Mindegade - Versionshistorie

Hemik med 12. feb. 2026, 08:48

2026-02-12T08:48:51Z

TAA med 15. okt. 2025, 09:16

2025-10-15T09:16:14Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 11:16
Linje 53:		Linje 53:
	* Connie Jantzen: Middelalderbyen Aarhus. 2013		* Connie Jantzen: Middelalderbyen Aarhus. 2013
	* Sejrs Sedler		* Sejrs Sedler
	* Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten, Lewerkhuusen samt ejendommene i Mindegade og Fiskergade~~: [http://www.aastrup.de]~~		* Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten, Lewerkhuusen samt ejendommene i Mindegade og Fiskergade
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Phillip Stadsarkivet med 6. sep. 2022, 09:49

2022-09-06T09:49:11Z

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2022, 11:49
Linje 1:		Linje 1:
	'''Mindegade''' er en gade i det centrale Aarhus, tæt ved havnen. Den løber fra [[Dynkarken]] til [[Fiskergade]]. Gadens navn stammer tilbage fra før 1796.		'''Mindegade''' er en gade i det centrale Aarhus, tæt ved havnen. Den løber fra [[Dynkarken]] til [[Fiskergade]]. Gadens navn stammer tilbage fra før 1796.

	I 1609 blev der syd for [[Aarhus Å\|Århus Å]] opført en stor stenbygning, den såkaldte[[Trods Katholm]], hvoraf de to nederste etager endnu er tilbage og ligger somMindegade 4. Da man i 1634 lavede en permanent træbro over åen, satte man samtidig gang i en bebyggelse af området ‘over broen’. Det blev senere kendt som [[Mindet]] og [[Dynkarken]]. Ordet ‘minde’ betyder munding med		I 1609 blev der syd for [[Aarhus Å\|Århus Å]] opført en stor stenbygning, den såkaldte [[Trods Katholm]], hvoraf de to nederste etager endnu er tilbage og ligger somMindegade 4. Da man i 1634 lavede en permanent træbro over åen, satte man samtidig gang i en bebyggelse af området ‘over broen’. Det blev senere kendt som [[Mindet]] og [[Dynkarken]]. Ordet ‘minde’ betyder munding med
	henvisning til åens munding. Indtil slutningen af 1600-tallet stod [[Mindeport]] i den sydøstlige ende af gaden, men selvom den flyttede til Dynkarken, så hed den fortsat Mindeport. Først i slutningen af 1700-tallet benævnes gaden Mindegade. Området rummede gennem tiden flere store købmandsgårde i bekvem nærhed af havnen. Det var i [[Mindegade 8]], at storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] havde sin omfattende forretning.		henvisning til åens munding. Indtil slutningen af 1600-tallet stod [[Mindeport]] i den sydøstlige ende af gaden, men selvom den flyttede til Dynkarken, så hed den fortsat Mindeport. Først i slutningen af 1700-tallet benævnes gaden Mindegade. Området rummede gennem tiden flere store købmandsgårde i bekvem nærhed af havnen. Det var i [[Mindegade 8]], at storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] havde sin omfattende forretning.

Phillip Stadsarkivet: /* Bygninger og adresser */

2022-09-06T09:48:49Z

Bygninger og adresser

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2022, 11:48
Linje 42:		Linje 42:
	* [[Mindegade 8]].		* [[Mindegade 8]].
	* [[Mindegade 10]]. I årene 1880-1885 holdt [[Kreditforeningen Danmark]] til på førstesalen i denne Hans Broges nyopførte ejendom		* [[Mindegade 10]]. I årene 1880-1885 holdt [[Kreditforeningen Danmark]] til på førstesalen i denne Hans Broges nyopførte ejendom
	* [[Mindegade 12]]. Matrikel nummer 93, oprindeligt bygget som købmandsgård. Det to meter høje hus´ grundmurede forside ~~omfatter~~ ti vinduesfag. Hvor sydsidens tidligere skarpe fremspring i gaden er mildnet ved en karakteristisk runding, ~~har~~ nordgavlens port en sandstenstavle med ejendommens nummer fra 1829 (Nummer 339).		* [[Mindegade 12]]. Matrikel nummer 93, oprindeligt bygget som købmandsgård. Nu nedrevet. Det to meter høje hus´ grundmurede forside omfattede ti vinduesfag. Hvor sydsidens tidligere skarpe fremspring i gaden var mildnet ved en karakteristisk runding, havde nordgavlens port en sandstenstavle med ejendommens nummer fra 1829 (Nummer 339).
	* [[Mindegade 10-12]]. se også [[Mindegades kaserne]].		* [[Mindegade 10-12]]. se også [[Mindegades kaserne]].
	* [[Mindegade 18]]. Se også [[Jomsborg]].		* [[Mindegade 18]]. Se også [[Jomsborg]].

Phillip Stadsarkivet med 24. aug. 2022, 13:11

2022-08-24T13:11:49Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2022, 15:11
Linje 2:		Linje 2:

	I 1609 blev der syd for [[Aarhus Å\|Århus Å]] opført en stor stenbygning, den såkaldte[[Trods Katholm]], hvoraf de to nederste etager endnu er tilbage og ligger somMindegade 4. Da man i 1634 lavede en permanent træbro over åen, satte man samtidig gang i en bebyggelse af området ‘over broen’. Det blev senere kendt som [[Mindet]] og [[Dynkarken]]. Ordet ‘minde’ betyder munding med		I 1609 blev der syd for [[Aarhus Å\|Århus Å]] opført en stor stenbygning, den såkaldte[[Trods Katholm]], hvoraf de to nederste etager endnu er tilbage og ligger somMindegade 4. Da man i 1634 lavede en permanent træbro over åen, satte man samtidig gang i en bebyggelse af området ‘over broen’. Det blev senere kendt som [[Mindet]] og [[Dynkarken]]. Ordet ‘minde’ betyder munding med
	henvisning til åens munding. Indtil slutningen af 1600-tallet stod [[Mindeport]] i den sydøstlige ende af gaden, men selvom den flyttede til Dynkarken, så hed den fortsat Mindeport. Først i slutningen af 1700-tallet benævnes gaden Mindegade. Området rummede gennem tiden flere store købmandsgårde i bekvem nærhed af havnen. Det var i [[Mindegade 8]], at storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] havde sin omfattende forretning. I 1659 blev byen beskudt fra søsiden af svenske flådeenheder, og der anrettedes betydelig skade på åhavnen og kvartererne omkring denne. Mindegade gik ikke fri og blev i særdeleshed ramt af svenskernes angreb. Udgravninger efter nedrivningen af Mindegade 12 viser adskillige brøndefterladenskaber relateret til tiden før 1659 samt kanon- og blykugler rester. Datering af tømmer fra nedrivnigen af Mindegade 12 viser at tømmeret til genopbygning af huset i Mindegade kunne dateres til ca. 1660.		henvisning til åens munding. Indtil slutningen af 1600-tallet stod [[Mindeport]] i den sydøstlige ende af gaden, men selvom den flyttede til Dynkarken, så hed den fortsat Mindeport. Først i slutningen af 1700-tallet benævnes gaden Mindegade. Området rummede gennem tiden flere store købmandsgårde i bekvem nærhed af havnen. Det var i [[Mindegade 8]], at storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] havde sin omfattende forretning.

			I 1659 blev byen beskudt fra søsiden af svenske flådeenheder, og der anrettedes betydelig skade på åhavnen og kvartererne omkring denne. Mindegade gik ikke fri og blev i særdeleshed ramt af svenskernes angreb. Udgravninger efter nedrivningen af Mindegade 12 viser adskillige brøndefterladenskaber relateret til tiden før 1659 samt kanon- og blykugler rester. Datering af tømmer fra nedrivnigen af Mindegade 12 viser at tømmeret til genopbygning af huset i Mindegade kunne dateres til ca. 1660.

	=== Kulturmiljøvurdering===		=== Kulturmiljøvurdering===

Phillip Stadsarkivet med 24. aug. 2022, 13:11

2022-08-24T13:11:41Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2022, 15:11
Linje 1:		Linje 1:
	'''Mindegade''' er en gade i det centrale Aarhus, tæt ved havnen. Den løber fra [[Dynkarken]] til [[Fiskergade]]. Gadens navn stammer tilbage fra før 1796.		'''Mindegade''' er en gade i det centrale Aarhus, tæt ved havnen. Den løber fra [[Dynkarken]] til [[Fiskergade]]. Gadens navn stammer tilbage fra før 1796.

	I 1609 blev der syd for [[Aarhus Å\|Århus Å]] opført en stor stenbygning, den såkaldte		I 1609 blev der syd for [[Aarhus Å\|Århus Å]] opført en stor stenbygning, den såkaldte[[Trods Katholm]], hvoraf de to nederste etager endnu er tilbage og ligger somMindegade 4. Da man i 1634 lavede en permanent træbro over åen, satte man samtidig gang i en bebyggelse af området ‘over broen’. Det blev senere kendt som [[Mindet]] og [[Dynkarken]]. Ordet ‘minde’ betyder munding med
	[[Trods Katholm]], hvoraf de to nederste etager endnu er tilbage og ligger ~~som~~		henvisning til åens munding. Indtil slutningen af 1600-tallet stod [[Mindeport]] i den sydøstlige ende af gaden, men selvom den flyttede til Dynkarken, så hed den fortsat Mindeport. Først i slutningen af 1700-tallet benævnes gaden Mindegade. Området rummede gennem tiden flere store købmandsgårde i bekvem nærhed af havnen. Det var i [[Mindegade 8]], at storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] havde sin omfattende forretning. I 1659 blev byen beskudt fra søsiden af svenske flådeenheder, og der anrettedes betydelig skade på åhavnen og kvartererne omkring denne. Mindegade gik ikke fri og blev i særdeleshed ramt af svenskernes angreb. Udgravninger efter nedrivningen af Mindegade 12 viser adskillige brøndefterladenskaber relateret til tiden før 1659 samt kanon- og blykugler rester. Datering af tømmer fra nedrivnigen af Mindegade 12 viser at tømmeret til genopbygning af huset i Mindegade kunne dateres til ca. 1660.
	~~Mindegade~~ 4. Da man i 1634 lavede en permanent træbro over åen, satte
	man samtidig gang i en bebyggelse af området ‘over broen’. Det blev senere
	kendt som [[Mindet]] og [[Dynkarken]]. Ordet ‘minde’ betyder munding med
	henvisning til åens munding. Indtil slutningen af 1600-tallet stod [[Mindeport]]
	i den sydøstlige ende af gaden, men selvom den flyttede til Dynkarken, så
	hed den fortsat Mindeport. Først i slutningen af 1700-tallet benævnes gaden
	Mindegade. Området rummede gennem tiden flere store købmandsgårde i
	bekvem nærhed af havnen. Det var i [[Mindegade 8]], at storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] havde sin omfattende forretning.

	=== Kulturmiljøvurdering===		=== Kulturmiljøvurdering===

JanneMarieBarslev: /* Hans Broge køber op */

2022-06-13T07:50:45Z

Hans Broge køber op

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2022, 09:50
Linje 32:		Linje 32:
	Hans Broge indledte dermed sin vej mod positionen som Aarhus’ rigeste mand og Jyllands mest betydningsfulde købmand. Broge lod den gamle købmandsgård rive ned og et [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|arkitekttegnet]] hus i klassicistisk stil opføre i så fornem en kvalitet, at det i dag er fredet. I dag er der daginstitution i ejendommen. Hans initialer står stadig over døren, hans pengeskab er i kælderen, og glasloftet over hans stuer er intakt.		Hans Broge indledte dermed sin vej mod positionen som Aarhus’ rigeste mand og Jyllands mest betydningsfulde købmand. Broge lod den gamle købmandsgård rive ned og et [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|arkitekttegnet]] hus i klassicistisk stil opføre i så fornem en kvalitet, at det i dag er fredet. I dag er der daginstitution i ejendommen. Hans initialer står stadig over døren, hans pengeskab er i kælderen, og glasloftet over hans stuer er intakt.

	Det er ikke helt ukendt for alle, at Hans Broges handelsimperium blev født i Mindegade 8. Men de færreste er klar over, at han også ejede nr. 10. Ejendommen og kasernen tilhørte amtsstuefuldmægtig og Klasselotterikollektør [[Vilhelm Lewerkhuusen]], som solgte den til Hans Broge den 28. december 1877, og grunden blev lagt sammen med nummer 8.		Det er ikke helt ukendt for alle, at Hans Broges handelsimperium blev født i Mindegade 8. Men de færreste er klar over, at han også ejede nr. 10. Ejendommen og kasernen tilhørte amtsstuefuldmægtig og Klasselotterikollektør Vilhelm Lewerkhuusen, som solgte den til Hans Broge den 28. december 1877, og grunden blev lagt sammen med nummer 8.

	Broge gik igen i gang med at opføre et passende domicil og trak denne gang på arkitekten [[Thomas Arboe (1836-1917)]], der også har tegnet det ældste af [[Aarhus Kommunehospital\|Kommunehospitalet]]. Der blev atter valgt et klassicistisk snit, og facaden blev igen smykket med skulpturer og tegn, der afslørerede kilden til velstanden: handel og landbrug. Omme bag de to facader strakte købmandsgården sig med kornlagre, pakhuse, tørreovne, tømmerpladser, vognporte og alle mulige andre større og mindre bygninger. De strakte sig helt over til hækken ind mod naboen, som var fabrikant [[Sabroe kølemaskiner\|Thomas Ths. Sabroes grund]] (hvor Politigården ligger i dag).		Broge gik igen i gang med at opføre et passende domicil og trak denne gang på arkitekten [[Thomas Arboe (1836-1917)]], der også har tegnet det ældste af [[Aarhus Kommunehospital\|Kommunehospitalet]]. Der blev atter valgt et klassicistisk snit, og facaden blev igen smykket med skulpturer og tegn, der afslørerede kilden til velstanden: handel og landbrug. Omme bag de to facader strakte købmandsgården sig med kornlagre, pakhuse, tørreovne, tømmerpladser, vognporte og alle mulige andre større og mindre bygninger. De strakte sig helt over til hækken ind mod naboen, som var fabrikant [[Sabroe kølemaskiner\|Thomas Ths. Sabroes grund]] (hvor Politigården ligger i dag).

JanneMarieBarslev: /* Hans Broge køber op */

2022-06-13T07:50:07Z

Hans Broge køber op

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2022, 09:50
Linje 26:		Linje 26:

	=== Hans Broge køber op ===		=== Hans Broge køber op ===
	Kasernen og nabogrundene var i mellemtiden blev købt af de to driftige købmandsbrødre [[Lewerkhuusen]], men i 1847 fik [[Mindegade 8]] ny ejer, en ung mand, der indrykkede denne annonce i Stiftstidende:		Kasernen og nabogrundene var i mellemtiden blev købt af de to driftige købmandsbrødre [[Carl Frederik Vilhelm Lewerkhuusen (1800-1856)]] og [[Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen (1796-1879)]], men i 1847 fik [[Mindegade 8]] ny ejer, en ung mand, der indrykkede denne annonce i Stiftstidende:

	:''Nyt Etablissement. At den af Hr. C.F.W. Leeverkhuusen i Gaarden Nr. 340 [gammelt nummer, svarer til nr. 8] paa Mindegade hidtil førte Colonial- Tømrer- og Produkthandel fra idag fortsættes af Undertegnede tillader jeg mig herved at avertere for Byens og Omegnens ærede Beboere, ligesom og, at jeg i denne vil bestræbe mig for, ved stedse at holde friske og udsøgte gode Varer og ved Opkjøb af Landmandens Producter til de høieste Priser, at sikre mig de Æredes Tilfredshed, som ville beære mig med deres Handel. Aarhuus 6. December 1847. Hans Broge.''		:''Nyt Etablissement. At den af Hr. C.F.W. Leeverkhuusen i Gaarden Nr. 340 [gammelt nummer, svarer til nr. 8] paa Mindegade hidtil førte Colonial- Tømrer- og Produkthandel fra idag fortsættes af Undertegnede tillader jeg mig herved at avertere for Byens og Omegnens ærede Beboere, ligesom og, at jeg i denne vil bestræbe mig for, ved stedse at holde friske og udsøgte gode Varer og ved Opkjøb af Landmandens Producter til de høieste Priser, at sikre mig de Æredes Tilfredshed, som ville beære mig med deres Handel. Aarhuus 6. December 1847. Hans Broge.''

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Hans Wilhelm Schrøder" to "Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)"

2022-06-13T07:30:07Z

Text replacement - "Hans Wilhelm Schrøder" to "Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)"

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2022, 09:30
Linje 30:		Linje 30:
	:''Nyt Etablissement. At den af Hr. C.F.W. Leeverkhuusen i Gaarden Nr. 340 [gammelt nummer, svarer til nr. 8] paa Mindegade hidtil førte Colonial- Tømrer- og Produkthandel fra idag fortsættes af Undertegnede tillader jeg mig herved at avertere for Byens og Omegnens ærede Beboere, ligesom og, at jeg i denne vil bestræbe mig for, ved stedse at holde friske og udsøgte gode Varer og ved Opkjøb af Landmandens Producter til de høieste Priser, at sikre mig de Æredes Tilfredshed, som ville beære mig med deres Handel. Aarhuus 6. December 1847. Hans Broge.''		:''Nyt Etablissement. At den af Hr. C.F.W. Leeverkhuusen i Gaarden Nr. 340 [gammelt nummer, svarer til nr. 8] paa Mindegade hidtil førte Colonial- Tømrer- og Produkthandel fra idag fortsættes af Undertegnede tillader jeg mig herved at avertere for Byens og Omegnens ærede Beboere, ligesom og, at jeg i denne vil bestræbe mig for, ved stedse at holde friske og udsøgte gode Varer og ved Opkjøb af Landmandens Producter til de høieste Priser, at sikre mig de Æredes Tilfredshed, som ville beære mig med deres Handel. Aarhuus 6. December 1847. Hans Broge.''

	Hans Broge indledte dermed sin vej mod positionen som Aarhus’ rigeste mand og Jyllands mest betydningsfulde købmand. Broge lod den gamle købmandsgård rive ned og et [[Hans Wilhelm Schrøder\|arkitekttegnet]] hus i klassicistisk stil opføre i så fornem en kvalitet, at det i dag er fredet. I dag er der daginstitution i ejendommen. Hans initialer står stadig over døren, hans pengeskab er i kælderen, og glasloftet over hans stuer er intakt.		Hans Broge indledte dermed sin vej mod positionen som Aarhus’ rigeste mand og Jyllands mest betydningsfulde købmand. Broge lod den gamle købmandsgård rive ned og et [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|arkitekttegnet]] hus i klassicistisk stil opføre i så fornem en kvalitet, at det i dag er fredet. I dag er der daginstitution i ejendommen. Hans initialer står stadig over døren, hans pengeskab er i kælderen, og glasloftet over hans stuer er intakt.

	Det er ikke helt ukendt for alle, at Hans Broges handelsimperium blev født i Mindegade 8. Men de færreste er klar over, at han også ejede nr. 10. Ejendommen og kasernen tilhørte amtsstuefuldmægtig og Klasselotterikollektør [[Vilhelm Lewerkhuusen]], som solgte den til Hans Broge den 28. december 1877, og grunden blev lagt sammen med nummer 8.		Det er ikke helt ukendt for alle, at Hans Broges handelsimperium blev født i Mindegade 8. Men de færreste er klar over, at han også ejede nr. 10. Ejendommen og kasernen tilhørte amtsstuefuldmægtig og Klasselotterikollektør [[Vilhelm Lewerkhuusen]], som solgte den til Hans Broge den 28. december 1877, og grunden blev lagt sammen med nummer 8.

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Hans Carl Broge" to "Hans Carl Broge (1882-1959)"

2022-06-07T08:18:32Z

Text replacement - "Hans Carl Broge" to "Hans Carl Broge (1882-1959)"

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2022, 10:18
Linje 39:		Linje 39:

	=== Videreført af slægterne Broge og Wærum ===		=== Videreført af slægterne Broge og Wærum ===
	Mindegade 8 og 10 blev senere overtaget af Broges kompagnon, [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|Søren Christian Wærum]], og efter hans død af Hans Broges sønnesøn [[Hans Carl Broge]]. En broget skæbne med mange skiftende ejere ventede herefter på bygningerne.		Mindegade 8 og 10 blev senere overtaget af Broges kompagnon, [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|Søren Christian Wærum]], og efter hans død af Hans Broges sønnesøn [[Hans Carl Broge (1882-1959)]]. En broget skæbne med mange skiftende ejere ventede herefter på bygningerne.

	Med tiden forsvandt mange af bagbygningerne, men inde i gårdene er der umiskendelige historiske miljøer efter 1800-tallets største handelsmænd, så Mindegades handelsdomiciler er ikke desto mindre blandt perlerne i byens historiske kulturmiljø.		Med tiden forsvandt mange af bagbygningerne, men inde i gårdene er der umiskendelige historiske miljøer efter 1800-tallets største handelsmænd, så Mindegades handelsdomiciler er ikke desto mindre blandt perlerne i byens historiske kulturmiljø.

← Ældre version		Versionen fra 12. feb. 2026, 10:48
Linje 1:		Linje 1:
	'''Mindegade''' er en gade i det centrale Aarhus, tæt ved havnen. Den løber fra [[Dynkarken]] til [[Fiskergade]]. Gadens navn stammer tilbage fra før 1796.		'''Mindegade''' er en gade i det centrale Aarhus, tæt ved havnen. Den løber fra [[Dynkarken]] til [[Fiskergade]]. Gadens navn stammer tilbage fra før 1796.

	I 1609 blev der syd for [[Aarhus Å\|Århus Å]] opført en stor stenbygning, den såkaldte [[Trods Katholm]], hvoraf de to nederste etager endnu er tilbage og ligger ~~somMindegade~~ 4. Da man i 1634 lavede en permanent træbro over åen, satte man samtidig gang i en bebyggelse af området ~~‘over broen’~~. Det blev senere kendt som [[Mindet]] og [[Dynkarken]]. Ordet ~~‘minde’~~ betyder munding med		I 1609 blev der syd for [[Aarhus Å\|Århus Å]] opført en stor stenbygning, den såkaldte [[Trods Katholm]], hvoraf de to nederste etager endnu er tilbage og ligger som Mindegade 4. Da man i 1634 lavede en permanent træbro over åen, satte man samtidig gang i en bebyggelse af området 'over broen'. Det blev senere kendt som [[Mindet]] og [[Dynkarken]]. Ordet 'minde' betyder munding med henvisning til åens munding. Indtil slutningen af 1600-tallet stod [[Mindeport]] i den sydøstlige ende af gaden, men selvom den flyttede til Dynkarken, hed den fortsat Mindeport. Først i slutningen af 1700-tallet benævnes gaden Mindegade. Området rummede gennem tiden flere store købmandsgårde i bekvem nærhed af havnen. Det var i [[Mindegade 8]], at storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] havde sin omfattende forretning.
	henvisning til åens munding. Indtil slutningen af 1600-tallet stod [[Mindeport]] i den sydøstlige ende af gaden, men selvom den flyttede til Dynkarken, så hed den fortsat Mindeport. Først i slutningen af 1700-tallet benævnes gaden Mindegade. Området rummede gennem tiden flere store købmandsgårde i bekvem nærhed af havnen. Det var i [[Mindegade 8]], at storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] havde sin omfattende forretning.

	I 1659 blev byen beskudt fra søsiden af svenske flådeenheder, og der anrettedes betydelig skade på åhavnen og kvartererne omkring denne. Mindegade gik ikke fri og blev i særdeleshed ramt af svenskernes angreb. Udgravninger efter nedrivningen af Mindegade 12 viser adskillige brøndefterladenskaber relateret til tiden før 1659 samt kanon- og ~~blykugler rester~~. Datering af tømmer fra ~~nedrivnigen~~ af Mindegade 12 viser at tømmeret til genopbygning af huset i Mindegade kunne dateres til ca. 1660.		I 1659 blev byen beskudt fra søsiden af svenske flådeenheder, og der anrettedes betydelig skade på åhavnen og kvartererne omkring denne. Mindegade gik ikke fri og blev i særdeleshed ramt af svenskernes angreb. Udgravninger efter nedrivningen af Mindegade 12 viser adskillige brøndefterladenskaber relateret til tiden før 1659 samt kanon- og blykuglerester. Datering af tømmer fra nedrivningen af Mindegade 12 viser at tømmeret til genopbygning af huset i Mindegade kunne dateres til ca. 1660.

	=== Kulturmiljøvurdering===		=== Kulturmiljøvurdering===
	Gaden må betegnes som del af et meget værdifuldt kulturmiljø bestående af købmandsgårde for førende skikkelser i 1800-tallets urbanisering og økonomiske modernisering samt af klassicistiske gårdanlæg og ejendomme. Gadens matrikelstruktur afspejler dens udviklingshistorie.		Gaden må betegnes som del af et meget værdifuldt kulturmiljø bestående af købmandsgårde for førende skikkelser i 1800-tallets urbanisering og økonomiske modernisering samt af klassicistiske gårdanlæg og ejendomme. Gadens matrikelstruktur afspejler dens udviklingshistorie.

	[[Fil:Mindegade, 1903, Edvard Monsrud.jpg\|thumb\|center\|750px\|Mindegade fotograferet omkring 1903.]]		[[Fil:Mindegade, 1903, Edvard Monsrud.jpg\|thumb\|center\|750px\|Mindegade, fotograferet omkring 1903.]]

	=== Anlæggelse som havnegade ===		=== Anlæggelse som havnegade ===
Linje 20:		Linje 19:

	=== Hans Broge køber op ===		=== Hans Broge køber op ===
	Kasernen og nabogrundene var i mellemtiden blev købt af de to driftige købmandsbrødre [[Carl Frederik Vilhelm Lewerkhuusen (1800-1856)]] og [[Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen (1796-1879)]], men i 1847 fik [[Mindegade 8]] ny ejer, en ung mand, der indrykkede denne annonce i Stiftstidende:		Kasernen og nabogrundene var i mellemtiden blev købt af de to driftige købmandsbrødre [[Carl Frederik Vilhelm Lewerkhuusen (1800-1856)\|Carl Frederik Vilhelm Lewerkhuusen]] og [[Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen (1796-1879)\|Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen]], men i 1847 fik [[Mindegade 8]] ny ejer, en ung mand, der indrykkede denne annonce i Stiftstidende:

	:''Nyt Etablissement. At den af Hr. C.F.W. Leeverkhuusen i Gaarden Nr. 340 [gammelt nummer, svarer til nr. 8] paa Mindegade hidtil førte Colonial- Tømrer- og Produkthandel fra idag fortsættes af Undertegnede tillader jeg mig herved at avertere for Byens og Omegnens ærede Beboere, ligesom og, at jeg i denne vil bestræbe mig for, ved stedse at holde friske og udsøgte gode Varer og ved Opkjøb af Landmandens Producter til de høieste Priser, at sikre mig de Æredes Tilfredshed, som ville beære mig med deres Handel. Aarhuus 6. December 1847. Hans Broge.''		:''Nyt Etablissement. At den af Hr. C.F.W. Leeverkhuusen i Gaarden Nr. 340 [gammelt nummer, svarer til nr. 8] paa Mindegade hidtil førte Colonial- Tømrer- og Produkthandel fra idag fortsættes af Undertegnede tillader jeg mig herved at avertere for Byens og Omegnens ærede Beboere, ligesom og, at jeg i denne vil bestræbe mig for, ved stedse at holde friske og udsøgte gode Varer og ved Opkjøb af Landmandens Producter til de høieste Priser, at sikre mig de Æredes Tilfredshed, som ville beære mig med deres Handel. Aarhuus 6. December 1847. Hans Broge.''
Linje 28:		Linje 27:
	Det er ikke helt ukendt for alle, at Hans Broges handelsimperium blev født i Mindegade 8. Men de færreste er klar over, at han også ejede nr. 10. Ejendommen og kasernen tilhørte amtsstuefuldmægtig og Klasselotterikollektør Vilhelm Lewerkhuusen, som solgte den til Hans Broge den 28. december 1877, og grunden blev lagt sammen med nummer 8.		Det er ikke helt ukendt for alle, at Hans Broges handelsimperium blev født i Mindegade 8. Men de færreste er klar over, at han også ejede nr. 10. Ejendommen og kasernen tilhørte amtsstuefuldmægtig og Klasselotterikollektør Vilhelm Lewerkhuusen, som solgte den til Hans Broge den 28. december 1877, og grunden blev lagt sammen med nummer 8.

	Broge gik igen i gang med at opføre et passende domicil og trak denne gang på arkitekten [[Thomas Arboe (1836-1917)]], der også har tegnet det ældste af [[Aarhus Kommunehospital\|Kommunehospitalet]]. Der blev atter valgt et klassicistisk snit, og facaden blev igen smykket med skulpturer og tegn, der afslørerede kilden til velstanden: handel og landbrug. Omme bag de to facader strakte købmandsgården sig med kornlagre, pakhuse, tørreovne, tømmerpladser, vognporte og alle mulige andre større og mindre bygninger. De strakte sig helt over til hækken ind mod naboen, som var fabrikant [[Sabroe kølemaskiner\|Thomas Ths. Sabroes grund]] (hvor Politigården ~~ligger~~ i dag).		Broge gik igen i gang med at opføre et passende domicil og trak denne gang på arkitekten [[Thomas Arboe (1836-1917)\|Thomas Arboe]], der også har tegnet det ældste af [[Aarhus Kommunehospital\|Kommunehospitalet]]. Der blev atter valgt et klassicistisk snit, og facaden blev igen smykket med skulpturer og tegn, der afslørerede kilden til velstanden: handel og landbrug. Omme bag de to facader strakte købmandsgården sig med kornlagre, pakhuse, tørreovne, tømmerpladser, vognporte og alle mulige andre større og mindre bygninger. De strakte sig helt over til hækken ind mod naboen, som var fabrikant [[Sabroe kølemaskiner\|Thomas Ths. Sabroes grund]] (hvor Politigården i dag ligger).

	Så manglede Hans Broge bare nummer 6. Her havde familien Schandorff en købmandsgård, men efter et dødsfald overtog Broge i 1876/77 gården, men vist kun for at få fingre i den sydligste del af den, mens han solgte resten videre.		Så manglede Hans Broge bare nummer 6. Her havde familien Schandorff en købmandsgård, men efter et dødsfald overtog Broge i 1876-77 gården, men vist kun for at få fingre i den sydligste del af den, mens han solgte resten videre.

	=== Videreført af slægterne Broge og Wærum ===		=== Videreført af slægterne Broge og Wærum ===
	Mindegade 8 og 10 blev senere overtaget af Broges kompagnon, [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|Søren Christian Wærum]], og efter hans død af Hans Broges sønnesøn [[Hans Carl Broge (1882-1959)]]. En broget skæbne med mange skiftende ejere ventede herefter på bygningerne.		Mindegade 8 og 10 blev senere overtaget af Broges kompagnon, [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|Søren Christian Wærum]], og efter hans død af Hans Broges sønnesøn [[Hans Carl Broge (1882-1959)\|Hans Carl Broge]]. En broget skæbne med mange skiftende ejere ventede herefter på bygningerne.

	Med tiden forsvandt mange af bagbygningerne, men inde i gårdene er der umiskendelige historiske miljøer efter 1800-tallets største handelsmænd, så Mindegades handelsdomiciler er ikke desto mindre blandt perlerne i byens historiske kulturmiljø.		Med tiden forsvandt mange af bagbygningerne, men inde i gårdene er der umiskendelige historiske miljøer efter 1800-tallets største handelsmænd, så Mindegades handelsdomiciler er ikke desto mindre blandt perlerne i byens historiske kulturmiljø.

	=== Bygninger og adresser ===		=== Bygninger og adresser ===
	* [[Mindegade 4]]. En af Aarhus' ældste ejendomme "[[Trods Katholm]]".		* [[Mindegade 4]]. En af Aarhus' ældste ejendomme [[Trods Katholm]].
	* [[Mindegade 6]].		* [[Mindegade 6]].
	* [[Mindegade 8]].		* [[Mindegade 8]].
	* [[Mindegade 10]]. I årene 1880-1885 holdt [[Kreditforeningen Danmark]] til på førstesalen i denne Hans Broges nyopførte ejendom		* [[Mindegade 10]]. I årene 1880-1885 holdt [[Kreditforeningen Danmark]] til på førstesalen i denne Hans Broges nyopførte ejendom
	* [[Mindegade 12]]. Matrikel nummer 93, oprindeligt bygget som købmandsgård. Nu nedrevet. Det to meter høje ~~hus´~~ grundmurede forside omfattede ti vinduesfag. Hvor sydsidens tidligere skarpe fremspring i gaden var mildnet ved en karakteristisk runding, havde nordgavlens port en sandstenstavle med ejendommens nummer fra 1829 (Nummer 339).		* [[Mindegade 12]]. Matrikel nummer 93, oprindeligt bygget som købmandsgård. Nu nedrevet. Det to meter høje hus' grundmurede forside omfattede ti vinduesfag. Hvor sydsidens tidligere skarpe fremspring i gaden var mildnet ved en karakteristisk runding, havde nordgavlens port en sandstenstavle med ejendommens nummer fra 1829 (Nummer 339).
	* [[Mindegade 10-12]]. se også [[Mindegades kaserne]].		* [[Mindegade 10-12]]. se også [[Mindegades kaserne]].
	* [[Mindegade 18]]. Se også [[Jomsborg]].		* [[Mindegade 18]]. Se også [[Jomsborg]].
Linje 54:		Linje 53:
	* Sejrs Sedler		* Sejrs Sedler
	* Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten, Lewerkhuusen samt ejendommene i Mindegade og Fiskergade		* Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten, Lewerkhuusen samt ejendommene i Mindegade og Fiskergade
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]