Moesgård herregård - Versionshistorie

Hemik med 27. nov. 2025, 07:36

2025-11-27T07:36:17Z

JanneMarieBarslev med 23. okt. 2025, 09:47

2025-10-23T09:47:21Z

← Ældre version		Versionen fra 23. okt. 2025, 11:47
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.~~08720828270093~~, 10.~~226993491805594~~~[[Moesgård herregård]];		56.087039801587494, 10.226255166464558~[[Moesgård herregård]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.~~08720828270093~~, 10.~~226993491805594~~		\|center=56.087039801587494, 10.226255166464558
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

JanneMarieBarslev med 23. okt. 2025, 09:46

2025-10-23T09:46:22Z

← Ældre version		Versionen fra 23. okt. 2025, 11:46
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:000207150 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Indgangsparti ved Moesgaards hovedbygning fotograferet fra gårdspladsen. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000207150 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Indgangsparti ved Moesgaards hovedbygning fotograferet fra gårdspladsen. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Moesgaard''' er en tidl. herregård beliggende i [[Mårslet Sogn]] med adresse på [[Moesgård Allé]] 18-20, 8270 [[Højbjerg]].		'''Moesgaard''' er en tidl. herregård beliggende i [[Mårslet Sogn]] med adresse på [[Moesgård Allé]] 18-20, 8270 [[Højbjerg]].

			Fra 1970 - 2012/2014 havde [[Moesgaard Museum]] udstilling i de tidligere herregårdsbygninger.

	I dag (2025) er Moesgaard hjemsted blandt andet den antropologiske og arkæologiske afdeling ved [[Aarhus Universitet]], Jysk Arkæologisk Selskab og Dansk Etnografisk Forening.		I dag (2025) er Moesgaard hjemsted blandt andet den antropologiske og arkæologiske afdeling ved [[Aarhus Universitet]], Jysk Arkæologisk Selskab og Dansk Etnografisk Forening.

JanneMarieBarslev med 15. okt. 2025, 08:34

2025-10-15T08:34:33Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 10:34
Linje 206:		Linje 206:
	*[https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/moesgaard Dansk Center for Herregårdsforskning]		*[https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/moesgaard Dansk Center for Herregårdsforskning]

	[[Kategori:Slotte & herregårde]]		[[Kategori: Slotte & herregårde]]
	[[Kategori:Land- & skovbrug]]		[[Kategori: Land- & skovbrug]]
	[[Kategori:Kulturinstitutioner]]		[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
	[[Kategori:1660-1814]]		[[Kategori: 1660-1814]]
			[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-10-15T08:33:52Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 10:33
Linje 204:		Linje 204:

	*[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097010 Fredningssag ved Slot- og Kulturstyrelsen]		*[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097010 Fredningssag ved Slot- og Kulturstyrelsen]
			*[https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/moesgaard Dansk Center for Herregårdsforskning]

	[[Kategori:Slotte & herregårde]]		[[Kategori:Slotte & herregårde]]

JanneMarieBarslev med 15. okt. 2025, 08:32

2025-10-15T08:32:49Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 10:32
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000207150 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Indgangsparti ved Moesgaards hovedbygning fotograferet fra gårdspladsen. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000207150 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Indgangsparti ved Moesgaards hovedbygning fotograferet fra gårdspladsen. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Moesgaard''' er en tidl. herregård beliggende i [[Mårslet Sogn]]~~. Moesgaard blev oprindeligt oprettet som hovedgård i midten af 1500~~-~~tallet. Undersøgelser har vist~~, ~~at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396~~. I dag er ~~der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger~~, ~~idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet~~.		'''Moesgaard''' er en tidl. herregård beliggende i [[Mårslet Sogn]] med adresse på [[Moesgård Allé]] 18-20, 8270 [[Højbjerg]].

			I dag (2025) er Moesgaard hjemsted blandt andet den antropologiske og arkæologiske afdeling ved [[Aarhus Universitet]], Jysk Arkæologisk Selskab og Dansk Etnografisk Forening.

			Bygningerne er i dag fredede.

	=== Hovedgård ved mose ===		=== Hovedgård ved mose ===
Linje 198:		Linje 202:
	* Århus Stiftstidende, 08.02.1962, ''"Moesgaard-parken og museet er sikret"''		* Århus Stiftstidende, 08.02.1962, ''"Moesgaard-parken og museet er sikret"''
	* Århus Stiftstidende, 05.09.2018, artikel ved Lene Sølvsten og Aarhus Stadsarkiv, ''"Moesgaard Museum og professor Globs utøjlede fantasi"''		* Århus Stiftstidende, 05.09.2018, artikel ved Lene Sølvsten og Aarhus Stadsarkiv, ''"Moesgaard Museum og professor Globs utøjlede fantasi"''

			*[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097010 Fredningssag ved Slot- og Kulturstyrelsen]

	[[Kategori:Slotte & herregårde]]		[[Kategori:Slotte & herregårde]]

JanneMarieBarslev: /* Moesgårds huse */

2025-10-14T08:40:33Z

Moesgårds huse

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 10:40
Linje 32:		Linje 32:
	==== Moesgårds huse ====		==== Moesgårds huse ====
	Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "[[Moesgård Huse]]", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref>		Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "[[Moesgård Huse]]", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref>

			Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre:
	[[Fil:000207144 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Moesgård Skovmølle]] - møllebygningen og stuehuset ved Skovmøllen set fra broen over åen. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:000207144 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Moesgård Skovmølle]] - møllebygningen og stuehuset ved Skovmøllen set fra broen over åen. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv]]
	~~Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre:~~
	* '''Teglværkshuset''' var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder.		* '''Teglværkshuset''' var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder.
	* '''Bødkerhuset''' ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før [[Moesgård strand]]. Det blev opført 1793 <ref>BBR- og boliginformationer</ref> og kaldtes da ''Vægterhuset''. Det var dengang et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn.		* '''Bødkerhuset''' ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før [[Moesgård strand]]. Det blev opført 1793 <ref>BBR- og boliginformationer</ref> og kaldtes da ''Vægterhuset''. Det var dengang et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn.

JanneMarieBarslev: /* Moesgårds huse */

2025-10-14T08:40:12Z

Moesgårds huse

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 10:40
Linje 32:		Linje 32:
	==== Moesgårds huse ====		==== Moesgårds huse ====
	Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "[[Moesgård Huse]]", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref>		Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "[[Moesgård Huse]]", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref>
			[[Fil:000207144 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Moesgård Skovmølle]] - møllebygningen og stuehuset ved Skovmøllen set fra broen over åen. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv]]
	Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre:		Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre:
	* '''Teglværkshuset''' var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder.		* '''Teglværkshuset''' var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder.

JanneMarieBarslev: /* Moesgårds huse */

2025-10-14T08:38:51Z

Moesgårds huse

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 10:38
Linje 45:		Linje 45:
	* '''Bækhuset''' på Skåde mark var 9 <sup>3</sup>/<sub>4</sub> meter langt bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer og kakkelovn. Ved siden af var der kostald og tærskelo.		* '''Bækhuset''' på Skåde mark var 9 <sup>3</sup>/<sub>4</sub> meter langt bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer og kakkelovn. Ved siden af var der kostald og tærskelo.
	* '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård.		* '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård.

			I 1850 overtog Torkild. C. Dahl [[Skovmøllen]], som han lod gennemgå en større ombygning. Den nuværende møllebygning er fra 1852, mens stuehuset er fra 1824. Bygningerne er i dag fredede.

	==== Moesgaards gravplads ====		==== Moesgaards gravplads ====

JanneMarieBarslev: /* Güldencronernes Moesgaard */

2025-10-14T08:35:23Z

Güldencronernes Moesgaard

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 10:35
Linje 18:		Linje 18:

	=== Güldencronernes Moesgaard ===		=== Güldencronernes Moesgaard ===
	[[Fil:MoesgrdHovedgrd.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kort over Moesgaard Hovedgaard. Opmålt af L. Wesenberg i 1783. Kopieret i 1816 af Banner. Att af Chr. Lund. Kilde: Historiskekort.dk]]		[[Fil:MoesgrdHovedgrd.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kort over Moesgaard Hovedgaard med den planlagte herregårds have. Opmålt af L. Wesenberg i 1783. Kopieret i 1816 af Banner. Att af Chr. Lund. Kilde: Historiskekort.dk]]
	Ved overtagelsen af Moesgaard genopførte Gabriel Marselis den nedbrændte herregård på den nuværende placering. I 1673 overtog den ældste søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Vilhelm Marselis]], Skumstrup (som han omdøbte til Vilhelmsborg) og Moesgaard. Samtidig fik han titlen af baron og tog slægtsnavnet Güldencrone. Güldencronerne sad efterfølgende på Moesgaard helt frem til 1822.		Ved overtagelsen af Moesgaard genopførte Gabriel Marselis den nedbrændte herregård på den nuværende placering. I 1673 overtog den ældste søn, [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Vilhelm Marselis]], Skumstrup (som han omdøbte til Vilhelmsborg) og Moesgaard. Samtidig fik han titlen af baron og tog slægtsnavnet Güldencrone. Güldencronerne sad efterfølgende på Moesgaard helt frem til 1822.

Linje 24:		Linje 24:

	Hovedfløjen blev opført i to stokværk med midter- og siderisalitter med et helvalmet tag. Mod haven fik bygningen et halvrundt midterparti, der blev afsluttet af en balustrade, hvorfra herskabet kunne nyde udsigten over den nyanlagte herregårdspark, som gled over i de store skovarealer, der omkransede godset.		Hovedfløjen blev opført i to stokværk med midter- og siderisalitter med et helvalmet tag. Mod haven fik bygningen et halvrundt midterparti, der blev afsluttet af en balustrade, hvorfra herskabet kunne nyde udsigten over den nyanlagte herregårdspark, som gled over i de store skovarealer, der omkransede godset.

	=== Dahlerne på Moesgaard ===		=== Dahlerne på Moesgaard ===
	Selvom det nye gods var prangende, var Güldencronernes økonomi det ikke. Statsbankerotten i 1813 blev den sidste dråbe for slægten, der i 1822 måtte lade Moesgaard gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)\|Frederik Julius Güldencrone]] blev dog boende på Moesgaard frem til sin død to år senere. I forbindelse med baronens død blev ejendomme og inventar på herregården bortauktioneret. Auktionen omfattede blandt meget andet sengetøj, porcelæn, kakkelovne og hestevogne. Derudover blev Gyldencrone-slægtens omfattende og kostbare bogsamling på over 8.000 bind også bortauktioneret. Meget kan dog tyde på, at en del af samlingen blev i huset, da også de senere ejere havde en stor og kendt bogsamling.		Selvom det nye gods var prangende, var Güldencronernes økonomi det ikke. Statsbankerotten i 1813 blev den sidste dråbe for slægten, der i 1822 måtte lade Moesgaard gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)\|Frederik Julius Güldencrone]] blev dog boende på Moesgaard frem til sin død to år senere. I forbindelse med baronens død blev ejendomme og inventar på herregården bortauktioneret. Auktionen omfattede blandt meget andet sengetøj, porcelæn, kakkelovne og hestevogne. Derudover blev Gyldencrone-slægtens omfattende og kostbare bogsamling på over 8.000 bind også bortauktioneret. Meget kan dog tyde på, at en del af samlingen blev i huset, da også de senere ejere havde en stor og kendt bogsamling.