Mejlgade 6 - Versionshistorie

Hemik med 16. apr. 2026, 08:21

2026-04-16T08:21:11Z

← Ældre version		Versionen fra 16. apr. 2026, 10:21
Linje 12:		Linje 12:
	===Beboere og erhverv på adressen===		===Beboere og erhverv på adressen===

	I 1834 boede justitsråd [[David Niels Dorph Seidelin]] i ejendommen sammen med kammerjunker [[Ludvig Krabbe]], dragon [[Christian Pedersen]], løjtnant [[Jens Peter Seidelin]], cand. ~~teolog~~ [[Ivar Seidelin]] samt en række tjenestefolk og en oppasser.		I 1834 boede justitsråd [[David Niels Dorph Seidelin]] i ejendommen sammen med kammerjunker [[Ludvig Krabbe]], dragon [[Christian Pedersen]], løjtnant [[Jens Peter Seidelin]], cand.theol. [[Ivar Seidelin]] samt en række tjenestefolk og en oppasser.

	I 1845 rykkede [[Theodor von Freisleben\|Theodor v. Freisleben]] og [[Frederik Wilhelm Ferdinand Frederiksen]] ind på adressen sammen med ovennævnte. Justitsråd David Niel Dorph Seidelin var dog på dette tidspunkt afgået ved døden. Freisleben og Frederiksen var begge sekondløjtnanter ved det 3. Dragonregiment og medbragte tjenere og opvartere.		I 1845 rykkede [[Theodor von Freisleben\|Theodor v. Freisleben]] og [[Frederik Wilhelm Ferdinand Frederiksen]] ind på adressen sammen med ovennævnte. Justitsråd David Niel Dorph Seidelin var dog på dette tidspunkt afgået ved døden. Freisleben og Frederiksen var begge sekondløjtnanter ved det 3. Dragonregiment og medbragte tjenere og opvartere.
Linje 18:		Linje 18:
	Korpsintendant, generalkrigskommisær, kammerherre og borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] boede i ejendommen mod Mejlgade i anden halvdel af 1800-tallet. Schmidten boede på ejendommens 1. sal, mens justitsråd og bankkasserer [[L.S. Fabricius]] boede i bygningens stueetage.		Korpsintendant, generalkrigskommisær, kammerherre og borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] boede i ejendommen mod Mejlgade i anden halvdel af 1800-tallet. Schmidten boede på ejendommens 1. sal, mens justitsråd og bankkasserer [[L.S. Fabricius]] boede i bygningens stueetage.

	I 1880’erne blev [[telegrafkontoret]]/[[telegrafstationen]] for Aarhus by oprettet i ejendommens stueetage. Denne lå i stueetagen frem til begyndelsen af 1900-tallet. Borgmester Ulrich Christian von Schmidtens gamle lejlighed på ejendommens ~~første sal~~ blev i denne periode opdelt og omlagt til både at fungere som privat bolig for byens borgmestre og borgmesterkontor. De senere borgmestre [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Ernst Christopher Loentz Drechsel]] havde begge i begyndelsen af 1900-tallet både privatadresse og kontor på førstesalen. Lokalerne, der før havde været telegrafstation, blev i 1910’erne benyttet som [[byrådets ekspeditionskontor]]. Sidebygningen var beboet af et telegrafbud og en skomagermester.		I 1880’erne blev [[telegrafkontoret]]/[[telegrafstationen]] for Aarhus by oprettet i ejendommens stueetage. Denne lå i stueetagen frem til begyndelsen af 1900-tallet. Borgmester Ulrich Christian von Schmidtens gamle lejlighed på ejendommens førstesal blev i denne periode opdelt og omlagt til både at fungere som privat bolig for byens borgmestre og borgmesterkontor. De senere borgmestre [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Ernst Christopher Loentz Drechsel]] havde begge i begyndelsen af 1900-tallet både privatadresse og kontor på førstesalen. Lokalerne, der før havde været telegrafstation, blev i 1910’erne benyttet som [[byrådets ekspeditionskontor]]. Sidebygningen var beboet af et telegrafbud og en skomagermester.

	===Arkitektonisk beskrivelse===		===Arkitektonisk beskrivelse===
			Fredet. Det grundmurede to etager høje hus har været anvendt til borgmesterbolig og rektorbolig og anvendes nu til administrationsbygning for Katedralskolen. Facaden omfatter syv vinduesfag. Den kraftige sokkel, hvori indgår en del gamle granitkvadre, afsluttes med et profilbånd. Imellem portfaget og gavlfaget i nord findes et mellemparti som forneden er refendfuget, men som over brystningshøjde er opført i gule flensborgsten med kelfuger. Dette midterparti er opdelt i kannelurepilastre med guirlandeprydede joniske kapitæler, som yderligere er pyntet med dråber. Vinduerne i gavlfagene har flade indramninger. Husets nydeligt opskalkede vinkeltag er tækket med tegl. Facaden er - bortset fra midterpartiet - pudset og oliemalet.

	~~Fredet. Det grundmurede to etager høje hus har været anvendt til borgmesterbolig~~ og ~~rektorbolig og anvendes nu til administrationsbygning for Katedralskolen. Facaden omfatter syv vinduesfag. Den kraftige sokkel, hvori indgår~~ en ~~del gamle granitkvadre, afsluttes med et profilbånd~~. ~~Imellem portfaget~~ og ~~gavl-faget i nord findes et mellemparti som forneden~~ er ~~refendfuget, men som over brystningshøjde er opført i gule flensborgsten med kelfuger~~. ~~Dette midterparti er opdelt~~ i kannelurepilastre med guirlandeprydede joniske kapitæler, som yderligere er pyntet med dråber, Vinduerne i gavlfagene har flade indramninger. Husets nydeligt opskalkede vinkeltag er tækket med tegl. Facaden er, bortset fra ~~midterpar-tiet, pudset og oliemalet~~.		I huset ses pæne sprossevinduer af flagtype, og i den smukke kurvehanksbuede portåbmng ses en smuk gammel revleport. Husets bagside og den nyere sidelænge er berappet og smukt gulkalket. Også inde i forhuset ses flere enkeltheder fra opførelsen.

	~~I huset ses pæne sprossevinduer af flagtype, og i den smukke kurvehanksbuede portåbmng ses en smuk gammel revleport.~~		Bygningshistorie: Det nuværende fornemme hus blev opført for forligelseskommissær Bagge Lihme i 1808. Det er den ældste bygning i Aarhus, hvor københavnerklassicismen klart kommer til orde. Dette gælder såvel i etageplanen som i husets enkeltheder. Bagge Lihme havde i 1808 købt gården, som rektor Jens Worm havde ejet. Før ombygningen omfattede gården ikke mindre end 24 fag og et beskedent forhus på seks fag, alt opført i bindingsværk. Gårdens nuværende nordre sidelænge erstattede i 1900 et ældre bindingsværkshus og blev projekteret for borgmesterembedet ved arkitekt Thorkel Møller. De to bygninger blev for et par år siden smukt istandsat ved arkitekterne J. Richter og W. Kjær.
	~~Husets bagside og den nyere sidelænge er berappet og smukt gulkalket. Også inde i forhuset ses flere enkeltheder fra opførelsen .~~
	Bygningshistorie: Det nuværende ~~for-nemme~~ hus blev opført for forligelseskommissær Bagge Lihme i 1808. Det er den ældste bygning i ~~Århus~~, hvor københavnerklassicismen klart kommer til orde. Dette gælder såvel i etageplanen som i husets enkeltheder. Bagge Lihme havde i 1808 købt gården, som rektor Jens Worm havde ejet. Før ~~om-bygningen~~ omfattede gården ikke mindre end 24 fag og et beskedent ~~for-hus~~ på seks fag, alt opført i bindingsværk. Gårdens nuværende nordre ~~side-længe~~ erstattede i 1900 et ældre bindingsværkshus og blev projekteret for borgmesterembedet ved arkitekt Thorkel Møller. De to bygninger blev for et par år siden smukt istandsat ved arkitekterne J. ~~Ricbter~~ og W. Kjær.

	Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/		Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Laura B. med 25. jan. 2022, 13:16

2022-01-25T13:16:48Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2022, 15:16
Linje 4:		Linje 4:
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.~~16044208987859~~,10.~~214243388080538~~		\|center=56.15742703365614, 10.211817078697264
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Laura B.: /* Litteratur og kilder */

2021-05-18T07:33:53Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2021, 09:33
Linje 38:		Linje 38:
	*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi		*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 6		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 6
	*Aarhus Vejviser, 1876-~~1900~~		*Aarhus Vejviser, 1876-1920
	* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834		* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
	* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845		* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845

Laura B.: /* Litteratur og kilder */

2021-05-18T07:33:35Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2021, 09:33
Linje 38:		Linje 38:
	*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi		*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 6		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 6
	*Aarhus Vejviser, 1876-~~1980~~		*Aarhus Vejviser, 1876-1900
	* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834		* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
	* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845		* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845

Laura B.: /* Se også */

2021-05-18T07:22:55Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2021, 09:22
Linje 29:		Linje 29:

	Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/		Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

	~~== Se også ==~~
	* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]].

	== Mejlgade 6 på AarhusArkivet ==		== Mejlgade 6 på AarhusArkivet ==

Laura B. med 18. maj 2021, 07:13

2021-05-18T07:13:56Z

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2021, 09:13
Linje 9:		Linje 9:

	'''Mejlgade 6''' har historisk set spillet en væsentlig rolle i det officielle byliv i Aarhus. Bygningen ligger i dag overfor [[Besættelsesmuseet\|Besættelsesmuseet i Aarhus]] og var tidligere en central del af den gamle bykerne. Ejendommen fungerede som privat bolig for personer, der i en eller anden grad var tilknyttet offentlige myndigheder, og lagde desuden lokaler til offentlige erhverv.		'''Mejlgade 6''' har historisk set spillet en væsentlig rolle i det officielle byliv i Aarhus. Bygningen ligger i dag overfor [[Besættelsesmuseet\|Besættelsesmuseet i Aarhus]] og var tidligere en central del af den gamle bykerne. Ejendommen fungerede som privat bolig for personer, der i en eller anden grad var tilknyttet offentlige myndigheder, og lagde desuden lokaler til offentlige erhverv.

			===Beboere og erhverv på adressen===

	I 1834 boede justitsråd [[David Niels Dorph Seidelin]] i ejendommen sammen med kammerjunker [[Ludvig Krabbe]], dragon [[Christian Pedersen]], løjtnant [[Jens Peter Seidelin]], cand. teolog [[Ivar Seidelin]] samt en række tjenestefolk og en oppasser.		I 1834 boede justitsråd [[David Niels Dorph Seidelin]] i ejendommen sammen med kammerjunker [[Ludvig Krabbe]], dragon [[Christian Pedersen]], løjtnant [[Jens Peter Seidelin]], cand. teolog [[Ivar Seidelin]] samt en række tjenestefolk og en oppasser.

Laura B. med 18. maj 2021, 07:12

2021-05-18T07:12:17Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Mejlgade 6''' har historisk set spillet en væsentlig rolle i det officielle byliv i Aarhus. Bygningen ligger i dag overfor [[Besættelsesmuseet|Besættelsesmuseet i Aarhus]] og var tidligere en central del af den gamle bykerne. Ejendommen fungerede som privat bolig for personer, der i en eller anden grad var tilknyttet offentlige myndigheder, og lagde desuden lokaler til offentlige erhverv.
@@ Linje 8: / Linje 17: @@
 I 1880’erne blev [[telegrafkontoret]]/[[telegrafstationen]] for Aarhus by oprettet i ejendommens stueetage. Denne lå i stueetagen frem til begyndelsen af 1900-tallet. Borgmester Ulrich Christian von Schmidtens gamle lejlighed på ejendommens første sal blev i denne periode opdelt og omlagt til både at fungere som privat bolig for byens borgmestre og borgmesterkontor. De senere borgmestre [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Loentz Drechsel]] havde begge i begyndelsen af 1900-tallet både privatadresse og kontor på førstesalen. Lokalerne, der før havde været telegrafstation, blev i 1910’erne benyttet som [[byrådets ekspeditionskontor]]. Sidebygningen var beboet af et telegrafbud og en skomagermester.
 == Se også ==
@@ Linje 23: / Linje 42: @@
 * Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
 * Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845
 [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Laura B. med 18. maj 2021, 07:08

2021-05-18T07:08:27Z

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2021, 09:08
Linje 1:		Linje 1:
	'''Mejlgade 6''' har historisk set spillet en væsentlig rolle i det officielle byliv i Aarhus. Bygningen ligger i dag overfor Besættelsesmuseet i Aarhus og var tidligere en central del af den gamle bykerne. Ejendommen fungerede som privat bolig for personer, der i en eller anden grad var tilknyttet offentlige myndigheder, og lagde desuden lokaler til offentlige erhverv.		'''Mejlgade 6''' har historisk set spillet en væsentlig rolle i det officielle byliv i Aarhus. Bygningen ligger i dag overfor [[Besættelsesmuseet\|Besættelsesmuseet i Aarhus]] og var tidligere en central del af den gamle bykerne. Ejendommen fungerede som privat bolig for personer, der i en eller anden grad var tilknyttet offentlige myndigheder, og lagde desuden lokaler til offentlige erhverv.

	I 1834 boede justitsråd [[David Niels Dorph Seidelin]] i ejendommen sammen med kammerjunker [[Ludvig Krabbe]], dragon [[Christian Pedersen]], løjtnant [[Jens Peter Seidelin]], cand. teolog [[Ivar Seidelin]] samt en række tjenestefolk og en oppasser.		I 1834 boede justitsråd [[David Niels Dorph Seidelin]] i ejendommen sammen med kammerjunker [[Ludvig Krabbe]], dragon [[Christian Pedersen]], løjtnant [[Jens Peter Seidelin]], cand. teolog [[Ivar Seidelin]] samt en række tjenestefolk og en oppasser.

Laura B.: /* Mejlgade 6 på AarhusArkivet */

2021-05-18T07:07:52Z

Mejlgade 6 på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2021, 09:07
Linje 14:		Linje 14:
	== Mejlgade 6 på AarhusArkivet ==		== Mejlgade 6 på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123991]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123991 Mejlgade 6]}}

	== Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder==

Laura B.: Oprettede siden med "'''Mejlgade 6''' har historisk set spillet en væsentlig rolle i det officielle byliv i Aarhus. Bygningen ligger i dag overfor Besættelsesmuseet i Aarhus og var tidligere e..."

2021-05-18T07:07:03Z

Oprettede siden med "'''Mejlgade 6''' har historisk set spillet en væsentlig rolle i det officielle byliv i Aarhus. Bygningen ligger i dag overfor Besættelsesmuseet i Aarhus og var tidligere e..."

Ny side

'''Mejlgade 6''' har historisk set spillet en væsentlig rolle i det officielle byliv i Aarhus. Bygningen ligger i dag overfor Besættelsesmuseet i Aarhus og var tidligere en central del af den gamle bykerne. Ejendommen fungerede som privat bolig for personer, der i en eller anden grad var tilknyttet offentlige myndigheder, og lagde desuden lokaler til offentlige erhverv.

I 1834 boede justitsråd [[David Niels Dorph Seidelin]] i ejendommen sammen med kammerjunker [[Ludvig Krabbe]], dragon [[Christian Pedersen]], løjtnant [[Jens Peter Seidelin]], cand. teolog [[Ivar Seidelin]] samt en række tjenestefolk og en oppasser.

I 1845 rykkede [[Theodor von Freisleben|Theodor v. Freisleben]] og [[Frederik Wilhelm Ferdinand Frederiksen]] ind på adressen sammen med ovennævnte. Justitsråd David Niel Dorph Seidelin var dog på dette tidspunkt afgået ved døden. Freisleben og Frederiksen var begge sekondløjtnanter ved det 3. Dragonregiment og medbragte tjenere og opvartere.

Korpsintendant, generalkrigskommisær, kammerherre og borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] boede i ejendommen mod Mejlgade i anden halvdel af 1800-tallet. Schmidten boede på ejendommens 1. sal, mens justitsråd og bankkasserer [[L.S. Fabricius]] boede i bygningens stueetage.

I 1880’erne blev [[telegrafkontoret]]/[[telegrafstationen]] for Aarhus by oprettet i ejendommens stueetage. Denne lå i stueetagen frem til begyndelsen af 1900-tallet. Borgmester Ulrich Christian von Schmidtens gamle lejlighed på ejendommens første sal blev i denne periode opdelt og omlagt til både at fungere som privat bolig for byens borgmestre og borgmesterkontor. De senere borgmestre [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Loentz Drechsel]] havde begge i begyndelsen af 1900-tallet både privatadresse og kontor på førstesalen. Lokalerne, der før havde været telegrafstation, blev i 1910’erne benyttet som [[byrådets ekspeditionskontor]]. Sidebygningen var beboet af et telegrafbud og en skomagermester.

== Se også ==
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]].

== Mejlgade 6 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123991]}}

== Litteratur og kilder==
*Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 6
*Aarhus Vejviser, 1876-1980
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]