Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 11. dec. 2023, 07:17

2023-12-11T07:17:47Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2023, 09:17
Linje 86:		Linje 86:
	\|-		\|-
	\|[[Kirker i Aarhus Kommune\|Kirker]] og synagoger\|\|I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster\|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke\|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen.		\|[[Kirker i Aarhus Kommune\|Kirker]] og synagoger\|\|I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster\|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke\|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen.
	Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer (1817-)\|Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.		Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer (1817-1880)\|Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.
	\|-		\|-
	\|Kulturinstitutioner\|\| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By\|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have\|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.		\|Kulturinstitutioner\|\| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By\|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have\|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.

SBC med 14. aug. 2023, 11:47

2023-08-14T11:47:33Z

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2023, 13:47
Linje 3:		Linje 3:
	For det første en udvidet metode til at udfylde den kategori, ”Kulturhistorisk beskrivelse”, der findes i SAVE-systemet, med følgende emner: ''Baggrundshistorie''; ''Tidligere bebyggelse på matriklen''; ''Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden''; ''Bygningen og (lokal-)Aarhushistorien''.		For det første en udvidet metode til at udfylde den kategori, ”Kulturhistorisk beskrivelse”, der findes i SAVE-systemet, med følgende emner: ''Baggrundshistorie''; ''Tidligere bebyggelse på matriklen''; ''Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden''; ''Bygningen og (lokal-)Aarhushistorien''.

	For det andet ”Bygningshistorisk kategori”. Bygningshistorisk kategori er inspireret af tre basale fænomenologiske kategorier: ''stedet'', ''gaden'' og ''pladsen''. Betragtningen bygger på en opfattelse af byen som en cirkulation, som begynder ved stedet.		For det andet ”Bygningshistorisk kategori”. Bygningshistorisk kategori er inspireret af tre basale fænomenologiske kategorier: ''stedet'', ''gaden'' og ''pladsen''. Betragtningen bygger på en opfattelse af byen som en cirkulation, som begynder ved stedet. Inspirationen er fra kultur- og litteraturforsker Frederik Stjernfeldt i en fortolkning af Søren Bitsch Christensen og Mette L. Thøgersen.

	*Stedet er defineret ved ikke at være en del af trafikstrømmen og cirkulationen, men et mere eller mindre permanent opholdssted: hjemmet, en butik, arbejdspladsen, en park.		*Stedet er defineret ved ikke at være en del af trafikstrømmen og cirkulationen, men et mere eller mindre permanent opholdssted: hjemmet, en butik, arbejdspladsen, en park.
	*Gaden har karakter af en overgangszone, en korridor, der groft sagt transporterer individet fra et sted til et andet, og hvor man er underlagt de egentlige færdselsregler og de sociale koder. På gaden underlægger det enkelte menneske sig stedet og indgår i byen som kollektiv proces – ”først i gaden bliver man københavner.” Man kan ikke se, hvor de andre på gaden er på vej hen, og hvad målet for deres vandring er, og derfor tillægger Stjernfelt gaden den egenskab, at den afindividualiserer og anonymiserer individet.		*Gaden har karakter af en overgangszone, en korridor, der groft sagt transporterer individet fra et sted til et andet, og hvor man er underlagt de egentlige færdselsregler og de sociale koder. På gaden underlægger det enkelte menneske sig stedet og indgår i byen som kollektiv proces – ”først i gaden bliver man københavner.” Man kan ikke se, hvor de andre på gaden er på vej hen, og hvad målet for deres vandring er, og derfor tillægger Stjernfelt gaden den egenskab, at den afindividualiserer og anonymiserer individet.

MiaGulvadJørgensen med 17. nov. 2022, 07:32

2022-11-17T07:32:01Z

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2022, 09:32
Linje 86:		Linje 86:
	\|Kirkegårde\|\| Aarhus har gennem tiden haft flere større kirkegårde. En af de tidligere var [[Skt. Olufs Kirkegård]], der oprindeligt hørte til [[Skt. Olufs Kirke]] på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]]. Kirken lå på stedet frem til 1548, hvorefter den styrtede sammen. Kirkegården blev dog liggende på grunden frem til 1897, hvorefter den blev omlagt til park og inddraget til bebyggelse. En anden af byens store kirkegårde, som ikke findes i dag, er [[Søndre Kirkegård]], der lå på det område, hvor [[Park Allé]] og [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] ligger i dag. Kirkegården var i funktion fra 1818 til 1940’erne. Af kirkegårde, der stadig findes i bybilledet, kan den kommunale [[Nordre Kirkegård]] nævnes. Kirkegården ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876. Den anden kommunale kirkegård er [[Vestre Kirkegård]], som ligger på [[Viborgvej]] og blev indviet i 1927 efter at man begyndte at nedlægge Søndre Kirkegård fra 1920’erne til 1940’erne. [[Den jødiske kirkegård]] eller rettere "begravelsesplads" findes ved [[Frederiks Allé]] og blev indviet i 1824. Kirkegården var i funktion indtil 1905, men gravene kan stadig ses i parken foran [[Musikhuset]]. Af andre kirkegårde, der har ligget i Aarhus, kan [[Vor Frue Kirke\|Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirken\|Domkirkegården]] og [[Den almindelige Kirkegård\|den almindelige kirkegård]] nævnes.		\|Kirkegårde\|\| Aarhus har gennem tiden haft flere større kirkegårde. En af de tidligere var [[Skt. Olufs Kirkegård]], der oprindeligt hørte til [[Skt. Olufs Kirke]] på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]]. Kirken lå på stedet frem til 1548, hvorefter den styrtede sammen. Kirkegården blev dog liggende på grunden frem til 1897, hvorefter den blev omlagt til park og inddraget til bebyggelse. En anden af byens store kirkegårde, som ikke findes i dag, er [[Søndre Kirkegård]], der lå på det område, hvor [[Park Allé]] og [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] ligger i dag. Kirkegården var i funktion fra 1818 til 1940’erne. Af kirkegårde, der stadig findes i bybilledet, kan den kommunale [[Nordre Kirkegård]] nævnes. Kirkegården ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876. Den anden kommunale kirkegård er [[Vestre Kirkegård]], som ligger på [[Viborgvej]] og blev indviet i 1927 efter at man begyndte at nedlægge Søndre Kirkegård fra 1920’erne til 1940’erne. [[Den jødiske kirkegård]] eller rettere "begravelsesplads" findes ved [[Frederiks Allé]] og blev indviet i 1824. Kirkegården var i funktion indtil 1905, men gravene kan stadig ses i parken foran [[Musikhuset]]. Af andre kirkegårde, der har ligget i Aarhus, kan [[Vor Frue Kirke\|Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirken\|Domkirkegården]] og [[Den almindelige Kirkegård\|den almindelige kirkegård]] nævnes.
	\|-		\|-
	\|[[Kirker i Aarhus\|Kirker]] og synagoger\|\|I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster\|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke\|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen.		\|[[Kirker i Aarhus Kommune\|Kirker]] og synagoger\|\|I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster\|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke\|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen.
	Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer (1817-)\|Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.		Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer (1817-)\|Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.
	\|-		\|-

MiaGulvadJørgensen med 4. apr. 2022, 07:48

2022-04-04T07:48:35Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2022, 09:48
Linje 130:		Linje 130:
	*Frederik Stjernfelt: ”Sted, gade, plads – en naiv teori om byen”, 1996		*Frederik Stjernfelt: ”Sted, gade, plads – en naiv teori om byen”, 1996
	*Søren Bitsch Christensen og Mette Ladegaard Thøgersen: ”Bysystem og urbanisme ca. 1840-2000– historie og historiografi”, i Søren Bitsch Christensen (red.) Den moderne by, Danske Bystudier 3, Aarhus Universitetsforlag, 2006, s. 11-120.		*Søren Bitsch Christensen og Mette Ladegaard Thøgersen: ”Bysystem og urbanisme ca. 1840-2000– historie og historiografi”, i Søren Bitsch Christensen (red.) Den moderne by, Danske Bystudier 3, Aarhus Universitetsforlag, 2006, s. 11-120.

			[[Kategori:Andet]]

Laura B.: /* Bygningshistorisk kategori */

2022-02-11T10:50:18Z

Bygningshistorisk kategori

← Ældre version		Versionen fra 11. feb. 2022, 12:50
Linje 89:		Linje 89:
	Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer (1817-)\|Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.		Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer (1817-)\|Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.
	\|-		\|-
	\|Kulturinstitutioner\|\| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By\|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have\|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.		\|Kulturinstitutioner\|\| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By\|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have\|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.
			[[Musikhuset Aarhus]] blev indviet den den 27. august 1982 og er placeret i Aarhus midtby med [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] og [[Aros Kunstmuseum]] som naboer.
	Flere kulturelle arbejdspladser såsom [[Aarhus Stadsarkiv]] og [[hovedbiblioteket]] blev i 2015 flyttet til [[Dokk1]], der er et kommunalt bygningskompleks på [[Hack Kampmanns Plads]].		Flere kulturelle arbejdspladser såsom [[Aarhus Stadsarkiv]] og [[hovedbiblioteket]] blev i 2015 flyttet til [[Dokk1]], der er et kommunalt bygningskompleks på [[Hack Kampmanns Plads]].
	\|-		\|-

MiaGulvadJørgensen med 29. nov. 2021, 07:07

2021-11-29T07:07:03Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2021, 09:07
Linje 87:		Linje 87:
	\|-		\|-
	\|[[Kirker i Aarhus\|Kirker]] og synagoger\|\|I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster\|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke\|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen.		\|[[Kirker i Aarhus\|Kirker]] og synagoger\|\|I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster\|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke\|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen.
	Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.		Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer (1817-)\|Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.
	\|-		\|-
	\|Kulturinstitutioner\|\| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By\|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have\|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.		\|Kulturinstitutioner\|\| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By\|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have\|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.

MiaGulvadJørgensen med 4. nov. 2021, 14:17

2021-11-04T14:17:52Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2021, 16:17
Linje 87:		Linje 87:
	\|-		\|-
	\|[[Kirker i Aarhus\|Kirker]] og synagoger\|\|I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster\|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke\|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen.		\|[[Kirker i Aarhus\|Kirker]] og synagoger\|\|I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster\|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke\|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen.
	Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.		Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.
	\|-		\|-
	\|Kulturinstitutioner\|\| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By\|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have\|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.		\|Kulturinstitutioner\|\| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By\|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have\|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.

Laura B.: /* Bygningshistorisk kategori */

2021-09-22T08:53:29Z

Bygningshistorisk kategori

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2021, 10:53
Linje 112:		Linje 112:
	\|Havneplads\|\| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn\|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]].		\|Havneplads\|\| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn\|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]].
	\|-		\|-
	\|Svømmehaller og [[Badeanstalter i Aarhus\|badeanstalter]]\|\| Byens placering ved [[Aarhusbugten]] har gennem tiden indbudt til rekreation ved vandet. Badeanstalter har således haft en stor tiltrækningskraft for både aarhusborgere og turister. Fra sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at opføre friluftsbadeanstalter langs strækningen fra [[Riis Skov]] til [[Ørnereden]]. ~~Dette gjaldt blandt~~ andet [[Søndre Badeanstalt]], som blev opført ved [[Strandvejen]] nedenfor [[Wallensteins Skanse]] i 1885. Kyststrækningen blev i løbet af 1800-tallet generelt et populært sted for vandaktiviteter, og i 1871 åbnede [[Sct. Olufs Badeanstalt]], der lå i en en smukt detaljeret, nyopført bygning på Kystvejen 5. Lidt længere mod syd åbnede [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] i 1909, men denne blev afløst af [[Badeanstalten Spanien]] i 1933. Senere opførte man svømmehaller, som blev placeret væk fra havnefronten og bymidten. Svømmehallerne var ofte placeret i forbindelse med andre idrætsfaciliteter. Det drejer sig blandt andet om [[IHF Svømmeklub]], Frederiksbjerg Idrætscenter/ [[Aarhus Svømmestadion]] og [[Gellerupbadet]].		\|Svømmehaller og [[Badeanstalter i Aarhus\|badeanstalter]]\|\| Byens placering ved [[Aarhusbugten]] har gennem tiden indbudt til rekreation ved vandet. Badeanstalter har således haft en stor tiltrækningskraft for både aarhusborgere og turister. Fra sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at opføre friluftsbadeanstalter langs strækningen fra [[Riis Skov]] til [[Ørnereden]]. Blandt andet [[Søndre Badeanstalt]], som blev opført ved [[Strandvejen]] nedenfor [[Wallensteins Skanse]] i 1885. Kyststrækningen blev i løbet af 1800-tallet generelt et populært sted for vandaktiviteter, og i 1871 åbnede [[Sct. Olufs Badeanstalt]], der lå i en en smukt detaljeret, nyopført bygning på Kystvejen 5. Lidt længere mod syd åbnede [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] i 1909, men denne blev afløst af [[Badeanstalten Spanien]] i 1933. Senere opførte man svømmehaller, som blev placeret væk fra havnefronten og bymidten. Svømmehallerne var ofte placeret i forbindelse med andre idrætsfaciliteter. Det drejer sig blandt andet om [[IHF Svømmeklub]], Frederiksbjerg Idrætscenter/ [[Aarhus Svømmestadion]] og [[Gellerupbadet]].
	\|}		\|}

Laura B.: /* Bygningshistorisk kategori */

2021-09-22T07:52:13Z

Bygningshistorisk kategori

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2021, 09:52
Linje 112:		Linje 112:
	\|Havneplads\|\| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn\|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]].		\|Havneplads\|\| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn\|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]].
	\|-		\|-
	\|Svømmehaller og [[Badeanstalter i Aarhus\|badeanstalter]]\|\| Byens placering ved [[Aarhusbugten]] har gennem tiden indbudt til rekreation ved vandet. Badeanstalter har således haft en stor tiltrækningskraft for både aarhusborgere og turister. Fra sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at opføre friluftsbadeanstalter langs strækningen fra [[Riis Skov]] til [[Ørnereden]]. Kyststrækningen blev generelt et populært sted for vandaktiviteter, og i 1871 åbnede [[Sct. Olufs Badeanstalt]], der lå i en en smukt detaljeret, nyopført bygning på Kystvejen 5. Lidt længere mod syd åbnede [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] i 1909, men denne blev afløst af [[Badeanstalten Spanien]] i 1933. Senere opførte man svømmehaller, som blev placeret væk fra havnefronten og bymidten. Svømmehallerne var ofte placeret i forbindelse med andre idrætsfaciliteter. Det drejer sig blandt andet om [[IHF Svømmeklub]], Frederiksbjerg Idrætscenter/ [[Aarhus Svømmestadion]] og [[Gellerupbadet]].		\|Svømmehaller og [[Badeanstalter i Aarhus\|badeanstalter]]\|\| Byens placering ved [[Aarhusbugten]] har gennem tiden indbudt til rekreation ved vandet. Badeanstalter har således haft en stor tiltrækningskraft for både aarhusborgere og turister. Fra sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at opføre friluftsbadeanstalter langs strækningen fra [[Riis Skov]] til [[Ørnereden]]. Dette gjaldt blandt andet [[Søndre Badeanstalt]], som blev opført ved [[Strandvejen]] nedenfor [[Wallensteins Skanse]] i 1885. Kyststrækningen blev i løbet af 1800-tallet generelt et populært sted for vandaktiviteter, og i 1871 åbnede [[Sct. Olufs Badeanstalt]], der lå i en en smukt detaljeret, nyopført bygning på Kystvejen 5. Lidt længere mod syd åbnede [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] i 1909, men denne blev afløst af [[Badeanstalten Spanien]] i 1933. Senere opførte man svømmehaller, som blev placeret væk fra havnefronten og bymidten. Svømmehallerne var ofte placeret i forbindelse med andre idrætsfaciliteter. Det drejer sig blandt andet om [[IHF Svømmeklub]], Frederiksbjerg Idrætscenter/ [[Aarhus Svømmestadion]] og [[Gellerupbadet]].
	\|}		\|}

Laura B.: /* Bygningshistorisk kategori */

2021-09-21T11:54:33Z

Bygningshistorisk kategori

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2021, 13:54
Linje 112:		Linje 112:
	\|Havneplads\|\| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn\|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]].		\|Havneplads\|\| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn\|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]].
	\|-		\|-
	\|Svømmehaller og [[Badeanstalter i Aarhus\|badeanstalter]]\|\| Byens placering ~~mod~~ [[Aarhusbugten]] har gennem tiden indbudt til rekreation ved vandet. Badeanstalter har således haft en stor tiltrækningskraft for både aarhusborgere og turister. Fra sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at opføre friluftsbadeanstalter langs strækningen fra [[Riis Skov]] til [[Ørnereden]]. Kyststrækningen blev generelt et populært sted for vandaktiviteter, og i 1871 åbnede [[Sct. Olufs Badeanstalt]], der lå i en en smukt detaljeret, nyopført bygning på Kystvejen 5. Lidt længere mod syd åbnede [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] i 1909, men denne blev afløst af [[Badeanstalten Spanien]] i 1933. Senere opførte man svømmehaller, som blev placeret væk fra havnefronten og bymidten. Svømmehallerne var ofte placeret i forbindelse med andre idrætsfaciliteter. Det drejer sig blandt andet om [[IHF Svømmeklub]], Frederiksbjerg Idrætscenter/ [[Aarhus Svømmestadion]] og [[Gellerupbadet]].		\|Svømmehaller og [[Badeanstalter i Aarhus\|badeanstalter]]\|\| Byens placering ved [[Aarhusbugten]] har gennem tiden indbudt til rekreation ved vandet. Badeanstalter har således haft en stor tiltrækningskraft for både aarhusborgere og turister. Fra sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at opføre friluftsbadeanstalter langs strækningen fra [[Riis Skov]] til [[Ørnereden]]. Kyststrækningen blev generelt et populært sted for vandaktiviteter, og i 1871 åbnede [[Sct. Olufs Badeanstalt]], der lå i en en smukt detaljeret, nyopført bygning på Kystvejen 5. Lidt længere mod syd åbnede [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] i 1909, men denne blev afløst af [[Badeanstalten Spanien]] i 1933. Senere opførte man svømmehaller, som blev placeret væk fra havnefronten og bymidten. Svømmehallerne var ofte placeret i forbindelse med andre idrætsfaciliteter. Det drejer sig blandt andet om [[IHF Svømmeklub]], Frederiksbjerg Idrætscenter/ [[Aarhus Svømmestadion]] og [[Gellerupbadet]].
	\|}		\|}