Mindet - Versionshistorie

Hemik med 11. sep. 2025, 07:11

2025-09-11T07:11:14Z

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2025, 09:11
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000335815 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadestykket [[Mindet]], der indtil 1934 var en del af [[Dynkarken]], og blev derfor også kaldt "Lille Dynkarken". I dag ejendommene nedrevet og gadestykket en del af [[Europaplads]]. Fra venstre ses [[Mindet 10]], [[Mindet 8]], [[Mindet 6]] og [[Mindet 4]] (adressen Mindet 4 er senere blevet flyttet til en anden bygning). Den lille hjørneejendom havde adresse på [[Dynkarken 17]]. Til højre i billedet anes ejendommene langs [[Ridderstræde]]. Foto: Aarhus Havn, 1933, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:000335815 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadestykket [[Mindet]], der indtil 1934 var en del af [[Dynkarken]] og blev derfor også kaldt "Lille Dynkarken". I dag er ejendommene nedrevet og gadestykket en del af [[Europaplads]]. Fra venstre ses [[Mindet 10]], [[Mindet 8]], [[Mindet 6]] og [[Mindet 4]] (adressen Mindet 4 er senere blevet flyttet til en anden bygning). Den lille hjørneejendom havde adresse på [[Dynkarken 17]]. Til højre i billedet anes ejendommene langs [[Ridderstræde]]. Foto: Aarhus Havn, 1933, Aarhus Stadsarkiv]]
	[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]		[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]

	'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen\|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å\|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundrede år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 - både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under [[Dynkarken]], og er ofte også blevet omtalt som Lille Dynkarken.		'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen\|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å\|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundrede år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 - både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under [[Dynkarken]] og er ofte også blevet omtalt som Lille Dynkarken.

	===Mindehavnen fra vikingetiden til 1845===		===Mindehavnen fra vikingetiden til 1845===

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2025, 11:02

2025-06-26T11:02:41Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 13:02
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000335815 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gadestykket [[Mindet]], der indtil 1934 var en del af [[Dynkarken]], og blev derfor også kaldt "Lille Dynkarken". I dag ejendommene nedrevet og gadestykket en del af [[Europaplads]]. Fra venstre ses [[Mindet 10]], [[Mindet 8]], [[Mindet 6]] og [[Mindet 4]] (adressen Mindet 4 er senere blevet flyttet til en anden bygning). Den lille hjørneejendom havde adresse på [[Dynkarken 17]]. Til højre i billedet anes ejendommene langs [[Ridderstræde]]. Foto: Aarhus Havn, 1933, Aarhus Stadsarkiv]]
	[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]		[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2025, 10:56

2025-06-26T10:56:44Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 12:56
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]		[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]

	'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen\|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å\|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundrede år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 - både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken.		'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen\|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å\|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundrede år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 - både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under [[Dynkarken]], og er ofte også blevet omtalt som Lille Dynkarken.

	===Mindehavnen fra vikingetiden til 1845===		===Mindehavnen fra vikingetiden til 1845===

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2025, 10:15

2025-06-26T10:15:47Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 12:15
Linje 41:		Linje 41:
	===Færgefarten udvides===		===Færgefarten udvides===
	I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer.		I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer.

	[[Fil:Peder Paars.jpg\|350px\|thumb\|right\|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]]

	Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig i 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet, og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation\|havnestation]].		Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig i 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet, og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation\|havnestation]].
Linje 50:		Linje 48:
	===Havnekvarter i det 20. århundrede===		===Havnekvarter i det 20. århundrede===
	[[Fil:Toldbygningen1838-1869-2.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mindet i 1895 i den øverste ende, som i dag kaldes [[Europaplads]]. På billedet ses den tidligere [[Toldbygningen (1838-1869)\|toldbygning]], som på den tid karakteristisk for områdets værtshusmiljø rummede Gammel-Toldbods Restauration & Café. Stedet ligger ikke langt fra det nuværende Hotel Atlantic.]]		[[Fil:Toldbygningen1838-1869-2.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mindet i 1895 i den øverste ende, som i dag kaldes [[Europaplads]]. På billedet ses den tidligere [[Toldbygningen (1838-1869)\|toldbygning]], som på den tid karakteristisk for områdets værtshusmiljø rummede Gammel-Toldbods Restauration & Café. Stedet ligger ikke langt fra det nuværende Hotel Atlantic.]]

	Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have [[Aarhus Politi]] en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en estisk skonnert kaldet Madonia.		Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have [[Aarhus Politi]] en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en estisk skonnert kaldet Madonia.

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2025, 10:14

2025-06-26T10:14:39Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 12:14
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]		[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]

	'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen\|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å\|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundrede år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 - både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken.		'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen\|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å\|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundrede år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 - både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken.
Linje 42:		Linje 42:
	I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer.		I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer.

	[[Fil:Peder Paars.jpg\|~~400px~~\|thumb\|right\|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]]		[[Fil:Peder Paars.jpg\|350px\|thumb\|right\|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]]

	Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig i 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet, og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation\|havnestation]].		Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig i 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet, og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation\|havnestation]].
Linje 49:		Linje 49:

	===Havnekvarter i det 20. århundrede===		===Havnekvarter i det 20. århundrede===
	[[Fil:Toldbygningen1838-1869-2.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Mindet i 1895 i den øverste ende, som i dag kaldes [[Europaplads]]. På billedet ses den tidligere [[Toldbygningen (1838-1869)\|toldbygning]], som på den tid karakteristisk for områdets værtshusmiljø rummede Gammel-Toldbods Restauration & Café. Stedet ligger ikke langt fra det nuværende Hotel Atlantic.]]		[[Fil:Toldbygningen1838-1869-2.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mindet i 1895 i den øverste ende, som i dag kaldes [[Europaplads]]. På billedet ses den tidligere [[Toldbygningen (1838-1869)\|toldbygning]], som på den tid karakteristisk for områdets værtshusmiljø rummede Gammel-Toldbods Restauration & Café. Stedet ligger ikke langt fra det nuværende Hotel Atlantic.]]

	Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have [[Aarhus Politi]] en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en estisk skonnert kaldet Madonia.		Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have [[Aarhus Politi]] en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en estisk skonnert kaldet Madonia.

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2025, 10:13

2025-06-26T10:13:34Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 12:13
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:lines=
			56.15235965076326, 10.213660794626964:56.15154490892959, 10.215661000663149
			~Mindet~Fra Europaplads til Sydhavnsgade~red~0.40~10
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|align=right
			}}</div>
	[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]		[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]

Linje 34:		Linje 42:
	I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer.		I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer.

	[[Fil:Peder Paars.jpg\|400px\|thumb\|~~left~~\|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]]		[[Fil:Peder Paars.jpg\|400px\|thumb\|right\|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]]

	Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig i 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet, og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation\|havnestation]].		Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig i 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet, og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation\|havnestation]].
Linje 50:		Linje 58:

	=== Bygninger og adresser ===		=== Bygninger og adresser ===
	*[[Mindet 26]]		* [[Mindet 4]]
			* [[Mindet 26]]

	== Mindet på AarhusArkivet ==		== Mindet på AarhusArkivet ==

Hemik med 19. jul. 2024, 09:19

2024-07-19T09:19:54Z

Skjold Andreas Arendt med 17. okt. 2022, 13:23

2022-10-17T13:23:18Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2022, 15:23
Linje 48:		Linje 48:

	Da Europaplads blev anlagt i 1950’erne og blev navngivet i 1961, blev Mindet reduceret til at omfatte det lille vejstykke mellem Sydhavnsgade og Europaplads.		Da Europaplads blev anlagt i 1950’erne og blev navngivet i 1961, blev Mindet reduceret til at omfatte det lille vejstykke mellem Sydhavnsgade og Europaplads.

			=== Bygninger og adresser ===
			*[[Mindet 26]]

	== Mindet på AarhusArkivet ==		== Mindet på AarhusArkivet ==

Laura B. med 30. nov. 2021, 14:10

2021-11-30T14:10:54Z

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2021, 16:10
Linje 48:		Linje 48:

	Da Europaplads blev anlagt i 1950’erne og blev navngivet i 1961, blev Mindet reduceret til at omfatte det lille vejstykke mellem Sydhavnsgade og Europaplads.		Da Europaplads blev anlagt i 1950’erne og blev navngivet i 1961, blev Mindet reduceret til at omfatte det lille vejstykke mellem Sydhavnsgade og Europaplads.

			== Mindet på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mindet Mindet]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Phillip Stadsarkivet: /* Kapitalens centrum 1845-1920 */

2021-06-23T12:18:22Z

Kapitalens centrum 1845-1920

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 14:18
Linje 18:		Linje 18:
	I 1866 opførte byen på næsten samme sted, som [[Dokk1]] i dag ligger, sin egen [[Aarhus Børs\|børs]], hvor varer og værdipapirer kunne handles. Idéen til børsen kom fra kornhandler [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)\|Oluf Galthen Bech]], der havde set lignende børsdrift i England, og han fik støtte til projektet fra [[Handelsforeningen]]. På samme tid opstod der hos toldvæsenet et behov for bedre forhold, idet havnen var knudepunkt for en stigende handel med udlandet. Aarhus havde i 1700-tallet langs åen haft en [[Toldbygningen (1753-1809)\|toldbod]] i en privatejet bindingsværksbygning, som nu findes i [[Den Gamle By]], og senere i 1838 opførtes den første [[Toldbygningen (1838-1869)\|statsligt ejede toldbygning]] ved åmundingen, ikke langt fra det nuværende [[Hotel Atlantic]]. Efter ca. 30 år viste denne placering sig ucentral, og i 1869 opførtes derfor en ny [[Toldbygningen (1869-1898)\|toldbod]] ved Mindet centralt beliggende for den udvidede havn på samme sted som det nuværende [[BP-Huset\|BP-Hus]]. Både børsen og toldboden var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet i takt med industriens fremkomst og vækst mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900.		I 1866 opførte byen på næsten samme sted, som [[Dokk1]] i dag ligger, sin egen [[Aarhus Børs\|børs]], hvor varer og værdipapirer kunne handles. Idéen til børsen kom fra kornhandler [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)\|Oluf Galthen Bech]], der havde set lignende børsdrift i England, og han fik støtte til projektet fra [[Handelsforeningen]]. På samme tid opstod der hos toldvæsenet et behov for bedre forhold, idet havnen var knudepunkt for en stigende handel med udlandet. Aarhus havde i 1700-tallet langs åen haft en [[Toldbygningen (1753-1809)\|toldbod]] i en privatejet bindingsværksbygning, som nu findes i [[Den Gamle By]], og senere i 1838 opførtes den første [[Toldbygningen (1838-1869)\|statsligt ejede toldbygning]] ved åmundingen, ikke langt fra det nuværende [[Hotel Atlantic]]. Efter ca. 30 år viste denne placering sig ucentral, og i 1869 opførtes derfor en ny [[Toldbygningen (1869-1898)\|toldbod]] ved Mindet centralt beliggende for den udvidede havn på samme sted som det nuværende [[BP-Huset\|BP-Hus]]. Både børsen og toldboden var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet i takt med industriens fremkomst og vækst mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900.

	Toldbygningens funktion på stedet blev dog kortvarig. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869. Allerede i 1898 måtte den derfor lukkes til fordel for [[Hack Kampmann\|Hack Kampmanns]] i dag velkendte trekantede toldbygning, opført lidt nord for Mindet. Børsen eksisterede til gengæld i noget længere tid, selvom driften dog med tiden løb ind i problemer. Efter 1. verdenskrig gjorde ny lovgivning det vanskelig at fortsætte børsdriften, og i 1920 fandt den allersidste handel sted.		Toldbygningens funktion på stedet blev dog kortvarig. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869. Allerede i 1898 måtte den derfor lukkes til fordel for [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] i dag velkendte trekantede toldbygning, opført lidt nord for Mindet. Børsen eksisterede til gengæld i noget længere tid, selvom driften dog med tiden løb ind i problemer. Efter 1. verdenskrig gjorde ny lovgivning det vanskelig at fortsætte børsdriften, og i 1920 fandt den allersidste handel sted.

	===Dampskibsbroen===		===Dampskibsbroen===

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2024, 11:19
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]		[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Mindebroen]] ved området Mindet med Mindehavnen i forgrunden.]]

	'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen\|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å\|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere ~~hundreder~~ år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken.		'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen\|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å\|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundrede år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 - både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken.

	===Mindehavnen fra vikingetiden til 1845===		===Mindehavnen fra vikingetiden til 1845===
Linje 23:		Linje 23:
	Allerinderst i den gamle del af havnen, parallelt med åens udmunding, lå dampskibsbroen. Den blev anlagt 1856, i forbindelse med den generelle udbygning af Aarhus’ havn.		Allerinderst i den gamle del af havnen, parallelt med åens udmunding, lå dampskibsbroen. Den blev anlagt 1856, i forbindelse med den generelle udbygning af Aarhus’ havn.

	De første forsøg på at etablere fast rutefart med dampskib på Aarhus, blev gjort i 1820’erne. Selvom dampskibene, med en rejsetid på 20-24 timer til København og otte til Kalundborg, var hurtigere end sejlskibene, brød den ny teknologi ofte sammen undervejs. Det var også nødvendigt at indstille sejladsen hvert år over vinteren, fordi dampskibenes store skovlhjul blev ødelagt af isen.		De første forsøg på at etablere fast rutefart med dampskib på Aarhus blev gjort i 1820’erne. Selvom dampskibene, med en rejsetid på 20-24 timer til København og otte til Kalundborg, var hurtigere end sejlskibene, brød den ny teknologi ofte sammen undervejs. Det var også nødvendigt at indstille sejladsen hvert år over vinteren, fordi dampskibenes store skovlhjul blev ødelagt af isen.

	Men der var også klare fordele ved dampskibene, i forhold til de gamle færgesmakker og paketbåde, der hidtil havde stået for persontransporten. De var langsommere og mindre komfortable, fordi de rejsende som regel var henvist til det åbne dæk og her udsat for rusk og regn. Men den største forandring var den forøgede kapacitet, som dampskibene medførte. Det lod sig for alvor mærke i løbet af 1840’erne, hvor der blev etableret fast rutefart til Aalborg, Kalundborg, København og de nordtyske havne. Det førte alt sammen til et mylder af folk på dampskibsbroen og resten af havnen, der netop i årene efter udvidelsen oplevede en stor stigning i godsmængde og passagerantal: Nu var det ikke længere 15-20 mennesker, der ankom med hvert skib, men sommetider over 100.		Men der var også klare fordele ved dampskibene i forhold til de gamle færgesmakker og paketbåde, der hidtil havde stået for persontransporten. De var langsommere og mindre komfortable, fordi de rejsende som regel var henvist til det åbne dæk og her udsat for rusk og regn. Men den største forandring var den forøgede kapacitet, som dampskibene medførte. Det lod sig for alvor mærke i løbet af 1840’erne, hvor der blev etableret fast rutefart til Aalborg, Kalundborg, København og de nordtyske havne. Det førte alt sammen til et mylder af folk på dampskibsbroen og resten af havnen, der netop i årene efter udvidelsen oplevede en stor stigning i godsmængde og passagerantal: Nu var det ikke længere 15-20 mennesker, der ankom med hvert skib, men sommetider over 100.

	Trængslen blev ikke mindre af, at dampskibsbroen hurtigt blev en yndet promenade, som den lå der, næsten i lige forlængelse af Havnegade og Skolebakken. Til sammen udgjorde de en overkommelig rute med eftermiddagssol, læ fra byen og ~~massere~~ af liv at betragte. [[Aarhus Børs\|Den ny børs]] og [[Toldbygningen (1869-1898)\|toldbygning]], der blev opført 1860’erne lige ved dampskibsbroen, trak også mennesker til området.		Trængslen blev ikke mindre af, at dampskibsbroen hurtigt blev en yndet promenade, som den lå der, næsten i lige forlængelse af Havnegade og Skolebakken. Til sammen udgjorde de en overkommelig rute med eftermiddagssol, læ fra byen og masser af liv at betragte. [[Aarhus Børs\|Den ny børs]] og [[Toldbygningen (1869-1898)\|toldbygning]], der blev opført 1860’erne lige ved dampskibsbroen, trak også mennesker til området.

	Ved Dampskibsbroens ombygning i år 1896 vandt [[Petersen & Matzen]] udbudskonkurrencen om at levere tømmer til en værdi af 40.000 kr. Flere virksomheder havde budt sig til, herunder københavnske, men valget faldt på Petersen og Matzen som sejrede ved at have de laveste priser.		Ved Dampskibsbroens ombygning i år 1896 vandt [[Petersen & Matzen]] udbudskonkurrencen om at levere tømmer til en værdi af 40.000 kr. Flere virksomheder havde budt sig til, herunder københavnske, men valget faldt på Petersen og Matzen, som sejrede ved at have de laveste priser.

	===Færgefarten udvides===		===Færgefarten udvides===
Linje 36:		Linje 36:
	[[Fil:Peder Paars.jpg\|400px\|thumb\|left\|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]]		[[Fil:Peder Paars.jpg\|400px\|thumb\|left\|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]]

	Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation\|havnestation]].		Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig i 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet, og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation\|havnestation]].

	I de følgende år blomstrede færgefarten igen. I 1961 sejlede den første Oslo-båd og året forinden blev den første hurtigfærge - ”Prinsesse Anne-Marie” eller ”Hurtig-Marie” – indsat på DSB’s direkte rute til Kalundborg. Det skar rejsetiden til København ned til fireenhalv time og dermed var ruten ligeså hurtig som lyntoget. Samtid fik Aarhus konkurrence som overfartssted til Sjælland, bl.a. fra de nye ruter Grenå-Hundested og Ebeltoft-Sjællands Odde. Imens Kalundborg-ruten snart nåede en million årlige rejsende, måtte den direkte sejlads til København indstilles i 1970, nøjagtig 100 år efter den begyndte.		I de følgende år blomstrede færgefarten igen. I 1961 sejlede den første Oslo-båd, og året forinden blev den første hurtigfærge - ”Prinsesse Anne-Marie” eller ”Hurtig-Marie” – indsat på DSB’s direkte rute til Kalundborg. Det skar rejsetiden til København ned til fireenhalv time, og dermed var ruten ligeså hurtig som lyntoget. Samtid fik Aarhus konkurrence som overfartssted til Sjælland, bl.a. fra de nye ruter Grenå-Hundested og Ebeltoft-Sjællands Odde. Imens Kalundborg-ruten snart nåede en million årlige rejsende, måtte den direkte sejlads til København indstilles i 1970, nøjagtig 100 år efter den begyndte.

	===Havnekvarter i det 20. århundrede===		===Havnekvarter i det 20. århundrede===
	[[Fil:Toldbygningen1838-1869-2.jpg\|300px\|thumb\|right\|Mindet i 1895 i den øverste ende, som i dag kaldes [[Europaplads]]. På billedet ses den tidligere [[Toldbygningen (1838-1869)\|toldbygning]], som på den tid karakteristisk for områdets værtshusmiljø rummede Gammel-Toldbods Restauration & Café. Stedet ligger ikke langt fra det nuværende Hotel Atlantic.]]		[[Fil:Toldbygningen1838-1869-2.jpg\|300px\|thumb\|right\|Mindet i 1895 i den øverste ende, som i dag kaldes [[Europaplads]]. På billedet ses den tidligere [[Toldbygningen (1838-1869)\|toldbygning]], som på den tid karakteristisk for områdets værtshusmiljø rummede Gammel-Toldbods Restauration & Café. Stedet ligger ikke langt fra det nuværende Hotel Atlantic.]]

	Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have [[Aarhus Politi]] en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en ~~estiske~~ skonnert kaldet Madonia.		Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have [[Aarhus Politi]] en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en estisk skonnert kaldet Madonia.

	I det 20. århundrede forandrede Mindet sig betragteligt. Som nævnt i indledningen fik gaden i 1934 officielt tildelt det navn, som den var blevet kaldt siden vikingetiden. I 1957 blev den gamle børsbygning fra 1866 og den tidligere toldbod fra 1869 nedrevet. Siden ophøret af de oprindelige funktioner havde børsbygningen været anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening, imens toldbygningen havde været anvendt som kontor for havnens administration. Bygningernes nedrivninger gav nu plads til [[BP-Huset]] og [[Aarhus Havnestation]]. Havnestationen (populært kaldet Søbanegården) blev opført i chokbeton efter tegninger af arkitekt Kay Kørbing. Bygningen fungerede som kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart imellem Aarhus og Kalundborg. Den fungerede frem til 1997, hvor færgelejet blev flyttet.		I det 20. århundrede forandrede Mindet sig betragteligt. Som nævnt i indledningen fik gaden i 1934 officielt tildelt det navn, som den var blevet kaldt siden vikingetiden. I 1957 blev den gamle børsbygning fra 1866 og den tidligere toldbod fra 1869 nedrevet. Siden ophøret af de oprindelige funktioner havde børsbygningen været anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening, imens toldbygningen havde været anvendt som kontor for havnens administration. Bygningernes nedrivninger gav nu plads til [[BP-Huset]] og [[Aarhus Havnestation]]. Havnestationen (populært kaldet Søbanegården) blev opført i chokbeton efter tegninger af arkitekt Kay Kørbing. Bygningen fungerede som kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart imellem Aarhus og Kalundborg. Den fungerede frem til 1997, hvor færgelejet blev flyttet.