Mejlby - Versionshistorie

Laura B. med 28. okt. 2021, 12:07

2021-10-28T12:07:10Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Mejlby''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som ligger i [[Mejlby Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Todbjerg-Mejlby Kommune|Todbjerg-Mejlby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
@@ Linje 51: / Linje 60: @@
 Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
 == Litteratur og kilder: ==
@@ Linje 62: / Linje 74: @@
 Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
 [[Kategori: Byer & bydele]]

Laura B. med 26. okt. 2021, 12:20

2021-10-26T12:20:20Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2021, 14:20
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby~~ i [[Aarhus Kommune]], ~~tidligere~~ [[Todbjerg-Mejlby Kommune]].		'''Mejlby''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som ligger i [[Mejlby Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Todbjerg-Mejlby Kommune\|Todbjerg-Mejlby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	== Historie ==		== Historie ==

MiaGulvadJørgensen med 25. jan. 2021, 13:28

2021-01-25T13:28:43Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2021, 15:28
Linje 2:		Linje 2:

	== Historie ==		== Historie ==
	Mejlby Kirke er fra 1100-1200-tallet, men Mejlby har været kendt tidligere end det med den tidligere benævnelse Medelby (byen midt imellem). Fire store gårde, har præget byens historie, og de kan føres tilbage til 1400-tallet. Det drejer sig om:		[[Mejlby Kirke]] er fra 1100-1200-tallet, men Mejlby har været kendt tidligere end det med den tidligere benævnelse Medelby (byen midt imellem). Fire store gårde, har præget byens historie, og de kan føres tilbage til 1400-tallet. Det drejer sig om:

	[[Krannestrup]]: Har haft mange ejere og dårlig økonomi, for eksempel under svenskekrigene lå gården øde i 1643 og blev i 1660 brændt af. Den blev købt af Skaføgård i 1700-tallet og senere af Hans Bech, der solgte ud af jordtilliggende. Herefter er fulgt flere ejere. En brand i 1938, forårsaget af lynnedslag førte til at gården i 1940 stod nyopført.		[[Krannestrup]]: Har haft mange ejere og dårlig økonomi, for eksempel under svenskekrigene lå gården øde i 1643 og blev i 1660 brændt af. Den blev købt af Skaføgård i 1700-tallet og senere af Hans Bech, der solgte ud af jordtilliggende. Herefter er fulgt flere ejere. En brand i 1938, forårsaget af lynnedslag førte til at gården i 1940 stod nyopført.

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-12T07:39:50Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2019, 09:39
Linje 45:		Linje 45:
	\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| 12 + kirken		\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| 12 + kirken
	\|-		\|-
	\| Særkende for landsbyen \|\| Mejlby er en bebyggelse, der minder en del om nabobyen [[Hårup]], selv om den i mindre grad er landbrugspræget. Hvis en eventuel vækst sker sydpå, skulle der være mulighed for at bevare den gamle by. Den nødvendige service for såvel Mejlby som Hårup får da naturligt sin plads i tilknytning til centralskolen mellem de to byer. Af de bevaringsværdige bygninger er den gamle rytterskole den mest interessante, og byens ~~værdifuldeste~~ parti er den østlige del af Spørringvej, for her fornemmes endnu den gamle landsby.		\| Særkende for landsbyen \|\| Mejlby er en bebyggelse, der minder en del om nabobyen [[Hårup]], selv om den i mindre grad er landbrugspræget. Hvis en eventuel vækst sker sydpå, skulle der være mulighed for at bevare den gamle by. Den nødvendige service for såvel Mejlby som Hårup får da naturligt sin plads i tilknytning til centralskolen mellem de to byer. Af de bevaringsværdige bygninger er den gamle rytterskole den mest interessante, og byens mest værdifuldes parti er den østlige del af Spørringvej, for her fornemmes endnu den gamle landsby.
	\|}		\|}

	Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==

Jja: /* Bygninger og erhverv: */

2019-12-12T07:38:13Z

Bygninger og erhverv:

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2019, 09:38
Linje 30:		Linje 30:

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
	I forhold til 1970 var det en fremgang på 17% i indbyggertal. Kun ganske få ~~kernelands byer~~ havde mellem de to årstal en lignende høj vækst. For Mejlbys vedkommende hænger den sammen med, at byen som den eneste kernelandsby har parcelhuskvarterer og i kraft af dem er Mejlby beboelsesorienteret. Det er også det generelle indtryk af byen, selv om gårdene (i alt 7 fungerende landbrug inklusive et gartneri) indtager iøjnefaldende pladser ved indkørselsvejene. Service spiller nogen rolle, idet der findes to offentlige bygninger i byen og en kirke.		I forhold til 1970 var det en fremgang på 17% i indbyggertal. Kun ganske få kernelandsbyer havde mellem de to årstal en lignende høj vækst. For Mejlbys vedkommende hænger den sammen med, at byen som den eneste kernelandsby har parcelhuskvarterer og i kraft af dem er Mejlby beboelsesorienteret. Det er også det generelle indtryk af byen, selv om gårdene (i alt 7 fungerende landbrug inklusive et gartneri) indtager iøjnefaldende pladser ved indkørselsvejene. Service spiller nogen rolle, idet der findes to offentlige bygninger i byen og en kirke.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====

Jja: /* Geografi og bevoksning: */

2019-12-12T07:37:22Z

Geografi og bevoksning:

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2019, 09:37
Linje 27:		Linje 27:
	Terrænet er det jævnt storformede bakkeland nord for den østjyske israndslinies randzone; i dette har den gamle landsby søgt ned mod en lille lavning med nordøstlig-sydvestlig orientering.		Terrænet er det jævnt storformede bakkeland nord for den østjyske israndslinies randzone; i dette har den gamle landsby søgt ned mod en lille lavning med nordøstlig-sydvestlig orientering.

	Bevoksningen i den gamle bydel må karakteriseres som fremtrædende, især mod vest; det drejer sig fortrinsvis om træer omkring gårdene. På hjørnet af [[Gyden]] og [[Spørringvej]] ligger et lille anlæg med genforeningsssten og øst for kirken sportsplads, omgivet af træer.		Bevoksningen i den gamle bydel må karakteriseres som fremtrædende, især mod vest; det drejer sig fortrinsvis om træer omkring gårdene. På hjørnet af [[Gyden]] og [[Spørringvej]] ligger et lille anlæg med genforeningsssten og øst for kirken en sportsplads omgivet af træer.

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====

Jja: /* Historie */

2019-12-12T07:36:00Z

Historie

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2019, 09:36
Linje 8:		Linje 8:
	[[Ogstrup]]: Hørte under Clausholm i et par århundrede indtil Martinus Nielsen, en efterkommer fra en tidligere ejer, i 1871 frikøbte den. To af Martinus og hustruen Nikolines børn blev gift med henholdsvis en datter og en søn fra to andre af byens gårde. En datters barnebarn afhændte i 1983 Ogstrup efter at slægten i mere end 500 år havde boet på gården som ejere eller fæstere.		[[Ogstrup]]: Hørte under Clausholm i et par århundrede indtil Martinus Nielsen, en efterkommer fra en tidligere ejer, i 1871 frikøbte den. To af Martinus og hustruen Nikolines børn blev gift med henholdsvis en datter og en søn fra to andre af byens gårde. En datters barnebarn afhændte i 1983 Ogstrup efter at slægten i mere end 500 år havde boet på gården som ejere eller fæstere.

	[[Kalstrup]]: Har hørt under Essenkær Kloster og Øm Kloster, for siden at blive selvejer under Skårupgård og Skæring Munkegård. I 1693 overtog kronen gården og gjorde den til ryttergods, men blev bortauktioneret i 1765. Den bliver sammenlagt med den ene[[Bygballegård]]. I 1914 blev dele af marken udstykket til 13 husmandsbrug under Kaløvig Udstykningsforening, som køber resten af gården i 1940.		[[Kalstrup]]: Har hørt under Essenkær Kloster og Øm Kloster, for siden at blive selvejer under Skårupgård og Skæring Munkegård. I 1693 overtog kronen gården og gjorde den til ryttergods, men blev bortauktioneret i 1765. Den bliver sammenlagt med den ene [[Bygballegård]]. I 1914 blev dele af marken udstykket til 13 husmandsbrug under Kaløvig Udstykningsforening, som køber resten af gården i 1940.

	De to Bygballe Gårde: Havde indhegnede private marker samtidig med at de havde del i landsbyens fællesjord. I 1700 tallet blev gårdene overtaget af [[Clausholm]] og den ene af gårdene blev i 1855 lagt sammen med Kalstrup.		De to Bygballe Gårde: Havde indhegnede private marker samtidig med at de havde del i landsbyens fællesjord. I 1700 tallet blev gårdene overtaget af [[Clausholm]] og den ene af gårdene blev i 1855 lagt sammen med Kalstrup.

Jja: /* Historie */

2019-12-12T07:35:40Z

Historie

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2019, 09:35
Linje 2:		Linje 2:

	== Historie ==		== Historie ==
	Mejlby Kirke er fra 1100-1200-tallet, men Mejlby har været kendt tidligere end det, med den tidligere benævnelse Medelby (byen midt imellem). Fire store gårde, har præget byens historie, og de kan føres tilbage til 1400-tallet. Det drejer sig om:		Mejlby Kirke er fra 1100-1200-tallet, men Mejlby har været kendt tidligere end det med den tidligere benævnelse Medelby (byen midt imellem). Fire store gårde, har præget byens historie, og de kan føres tilbage til 1400-tallet. Det drejer sig om:

	[[Krannestrup]]: Har haft mange ejere og dårlig økonomi, for eksempel under svenskekrigene lå gården øde i 1643 og blev i 1660 brændt af. Den blev købt af Skaføgård i 1700-tallet og senere af Hans Bech, der solgte ud af jordtilliggende. Herefter er fulgt flere ejere. En brand i 1938, forårsaget af lynnedslag førte til at gården i 1940 stod nyopført.		[[Krannestrup]]: Har haft mange ejere og dårlig økonomi, for eksempel under svenskekrigene lå gården øde i 1643 og blev i 1660 brændt af. Den blev købt af Skaføgård i 1700-tallet og senere af Hans Bech, der solgte ud af jordtilliggende. Herefter er fulgt flere ejere. En brand i 1938, forårsaget af lynnedslag førte til at gården i 1940 stod nyopført.

	[[Ogstrup]]: Hørte under Clausholm i et par århundrede indtil Martinus Nielsen, en efterkommer fra en tidligere ejer, i 1871 frikøbte den. To af Martinus og hustruen Nikolines børn blev gift med henholdsvis en datter og en søn fra to andre af byens gårde. En datters barnebarn afhændte i 1983 Ogstrup, efter at slægten i mere end 500 år havde boet på gården som ejere eller fæstere.		[[Ogstrup]]: Hørte under Clausholm i et par århundrede indtil Martinus Nielsen, en efterkommer fra en tidligere ejer, i 1871 frikøbte den. To af Martinus og hustruen Nikolines børn blev gift med henholdsvis en datter og en søn fra to andre af byens gårde. En datters barnebarn afhændte i 1983 Ogstrup efter at slægten i mere end 500 år havde boet på gården som ejere eller fæstere.

	[[Kalstrup]]: Har hørt under Essenkær Kloster og Øm Kloster, for siden at blive selvejer under Skårupgård og Skæring Munkegård. I 1693 overtog kronen gården og gjorde den til ryttergods, men blev bortauktioneret i 1765. Den bliver sammenlagt med den ene [[Bygballegård]]. I 1914 blev dele af marken udstykket til 13 husmandsbrug under Kaløvig Udstykningsforening, som køber resten af gården i 1940.		[[Kalstrup]]: Har hørt under Essenkær Kloster og Øm Kloster, for siden at blive selvejer under Skårupgård og Skæring Munkegård. I 1693 overtog kronen gården og gjorde den til ryttergods, men blev bortauktioneret i 1765. Den bliver sammenlagt med den ene[[Bygballegård]]. I 1914 blev dele af marken udstykket til 13 husmandsbrug under Kaløvig Udstykningsforening, som køber resten af gården i 1940.

	De to Bygballe Gårde: Havde indhegnede private marker samtidig med at de havde del i landsbyens fællesjord. I 1700 tallet blev gårdene overtaget af [[Clausholm]] og den ene af gårdene blev i 1855 lagt sammen med Kalstrup.		De to Bygballe Gårde: Havde indhegnede private marker samtidig med at de havde del i landsbyens fællesjord. I 1700 tallet blev gårdene overtaget af [[Clausholm]] og den ene af gårdene blev i 1855 lagt sammen med Kalstrup.

	Vigtig for byens historie er også svenskekrigene 1657-60 og den skånske krig 1676-79, hvor Jylland var stærkt plaget af svenskerne og deres plyndring af gårdene. Det førte til oprettelse af en rytterhær i 1670, som i 1715-20 blev reformeret til oprettelse af rytterkaserner med lejede folk. Herunder blev der i de 12 oprettede rytterdistrikter opført 240 rytterskoler - og én af dem var i Mejlby. Rytterskolen i Mejlby blev nedlagt i 1913, bygningen blev fortsat anvendt i en ~~række år~~, men eksisterer ikke mere. Formentlig blev den flammernes bytte, da der raserede en brand i Mejlby i 1827, som nedbrændte to gårde (den gamle del af Dyrgård og Stiftsgården).		Vigtig for byens historie er også svenskekrigene 1657-60 og den skånske krig 1676-79, hvor Jylland var stærkt plaget af svenskerne og deres plyndring af gårdene. Det førte til oprettelse af en rytterhær i 1670, som i 1715-20 blev reformeret til oprettelse af rytterkaserner med lejede folk. Herunder blev der i de 12 oprettede rytterdistrikter opført 240 rytterskoler - og én af dem var i Mejlby. Rytterskolen i Mejlby blev nedlagt i 1913, bygningen blev fortsat anvendt i en årrække, men eksisterer ikke mere. Formentlig blev den flammernes bytte, da der raserede en brand i Mejlby i 1827, som nedbrændte to gårde (den gamle del af Dyrgård og Stiftsgården).

LS med 25. mar. 2019, 08:13

2019-03-25T08:13:52Z

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2019, 10:13
Linje 57:		Linje 57:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			http://www.todbjergmejlby-egnsarkiv.dk/

	Todbjerg-Mejlby Lokalhistoriske forening: ''Gemt - ikke glemt. Mejlbys historie'', 2013.		Todbjerg-Mejlby Lokalhistoriske forening: ''Gemt - ikke glemt. Mejlbys historie'', 2013.

LS med 6. feb. 2019, 14:15

2019-02-06T14:15:58Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2019, 16:15
Linje 50:		Linje 50:
	Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

			Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

	Litteratur og kilder:
			== Litteratur og kilder: ==
	Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

			Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

	Todbjerg-Mejlby Lokalhistoriske forening: ''Gemt - ikke glemt. Mejlbys historie'', 2013.		Todbjerg-Mejlby Lokalhistoriske forening: ''Gemt - ikke glemt. Mejlbys historie'', 2013.