store, hvide bogstaver, der formede navnet [[Lyseng Idrætspark]] og anbragt iøjnefaldende på den højtliggende gavl ud mod de vidtstrakte, grønne arealer, til at ligge lige bag ved Signe og Erling Rasmussens hus på [[Hjulbjergvej]] 5, og indvielsen fandt med sognerådsformand [[Aage Jedich]] som hovedperson sted i 1955.		Den gamle Moesgaardpavillon - eller Strandkroen, som de lokale kaldte den - kom med store, hvide bogstaver, der formede navnet [[Lyseng Idrætspark]] og anbragt iøjnefaldende på den højtliggende gavl ud mod de vidtstrakte, grønne arealer, til at ligge lige bag ved Signe og Erling Rasmussens hus på [[Hjulbjergvej]] 5, og indvielsen fandt med sognerådsformand [[Aage Jedich]] som hovedperson sted i 1955.

	===Klubhus ved Lyseng Idrætspark===		===Klubhus ved Lyseng Idrætspark===
	Selv i ombygget tilstand kunne enhver med kendskab til tingene let og ved et hurtigt blik i forbifarten konstatere, at det var krigstidens ~~Moesgaard-pavillon~~, der som en anden Fugl Føniks havde rejst sig af asken for fremover at skulle fungere som klubhus og træningsplads for specielt badminton (upstairs) og skytter (downstairs). [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) Kommunalreformen i 1970] og dermed forstædernes indlemmelse i Aarhus Kommune indebar betydelige konsekvenser også for Lyseng Idrætspark, men ~~Moesgaard-pavillonen~~ havde nu engang sin egen historie, og den sluttede dramatisk med, at den gamle Strandkro i november 1978 gik op i flammer.		Selv i ombygget tilstand kunne enhver med kendskab til tingene let og ved et hurtigt blik i forbifarten konstatere, at det var krigstidens Moesgaardpavillon, der som en anden Fugl Føniks havde rejst sig af asken for fremover at skulle fungere som klubhus og træningsplads for specielt badminton (upstairs) og skytter (downstairs). [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) Kommunalreformen i 1970] og dermed forstædernes indlemmelse i Aarhus Kommune indebar betydelige konsekvenser også for Lyseng Idrætspark, men Moesgaardpavillonen havde nu engang sin egen historie, og den sluttede dramatisk med, at den gamle Strandkro i november 1978 gik op i flammer.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Kiojoergensen med 7. jun. 2017, 08:02

2017-06-07T08:02:45Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2017, 10:02
Linje 9:		Linje 9:

	===Flytning===		===Flytning===
	Den gamle Moesgaard-pavillon, eller Strandkroen som de lokale kaldte den, kom med store, hvide bogstaver, der formede navnet [[Lyseng Idrætspark]] og anbragt iøjnefaldende på den højtliggende gavl ud mod de vidtstrakte, grønne arealer, til at ligge lige bag ved Signe og Erling Rasmussens hus på [[Hjulbjergvej]] 5, og indvielsen fandt med sognerådsformand Aage Jedich som hovedperson sted i 1955.		Den gamle Moesgaard-pavillon, eller Strandkroen som de lokale kaldte den, kom med store, hvide bogstaver, der formede navnet [[Lyseng Idrætspark]] og anbragt iøjnefaldende på den højtliggende gavl ud mod de vidtstrakte, grønne arealer, til at ligge lige bag ved Signe og Erling Rasmussens hus på [[Hjulbjergvej]] 5, og indvielsen fandt med sognerådsformand [[Aage Jedich]] som hovedperson sted i 1955.

	===Klubhus ved Lyseng Idrætspark===		===Klubhus ved Lyseng Idrætspark===

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

2016-03-16T11:08:30Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2016, 13:08
Linje 22:		Linje 22:

	[[Kategori:Mad & drikke]]		[[Kategori:Mad & drikke]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 14. mar. 2014, 09:26

2014-03-14T09:26:05Z

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2014, 11:26
Linje 1:		Linje 1:
	Der skulle gå mere end fire år fra offentliggørelsen i oktober 1938 af resultatet af arkitektkonkurrencen om den "fulde udnyttelse" af Moesgaard-arealerne, før '''Moesgaard-pavillonen''' med plads til godt 400 mennesker kunne indvies i sommeren 1943.		Der skulle gå mere end fire år fra offentliggørelsen i oktober 1938 af resultatet af arkitektkonkurrencen om den "fulde udnyttelse" af Moesgaard-arealerne, før '''Moesgaard-pavillonen''' med plads til godt 400 mennesker kunne indvies i sommeren 1943.

			===En strandpavillon===
	Pavillonen - eller restauranten - kom til at ligge omtrent midtvejs mellem skoven og [[Moesgård Strand\|stranden]] til højre for vejen ned til stranden. Det blev ikke arkitektkonkurrencens sejrherrer, arkitekterne Johs. Møller og Svend Brunchmann fra [[Stadsarkitektens Kontor]], der kom til at lægge navn til den nye skovrestaurant. Opgaven tilfaldt i stedet arkitekt Ali Rasmussen, som valgte at opføre en bygning af rundt tømmer og lodret bræddebeklædning med et tag dækket af mørkerøde teglsten.		Pavillonen - eller restauranten - kom til at ligge omtrent midtvejs mellem skoven og [[Moesgård Strand\|stranden]] til højre for vejen ned til stranden. Det blev ikke arkitektkonkurrencens sejrherrer, arkitekterne Johs. Møller og Svend Brunchmann fra [[Stadsarkitektens Kontor]], der kom til at lægge navn til den nye skovrestaurant. Opgaven tilfaldt i stedet arkitekt Ali Rasmussen, som valgte at opføre en bygning af rundt tømmer og lodret bræddebeklædning med et tag dækket af mørkerøde teglsten.

Linje 7:		Linje 8:
	Lejemålet var aftalt som gældende for 10 år, hvorefter Moesgaard-pavillonen ville blive kommunens ejendom. I marts 1952 besluttede byrådet at sælge pavillonen til tømrermester P. Hedegaard, Højbjerg, med henblik på nedrivning. Senere på året tiltrådte Holme-Tranbjerg Sogneråd på et møde mandag, den 1. september forslaget om for en udgift på 83.500 kr. at lade tømrermesteren genopføre pavillonen på den nye sportsplads i [[Lyseng I.F.\|Lyseng]].		Lejemålet var aftalt som gældende for 10 år, hvorefter Moesgaard-pavillonen ville blive kommunens ejendom. I marts 1952 besluttede byrådet at sælge pavillonen til tømrermester P. Hedegaard, Højbjerg, med henblik på nedrivning. Senere på året tiltrådte Holme-Tranbjerg Sogneråd på et møde mandag, den 1. september forslaget om for en udgift på 83.500 kr. at lade tømrermesteren genopføre pavillonen på den nye sportsplads i [[Lyseng I.F.\|Lyseng]].

			===Flytning===
	Den gamle Moesgaard-pavillon, eller Strandkroen som de lokale kaldte den, kom med store, hvide bogstaver, der formede navnet [[Lyseng Idrætspark]] og anbragt iøjnefaldende på den højtliggende gavl ud mod de vidtstrakte, grønne arealer, til at ligge lige bag ved Signe og Erling Rasmussens hus på [[Hjulbjergvej]] 5, og indvielsen fandt med sognerådsformand Aage Jedich som hovedperson sted i 1955.		Den gamle Moesgaard-pavillon, eller Strandkroen som de lokale kaldte den, kom med store, hvide bogstaver, der formede navnet [[Lyseng Idrætspark]] og anbragt iøjnefaldende på den højtliggende gavl ud mod de vidtstrakte, grønne arealer, til at ligge lige bag ved Signe og Erling Rasmussens hus på [[Hjulbjergvej]] 5, og indvielsen fandt med sognerådsformand Aage Jedich som hovedperson sted i 1955.

			===Klubhus ved Lyseng Idrætspark===
	Selv i ombygget tilstand kunne enhver med kendskab til tingene let og ved et hurtigt blik i forbifarten konstatere, at det var krigstidens Moesgaard-pavillon, der som en anden Fugl Føniks havde rejst sig af asken for fremover at skulle fungere som klubhus og træningsplads for specielt badminton (upstairs) og skytter (downstairs). [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) Kommunalreformen i 1970] og dermed forstædernes indlemmelse i Aarhus Kommune indebar betydelige konsekvenser også for Lyseng Idrætspark, men Moesgaard-pavillonen havde nu engang sin egen historie, og den sluttede dramatisk med, at den gamle Strandkro i november 1978 gik op i flammer.		Selv i ombygget tilstand kunne enhver med kendskab til tingene let og ved et hurtigt blik i forbifarten konstatere, at det var krigstidens Moesgaard-pavillon, der som en anden Fugl Føniks havde rejst sig af asken for fremover at skulle fungere som klubhus og træningsplads for specielt badminton (upstairs) og skytter (downstairs). [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) Kommunalreformen i 1970] og dermed forstædernes indlemmelse i Aarhus Kommune indebar betydelige konsekvenser også for Lyseng Idrætspark, men Moesgaard-pavillonen havde nu engang sin egen historie, og den sluttede dramatisk med, at den gamle Strandkro i november 1978 gik op i flammer.

JanneMarieBarslev med 14. mar. 2014, 09:23

2014-03-14T09:23:28Z

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2014, 11:23
Linje 1:		Linje 1:
	Der skulle gå mere end fire år fra offentliggørelsen i oktober 1938 af resultatet af arkitektkonkurrencen om den "fulde udnyttelse" af Moesgaard-arealerne, før Moesgaard-pavillonen med plads til godt 400 mennesker kunne indvies i sommeren 1943.		Der skulle gå mere end fire år fra offentliggørelsen i oktober 1938 af resultatet af arkitektkonkurrencen om den "fulde udnyttelse" af Moesgaard-arealerne, før '''Moesgaard-pavillonen''' med plads til godt 400 mennesker kunne indvies i sommeren 1943.

	Pavillonen - eller restauranten - kom til at ligge omtrent midtvejs mellem skoven og [[Moesgård Strand\|stranden]] til højre for vejen ned til stranden. Det blev ikke arkitektkonkurrencens sejrherrer, arkitekterne Johs. Møller og Svend Brunchmann fra Stadsarkitektens Kontor, der kom til at lægge navn til den nye skovrestaurant. Opgaven tilfaldt i stedet arkitekt Ali Rasmussen, som valgte at opføre en bygning af rundt tømmer og lodret bræddebeklædning med et tag dækket af mørkerøde teglsten.		Pavillonen - eller restauranten - kom til at ligge omtrent midtvejs mellem skoven og [[Moesgård Strand\|stranden]] til højre for vejen ned til stranden. Det blev ikke arkitektkonkurrencens sejrherrer, arkitekterne Johs. Møller og Svend Brunchmann fra [[Stadsarkitektens Kontor]], der kom til at lægge navn til den nye skovrestaurant. Opgaven tilfaldt i stedet arkitekt Ali Rasmussen, som valgte at opføre en bygning af rundt tømmer og lodret bræddebeklædning med et tag dækket af mørkerøde teglsten.

	Når byrådet efter flere års tøven i 1942 besluttede sig for at opføre en pavillon ved Moesgaard Strand, var det foranlediget af, at der ved denne tid skulle findes en ny forpagter til den nødlidende restaurant [[Ørnereden]]. Restauratør Jes Christensen fra [[Thors Mølle]] viste sig at være villig til at overtage Ørnereden, men betingelsen var, at han samtidig fik bevilling til sammen med ~~Århus~~ Kommune at opføre en sommerrestaurant ved Moesgaard Strand, som så skulle drives sammen med Ørnereden. Sådan blev det. I praksis blev det Jes Christensens søn, restauratør Reinholdt Christensen, som med kommunens billigelse overtog forpagtningen af restauranterne i den sydligste del af kommunens skove.		Når [[Aarhus Byråd\|byrådet]] efter flere års tøven i 1942 besluttede sig for at opføre en pavillon ved Moesgaard Strand, var det foranlediget af, at der ved denne tid skulle findes en ny forpagter til den nødlidende restaurant [[Ørnereden]]. Restauratør [[Niels Christian Christensen\|Jes Christensen]] fra [[Thors Mølle]] viste sig at være villig til at overtage Ørnereden, men betingelsen var, at han samtidig fik bevilling til sammen med [[Aarhus Kommune]] at opføre en sommerrestaurant ved Moesgaard Strand, som så skulle drives sammen med Ørnereden. Sådan blev det. I praksis blev det Jes Christensens søn, restauratør Reinholdt Christensen, som med kommunens billigelse overtog forpagtningen af restauranterne i den sydligste del af kommunens skove.

	Lejemålet var aftalt som gældende for 10 år, hvorefter Moesgaard-pavillonen ville blive kommunens ejendom. I marts 1952 besluttede byrådet at sælge pavillonen til tømrermester P. Hedegaard, Højbjerg, med henblik på nedrivning. Senere på året tiltrådte Holme-Tranbjerg Sogneråd på et møde mandag, den 1. september forslaget om for en udgift på 83.500 kr. at lade tømrermesteren genopføre pavillonen på den nye sportsplads i [[Lyseng I.F.\|Lyseng]].		Lejemålet var aftalt som gældende for 10 år, hvorefter Moesgaard-pavillonen ville blive kommunens ejendom. I marts 1952 besluttede byrådet at sælge pavillonen til tømrermester P. Hedegaard, Højbjerg, med henblik på nedrivning. Senere på året tiltrådte Holme-Tranbjerg Sogneråd på et møde mandag, den 1. september forslaget om for en udgift på 83.500 kr. at lade tømrermesteren genopføre pavillonen på den nye sportsplads i [[Lyseng I.F.\|Lyseng]].

	Den gamle Moesgaard-pavillon, eller Strandkroen som de lokale kaldte den, kom med store, hvide bogstaver, der formede navnet Lyseng Idrætspark og anbragt iøjnefaldende på den højtliggende gavl ud mod de vidtstrakte, grønne arealer, til at ligge lige bag ved Signe og Erling Rasmussens hus på Hjulbjergvej 5, og indvielsen fandt med sognerådsformand Aage Jedich som hovedperson sted i 1955.		Den gamle Moesgaard-pavillon, eller Strandkroen som de lokale kaldte den, kom med store, hvide bogstaver, der formede navnet [[Lyseng Idrætspark]] og anbragt iøjnefaldende på den højtliggende gavl ud mod de vidtstrakte, grønne arealer, til at ligge lige bag ved Signe og Erling Rasmussens hus på [[Hjulbjergvej]] 5, og indvielsen fandt med sognerådsformand Aage Jedich som hovedperson sted i 1955.

	Selv i ombygget tilstand kunne enhver med kendskab til tingene let og ved et hurtigt blik i forbifarten konstatere, at det var krigstidens Moesgaard-pavillon, der som en anden Fugl Føniks havde rejst sig af asken for fremover at skulle fungere som klubhus og træningsplads for specielt badminton (upstairs) og skytter (downstairs). [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) Kommunalreformen i 1970] og dermed forstædernes indlemmelse i ~~Århus Komme~~ indebar betydelige konsekvenser også for Lyseng Idrætspark, men Moesgaard-pavillonen havde nu engang sin egen historie, og den sluttede dramatisk med, at den gamle Strandkro i november 1978 gik op i flammer.		Selv i ombygget tilstand kunne enhver med kendskab til tingene let og ved et hurtigt blik i forbifarten konstatere, at det var krigstidens Moesgaard-pavillon, der som en anden Fugl Føniks havde rejst sig af asken for fremover at skulle fungere som klubhus og træningsplads for specielt badminton (upstairs) og skytter (downstairs). [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) Kommunalreformen i 1970] og dermed forstædernes indlemmelse i Aarhus Kommune indebar betydelige konsekvenser også for Lyseng Idrætspark, men Moesgaard-pavillonen havde nu engang sin egen historie, og den sluttede dramatisk med, at den gamle Strandkro i november 1978 gik op i flammer.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Mns med 16. okt. 2012, 12:21

2012-10-16T12:21:23Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 14:21
Linje 10:		Linje 10:

	Selv i ombygget tilstand kunne enhver med kendskab til tingene let og ved et hurtigt blik i forbifarten konstatere, at det var krigstidens Moesgaard-pavillon, der som en anden Fugl Føniks havde rejst sig af asken for fremover at skulle fungere som klubhus og træningsplads for specielt badminton (upstairs) og skytter (downstairs). [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) Kommunalreformen i 1970] og dermed forstædernes indlemmelse i Århus Komme indebar betydelige konsekvenser også for Lyseng Idrætspark, men Moesgaard-pavillonen havde nu engang sin egen historie, og den sluttede dramatisk med, at den gamle Strandkro i november 1978 gik op i flammer.		Selv i ombygget tilstand kunne enhver med kendskab til tingene let og ved et hurtigt blik i forbifarten konstatere, at det var krigstidens Moesgaard-pavillon, der som en anden Fugl Føniks havde rejst sig af asken for fremover at skulle fungere som klubhus og træningsplads for specielt badminton (upstairs) og skytter (downstairs). [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) Kommunalreformen i 1970] og dermed forstædernes indlemmelse i Århus Komme indebar betydelige konsekvenser også for Lyseng Idrætspark, men Moesgaard-pavillonen havde nu engang sin egen historie, og den sluttede dramatisk med, at den gamle Strandkro i november 1978 gik op i flammer.

			==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Mns med 1. jun. 2012, 11:08

2012-06-01T11:08:22Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2012, 13:08
Linje 11:		Linje 11:
	Selv i ombygget tilstand kunne enhver med kendskab til tingene let og ved et hurtigt blik i forbifarten konstatere, at det var krigstidens Moesgaard-pavillon, der som en anden Fugl Føniks havde rejst sig af asken for fremover at skulle fungere som klubhus og træningsplads for specielt badminton (upstairs) og skytter (downstairs). [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) Kommunalreformen i 1970] og dermed forstædernes indlemmelse i Århus Komme indebar betydelige konsekvenser også for Lyseng Idrætspark, men Moesgaard-pavillonen havde nu engang sin egen historie, og den sluttede dramatisk med, at den gamle Strandkro i november 1978 gik op i flammer.		Selv i ombygget tilstand kunne enhver med kendskab til tingene let og ved et hurtigt blik i forbifarten konstatere, at det var krigstidens Moesgaard-pavillon, der som en anden Fugl Føniks havde rejst sig af asken for fremover at skulle fungere som klubhus og træningsplads for specielt badminton (upstairs) og skytter (downstairs). [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) Kommunalreformen i 1970] og dermed forstædernes indlemmelse i Århus Komme indebar betydelige konsekvenser også for Lyseng Idrætspark, men Moesgaard-pavillonen havde nu engang sin egen historie, og den sluttede dramatisk med, at den gamle Strandkro i november 1978 gik op i flammer.

			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

	~~''Forfatter og opahav~~: ~~Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Udvalg 2002''~~		[[Kategori:Kost & logi]]

			[[Kategori:Mad & drikke]]

Mns: Fjernet beskyttelse af Moesgaardpavillonen

2012-06-01T11:01:34Z

Fjernet beskyttelse af Moesgaardpavillonen

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2012, 13:01
(Ingen forskel)

Mns med 9. dec. 2011, 13:47

2011-12-09T13:47:09Z

← Ældre version		Versionen fra 9. dec. 2011, 15:47
Linje 5:		Linje 5:
	Når byrådet efter flere års tøven i 1942 besluttede sig for at opføre en pavillon ved Moesgaard Strand, var det foranlediget af, at der ved denne tid skulle findes en ny forpagter til den nødlidende restaurant [[Ørnereden]]. Restauratør Jes Christensen fra [[Thors Mølle]] viste sig at være villig til at overtage Ørnereden, men betingelsen var, at han samtidig fik bevilling til sammen med Århus Kommune at opføre en sommerrestaurant ved Moesgaard Strand, som så skulle drives sammen med Ørnereden. Sådan blev det. I praksis blev det Jes Christensens søn, restauratør Reinholdt Christensen, som med kommunens billigelse overtog forpagtningen af restauranterne i den sydligste del af kommunens skove.		Når byrådet efter flere års tøven i 1942 besluttede sig for at opføre en pavillon ved Moesgaard Strand, var det foranlediget af, at der ved denne tid skulle findes en ny forpagter til den nødlidende restaurant [[Ørnereden]]. Restauratør Jes Christensen fra [[Thors Mølle]] viste sig at være villig til at overtage Ørnereden, men betingelsen var, at han samtidig fik bevilling til sammen med Århus Kommune at opføre en sommerrestaurant ved Moesgaard Strand, som så skulle drives sammen med Ørnereden. Sådan blev det. I praksis blev det Jes Christensens søn, restauratør Reinholdt Christensen, som med kommunens billigelse overtog forpagtningen af restauranterne i den sydligste del af kommunens skove.

	Lejemålet var aftalt som gældende for 10 år, hvorefter Moesgaard-pavillonen ville blive kommunens ejendom. I marts 1952 besluttede byrådet at sælge pavillonen til tømrermester P. Hedegaard, Højbjerg, med henblik på nedrivning. Senere på året tiltrådte Holme-Tranbjerg Sogneråd på et møde mandag, den 1. september forslaget om for en udgift på 83.500 kr. at lade tømrermesteren genopføre pavillonen på den nye sportsplads i Lyseng.		Lejemålet var aftalt som gældende for 10 år, hvorefter Moesgaard-pavillonen ville blive kommunens ejendom. I marts 1952 besluttede byrådet at sælge pavillonen til tømrermester P. Hedegaard, Højbjerg, med henblik på nedrivning. Senere på året tiltrådte Holme-Tranbjerg Sogneråd på et møde mandag, den 1. september forslaget om for en udgift på 83.500 kr. at lade tømrermesteren genopføre pavillonen på den nye sportsplads i [[Lyseng I.F.\|Lyseng]].

	Den gamle Moesgaard-pavillon, eller Strandkroen som de lokale kaldte den, kom med store, hvide bogstaver, der formede navnet Lyseng Idrætspark og anbragt iøjnefaldende på den højtliggende gavl ud mod de vidtstrakte, grønne arealer, til at ligge lige bag ved Signe og Erling Rasmussens hus på Hjulbjergvej 5, og indvielsen fandt med sognerådsformand Aage Jedich som hovedperson sted i 1955.		Den gamle Moesgaard-pavillon, eller Strandkroen som de lokale kaldte den, kom med store, hvide bogstaver, der formede navnet Lyseng Idrætspark og anbragt iøjnefaldende på den højtliggende gavl ud mod de vidtstrakte, grønne arealer, til at ligge lige bag ved Signe og Erling Rasmussens hus på Hjulbjergvej 5, og indvielsen fandt med sognerådsformand Aage Jedich som hovedperson sted i 1955.

Mns: Moesgaardpavillonen beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))

2011-10-27T06:49:44Z

Moesgaardpavillonen beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2011, 08:49
(Ingen forskel)