Mejlgade 24 - Versionshistorie

Hemik med 13. jan. 2026, 07:50

2026-01-13T07:50:53Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:52Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 117:		Linje 117:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]].		* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]].

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 14:22

2023-01-03T14:22:56Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 16:22
Linje 24:		Linje 24:
	=== Kulturhistorisk beskrivelse ===		=== Kulturhistorisk beskrivelse ===
	====Baggrundshistorie====		====Baggrundshistorie====
	Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).		Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] og arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).

	Arkitekten bag ejendommen, [[Thorkel ~~Luplau~~ Møller ~~(1868-1946)\|Thorkel Møller]]~~, var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]].		Arkitekten bag ejendommen, Thorkel Møller, var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]].

	Ved udgravningen af grunden i 1908 fandt man rester af krypt og hvælvinger fra den gamle [[Skt. Olufs Kirkegård\|Sankt Olufs Kirke]] samt 10 fuldstændige skeletter. Derudover dukkede bebyggelse fra middelalderen op. På den vestlige del af grunden lå resterne fra en overhvælvet munkestenskælder, der var opført i yngre middelalder.		Ved udgravningen af grunden i 1908 fandt man rester af krypt og hvælvinger fra den gamle [[Skt. Olufs Kirkegård\|Sankt Olufs Kirke]] samt 10 fuldstændige skeletter. Derudover dukkede bebyggelse fra middelalderen op. På den vestlige del af grunden lå resterne fra en overhvælvet munkestenskælder, der var opført i yngre middelalder.
Linje 157:		Linje 157:
	* AarhusWiki, Hans Christian Secher (1862-1948), https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Christian_Secher		* AarhusWiki, Hans Christian Secher (1862-1948), https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Christian_Secher
	* AarhusWiki, Postvæsenet i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Postv%C3%A6senet_i_Aarhus		* AarhusWiki, Postvæsenet i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Postv%C3%A6senet_i_Aarhus
	*AarhusWiki, Mejerier i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejerier_i_Aarhus		* AarhusWiki, Mejerier i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejerier_i_Aarhus

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 14:22

2023-01-03T14:22:16Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 16:22
Linje 26:		Linje 26:
	Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).		Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).

	Arkitekten bag ejendommen, [[Thorkel Møller]], var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]].		Arkitekten bag ejendommen, [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]], var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]].

	Ved udgravningen af grunden i 1908 fandt man rester af krypt og hvælvinger fra den gamle [[Skt. Olufs Kirkegård\|Sankt Olufs Kirke]] samt 10 fuldstændige skeletter. Derudover dukkede bebyggelse fra middelalderen op. På den vestlige del af grunden lå resterne fra en overhvælvet munkestenskælder, der var opført i yngre middelalder.		Ved udgravningen af grunden i 1908 fandt man rester af krypt og hvælvinger fra den gamle [[Skt. Olufs Kirkegård\|Sankt Olufs Kirke]] samt 10 fuldstændige skeletter. Derudover dukkede bebyggelse fra middelalderen op. På den vestlige del af grunden lå resterne fra en overhvælvet munkestenskælder, der var opført i yngre middelalder.

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 14:21

2023-01-03T14:21:15Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 16:21
Linje 16:		Linje 16:
	'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A.		'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A.

	Bygningen blev opført for malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var [[Thorkel Møller]].		Bygningen blev opført for malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]].

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 2.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 2.

Skjold Andreas Arendt: /* Litteratur og kilder */

2022-11-03T11:17:22Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2022, 13:17
Linje 137:		Linje 137:
	* Connie Jantzen, "Middelalderbyen Aarhus", Den Gamle By i Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, 2013		* Connie Jantzen, "Middelalderbyen Aarhus", Den Gamle By i Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, 2013
	* Erik Korr Johansen, "Byens liv, Erhverv og arbejde" i Ib Gejl: ''Århus: Byens historie'', Bind 3, 1870-1945. Århus: Århus Byhistoriske Udvalg, 1998		* Erik Korr Johansen, "Byens liv, Erhverv og arbejde" i Ib Gejl: ''Århus: Byens historie'', Bind 3, 1870-1945. Århus: Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
			* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 4
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 24		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 24
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Sankt Olufs Gade 1		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Sankt Olufs Gade 1

Skjold Andreas Arendt: /* Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden */

2022-11-03T11:16:49Z

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2022, 13:16
Linje 56:		Linje 56:

	====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====		====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====
	Ejendommen på Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1 blev opført som en beboelsesejendom med lokaler til erhverv i stueetagen.		Ejendommen på Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1 blev opført som en beboelsesejendom med lokaler til erhverv i stueetagen.
	Efter opførelsen af bygningen i 1908 rykkede [[P. Andersens trikotageforretning]] ind i ejendommens stueetage. ~~Det samme gjorde~~ [[H.J. Wehles Korn-og Foderstofforretning]]. På ejendommens 3. sal havde læge Høegh Guldberg sin klinik. Guldberg havde derudover privat bolig i en lejlighed på ejendommens 1. sal. Han havde klinik og bolig i ejendommen frem til 1920’erne.		Efter opførelsen af bygningen i 1908 rykkede [[P. Andersens trikotageforretning]] ind i ejendommens stueetage. P. Andersen havde i årene 1906-1908 allerede haft en café, café "Peterlyst", på adressen, før ombygningen. Også [[H.J. Wehles Korn-og Foderstofforretning]] rykkede ind i stueetagen. På ejendommens 3. sal havde læge Høegh Guldberg sin klinik. Guldberg havde derudover privat bolig i en lejlighed på ejendommens 1. sal. Han havde klinik og bolig i ejendommen frem til 1920’erne.

	I 1910’erne flyttede handelsgartner [[Holger A. Bøjesen]] sin blomsterforretning ind på ejendommens stueetage ved siden af Andersens trikotageforretning. Bøjesen havde også personlig adresse på ejendommens 4. sal. Enke [[M. Andersen]] rykkede derudover sit mejeriudsalg ind på stueetagen.		I 1910’erne flyttede handelsgartner [[Holger A. Bøjesen]] sin blomsterforretning ind på ejendommens stueetage ved siden af Andersens trikotageforretning. Bøjesen havde også personlig adresse på ejendommens 4. sal. Enke [[M. Andersen]] rykkede derudover sit mejeriudsalg ind på stueetagen.

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Hans Christian Secher" to "Hans Christian Secher (1862-1948)"

2022-09-14T06:45:31Z

Text replacement - "Hans Christian Secher" to "Hans Christian Secher (1862-1948)"

Laura B. med 30. aug. 2021, 11:48

2021-08-30T11:48:59Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 13:48
Linje 11:		Linje 11:

	[[Fil:Mejlgade 24 - 1995.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlgade 24 på hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995]]		[[Fil:Mejlgade 24 - 1995.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlgade 24 på hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlgade 24''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A.		'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A.

Phillip Stadsarkivet: /* Kulturhistorisk beskrivelse */

2021-06-23T12:50:51Z

Kulturhistorisk beskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 14:50
Linje 24:		Linje 24:
	Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).		Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).

	Arkitekten bag ejendommen, [[Thorkel Møller]], var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]].		Arkitekten bag ejendommen, [[Thorkel Møller]], var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]].

	Ved udgravningen af grunden i 1908 fandt man rester af krypt og hvælvinger fra den gamle [[Skt. Olufs Kirkegård\|Sankt Olufs Kirke]] samt 10 fuldstændige skeletter. Derudover dukkede bebyggelse fra middelalderen op. På den vestlige del af grunden lå resterne fra en overhvælvet munkestenskælder, der var opført i yngre middelalder.		Ved udgravningen af grunden i 1908 fandt man rester af krypt og hvælvinger fra den gamle [[Skt. Olufs Kirkegård\|Sankt Olufs Kirke]] samt 10 fuldstændige skeletter. Derudover dukkede bebyggelse fra middelalderen op. På den vestlige del af grunden lå resterne fra en overhvælvet munkestenskælder, der var opført i yngre middelalder.

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 13:48
Linje 11:		Linje 11:

	[[Fil:Mejlgade 24 - 1995.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlgade 24 på hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995]]		[[Fil:Mejlgade 24 - 1995.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlgade 24 på hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlgade 24''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A.		'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A.

← Ældre version		Versionen fra 14. sep. 2022, 08:45
Linje 16:		Linje 16:
	'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A.		'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront\|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A.

	Bygningen blev opført for malermester [[Hans Christian Secher]] i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var [[Thorkel Møller]].		Bygningen blev opført for malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var [[Thorkel Møller]].

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 2.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 2.
Linje 24:		Linje 24:
	=== Kulturhistorisk beskrivelse ===		=== Kulturhistorisk beskrivelse ===
	====Baggrundshistorie====		====Baggrundshistorie====
	Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).		Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).

	Arkitekten bag ejendommen, [[Thorkel Møller]], var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]].		Arkitekten bag ejendommen, [[Thorkel Møller]], var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]].
Linje 51:		Linje 51:
	Jørgen Tersling var [[Postvæsenet i Aarhus\|postmester]] i Aarhus i perioden 1822-1842. Han var tidligere ritmester, sekondløjtnant og major. Tersling nåede kun at bo i ejendommen på Mejlgade i et par år, før han døde i 1842. Herefter blev hans enke [[Thalia Tersling]] boende i ejendommen. I Tersling-familiens tid boede der flere sekondløjtnanter ved 3. Dragonregimentet i ejendommen.		Jørgen Tersling var [[Postvæsenet i Aarhus\|postmester]] i Aarhus i perioden 1822-1842. Han var tidligere ritmester, sekondløjtnant og major. Tersling nåede kun at bo i ejendommen på Mejlgade i et par år, før han døde i 1842. Herefter blev hans enke [[Thalia Tersling]] boende i ejendommen. I Tersling-familiens tid boede der flere sekondløjtnanter ved 3. Dragonregimentet i ejendommen.

	Fra slutningen af 1840’erne og frem til opførelsen af Skt. Olufs Gård i 1908 fandtes flere slagtermestre i ejendommen. Slagtermester [[J. Ziegler]] havde sin forretning i ejendommen på Mejlgade 61 frem til slutningen af 1890’erne, hvor man blandt andet kunne købe røget og saltet flæsk, oksekød, oksetunger, rullepølser, fårelår og tyske pølser. Omkring år 1900 boede slagtermester J. Schriver i ejendommen, hvorfra han drev sin forretning. Få år efter overtog slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle\|Hasle]] ejendommen, og det var ham, der solgte den videre til malermester Hans Christian Secher i 1908.		Fra slutningen af 1840’erne og frem til opførelsen af Skt. Olufs Gård i 1908 fandtes flere slagtermestre i ejendommen. Slagtermester [[J. Ziegler]] havde sin forretning i ejendommen på Mejlgade 61 frem til slutningen af 1890’erne, hvor man blandt andet kunne købe røget og saltet flæsk, oksekød, oksetunger, rullepølser, fårelår og tyske pølser. Omkring år 1900 boede slagtermester J. Schriver i ejendommen, hvorfra han drev sin forretning. Få år efter overtog slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle\|Hasle]] ejendommen, og det var ham, der solgte den videre til malermester Hans Christian Secher (1862-1948) i 1908.

	I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 20. januar 1908 læse, at ”Zieglers gamle Gaard paa Hj. af Mejlgade og Olufsgyden” nu var solgt af slagter Hasle til malermester Secher. Avisen kunne berette, at ejendommen i løbet af otte dage ville blive revet ned, hvorpå en ny skulle opføres. Den nye ejendom skulle få tre facader mod ”Mejlgade, Olufsgyden og Olufs Kirkegaard”.		I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 20. januar 1908 læse, at ”Zieglers gamle Gaard paa Hj. af Mejlgade og Olufsgyden” nu var solgt af slagter Hasle til malermester Secher. Avisen kunne berette, at ejendommen i løbet af otte dage ville blive revet ned, hvorpå en ny skulle opføres. Den nye ejendom skulle få tre facader mod ”Mejlgade, Olufsgyden og Olufs Kirkegaard”.
Linje 79:		Linje 79:
	Frem til 1946-1947 mente man, at den tidligere [[Skt. Olufs Kirke]] var en trækirke. Da man udgravede grunden før opførelsen af beboelsesejendommen på Mejlgade 24, stødte man på rester af en kampestensmur eller et fundament. [[Dagbladet]] beskrev det som levn af sognekirken, men fire dage senere bragte samme avis en rettelse om, at murværket ikke kunne stamme fra kirken, da den havde været af træ. Det mente man frem til vinteren 1946-47, hvor der blev foretaget en udgravning af kirkegrunden.		Frem til 1946-1947 mente man, at den tidligere [[Skt. Olufs Kirke]] var en trækirke. Da man udgravede grunden før opførelsen af beboelsesejendommen på Mejlgade 24, stødte man på rester af en kampestensmur eller et fundament. [[Dagbladet]] beskrev det som levn af sognekirken, men fire dage senere bragte samme avis en rettelse om, at murværket ikke kunne stamme fra kirken, da den havde været af træ. Det mente man frem til vinteren 1946-47, hvor der blev foretaget en udgravning af kirkegrunden.

	=====Hans Christian Secher=====		=====Hans Christian Secher (1862-1948)=====
	Ejendommens bygherre, malermester [[Hans Christian Secher]], flyttede selv på ejendommens 4. sal efter opførelsen i 1908. Her boede han med sin familie frem til sin død i 1948, hvorefter hans enke [[J.C. Secher]] fortsat boede i ejendommen.		Ejendommens bygherre, malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]], flyttede selv på ejendommens 4. sal efter opførelsen i 1908. Her boede han med sin familie frem til sin død i 1948, hvorefter hans enke [[J.C. Secher]] fortsat boede i ejendommen.

	Hans Christian Secher var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til [[Aarhus Haandværkerforening]].		Hans Christian Secher (1862-1948) var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til [[Aarhus Haandværkerforening]].

	=====Handel og eksport af smørprodukter=====		=====Handel og eksport af smørprodukter=====
Linje 154:		Linje 154:
	* Sejrs Sedler, 1908-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000108051		* Sejrs Sedler, 1908-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000108051
	* AarhusWiki, Thorkel Luplau Møller (1868-1946), https://aarhuswiki.dk/wiki/Thorkel_Luplau_M%C3%B8ller_(1868-1946)		* AarhusWiki, Thorkel Luplau Møller (1868-1946), https://aarhuswiki.dk/wiki/Thorkel_Luplau_M%C3%B8ller_(1868-1946)
	* AarhusWiki, Hans Christian Secher, https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Christian_Secher		* AarhusWiki, Hans Christian Secher (1862-1948), https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Christian_Secher
	* AarhusWiki, Postvæsenet i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Postv%C3%A6senet_i_Aarhus		* AarhusWiki, Postvæsenet i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Postv%C3%A6senet_i_Aarhus
	*AarhusWiki, Mejerier i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejerier_i_Aarhus		*AarhusWiki, Mejerier i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejerier_i_Aarhus

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]