Mejlgade 25 - Versionshistorie

Hemik med 13. jan. 2026, 07:25

2026-01-13T07:25:54Z

JanneMarieBarslev med 26. sep. 2024, 06:39

2024-09-26T06:39:30Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2024, 08:39
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlgade 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Gårdene'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlgade 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Gårdene'']]

	'''Mejlgade 25''' er en af [[Mejlgade]]s mange fredede ejendomme og med god grund. Ejendommen ligner med sit bindingsværk og gulpudsede murværk noget fra [[Den Gamle By]], og det er formodentligt byens ældst bevarede borgerhus. Samtidigt er det også et af de få bevarede gavlhuse, vi har tilbage i Aarhus.		'''Mejlgade 25A''' er en af [[Mejlgade]]s mange fredede ejendomme og med god grund. Ejendommen ligner med sit bindingsværk og gulpudsede murværk noget fra [[Den Gamle By]], og det er formodentligt byens ældst bevarede borgerhus. Samtidigt er det også et af de få bevarede gavlhuse, vi har tilbage i Aarhus.

	Hvor Mejlgade 25 ligger, slår vejen et lille knæk. Den forbipasserende har nok indimellem undret sig eller ligefrem irriteret sig over, at ejendommen ligger fremskudt i forhold til naboen i [[Mejlgade 27\|nr. 27]], så fortovet her snævres ind. Hvornår den gamle ejendom er fra, ved vi ikke helt præcist, men den er formodentligt opført engang i midten af 1500-tallet, hvor det var ganske normalt, at byens huse vendte gavlen mod gaden og langsiden mod gården. Mejlgade 25 er et såkaldt højstolpehus, hvor stolperne løber igennem begge stokværk (etager), så de går fra soklen til taget. Derudover finder man under bygningen et af de bedst bevarede kælderrum fra midten af 1500-taIlet, der stadig står med den oprindelige dragerkonstruktion og kampestensmur.		Hvor Mejlgade 25 ligger, slår vejen et lille knæk. Den forbipasserende har nok indimellem undret sig eller ligefrem irriteret sig over, at ejendommen ligger fremskudt i forhold til naboen i [[Mejlgade 27\|nr. 27]], så fortovet her snævres ind. Hvornår den gamle ejendom er fra, ved vi ikke helt præcist, men den er formodentligt opført engang i midten af 1500-tallet, hvor det var ganske normalt, at byens huse vendte gavlen mod gaden og langsiden mod gården. Mejlgade 25 er et såkaldt højstolpehus, hvor stolperne løber igennem begge stokværk (etager), så de går fra soklen til taget. Derudover finder man under bygningen et af de bedst bevarede kælderrum fra midten af 1500-taIlet, der stadig står med den oprindelige dragerkonstruktion og kampestensmur.

JanneMarieBarslev med 22. jun. 2022, 07:08

2022-06-22T07:08:17Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jun. 2022, 09:08
Linje 25:		Linje 25:
	=== Gavlhuset forsvandt ===		=== Gavlhuset forsvandt ===
	[[Fil:000390738 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlgade 25 i 1966 med butiksruder og uden den karakteristiske gavl, som i dag er blevet genskabt. Fotograf, Poul Pedersen, 1966, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000390738 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlgade 25 i 1966 med butiksruder og uden den karakteristiske gavl, som i dag er blevet genskabt. Fotograf, Poul Pedersen, 1966, Aarhus Stadsarkiv.]]

			[[Fil:000207085 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det fredede gavlhus på Mejlgade 25 set fra gårdsiden. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Gavlhusene forsvandt stort set fra bybilledet i løbet af 1700- og 1800-tallet. De oprindelige gavlkonstruktioner var ofte konstrueret sådan, at hvis enkelte tappe eller nagler blev møre, kunne hele gavlen risikere at skride ned på gaden. I en tingbog fra 1685 er Mejlgade 25 da også beskrevet som ”udi slet tilstand”, og i den store hængegavl ud til gaden var alle knægtene ude af tapperne. Bedre stod det ikke til med resten af ejendommen, der fra ende til anden blev beskrevet som meget faldefærdig. Gavltrekanten er formodentligt blevet udskiftet med et valmtag umiddelbart herefter.		Gavlhusene forsvandt stort set fra bybilledet i løbet af 1700- og 1800-tallet. De oprindelige gavlkonstruktioner var ofte konstrueret sådan, at hvis enkelte tappe eller nagler blev møre, kunne hele gavlen risikere at skride ned på gaden. I en tingbog fra 1685 er Mejlgade 25 da også beskrevet som ”udi slet tilstand”, og i den store hængegavl ud til gaden var alle knægtene ude af tapperne. Bedre stod det ikke til med resten af ejendommen, der fra ende til anden blev beskrevet som meget faldefærdig. Gavltrekanten er formodentligt blevet udskiftet med et valmtag umiddelbart herefter.

JanneMarieBarslev: Oprettede siden med "Det gamle og nu fredede gavlhus Mejlgade 25. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
{{#display_map: 56.15854525809905, 10.212061952899058~Mejlgade 7; |width=378 |height=200 |zoom=17 |center=56.15854525809905, 10.212061952899058 |align=right }}
Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 7''' hører til den [[Metode..."

2022-06-22T06:54:37Z

Oprettede siden med "450px|thumb|right|Det gamle og nu fredede gavlhus Mejlgade 25. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv. <div class="tright">{{#display_map: 56.15854525809905, 10.212061952899058~Mejlgade 7; |width=378 |height=200 |zoom=17 |center=56.15854525809905, 10.212061952899058 |align=right }}</div> Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 7''' hører til den [[Metode..."

Ny side

[[Fil:000207083 l.jpg|450px|thumb|right|Det gamle og nu fredede gavlhus Mejlgade 25. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.15854525809905, 10.212061952899058~[[Mejlgade 7]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15854525809905, 10.212061952899058
|align=right
}}</div>

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Gårdene'']]

'''Mejlgade 25''' er en af [[Mejlgade]]s mange fredede ejendomme og med god grund. Ejendommen ligner med sit bindingsværk og gulpudsede murværk noget fra [[Den Gamle By]], og det er formodentligt byens ældst bevarede borgerhus. Samtidigt er det også et af de få bevarede gavlhuse, vi har tilbage i Aarhus.

Hvor Mejlgade 25 ligger, slår vejen et lille knæk. Den forbipasserende har nok indimellem undret sig eller ligefrem irriteret sig over, at ejendommen ligger fremskudt i forhold til naboen i [[Mejlgade 27|nr. 27]], så fortovet her snævres ind. Hvornår den gamle ejendom er fra, ved vi ikke helt præcist, men den er formodentligt opført engang i midten af 1500-tallet, hvor det var ganske normalt, at byens huse vendte gavlen mod gaden og langsiden mod gården. Mejlgade 25 er et såkaldt højstolpehus, hvor stolperne løber igennem begge stokværk (etager), så de går fra soklen til taget. Derudover finder man under bygningen et af de bedst bevarede kælderrum fra midten af 1500-taIlet, der stadig står med den oprindelige dragerkonstruktion og kampestensmur.

=== Sognepræster, sømand og skræddere ===
Hvem der oprindeligt har opført Mejlgade 25, ved vi heller ikke. Men vi har rimeligt godt styr på, hvem der har ejet ejendommen, når vi kommer til 1600-tallet. I første halvdel 1600-tallet var gården sandsynligvis ejet af rådmand og overkøbmand [[Rasmus Pedersen Thestrup (1588-1656)]], der ejede en del ejendomme i Mejlgade. Ved R.P. Thestrups død i 1656 er gården formodentligt gået videre til sønnen [[Willum Worm Rasmussen Thestrup (1630-1673)]], som med sikkerhed pantsatte den i 1669 til sognepræsten i Ørsted, Thøger Nielsen Fregerslev. I 1685 overtog kandestøber og kæmner [[Hans Nielsen Gotlænder (1630-1718)|Hans Nielsen Gotlænder]], der i forvejen ejede [[Mejlgade 19]] og [[Mejlgade 21|21]]. Ved Gotlænders død i 1721 gik den allerede dengang gamle ejendom ind i en periode med mange skiftende ejere, som blandt andet bestod af både en sognepræst og en sømand.

I 1770 arvede [[Peder Villadsen Bruun]] ejendommen efter sin far. Han var skræddermester ligesom sin far, men ud over dette var han også blandt byens eligerede borgere – og deltog dermed i en slags forløber til vore dages byråd – og han var den blot anden håndværker, der opnåede dette. Villadsen ejede flere ejendomme i byen, ligesom han var byens næststørste lodsejer på Aarhus Mark. Da han døde i 1810, fulgte endnu en lang række skiftende ejere af Mejlgade 25.

En af disse var overvagtmester ved [[3. Dragonregiment]] Christian Frederik von Rappe, der boede her i starten 1840’erne. Når der skulle være fest i byen, kom von Rappe på banen, da det var ham, der stod for fyrværkeri og fakler, ligesom han også var ansvarlig for saluteringen med byens kanoner, når kongen slog en tur forbi Aarhus.

=== Gavlhuset forsvandt ===
[[Fil:000390738 l.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 25 i 1966 med butiksruder og uden den karakteristiske gavl, som i dag er blevet genskabt. Fotograf, Poul Pedersen, 1966, Aarhus Stadsarkiv.]]

Gavlhusene forsvandt stort set fra bybilledet i løbet af 1700- og 1800-tallet. De oprindelige gavlkonstruktioner var ofte konstrueret sådan, at hvis enkelte tappe eller nagler blev møre, kunne hele gavlen risikere at skride ned på gaden. I en tingbog fra 1685 er Mejlgade 25 da også beskrevet som ”udi slet tilstand”, og i den store hængegavl ud til gaden var alle knægtene ude af tapperne. Bedre stod det ikke til med resten af ejendommen, der fra ende til anden blev beskrevet som meget faldefærdig. Gavltrekanten er formodentligt blevet udskiftet med et valmtag umiddelbart herefter.

Mejlgade 25 var ikke den eneste bygning, der var i dårlig stand i 1600-tallets Aarhus, hvor flere huse blev ødelagt af fjendtlige tropper under svenskekrigene. Ressourcemangel kan måske forklare, hvorfor Mejlgade 25 fik lov til blive stående på trods af den slette tilstand. Det kunne formodentligt bedre betale sig at renovere end at rive ned og bygge nyt.

I slutningen af 1840’erne fik den daværende ejer, vognmand Niels Holm, lavet en del ændringer på ejendommen og også på tagkonstruktionen. Det endelige dødsstød til gavlkonstruktionen kom i 1871, da taget endnu engang blev ombygget i forbindelse med, at naboejendommen på 21-23 blev opført. Ved denne ombygning blev husets karakter af et gavlhus stort set udvisket, da det nye tag i stedet flugtede med gaden, ligesom der blev isat store butiksruder. Ejendommen blev også gjort mindre, da en del af dens sydlige side blev nedrevet for at gøre plads til det nye byggeri.

=== Fredning og rekonstruering ===
I slutningen af 1960’erne gennemgik det ca. 400 år gamle hus en større restaurering, der blev udført af arkitekt Knud Krøll, som i 1969 flyttede sin tegnestue ind i bygningen. I forbindelse med restaureringen blev facadens store butiksvinduer skiftet ud til mindre vinduer, der mindede om, hvad bygningen oprindeligt ville have haft. Restaureringen afslørede, at dele af det gamle egetømmer næsten var rådnet op under pudslaget, hvorfor det nænsomt blev udskiftet. Ejendommen var endnu ikke fredet, men renoveringen blev alligevel udført i samarbejde med Bygningsbevaringsudvalget, og året efter, i 1970, blev gavlhuset på Mejlgade 25 fredet. De andre bygninger på adressen – herunder porthuset ud mod Mejlgade – er ikke fredet.

I 1977 overtog reklamebureauet Reklame & Marketing Butikken, RMB, Mejlgade 25, og også de fik stor indflydelse på den nu fredede ejendom. I 1989 skulle ejendommen have nyt tag og under arbejdet med dette fandt man rester af den gamle spærkonstruktion fra gavlen, hvilket gjorde RMBs direktør Karsten Nøjkjær nysgerrig. I samarbejde med byhistoriker og konstruktør N.J Israelsen og Torben Olesen fra Planstyrelsen blev der fundet information om den gamle gavlkonstruktion, og arbejdet med at rekonstruere den oprindelige gavltrekant blev i igangsat. Efter en omtumlet tilværelse ser gavlhuset i Mejlgade nu omtrent ud, som det gjorde ved opførelsen i 1500-tallet.

=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

==Litteratur & kilder==
* [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097055 Fredningssag ved Slots- og Kulturstyrelsen]
* Århus Stiftstidende: 23.05.1969, 26.03.1969, 02.11.1989
* Århus Stifts Årbog, 1971, N.J. Israelsen
* Mejlgade – Fra den sorte skole til Middelgades Port, Peder Jensen og N.J. Israelsen, 1968.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2026, 09:25
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000207083 l.jpg\|450px\|thumb\|right\|Det gamle og nu fredede gavlhus Mejlgade 25. ~~Fotograf~~ Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000207083 l.jpg\|450px\|thumb\|right\|Det gamle og nu fredede gavlhus Mejlgade 25. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlgade 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Gårdene'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlgade 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Gårdene'']]

	'''Mejlgade 25A''' er en af [[Mejlgade]]s mange fredede ejendomme og med god grund. Ejendommen ligner med sit bindingsværk og gulpudsede murværk noget fra [[Den Gamle By]], og det er formodentligt byens ældst bevarede borgerhus. ~~Samtidigt~~ er det ~~også~~ et af de få bevarede gavlhuse, vi har tilbage i Aarhus.		'''Mejlgade 25A''' er en af [[Mejlgade]]s mange fredede ejendomme og med god grund. Ejendommen ligner med sit bindingsværk og gulpudsede murværk noget fra [[Den Gamle By]], og det er formodentligt byens ældst bevarede borgerhus. Samtidig er det et af de få bevarede gavlhuse, vi har tilbage i Aarhus.

	Hvor Mejlgade 25 ligger, slår vejen et lille knæk. Den forbipasserende har nok indimellem undret sig eller ligefrem irriteret sig over, at ejendommen ligger fremskudt i forhold til naboen i [[Mejlgade 27\|nr. 27]], så fortovet her snævres ind. Hvornår den gamle ejendom er fra, ~~ved~~ vi ikke helt præcist, men den er ~~formodentligt~~ opført engang i midten af 1500-tallet, hvor det var ganske normalt, at byens huse vendte gavlen mod gaden og langsiden mod gården. Mejlgade 25 er et såkaldt højstolpehus, hvor stolperne løber igennem begge stokværk (etager), så de går fra soklen til taget. Derudover finder man under bygningen et af de bedst bevarede kælderrum fra midten af 1500-taIlet, der stadig står med den oprindelige dragerkonstruktion og kampestensmur.		Hvor Mejlgade 25 ligger, slår vejen et lille knæk. Den forbipasserende har nok indimellem undret sig eller ligefrem irriteret sig over, at ejendommen ligger fremskudt i forhold til naboen i [[Mejlgade 27\|nr. 27]], så fortovet her snævres ind. Hvornår den gamle ejendom er fra, véd vi ikke helt præcist, men den er formentlig opført engang i midten af 1500-tallet, hvor det var ganske normalt, at byens huse vendte gavlen mod gaden og langsiden mod gården. Mejlgade 25 er et såkaldt højstolpehus, hvor stolperne løber igennem begge stokværk (etager), så de går fra soklen til taget. Derudover finder man under bygningen et af de bedst bevarede kælderrum fra midten af 1500-taIlet, der stadig står med den oprindelige dragerkonstruktion og kampestensmur.

	=== Sognepræster, sømand og skræddere ===		=== Sognepræster, sømand og skræddere ===
	Hvem der oprindeligt har opført Mejlgade 25, ~~ved~~ vi heller ikke. Men vi har rimeligt godt styr på, hvem der har ejet ejendommen, når vi kommer til 1600-tallet. I første halvdel 1600-tallet var gården sandsynligvis ejet af rådmand og overkøbmand [[Rasmus Pedersen Thestrup (1588-1656)]], der ejede en del ejendomme i Mejlgade. Ved R.P. Thestrups død i 1656 er gården formodentligt gået videre til sønnen [[Willum Worm Rasmussen Thestrup (1630-1673)]], som med sikkerhed pantsatte den i 1669 til sognepræsten i Ørsted, Thøger Nielsen Fregerslev. I 1685 overtog kandestøber og kæmner [[Hans Nielsen Gotlænder (1630-1718)\|Hans Nielsen Gotlænder]], der i forvejen ejede [[Mejlgade 19]] og [[Mejlgade 21\|21]]. Ved Gotlænders død i 1721 gik den allerede dengang gamle ejendom ind i en periode med mange skiftende ejere, som blandt andet bestod af både en sognepræst og en sømand.		Hvem der oprindeligt har opført Mejlgade 25, véd vi heller ikke. Men vi har rimeligt godt styr på, hvem der har ejet ejendommen, når vi kommer til 1600-tallet. I første halvdel af 1600-tallet var gården sandsynligvis ejet af rådmand og overkøbmand [[Rasmus Pedersen Thestrup (1588-1656)\|Rasmus Pedersen Thestrup]], der ejede en del ejendomme i Mejlgade. Ved R.P. Thestrups død i 1656 er gården formodentligt gået videre til sønnen [[Willum Worm Rasmussen Thestrup (1630-1673)\|Willum Worm Rasmussen Thestrup]], som med sikkerhed pantsatte den i 1669 til sognepræsten i Ørsted, Thøger Nielsen Fregerslev. I 1685 overtog kandestøber og kæmner [[Hans Nielsen Gotlænder (1630-1718)\|Hans Nielsen Gotlænder]], der i forvejen ejede [[Mejlgade 19]] og [[Mejlgade 21\|21]]. Ved Gotlænders død i 1721 gik den allerede dengang gamle ejendom ind i en periode med mange skiftende ejere, som blandt andet bestod af både en sognepræst og en sømand.

	I 1770 arvede [[Peder Villadsen Bruun]] ejendommen efter sin far. Han var skræddermester ligesom sin far, men ud over dette var han også blandt byens eligerede borgere – og deltog dermed i en slags forløber til vore dages byråd – og han var den blot anden håndværker, der opnåede dette. Villadsen ejede flere ejendomme i byen, ligesom han var byens næststørste lodsejer på Aarhus Mark. Da han døde i 1810, fulgte endnu en lang række skiftende ejere af Mejlgade 25.		I 1770 arvede [[Peder Villadsen Bruun]] ejendommen efter sin far. Han var skræddermester ligesom sin far, men ud over dette var han også blandt byens eligerede borgere – og deltog dermed i en slags forløber til vore dages byråd – og han var den blot anden håndværker, der opnåede dette. Villadsen ejede flere ejendomme i byen, ligesom han var byens næststørste lodsejer på Aarhus Mark. Da han døde i 1810, fulgte endnu en lang række skiftende ejere af Mejlgade 25.

	En af disse var overvagtmester ved [[3. Dragonregiment]] Christian Frederik von Rappe, der boede her i starten 1840’erne. Når der skulle være fest i byen, kom von Rappe på banen, da det var ham, der stod for fyrværkeri og fakler, ligesom han også var ansvarlig for saluteringen med byens kanoner, når kongen slog en tur forbi Aarhus.		En af disse var overvagtmester ved [[3. Dragonregiment]] Christian Frederik von Rappe, der boede her i starten 1840’erne. Når der skulle være fest i byen, kom von Rappe på banen, idet det var ham, der stod for fyrværkeri og fakler, ligesom han også var ansvarlig for saluteringen med byens kanoner, når kongen slog en tur forbi Aarhus.

	=== Gavlhuset forsvandt ===		=== Gavlhuset forsvandt ===
	[[Fil:000390738 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlgade 25 i 1966 med butiksruder og uden den karakteristiske gavl, som i dag er blevet genskabt. ~~Fotograf,~~ Poul Pedersen, 1966, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000390738 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlgade 25 i 1966 med butiksruder og uden den karakteristiske gavl, som i dag er blevet genskabt. Foto: Poul Pedersen, 1966, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:000207085 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det fredede gavlhus på Mejlgade 25 set fra gårdsiden. ~~Fotograf~~ Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000207085 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det fredede gavlhus på Mejlgade 25 set fra gårdsiden. Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Gavlhusene forsvandt stort set fra bybilledet i løbet af 1700- og 1800-tallet. De oprindelige gavlkonstruktioner var ofte konstrueret sådan, at hvis enkelte tappe eller nagler blev møre, kunne hele gavlen risikere at skride ned på gaden. I en tingbog fra 1685 er Mejlgade 25 da også beskrevet som ”udi slet tilstand”, og i den store hængegavl ud til gaden var alle knægtene ude af tapperne. Bedre stod det ikke til med resten af ejendommen, der fra ende til anden blev beskrevet som meget faldefærdig. Gavltrekanten er ~~formodentligt~~ blevet udskiftet med et valmtag umiddelbart herefter.		Gavlhusene forsvandt stort set fra bybilledet i løbet af 1700- og 1800-tallet. De oprindelige gavlkonstruktioner var ofte konstrueret sådan, at hvis enkelte tappe eller nagler blev møre, kunne hele gavlen risikere at skride ned på gaden. I en tingbog fra 1685 er Mejlgade 25 da også beskrevet som ”udi slet tilstand”, og i den store hængegavl ud til gaden var alle knægtene ude af tapperne. Bedre stod det ikke til med resten af ejendommen, der fra ende til anden blev beskrevet som meget faldefærdig. Gavltrekanten er formentligt blevet udskiftet med et valmtag umiddelbart herefter.

	Mejlgade 25 var ikke den eneste bygning, der var i dårlig stand i 1600-tallets Aarhus, hvor flere huse blev ødelagt af fjendtlige tropper under svenskekrigene. Ressourcemangel kan måske forklare, hvorfor Mejlgade 25 fik lov til blive stående på trods af den slette tilstand. Det kunne ~~formodentligt~~ bedre betale sig at renovere end at rive ned og bygge nyt.		Mejlgade 25 var ikke den eneste bygning, der var i dårlig stand i 1600-tallets Aarhus, hvor flere huse blev ødelagt af fjendtlige tropper under svenskekrigene. Ressourcemangel kan måske forklare, hvorfor Mejlgade 25 fik lov til blive stående på trods af den slette tilstand. Det kunne sikkert bedre betale sig at renovere end at rive ned og bygge nyt.

	I slutningen af 1840’erne fik den daværende ejer, vognmand Niels Holm, lavet en del ændringer på ejendommen og også på tagkonstruktionen. Det endelige dødsstød til gavlkonstruktionen kom i 1871, da taget endnu engang blev ombygget i forbindelse med, at naboejendommen på 21-23 blev opført. Ved denne ombygning blev husets karakter af et gavlhus stort set udvisket, da det nye tag i stedet flugtede med gaden, ligesom der blev isat store butiksruder. Ejendommen blev også gjort mindre, da en del af dens sydlige side blev nedrevet for at gøre plads til det nye byggeri.		I slutningen af 1840’erne fik den daværende ejer, vognmand Niels Holm, lavet en del ændringer på ejendommen og også på tagkonstruktionen. Det endelige dødsstød til gavlkonstruktionen kom i 1871, da taget endnu engang blev ombygget i forbindelse med, at naboejendommen på 21-23 blev opført. Ved denne ombygning blev husets karakter af et gavlhus stort set udvisket, da det nye tag i stedet flugtede med gaden, ligesom der blev isat store butiksruder. Ejendommen blev også gjort mindre, da en del af dens sydlige side blev nedrevet for at gøre plads til det nye byggeri.

	=== Fredning og rekonstruering ===		=== Fredning og rekonstruering ===
	I slutningen af 1960’erne gennemgik det ca. 400 år gamle hus en større restaurering, der blev udført af arkitekt Knud Krøll, som i 1969 flyttede sin tegnestue ind i bygningen. I forbindelse med restaureringen blev facadens store butiksvinduer skiftet ud til mindre vinduer, der mindede om, hvad bygningen oprindeligt ville have haft. Restaureringen afslørede, at dele af det gamle egetømmer næsten var rådnet op under pudslaget, hvorfor det nænsomt blev udskiftet. Ejendommen var endnu ikke fredet, men renoveringen blev alligevel udført i samarbejde med Bygningsbevaringsudvalget, og året efter, i 1970, blev gavlhuset på Mejlgade 25 fredet. De andre bygninger på adressen – herunder porthuset ud mod Mejlgade – er ikke fredet.		I slutningen af 1960’erne gennemgik det ca. 400 år gamle hus en større restaurering, der blev udført af arkitekt Knud Krøll, som i 1969 flyttede sin tegnestue ind i bygningen. I forbindelse med restaureringen blev facadens store butiksvinduer skiftet ud til mindre vinduer, der mindede om, hvad bygningen oprindeligt ville have haft. Restaureringen afslørede, at dele af det gamle egetømmer næsten var rådnet op under pudslaget, hvorfor det nænsomt blev udskiftet. Ejendommen var endnu ikke fredet, men renoveringen blev alligevel udført i samarbejde med Bygningsbevaringsudvalget, og året efter - i 1970 - blev gavlhuset på Mejlgade 25 fredet. De andre bygninger på adressen – herunder porthuset ud mod Mejlgade – er ikke fredet.

	I 1977 overtog reklamebureauet Reklame & Marketing Butikken, RMB, Mejlgade 25, og også de fik stor indflydelse på den nu fredede ejendom. I 1989 skulle ejendommen have nyt tag og under arbejdet med dette fandt man rester af den gamle spærkonstruktion fra gavlen, hvilket gjorde ~~RMBs~~ direktør Karsten ~~Nøjkjær~~ nysgerrig. I samarbejde med byhistoriker og konstruktør N.J Israelsen og Torben Olesen fra Planstyrelsen blev der fundet information om den gamle gavlkonstruktion, og arbejdet med at rekonstruere den oprindelige gavltrekant blev i igangsat. Efter en omtumlet tilværelse ser gavlhuset i Mejlgade nu omtrent ud, som det gjorde ved opførelsen i 1500-tallet.		I 1977 overtog reklamebureauet Reklame & Marketing Butikken, RMB, Mejlgade 25, og også ''de'' fik stor indflydelse på den nu fredede ejendom. I 1989 skulle ejendommen have nyt tag, og under arbejdet med dette fandt man rester af den gamle spærkonstruktion fra gavlen, hvilket gjorde RMB's direktør Karsten Nørkjær nysgerrig. I samarbejde med byhistoriker og konstruktør N.J Israelsen og Torben Olesen fra Planstyrelsen blev der fundet information om den gamle gavlkonstruktion, og arbejdet med at rekonstruere den oprindelige gavltrekant blev i igangsat. Efter en omtumlet tilværelse ser gavlhuset i Mejlgade nu omtrent ud, som det gjorde ved opførelsen i 1500-tallet.