Mejlgade 35 - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2023, 06:12

2023-05-11T06:12:06Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2023, 08:12
Linje 47:		Linje 47:
	Fabrikskomplekset blev tegnet af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]] og rummede ikke kun Jydsk Møbelfabrik, men også flere andre møbelfabrikanter og snedkerier, der benyttede sig af industriel fremstrilling. Med tiden blev det store fabriksområdet i baggårdene til Mejlgade 35-39 kendt som "Industrigaarden".		Fabrikskomplekset blev tegnet af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]] og rummede ikke kun Jydsk Møbelfabrik, men også flere andre møbelfabrikanter og snedkerier, der benyttede sig af industriel fremstrilling. Med tiden blev det store fabriksområdet i baggårdene til Mejlgade 35-39 kendt som "Industrigaarden".

	Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabriks fabriksbygning brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der på dette tidspunkt ejede matriklerne alene, genopbyggede den hurtigt. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på den nye bygning.		Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabriks fabriksbygning, der brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der på dette tidspunkt ejede matriklerne alene, genopbyggede den hurtigt. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på den nye bygning.

	I 1950 solgte Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte igen ned i 1957, men blev endnu en gang hurtigt genopbygget.		I 1950 solgte Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte igen ned i 1957, men blev endnu en gang hurtigt genopbygget.
Linje 54:		Linje 54:
	Efter branden 7. februar 1936 lå baggårdsbygningen i Mejlgade 35-39 i ruiner, men det skabte potentiale for nye måder at udnytte grunden på. Allerede den 8. februar 1936 - dagen efter den voldsomme brand - kunne [[Aarhus Stiftstidende]] annoncere, at Valdemar Juul havde udtalt, at han havde til hensigt snart at få genopbygget baggårdsbygningen. Han ville dog først tale med borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] om, hvorvidt [[Aarhus Kommune]] var interesseret i at anlægge en gade henover hans grunde.		Efter branden 7. februar 1936 lå baggårdsbygningen i Mejlgade 35-39 i ruiner, men det skabte potentiale for nye måder at udnytte grunden på. Allerede den 8. februar 1936 - dagen efter den voldsomme brand - kunne [[Aarhus Stiftstidende]] annoncere, at Valdemar Juul havde udtalt, at han havde til hensigt snart at få genopbygget baggårdsbygningen. Han ville dog først tale med borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] om, hvorvidt [[Aarhus Kommune]] var interesseret i at anlægge en gade henover hans grunde.

	Gaden var ikke Juuls idé, men en plan [[Aarhus Byråd]] havde haft i støbeskeen i tre årtier. Siden 1906-1907 havde det været på tale at lave et gadegennembrud i form af en forlængelse af [[Bispegade]] mod nord. I 1936 havde planen taget form, så gadegennembruddet skulle gå på tværs af [[Rosensgade]] og [[Graven]] og derefter gennem baggårdende mellem [[Mejlgade]] og [[Studsgade]], hvor ~~det~~ skulle munde ud ~~ved~~ [[Rykind]]. Herefter skulle ~~det~~ fortsætte gennem matriklerne på den anden side af Studsgade og løbe parallelt med [[Paradisgade]], til ~~det~~ ramte [[Nørregade]].		Gaden var ikke Juuls idé, men en plan [[Aarhus Byråd]] havde haft i støbeskeen i tre årtier. Siden 1906-1907 havde det været på tale at lave et gadegennembrud i form af en forlængelse af [[Bispegade]] mod nord. I 1936 havde planen taget form, så gadegennembruddet skulle gå på tværs af [[Rosensgade]] og [[Graven]] og derefter gennem baggårdende mellem [[Mejlgade]] og [[Studsgade]], hvor gaden skulle munde ud i [[Rykind]]. Herefter skulle den fortsætte gennem matriklerne på den anden side af Studsgade og løbe parallelt med [[Paradisgade]], til den ramte [[Nørregade]].

	Juuls konkrete planer kunne afsløres i avisen få dage senere, da man den 11. februar 1936 kunne læse:		Juuls konkrete planer kunne afsløres i avisen få dage senere, da man den 11. februar 1936 kunne læse:

MiaGulvadJørgensen med 10. maj 2023, 12:38

2023-05-10T12:38:26Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2023, 14:38
Linje 41:		Linje 41:

	===Jydsk Møbelfabrik===		===Jydsk Møbelfabrik===
	I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygget sammen. Til sidst købte de også [[Mejlgade 39]] og udvidede virksomheden hertil. I processen blev der ~~foretaget~~ til- ~~og ombygninger~~ i ~~matriklernes baggårde~~, ~~som til sidst kom til at rumme et stort~~ fabrikskompleks, der strakte sig over alle tre ~~adresser~~. ~~Komplekset var tegnet af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884~~-~~1963)\|Wilhelm Th. Klemann]]~~ og ~~rummede ikke kun Jydsk Møbelfabrik, men også flere andre industrivirksomheder~~.		I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygget sammen. Til sidst købte de også [[Mejlgade 39]] og udvidede virksomheden hertil. I processen blev der i baggården til Mejlgade 39 opført en stor 6-etagers tilbygning til de to eksisterende fabriksbygninger i nr. 35-37. Resultatet blev ét stort, sammenhængende fabrikskompleks, der stod færdig i juli 1917. Komplekset strakte sig over alle tre adressers baggårde og fik navnet "Mejlgaarden". Under overskriften ''Aarhusiansk Storindustri'' beskrev Aarhus Stiftstidende den nye bygning som en imponerende fabriksbygning, der rummede alle produktionstrin i møbelindustrien ''"fra de store Tørrerier i Kælderen til Afslibnings- og Lakererværkstederne i øverste Etage."'' De skrev endvidere:

	Med tiden blev det store fabriksområdet i baggårdene til Mejlgade 35-39 kendt som ~~både "Mejlgaarden" og~~ "Industrigaarden".		: ''"Fabriken raader over et Utal af sindrige Maskiner, som smukt og i Løbet af faa Sekunder præster Arbejde som i mange Tilfælde aldeles ikke vilde kunne udføres ved Haandens Hjælp og i alt Fald vilde tage en Tid, som vilde bringe Piserne op paa en Højde langt over den nuværende. Der er Maskiner imellem som udfører et med Billedskæreri ikke ubeslægtet Arbejde.<br>Produktionen, som synes organiseret efter nyeste og bedste Mønster, er meget stærkt specialiseret. Der arbejdes udelukkende i Eg, og den aldeles overvejende del af Færdigproduktet er Spisestuemøbler. ...<br>... Arbejdsforholdene synes at nærme sig det ideelle hvad Lokalerne angaar. De er mægtige, lyse, friske og smukt udstyrede Rum."''

			Fabrikskomplekset blev tegnet af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]] og rummede ikke kun Jydsk Møbelfabrik, men også flere andre møbelfabrikanter og snedkerier, der benyttede sig af industriel fremstrilling. Med tiden blev det store fabriksområdet i baggårdene til Mejlgade 35-39 kendt som "Industrigaarden".

	Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabriks fabriksbygning brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der på dette tidspunkt ejede matriklerne alene, genopbyggede den hurtigt. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på den nye bygning.		Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabriks fabriksbygning brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der på dette tidspunkt ejede matriklerne alene, genopbyggede den hurtigt. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på den nye bygning.
Linje 73:		Linje 75:
	*Sejrs sedler, 1842-12-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000047431		*Sejrs sedler, 1842-12-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000047431
	*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Starcke", https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp		*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Starcke", https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
	*Aarhus Stiftstidende, 08~~.02.1936~~		*Aarhus Stiftstidende, 1917-07-17
	*Aarhus Stiftstidende, 11~~.02.1936~~		*Aarhus Stiftstidende, 1936-02-08
	*Aarhus Stiftstidende, 17~~.03.1936~~		*Aarhus Stiftstidende, 1936-02-11
	*Aarhus Stiftstidende, 03~~.04.1936~~		*Aarhus Stiftstidende, 1936-03-17
			*Aarhus Stiftstidende, 1936-04-03

	[[Kategori:Adresser]]		[[Kategori:Adresser]]
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

MiaGulvadJørgensen med 10. maj 2023, 12:17

2023-05-10T12:17:54Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2023, 14:17
Linje 38:		Linje 38:
	Omkring 1854 solgte Bøgh Mejlgade 35 til snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)]] og købmand Johan Grundtvig Lihme (1814-1890). Lihme startede en urtekramhandel fra adressen, mens Theilgaard overtog dampskæreriet. I 1871 omdannede han det til et ''"Nyt Meubelmagazin og Snedkerværksted for Udførelse af saavel Luxus som moderne Meubler"''. Det blev senere blot kaldt ''"Theilgaards Damp-Save- og Høvleværk"''.		Omkring 1854 solgte Bøgh Mejlgade 35 til snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)]] og købmand Johan Grundtvig Lihme (1814-1890). Lihme startede en urtekramhandel fra adressen, mens Theilgaard overtog dampskæreriet. I 1871 omdannede han det til et ''"Nyt Meubelmagazin og Snedkerværksted for Udførelse af saavel Luxus som moderne Meubler"''. Det blev senere blot kaldt ''"Theilgaards Damp-Save- og Høvleværk"''.

	Senere blev grunden købt af trævarefabrikant H.I. Nielsen, som i 1889 opførte et nyt, treetages forhus ~~opført~~ derpå. Det er dét forhus, der ligger der endnu i dag.		Senere blev grunden købt af trævarefabrikant H.I. Nielsen, som i 1889 opførte et nyt, treetages forhus derpå. Det er dét forhus, der ligger der endnu i dag.

	===Jydsk Møbelfabrik===		===Jydsk Møbelfabrik===
	I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev ~~bygger~~ sammen. Til sidst købte de også [[Mejlgade 39]] og udvidede virksomheden hertil. ~~Med tiden~~ blev ~~Jydsk Møbelfabriks område~~ i ~~Mejlgade kendt~~ som ~~både "Mejlgaarden"~~ og ~~"Industrigaarden"~~.		I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygget sammen. Til sidst købte de også [[Mejlgade 39]] og udvidede virksomheden hertil. I processen blev der foretaget til- og ombygninger i matriklernes baggårde, som til sidst kom til at rumme et stort fabrikskompleks, der strakte sig over alle tre adresser. Komplekset var tegnet af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]] og rummede ikke kun Jydsk Møbelfabrik, men også flere andre industrivirksomheder.

	~~Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand~~ i ~~Jydsk Møbelfabrik, og en bygning i Mejlgade 39 brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der omtrent samtidig ser ud~~ til ~~at have overtaget ejerskabet af~~ Mejlgade 35~~, 37~~ og ~~39 alene, genopbyggede den. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på hejst på den nye bygning~~.		Med tiden blev det store fabriksområdet i baggårdene til Mejlgade 35-39 kendt som både "Mejlgaarden" og "Industrigaarden".

	I 1950 solgte Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte ned i 1957, men blev hurtigt genopbygget.		Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabriks fabriksbygning brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der på dette tidspunkt ejede matriklerne alene, genopbyggede den hurtigt. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på den nye bygning.

			I 1950 solgte Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte igen ned i 1957, men blev endnu en gang hurtigt genopbygget.

			===Skulle gøre plads til gadegennembrud===
			Efter branden 7. februar 1936 lå baggårdsbygningen i Mejlgade 35-39 i ruiner, men det skabte potentiale for nye måder at udnytte grunden på. Allerede den 8. februar 1936 - dagen efter den voldsomme brand - kunne [[Aarhus Stiftstidende]] annoncere, at Valdemar Juul havde udtalt, at han havde til hensigt snart at få genopbygget baggårdsbygningen. Han ville dog først tale med borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] om, hvorvidt [[Aarhus Kommune]] var interesseret i at anlægge en gade henover hans grunde.

			Gaden var ikke Juuls idé, men en plan [[Aarhus Byråd]] havde haft i støbeskeen i tre årtier. Siden 1906-1907 havde det været på tale at lave et gadegennembrud i form af en forlængelse af [[Bispegade]] mod nord. I 1936 havde planen taget form, så gadegennembruddet skulle gå på tværs af [[Rosensgade]] og [[Graven]] og derefter gennem baggårdende mellem [[Mejlgade]] og [[Studsgade]], hvor det skulle munde ud ved [[Rykind]]. Herefter skulle det fortsætte gennem matriklerne på den anden side af Studsgade og løbe parallelt med [[Paradisgade]], til det ramte [[Nørregade]].

			Juuls konkrete planer kunne afsløres i avisen få dage senere, da man den 11. februar 1936 kunne læse:

			: ''Arkitekt Klemann og Fabrikant Juul har udarbejdet en foreløbig Plan over Bebyggelsen af Arealet mellem Mejlgade og Studsgade, hvor den store Brand forleden fandt Sted. Planen gælder dog kun i Tilfælde af, at Aarhus Kommune vil anlægge en ny Gade fra Rosensgade til Studsgade, som da vil komme til at gaa over Fabrikant Juuls Grunde.<br>- Saafremt Aarhus Kommune ønsker det, udtaler Fabrikant Juul, har jeg ikke noget imod, at der føres en Gade over mine Grunde, og jeg er villig til at sælge. ... Ønsker Kommunen ikke at føre en ny Gade igennem, bliver Komplekset sandsynligvis opført nogenlunde i dets gamle Skikkelse, blot i en mere moderne Form.''

			Gadegennembrudsplanerne blev bearbejdet ved Aarhus Bygningskommission og derefter Byrådets Udvidelsesudvalg, der fandt, at det ville blive for dyrt at realisere dem. De blev derfor skrinlagt, og allerede den 3. april 1936 kunne Stiften berette, at Juul var gået i gang med at genopføre sin store fabriksbygning. Den stod færdig cirka tre måneder senere, hvormed det for en tid var udelukket, at et gadegennembrud kunne føres gennem Juuls baggårde. Tankerne om at skabe bedre trafikale forhold for især bilister i området fortsatte dog og førte senere til [[Frederiksgade-Kommissionen]]s plan om anlæggelsen af [[Ny Hovedgade]].

	== Mejlgade 35 på AarhusArkivet ==		== Mejlgade 35 på AarhusArkivet ==
Linje 54:		Linje 67:
	*Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlgade 35, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297768		*Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlgade 35, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297768
	*Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlgade 35-37, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297769		*Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlgade 35-37, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297769
			*Aarhus Ejendomsarkivs sager om Mejlgade 35, Mejlgade 37 og Mejlgade 39, https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/
	*Sejrs sedler, 1764, søgeord: "Sabroe", https://www.aarhusarkivet.dk/records/000084251		*Sejrs sedler, 1764, søgeord: "Sabroe", https://www.aarhusarkivet.dk/records/000084251
	*Sejers sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000092219		*Sejers sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000092219
Linje 59:		Linje 73:
	*Sejrs sedler, 1842-12-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000047431		*Sejrs sedler, 1842-12-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000047431
	*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Starcke", https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp		*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Starcke", https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
			*Aarhus Stiftstidende, 08.02.1936
			*Aarhus Stiftstidende, 11.02.1936
			*Aarhus Stiftstidende, 17.03.1936
			*Aarhus Stiftstidende, 03.04.1936

	[[Kategori:Adresser]]		[[Kategori:Adresser]]
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

MiaGulvadJørgensen: /* Jydsk Møbelfabrik */

2023-05-08T09:56:10Z

Jydsk Møbelfabrik

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2023, 11:56
Linje 41:		Linje 41:

	===Jydsk Møbelfabrik===		===Jydsk Møbelfabrik===
	I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygger sammen. Til sidst købte de også [[Mejlgade 39]] og udvidede virksomheden hertil. Med tiden blev Jydsk Møbelfabriks område i Mejlgade kendt som "Industrigaarden".		I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygger sammen. Til sidst købte de også [[Mejlgade 39]] og udvidede virksomheden hertil. Med tiden blev Jydsk Møbelfabriks område i Mejlgade kendt som både "Mejlgaarden" og "Industrigaarden".

	Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabrik, og en bygning i Mejlgade 39 brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der omtrent samtidig ser ud til at have overtaget ejerskabet af Mejlgade 35, 37 og 39 alene, genopbyggede den. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på hejst på den nye bygning.		Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabrik, og en bygning i Mejlgade 39 brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der omtrent samtidig ser ud til at have overtaget ejerskabet af Mejlgade 35, 37 og 39 alene, genopbyggede den. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på hejst på den nye bygning.

MiaGulvadJørgensen: /* Jydsk Møbelfabrik */

2023-05-03T10:30:17Z

Jydsk Møbelfabrik

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 12:30
Linje 41:		Linje 41:

	===Jydsk Møbelfabrik===		===Jydsk Møbelfabrik===
	I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygger sammen~~, så~~ virksomheden ~~kunne udvides~~. Med tiden blev Jydsk Møbelfabriks område i Mejlgade kendt som "Industrigaarden".		I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygger sammen. Til sidst købte de også [[Mejlgade 39]] og udvidede virksomheden hertil. Med tiden blev Jydsk Møbelfabriks område i Mejlgade kendt som "Industrigaarden".

	~~Omkring~~ 1936 ~~overgik~~ ejerskabet af Mejlgade 35-37 ~~til Valdemar Juul~~ alene. ~~Han havde~~ i ~~1917 også købt [[Mejlgade 39]], hvor han boede privat~~.		Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabrik, og en bygning i Mejlgade 39 brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der omtrent samtidig ser ud til at have overtaget ejerskabet af Mejlgade 35, 37 og 39 alene, genopbyggede den. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på hejst på den nye bygning.

	I 1950 solgte ~~Valdemar~~ Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte ned i 1957, men blev hurtigt genopbygget.		I 1950 solgte Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte ned i 1957, men blev hurtigt genopbygget.

	== Mejlgade 35 på AarhusArkivet ==		== Mejlgade 35 på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen: /* Jydsk Møbelfabrik */

2023-05-03T08:56:34Z

Jydsk Møbelfabrik

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 10:56
Linje 43:		Linje 43:
	I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygger sammen, så virksomheden kunne udvides. Med tiden blev Jydsk Møbelfabriks område i Mejlgade kendt som "Industrigaarden".		I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygger sammen, så virksomheden kunne udvides. Med tiden blev Jydsk Møbelfabriks område i Mejlgade kendt som "Industrigaarden".

	I 1950 solgte Valdemar Juul Mejlgade 35 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte ned i 1957, men blev hurtigt genopbygget.		Omkring 1936 overgik ejerskabet af Mejlgade 35-37 til Valdemar Juul alene. Han havde i 1917 også købt [[Mejlgade 39]], hvor han boede privat.

			I 1950 solgte Valdemar Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte ned i 1957, men blev hurtigt genopbygget.

	== Mejlgade 35 på AarhusArkivet ==		== Mejlgade 35 på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 3. maj 2023, 08:34

2023-05-03T08:34:06Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 10:34
Linje 41:		Linje 41:

	===Jydsk Møbelfabrik===		===Jydsk Møbelfabrik===
	I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og ~~til sidst også [[Mejlgade 39]] i 1917~~, så de kunne ~~udvide fabrikken~~. Med tiden blev Jydsk Møbelfabriks område i Mejlgade kendt som "~~Industrigården~~".		I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygger sammen, så virksomheden kunne udvides. Med tiden blev Jydsk Møbelfabriks område i Mejlgade kendt som "Industrigaarden".

	I 1950 solgte Valdemar Juul Mejlgade 35 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte ned i 1957, men blev hurtigt genopbygget.		I 1950 solgte Valdemar Juul Mejlgade 35 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte ned i 1957, men blev hurtigt genopbygget.
Linje 51:		Linje 51:
	*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv		*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv
	*Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlgade 35, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297768		*Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlgade 35, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297768
			*Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlgade 35-37, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297769
	*Sejrs sedler, 1764, søgeord: "Sabroe", https://www.aarhusarkivet.dk/records/000084251		*Sejrs sedler, 1764, søgeord: "Sabroe", https://www.aarhusarkivet.dk/records/000084251
	*Sejers sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000092219		*Sejers sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000092219

MiaGulvadJørgensen med 3. maj 2023, 08:29

2023-05-03T08:29:52Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 10:29
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:000440317 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Et kig hen ad den lettere slyngede Mejlgade. Mejlgade 35 ligger til højre for det lille, gule hus på venstre side af gadens sving. Fotograf: Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Mejlgade 35''' er en adresse på [[Mejlgade]] i [[City\|Aarhus Midtby]].		'''Mejlgade 35''' er en adresse på [[Mejlgade]] i [[City\|Aarhus Midtby]].
Linje 15:		Linje 17:
	Matriklen har været beboet senest siden 1600-tallet, men højst sandsynligt også før da. Den tidligste ejer af matriklen, vi kender til i dag, er dog rådmand [[Carl Christensen (- 1684)\|Carl Christensen]], der havde en gård med have derpå i årene op til sin død i 1684. Selv inden sin død boede han ikke selv på gården, men det gjorde i stedet ridefoged [[Jens Hvas]], der efterfølgende købte stedet.		Matriklen har været beboet senest siden 1600-tallet, men højst sandsynligt også før da. Den tidligste ejer af matriklen, vi kender til i dag, er dog rådmand [[Carl Christensen (- 1684)\|Carl Christensen]], der havde en gård med have derpå i årene op til sin død i 1684. Selv inden sin død boede han ikke selv på gården, men det gjorde i stedet ridefoged [[Jens Hvas]], der efterfølgende købte stedet.

	I 1760'erne ejede en mand ved navn Hans Brox Sinde gården, men han udlejede den tilsyneladende til slagtersvend Claus Petersens enke~~. Gården var på dette tidspunkt en et-etages bindingsværksgård med 10 fag stuehus og blev brugt som herskabsbolig~~. Den blev efterfølgende købt af [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] [[Thomas Thomasen Sabroe]], der i 1770'erne solgte den til Jacob Kieldrup. I 1780'erne solgte han gården til Joseph Wentzel, der ifølge folketællingen fra 1787 lod rådmand og byfoged [[Niels Hviid]] bo på adressen.		I 1760'erne ejede en mand ved navn Hans Brox Sinde gården, men han udlejede den tilsyneladende til slagtersvend Claus Petersens enke. Den blev efterfølgende købt af [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] [[Thomas Thomasen Sabroe]], der i 1770'erne solgte den til Jacob Kieldrup. Omkring dette 1770 blev en ny gård opført på matriklen, og den fik karakter af herskabsbolig. I 1780'erne solgte han gården til Joseph Wentzel, der ifølge folketællingen fra 1787 lod rådmand og byfoged [[Niels Hviid]] bo på adressen.

	I 1798 købte kapellan og ~~senere~~ pastor ved [[Aarhus Domkirke]] Christian Vest Hertel matriklen, og flyttede dertil sammen med sin familie. Mens pastor Hertel ejede Mejlgade 35, hørte der en stor have til ejendommen, hvor han efter sigende havde over 40 frugttræer. Han skulle desuden have haft spanske hybenabrikoser, nøddebuske og bede med asparges i haven, og på gårdspladsen stod der et stort valnøddetræ.		I 1798 købte kapellan og pastor ved [[Aarhus Domkirke]] [[Christian Vest Hertel (1748-1817)\|Christian Vest Hertel]] matriklen, og flyttede dertil sammen med sin familie. Mens pastor Hertel ejede Mejlgade 35, hørte der en stor have til ejendommen, hvor han efter sigende havde over 40 frugttræer. Han skulle desuden have haft spanske hybenabrikoser, nøddebuske og bede med asparges i haven, og på gårdspladsen stod der et stort valnøddetræ.

	Mellem 1811 og 1817 solgte pastor Hertel matriklen til proprietær Anders Sielle. Matriklen skiftede herefter en håndfuld gange, først til en mand med efternavnet Olsen, derefter til enken Ernestine Pouline Hampe f. Schou og omkring 1834 til premierløjtnant Johannes Freiesleben, der alle tilsyneladende brugte ejendommen til beboelse.		Mellem 1811 og 1817 solgte pastor Hertel matriklen til proprietær Anders Sielle. Matriklen skiftede herefter en håndfuld gange, først til en mand med efternavnet Olsen, derefter til enken Ernestine Pouline Hampe f. Schou og omkring 1834 til premierløjtnant Johannes Freiesleben, der alle tilsyneladende brugte ejendommen til beboelse.
Linje 32:		Linje 34:
	At Mejlgade 35 på dette tidspunkt havde husnummer 136 skyldtes det [[Bygningsnumre i Aarhus\|fortløbende husnummersystem]], som man brugte i Aarhus frem til 1869.		At Mejlgade 35 på dette tidspunkt havde husnummer 136 skyldtes det [[Bygningsnumre i Aarhus\|fortløbende husnummersystem]], som man brugte i Aarhus frem til 1869.

	Kaas flyttede fra adressen i 1849, hvorefter F.K. Bøgh flyttede ind. Han indrettede et såkaldt ''dampskæreri'' derpå.		Kaas flyttede fra adressen i 1849, hvorefter F.K. Bøgh flyttede ind. Han indrettede et såkaldt ''dampskæreri'' på matriklen, formodentlig i en bagbygning. Her blev der dagligt skåret tømmer, planker og brædder i forskellige tykkelser, der kunne købes på udsalg. Ud til Mejlgade flyttede F. Tipsmarks kolonialhandel ind, hvorfra der bl.a. blev solgt ris-, sago- og kartoffelmel, vanilje, kanel, nelliker, søde og bitre mandler, perlesago fra Ostindien og sukker fra St. Croix.

			Omkring 1854 solgte Bøgh Mejlgade 35 til snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)]] og købmand Johan Grundtvig Lihme (1814-1890). Lihme startede en urtekramhandel fra adressen, mens Theilgaard overtog dampskæreriet. I 1871 omdannede han det til et ''"Nyt Meubelmagazin og Snedkerværksted for Udførelse af saavel Luxus som moderne Meubler"''. Det blev senere blot kaldt ''"Theilgaards Damp-Save- og Høvleværk"''.

			Senere blev grunden købt af trævarefabrikant H.I. Nielsen, som i 1889 opførte et nyt, treetages forhus opført derpå. Det er dét forhus, der ligger der endnu i dag.

			===Jydsk Møbelfabrik===
			I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)\|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og til sidst også [[Mejlgade 39]] i 1917, så de kunne udvide fabrikken. Med tiden blev Jydsk Møbelfabriks område i Mejlgade kendt som "Industrigården".

			I 1950 solgte Valdemar Juul Mejlgade 35 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte ned i 1957, men blev hurtigt genopbygget.

	== Mejlgade 35 på AarhusArkivet ==		== Mejlgade 35 på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 2. maj 2023, 08:35

2023-05-02T08:35:36Z

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2023, 10:35
Linje 15:		Linje 15:
	Matriklen har været beboet senest siden 1600-tallet, men højst sandsynligt også før da. Den tidligste ejer af matriklen, vi kender til i dag, er dog rådmand [[Carl Christensen (- 1684)\|Carl Christensen]], der havde en gård med have derpå i årene op til sin død i 1684. Selv inden sin død boede han ikke selv på gården, men det gjorde i stedet ridefoged [[Jens Hvas]], der efterfølgende købte stedet.		Matriklen har været beboet senest siden 1600-tallet, men højst sandsynligt også før da. Den tidligste ejer af matriklen, vi kender til i dag, er dog rådmand [[Carl Christensen (- 1684)\|Carl Christensen]], der havde en gård med have derpå i årene op til sin død i 1684. Selv inden sin død boede han ikke selv på gården, men det gjorde i stedet ridefoged [[Jens Hvas]], der efterfølgende købte stedet.

	I 1760'erne ejede en mand ved navn Hans Brox Sinde gården, men han udlejede den tilsyneladende til slagtersvend Claus Petersens enke. Gården var på dette tidspunkt en et-etages bindingsværksgård med 10 fag stuehus. Den blev efterfølgende købt af [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] [[Thomas Thomasen Sabroe]], der i 1770'erne solgte den til Jacob Kieldrup. I 1780'erne solgte han gården til Joseph Wentzel, der ifølge folketællingen fra 1787 lod rådmand og byfoged [[Niels Hviid]] bo på adressen. I ~~1801 ejede~~ kapellan og senere pastor ved [[Aarhus Domkirke]] Christian Vest Hertel matriklen, og ~~boede der~~ sammen med sin familie.		I 1760'erne ejede en mand ved navn Hans Brox Sinde gården, men han udlejede den tilsyneladende til slagtersvend Claus Petersens enke. Gården var på dette tidspunkt en et-etages bindingsværksgård med 10 fag stuehus og blev brugt som herskabsbolig. Den blev efterfølgende købt af [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] [[Thomas Thomasen Sabroe]], der i 1770'erne solgte den til Jacob Kieldrup. I 1780'erne solgte han gården til Joseph Wentzel, der ifølge folketællingen fra 1787 lod rådmand og byfoged [[Niels Hviid]] bo på adressen.

			I 1798 købte kapellan og senere pastor ved [[Aarhus Domkirke]] Christian Vest Hertel matriklen, og flyttede dertil sammen med sin familie. Mens pastor Hertel ejede Mejlgade 35, hørte der en stor have til ejendommen, hvor han efter sigende havde over 40 frugttræer. Han skulle desuden have haft spanske hybenabrikoser, nøddebuske og bede med asparges i haven, og på gårdspladsen stod der et stort valnøddetræ.

	Mellem 1811 og 1817 solgte pastor Hertel matriklen til proprietær Anders Sielle. Matriklen skiftede herefter en håndfuld gange, først til en mand med efternavnet Olsen, derefter til enken Ernestine Pouline Hampe f. Schou og omkring 1834 til premierløjtnant Johannes Freiesleben, der alle tilsyneladende brugte ejendommen til beboelse.		Mellem 1811 og 1817 solgte pastor Hertel matriklen til proprietær Anders Sielle. Matriklen skiftede herefter en håndfuld gange, først til en mand med efternavnet Olsen, derefter til enken Ernestine Pouline Hampe f. Schou og omkring 1834 til premierløjtnant Johannes Freiesleben, der alle tilsyneladende brugte ejendommen til beboelse.
Linje 37:		Linje 39:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv		*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv
			*Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlgade 35, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297768
	*Sejrs sedler, 1764, søgeord: "Sabroe", https://www.aarhusarkivet.dk/records/000084251		*Sejrs sedler, 1764, søgeord: "Sabroe", https://www.aarhusarkivet.dk/records/000084251
	*Sejers sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000092219		*Sejers sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000092219

MiaGulvadJørgensen med 27. apr. 2023, 08:46

2023-04-27T08:46:56Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2023, 10:46
Linje 15:		Linje 15:
	Matriklen har været beboet senest siden 1600-tallet, men højst sandsynligt også før da. Den tidligste ejer af matriklen, vi kender til i dag, er dog rådmand [[Carl Christensen (- 1684)\|Carl Christensen]], der havde en gård med have derpå i årene op til sin død i 1684. Selv inden sin død boede han ikke selv på gården, men det gjorde i stedet ridefoged [[Jens Hvas]], der efterfølgende købte stedet.		Matriklen har været beboet senest siden 1600-tallet, men højst sandsynligt også før da. Den tidligste ejer af matriklen, vi kender til i dag, er dog rådmand [[Carl Christensen (- 1684)\|Carl Christensen]], der havde en gård med have derpå i årene op til sin død i 1684. Selv inden sin død boede han ikke selv på gården, men det gjorde i stedet ridefoged [[Jens Hvas]], der efterfølgende købte stedet.

	I 1760'erne ejede en mand ved navn Hans Brox Sinde gården, men han udlejede den tilsyneladende til slagtersvend Claus Petersens enke. Gården var på dette tidspunkt en et-etages bindingsværksgård med 10 fag stuehus. Den blev efterfølgende købt af [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] [[Thomas Thomasen Sabroe]], der i 1770'erne solgte den til Jacob Kieldrup. I 1780'erne solgte han gården til Joseph ~~Wentzelle~~, der ifølge folketællingen fra 1787 lod rådmand og byfoged [[Niels Hviid]] bo på adressen. I 1801 ejede kapellan og senere pastor ved Aarhus Domkirke Christian Vest Hertel matriklen, og boede der sammen med sin familie.		I 1760'erne ejede en mand ved navn Hans Brox Sinde gården, men han udlejede den tilsyneladende til slagtersvend Claus Petersens enke. Gården var på dette tidspunkt en et-etages bindingsværksgård med 10 fag stuehus. Den blev efterfølgende købt af [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] [[Thomas Thomasen Sabroe]], der i 1770'erne solgte den til Jacob Kieldrup. I 1780'erne solgte han gården til Joseph Wentzel, der ifølge folketællingen fra 1787 lod rådmand og byfoged [[Niels Hviid]] bo på adressen. I 1801 ejede kapellan og senere pastor ved [[Aarhus Domkirke]] Christian Vest Hertel matriklen, og boede der sammen med sin familie.

	Mellem 1811 og 1817 solgte pastor Hertel matriklen til proprietær Anders Sielle.		Mellem 1811 og 1817 solgte pastor Hertel matriklen til proprietær Anders Sielle. Matriklen skiftede herefter en håndfuld gange, først til en mand med efternavnet Olsen, derefter til enken Ernestine Pouline Hampe f. Schou og omkring 1834 til premierløjtnant Johannes Freiesleben, der alle tilsyneladende brugte ejendommen til beboelse.

			===Købmandsskab, håndværk og industri===
			I løbet af 1830'erne købte høker Jens Michelsen Mejlgade 35, og inden 1847 var adressen først gået videre til murermester Jens Lind og til sidst til 'mekanikus' F.K. Bøgh. Bøgh ejede stedet i mange år, men lejede den ud til købmand Niels Christian Kaas de første år. Han flyttede ind i 1842, hvor matriklen blev beskrevet således: ''"Bygningerne bestaae af et Forhuus 9 Fag 2. Etage, der er indrettet til Beboelse for tvende Familier, et Sidehuus 26 Fag 1-Etage og et Baghuus 8 Fag, har en rummelig Gaardsplads og en stor Hauge."''

			Kaas begyndte med det samme at drive forretning fra adressen og annoncerede følgende i [[Aarhus Stiftstidende]]:

			: ''At jeg fra i Dag har etableret en Kjøbmandshan-<br>del i Gaarden No. 136 paa Middelgade, best. af Co-<br>lonial & Urtekram, Isenkram, Støbegods, Jern og<br>Steenkul m. m., tillader jeg mig herved at be-<br>kjendtgjøre. Formaalet for mine Bestræbelser<br>skal stedse være en reel Behandling.

			: ''Aarhuus, d. 29. November 1842<br>N. Chr. Kaas''

			At Mejlgade 35 på dette tidspunkt havde husnummer 136 skyldtes det [[Bygningsnumre i Aarhus\|fortløbende husnummersystem]], som man brugte i Aarhus frem til 1869.

			Kaas flyttede fra adressen i 1849, hvorefter F.K. Bøgh flyttede ind. Han indrettede et såkaldt ''dampskæreri'' derpå.

	== Mejlgade 35 på AarhusArkivet ==		== Mejlgade 35 på AarhusArkivet ==
Linje 25:		Linje 38:
	*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv		*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv
	*Sejrs sedler, 1764, søgeord: "Sabroe", https://www.aarhusarkivet.dk/records/000084251		*Sejrs sedler, 1764, søgeord: "Sabroe", https://www.aarhusarkivet.dk/records/000084251
			*Sejers sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000092219
			*Sejrs sedler, 1842-03-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000058931
			*Sejrs sedler, 1842-12-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000047431
			*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Starcke", https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp

	[[Kategori:Adresser]]		[[Kategori:Adresser]]
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]