Mejlgade - Versionshistorie

Hemik med 13. apr. 2026, 10:29

2026-04-13T10:29:46Z

JanneMarieBarslev: /* Borgmesterbolig */

2024-10-14T05:56:05Z

Borgmesterbolig

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2024, 07:56
Linje 47:		Linje 47:
	=== Borgmesterbolig ===		=== Borgmesterbolig ===
	[[Mejlgade 6]] var tidligere Aarhus borgmesterbolig. Den første [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], der boede på adressen, var [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode, der sluttede i 1919, overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre i Mejlgade 6.		[[Mejlgade 6]] var tidligere Aarhus borgmesterbolig. Den første [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], der boede på adressen, var [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode, der sluttede i 1919, overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre i Mejlgade 6.

			I dag er Mejlgade 6 en del af Katedralskolen.

	=== Bygninger og adresser ===		=== Bygninger og adresser ===

JanneMarieBarslev med 14. okt. 2024, 05:55

2024-10-14T05:55:33Z

Vis ændringer

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2024-09-26T07:10:35Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2024, 09:10
Linje 145:		Linje 145:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	*Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968		*Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968
	*Connie Jantzen ~~– ”Middelalderbyen Aarhus” fra~~ 2013.		*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
	*Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.		*Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
	*Vagn Dybdahl Århus dengang og nu 1971		*Vagn Dybdahl Århus dengang og nu 1971
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Dannbj: /* Bygninger og adresser */

2023-08-15T13:14:15Z

Bygninger og adresser

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2023, 15:14
Linje 61:		Linje 61:
	* [[Mejlgade 10]]		* [[Mejlgade 10]]
	* [[Mejlgade 12]]		* [[Mejlgade 12]]
	* [[Mejlgade 13]]
	* [[Mejlgade 14]]		* [[Mejlgade 14]]
	* [[Mejlgade 16]]		* [[Mejlgade 16]]

Dannbj: /* Bygninger og adresser */

2023-08-15T07:35:07Z

Bygninger og adresser

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2023, 09:35
Linje 59:		Linje 59:
	* [[Mejlgade 7]]		* [[Mejlgade 7]]
	* [[Mejlgade 8]]		* [[Mejlgade 8]]
	* [[Mejlgade 9]]
	* [[Mejlgade 10]]		* [[Mejlgade 10]]
	* [[Mejlgade 12]]		* [[Mejlgade 12]]

Dannbj: /* Bygninger og adresser */

2023-08-15T07:34:33Z

Bygninger og adresser

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2023, 09:34
Linje 61:		Linje 61:
	* [[Mejlgade 9]]		* [[Mejlgade 9]]
	* [[Mejlgade 10]]		* [[Mejlgade 10]]
	* [[Mejlgade 11]]
	* [[Mejlgade 12]]		* [[Mejlgade 12]]
	* [[Mejlgade 13]]		* [[Mejlgade 13]]
	* [[Mejlgade 14]]		* [[Mejlgade 14]]
	* [[Mejlgade 16]]		* [[Mejlgade 16]]
	* [[Mejlgade 17]]
	* [[Mejlgade 18]]		* [[Mejlgade 18]]
	* [[Mejlgade 19]]		* [[Mejlgade 19]]

Dannbj: /* Bygninger og adresser */

2023-08-14T12:09:37Z

Bygninger og adresser

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2023, 14:09
Linje 52:		Linje 52:

	=== Bygninger og adresser ===		=== Bygninger og adresser ===
	* [[Mejlgade xx]]
	* [[Mejlgade 2]]		* [[Mejlgade 2]]
	* [[Mejlgade 3]]		* [[Mejlgade 3]]
Linje 109:		Linje 108:
	* [[Mejlgade 57]]		* [[Mejlgade 57]]
	* [[Mejlgade 61]]		* [[Mejlgade 61]]
			* [[Mejlgade 63]]
	* [[Mejlgade 65]]		* [[Mejlgade 65]]
			* [[Mejlgade 68]]
	* [[Mejlgade 69]]		* [[Mejlgade 69]]
	* [[Mejlgade 70]]		* [[Mejlgade 70]]
	* [[Mejlgade 71]]		* [[Mejlgade 71]]
	* [[Mejlgade 72]]		* [[Mejlgade 72]]
			* [[Mejlgade 74]]
			* [[Mejlgade 75]]
	* [[Mejlgade 76]]		* [[Mejlgade 76]]
	* [[Mejlgade 78]]		* [[Mejlgade 78]]
			* [[Mejlgade 79]]
			* [[Mejlgade 80]]
	* [[Mejlgade 81]]		* [[Mejlgade 81]]
			* [[Mejlgade 82]]
			* [[Mejlgade 84]]
			* [[Mejlgade 85]]
			* [[Mejlgade 86]]
			* [[Mejlgade 87]]
			* [[Mejlgade 88]]
			* [[Mejlgade 89]]
			* [[Mejlgade 90]]
			* [[Mejlgade 91]]
	* [[Mejlgade 92]]		* [[Mejlgade 92]]
	* [[Mejlgade 95]]		* [[Mejlgade 95]]

Dannbj: /* Bygninger og adresser */

2023-08-14T11:56:41Z

Bygninger og adresser

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2023, 13:56
Linje 52:		Linje 52:

	=== Bygninger og adresser ===		=== Bygninger og adresser ===
			* [[Mejlgade xx]]
	* [[Mejlgade 2]]		* [[Mejlgade 2]]
	* [[Mejlgade 3]]		* [[Mejlgade 3]]
Linje 65:		Linje 66:
	* [[Mejlgade 13]]		* [[Mejlgade 13]]
	* [[Mejlgade 14]]		* [[Mejlgade 14]]
			* [[Mejlgade 16]]
			* [[Mejlgade 17]]
	* [[Mejlgade 18]]		* [[Mejlgade 18]]
	* [[Mejlgade 19]]		* [[Mejlgade 19]]
	* [[Mejlgade 20]]		* [[Mejlgade 20]]
			* [[Mejlgade 21]]
	* [[Mejlgade 24]]		* [[Mejlgade 24]]
	* [[Mejlgade 25]]		* [[Mejlgade 25]]
Linje 74:		Linje 78:
	* [[Mejlgade 26C]]		* [[Mejlgade 26C]]
	* [[Mejlgade 26D]]		* [[Mejlgade 26D]]
			* [[Mejlgade 27]]
			* [[Mejlgade 28]]
			* [[Mejlgade 30]]
			* [[Mejlgade 31]]
			* [[Mejlgade 32]]
	* [[Mejlgade 33]]		* [[Mejlgade 33]]
			* [[Mejlgade 34]]
	* [[Mejlgade 35]]		* [[Mejlgade 35]]
			* [[Mejlgade 36]]
	* [[Mejlgade 37]]		* [[Mejlgade 37]]
	* [[Mejlgade 38]]		* [[Mejlgade 38]]
	* [[Mejlgade 39]]		* [[Mejlgade 39]]
			* [[Mejlgade 40]]
	* [[Mejlgade 41]]		* [[Mejlgade 41]]
	* [[Mejlgade 42]]		* [[Mejlgade 42]]
			* [[Mejlgade 43]]
	* [[Mejlgade 44]]		* [[Mejlgade 44]]
	* [[Mejlgade 45]]		* [[Mejlgade 45]]
Linje 87:		Linje 100:
	* [[Mejlgade 48]]		* [[Mejlgade 48]]
	* [[Mejlgade 49]]		* [[Mejlgade 49]]
			* [[Mejlgade 50]]
			* [[Mejlgade 51]]
			* [[Mejlgade 52]]
	* [[Mejlgade 53]]		* [[Mejlgade 53]]
			* [[Mejlgade 54]]
	* [[Mejlgade 55]]		* [[Mejlgade 55]]
			* [[Mejlgade 56]]
	* [[Mejlgade 57]]		* [[Mejlgade 57]]
	* [[Mejlgade 61]]		* [[Mejlgade 61]]

Dannbj: /* Bygninger og adresser */

2023-08-14T11:44:45Z

Bygninger og adresser

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2023, 13:44
Linje 59:		Linje 59:
	* [[Mejlgade 7]]		* [[Mejlgade 7]]
	* [[Mejlgade 8]]		* [[Mejlgade 8]]
			* [[Mejlgade 9]]
			* [[Mejlgade 10]]
			* [[Mejlgade 11]]
			* [[Mejlgade 12]]
			* [[Mejlgade 13]]
	* [[Mejlgade 14]]		* [[Mejlgade 14]]
	* [[Mejlgade 18]]		* [[Mejlgade 18]]

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2026, 12:29
Linje 7:		Linje 7:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Mejlborg.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen~~. Fra~~ 1904]]		[[Fil:Mejlborg.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen, 1904]]
	[[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg\|350px\|thumb\|right\|Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]]		[[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg\|350px\|thumb\|right\|Billede fra J.S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]]
	[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden~~. Fra~~ 1895]]		[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden, 1895]]
	[[Fil:Mejlgade 6.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlgade 6 i 1908]]		[[Fil:Mejlgade 6.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlgade 6, 1908]]

	Mejlgade er [[Latinerkvarteret]]s længste gade og ~~også~~ en af byens allerældste gader. Mejlgade har i dag et forløb, der strækker sig fra [[Skolegade]] til [[Østbanetorvet]] – det er dog kun stykket mellem Skolegade og [[Nørreport]], som er en del af Latinerkvarteret.		Mejlgade er [[Latinerkvarteret]]s længste gade og desuden en af byens allerældste gader. Mejlgade har i dag et forløb, der strækker sig fra [[Skolegade]] til [[Østbanetorvet]] – det er dog kun stykket mellem Skolegade og [[Nørreport]], som er en del af Latinerkvarteret.

	===Middelgade ved havet===		===Middelgade ved havet===
	Vi skal langt tilbage i tiden for at finde de første versioner af gadebetegnelsen Mejlgade. I middelalderen – nærmere bestemt i 1400-tallet – finder vi navnet Medelgade i skriftlige kilder. Navnet kan føres tilbage til ordet mæthal, som betyder middel. I 1700-tallet blev gaden betegnet Middelgade, og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.		Vi skal langt tilbage i tiden for at finde de første versioner af gadebetegnelsen Mejlgade. I middelalderen – nærmere bestemt i 1400-tallet – finder vi navnet Medelgade i skriftlige kilder. Navnet kan føres tilbage til ordet mæthal, som betyder middel. I 1700-tallet blev gaden betegnet Middelgade, og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.

	Frem til sidste halvdel af 1800-tallet gik kystlinjen helt op til baghaven af husene på Mejlgade. Det er også ~~kystlinjes~~ oprindelige forløb, der er årsagen til Mejlgades let buede forløb. Først efter [[Skolebakken]] blev anlagt som en promenadesti i 1862, og [[Kystvejen]] blev anlagt i 1871, blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet.		Frem til sidste halvdel af 1800-tallet gik kystlinjen helt op til baghaven af husene på Mejlgade. Det er også kystlinjens oprindelige forløb, der er årsagen til Mejlgades let buede forløb. Først efter [[Skolebakken]] blev anlagt som en promenadesti i 1862, og [[Kystvejen]] blev anlagt i 1871, blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet.

	===Handelsgade===		===Handelsgade===
	I den nordlige ende af Mejlgade – hvor [[Mejlborg]] ligger i dag – lå indtil 1850’erne en af byens porte - [[Mejlgades Port]], og mange mennesker passerede derfor gennem gaden på deres vej til og fra byen. Ved byens porte skulle man betale accise - en form for told - for de varer, man tog med ind i byen. Byportene blev overflødige i 1851, da tolden blev afskaffet, og mange af dem blev hurtigt sløjfet og revet ned.		I den nordlige ende af Mejlgade, hvor [[Mejlborg]] ligger i dag, lå indtil 1850’erne en af byens porte - [[Mejlgades Port]], og mange mennesker passerede derfor gennem gaden på deres vej til og fra byen. Ved byens porte skulle man betale accise - en form for told - for de varer, man tog med ind i byen. Byportene blev overflødige i 1851, da tolden blev afskaffet, og mange af dem blev hurtigt sløjfet og revet ned.

	Købmandsgårde var tidligere ikke blot ~~et sted~~, hvor der blev handlet. Ofte havde gårdene også en kroagtig funktion og var udstyret med en stue, hvor de rejsende kunne få en bid mad, stillet tørsten eller udfordre hinanden i et slag kort. Derfor var byens indfaldsveje et naturligt sted for købmænd at slå sig ned.		Købmandsgårde var tidligere ikke blot steder, hvor der blev handlet. Ofte havde gårdene også en kroagtig funktion og var udstyret med en stue, hvor de rejsende kunne få en bid mad, stillet tørsten eller udfordre hinanden i et slag kort. Derfor var byens indfaldsveje et naturligt sted for købmænd at slå sig ned.

	Mejlgade var fyldt med store og små købmandsgårde og fungerede i en lang periode som byens hovedhandelsgade, på samme måde som [[Strøget]] er det i dag.		Mejlgade var fyldt med store og små købmandsgårde og fungerede i en lang periode som byens hovedhandelsgade, på samme måde som [[Strøget]] er det i dag.
Linje 31:		Linje 31:
	På [[Mejlgade 25]] ligger eksempelvis byens ældste borghus, der blev opført engang i midten af 1500-tallet og i øvrigt er et af de få bevarede gavlhuse, der er tilbage i Aarhus. På [[Mejlgade 7]] findes en smuk klassicistisk købmandsgård fra 1848, mens vi på [[Mejlgade 19]] har den fine røde bindingsværksejendom, hvorfra der indtil 2010 i 162 år blev drevet farvehandel. Derudover kommer en lang række af bygninger, der er klassificeret som bevaringsværdige.		På [[Mejlgade 25]] ligger eksempelvis byens ældste borghus, der blev opført engang i midten af 1500-tallet og i øvrigt er et af de få bevarede gavlhuse, der er tilbage i Aarhus. På [[Mejlgade 7]] findes en smuk klassicistisk købmandsgård fra 1848, mens vi på [[Mejlgade 19]] har den fine røde bindingsværksejendom, hvorfra der indtil 2010 i 162 år blev drevet farvehandel. Derudover kommer en lang række af bygninger, der er klassificeret som bevaringsværdige.

	I en gade med så mange gamle, fredede og bevaringsværdige ejendomme kunne man ~~forstille~~ sig, at gaden ville gøre sig godt som brostensbelagt, ligesom flere af Latinerkvarterets andre gader er det. Men netop gadens funktion som travl handelsgade gjorde, at Mejlgade, som den første gade i Aarhus, blev asfalteret. Det skete i år 1900, og inden dette havde der været flere års diskussion med blandt andet læserbreve i byens aviser, hvor, der blev klaget over gadens ujævne belægning. I 1896 henvendte Mejlgades grundejerne sig til [[Aarhus Byråd]] for at få dem til at gøre noget ved problemet. Det tog fire år før de handlende og grundejerne fik deres ønske opfyldt, men da det ~~endeligt~~ blev realiseret, kunne der blandt andet læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven ~~flot…”~~''.		I en gade med så mange gamle, fredede og bevaringsværdige ejendomme kunne man forestille sig, at gaden ville gøre sig godt som brostensbelagt, ligesom flere af Latinerkvarterets andre gader er det. Men netop gadens funktion som travl handelsgade gjorde, at Mejlgade, som den første gade i Aarhus, blev asfalteret. Det skete i år 1900, og inden dette havde der været flere års diskussion med blandt andet læserbreve i byens aviser, hvor der blev klaget over gadens ujævne belægning. I 1896 henvendte Mejlgades grundejerne sig til [[Aarhus Byråd]] for at få dem til at gøre noget ved problemet. Det tog fire år før de handlende og grundejerne fik deres ønske opfyldt, men da det endelig blev realiseret, kunne der blandt andet læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot ...”''.

	=== Mejlgades fabrikker ===		=== Mejlgades fabrikker ===
	I dag er fabrikkerne flyttet ud af midtbyen, men tidligere var midtbyen fyldt med store og små fabrikker og al den røg og lugtscener som fulgte med. Mejlgade var ikke nogen undtagelse. Som eksempel kan nævnes naboejendommene [[Mejlgade 50]] og [[Mejlgade 52]], der rummede hver sin større fabrik.		I dag er fabrikkerne flyttet ud af midtbyen, men tidligere var midtbyen fyldt med store og små fabrikker og al den røg og lugtscener som fulgte med. Mejlgade var ikke nogen undtagelse. Som eksempel kan nævnes naboejendommene [[Mejlgade 50]] og [[Mejlgade 52]], der rummede hver sin større fabrik.

	I nr. 50 drev [[Christian Bang (1794-1870)]] [[Bangs Oliemølle]] i et tre etagers højt baghus med rundbuede vinduer, porte, hejseværk og høj skorsten. Her blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling. Oliefremstilling var særdeles brandfarlig, og fabrikken nedbrændte da også to ~~gang~~ – først i 1850 og ~~senere~~ i 1871. Branden i 1871 fik Århus Stiftstidendes redaktør, [[Harald Fridleif Gudmans Elmquist\|Elmquist]], til tasterne, hvor han argumenterede kraftigt for, at fabrikken ikke ~~blev genopført~~ – både på grund af brandfaren~~, men også~~ på grund af den konstante larm og stampen fra fabrikkens oliepresser. Det skal her nævnes, at Elmquist både havde sin privatbolig og redaktion i naboejendommen [[Mejlgade 48]] – i øvrigt en af gadens i dag fredede ejendomme. Elmquist fik ikke medhold i sin klage, og oliemøllen blev genopbygget og fortsatte driften frem til 1908. Fabriksbygningen kan i dag stadig ses i baggården bag nr. 50.		I nr. 50 drev [[Christian Bang (1794-1870)\|Christian Bang]] [[Bangs Oliemølle]] i et tre etagers højt baghus med rundbuede vinduer, porte, hejseværk og høj skorsten. Her blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling. Oliefremstilling var særdeles brandfarlig, og fabrikken nedbrændte da også to gange – først i 1850 og igen i 1871. Branden i 1871 fik Århus Stiftstidendes redaktør [[Harald Fridleif Gudmans Elmquist\|Elmquist]] til tasterne, hvor han argumenterede kraftigt for, at fabrikken ikke skulle genopføres – både på grund af brandfaren og på grund af den konstante larm og stampen fra fabrikkens oliepresser. Det skal her nævnes, at Elmquist både havde sin privatbolig og redaktion i naboejendommen [[Mejlgade 48]] – i øvrigt en af gadens i dag fredede ejendomme. Elmquist fik ikke medhold i sin klage, og oliemøllen blev genopbygget og fortsatte driften frem til 1908. Fabriksbygningen kan i dag stadig ses i baggården bag nr. 50.

	I naboejendommen, nr. 52, var det ikke sæbe men spiritus, der blev fremstillet ved [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)\|J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi og Spritfabrik. Først blev der fra ejendommen drevet almindelig købmandshandel, men ligesom mange andre af byens købmandsgårde var der også en lille brændevinsdrift. Da J.S. Lottrup overtog virksomheden fra sin svigerfar, [[Hans Gjeding (1792-1865)\|Hans Gjeding]], i 1865 nedlagde han købmandshandlen og lagde al sin fokus på brændevinsdriften. I baggården blev opført en rigtig brændevinsfabrik, og herfra blev blandt andet solgt både Munkholm-, taffel- og kommenakvavit samt sprit til både madlavning og teknisk brug. Det blev anset for at være det største brændevinsbrænderi i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. På trods af protester fra blandt andre [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] blev fabriksbygningerne i baggården nedrevet i 1980’erne, da Sydbank fik opført sit nye store domicil på hjørnet af Kystvejen og Nørreport. Baggården fungerer i dag som parkeringsplads. Ud mod Mejlgade står det smukke hovedhus, der i sin tid var privatbolig for brændevinsejeren, endnu og det er i dag fredet.		I naboejendommen - nr. 52 - var det ikke sæbe, men spiritus, der blev fremstillet ved [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)\|J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi og Spritfabrik. Først blev der fra ejendommen drevet almindelig købmandshandel, men ligesom mange andre af byens købmandsgårde var der også en lille brændevinsdrift. Da J.S. Lottrup overtog virksomheden fra sin svigerfar [[Hans Gjeding (1792-1865)\|Hans Gjeding]] i 1865, nedlagde han købmandshandlen og lagde al sin fokus på brændevinsdriften. I baggården blev opført en rigtig brændevinsfabrik, og herfra blev blandt andet solgt både Munkholm-, taffel- og kommenakvavit samt sprit til både madlavning og teknisk brug. Det blev anset for at være det største brændevinsbrænderi i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. På trods af protester fra blandt andre [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] blev fabriksbygningerne i baggården nedrevet i 1980’erne, da Sydbank fik opført sit nye store domicil på hjørnet af Kystvejen og Nørreport. Baggården fungerer i dag som parkeringsplads. Ud mod Mejlgade står det smukke hovedhus, der i sin tid var privatbolig for brændevinsejeren, endnu, og det er i dag fredet.

	=== Brandkorpset ===		=== Brandkorpset ===
	Ved [[Havgyden]] (i dag en del af Nørreport) stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset, hente nøglen til vognmand [[Knud Jensen Ormslev (1792-1852)\|Knud Jensen Ormslevs]] baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup, der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ''”Middelgades sprøjten, nr. 12”'' for at folk vidste, at de var brandmænd.		Ved [[Havgyden]] (i dag en del af Nørreport) stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset, hente nøglen til vognmand [[Knud Jensen Ormslev (1792-1852)\|Knud Jensen Ormslevs]] baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup, der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden, havde et skilt på sig, hvor der stod ''”Middelgades sprøjten, nr. 12”'' for at folk vidste, at de var brandmænd.

	Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med, at Kystvejen blev taget i brug, fordi sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde [[Tværgade]], da beboerne ikke var glade for navnet ~~”gyde”~~.		Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med, at Kystvejen blev taget i brug, fordi sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde [[Tværgade]], da beboerne ikke var glade for navnet 'gyde'.

	=== Borgmesterbolig ===		=== Borgmesterbolig ===
	[[Mejlgade 6]] var tidligere Aarhus borgmesterbolig. Den første [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], der boede på adressen, var [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode, der sluttede i 1919, overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre i Mejlgade 6.		[[Mejlgade 6]] var tidligere Aarhus' borgmesterbolig. Den første [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], der boede på adressen, var [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode, der sluttede i 1919, overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre i Mejlgade 6.

	I dag er Mejlgade 6 en del af Katedralskolen.		I dag er Mejlgade 6 en del af [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolen]].

	=== Bygninger og adresser ===		=== Bygninger og adresser ===