Mejlborg - Versionshistorie

Hemik med 3. nov. 2025, 08:32

2025-11-03T08:32:28Z

Hemik med 6. jun. 2025, 08:09

2025-06-06T08:09:50Z

Vis ændringer

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:40Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 97:		Linje 97:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]].

MiaGulvadJørgensen med 12. jun. 2023, 09:46

2023-06-12T09:46:32Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2023, 11:46
Linje 13:		Linje 13:

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlborg''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlborg''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]


	'''Mejlborg''' er et større bygningskompleks på fireetager samt kælder og loft, der er tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] og blev opført af tømrermester [[L. Petersen]] i 1896-98. Bygningen ligger mellem [[Mejlgade]], [[Kystvejen]] og [[Molsgade]] med hovedfacade ud til et lille torv, der dannes, hvor de tre gader møder hinanden.		'''Mejlborg''' er et større bygningskompleks på fireetager samt kælder og loft, der er tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] og blev opført af tømrermester [[L. Petersen]] i 1896-98. Bygningen ligger mellem [[Mejlgade]], [[Kystvejen]] og [[Molsgade]] med hovedfacade ud til et lille torv, der dannes, hvor de tre gader møder hinanden.

SBC: /* Baggrundshistorie */

2023-03-06T08:56:30Z

Baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2023, 10:56
Linje 31:		Linje 31:
	=== Kulturhistorisk beskrivelse ===		=== Kulturhistorisk beskrivelse ===
	==== Baggrundshistorie ====		==== Baggrundshistorie ====
	Da Mejlborg blev opført var det med store planer i bagtankerne. Hovedbygningen på hjørnet fra Mejlgade til Kystvejen skulle indrettes en stor restauration med lokaler til selskaber og to verandaer på hvert side af hovedindgangen. Ud til Mejlgade blev der desuden indrettet butikslokaler, og ud til Kystvejen lavedes plads til café i stuen og butik i kælderen. I de øvrige etager indrettedes store herskabslejligheder på fem til syv værelser, der passede sig til det bedre borgerskab. Af arkitekttegningerne fremgår det, at værelser, spise- og dagligstuer så vidt muligt blev lagt ud mod gaderne, så de havde smuk udsigt til både hav og skov, mens pige- og pulterkamre samt tørrerum og køkkener lagdes ind mod gården.		Da Mejlborg blev opført var det med store planer i bagtankerne. Hovedbygningen på hjørnet fra Mejlgade til Kystvejen skulle indrettes med en stor restauration med lokaler til selskaber og to verandaer på hvert side af hovedindgangen. Ud til Mejlgade blev der desuden indrettet butikslokaler, og ud til Kystvejen lavedes plads til café i stuen og butik i kælderen. I de øvrige etager indrettedes store herskabslejligheder på fem til syv værelser, der passede sig til det bedre borgerskab. Af arkitekttegningerne fremgår det, at værelser, spise- og dagligstuer så vidt muligt blev lagt ud mod gaderne, så de havde smuk udsigt til både hav og skov, mens pige- og pulterkamre samt tørrerum og køkkener lagdes ind mod gården.

	Hver del af det store bygningskompleks havde forskellige ejere. Mejlborgs hovedbygning, der lå på hjørnet fra Mejlgade 92 til Kystvejen 65 tilhørte tre håndværksmestre, nemlig malermester [[Jens Carl Petersen (1856-1919)\|C. Petersen]], snedkermester [[P.K. Petersen]] og tømrermester [[P. Hansen]]. Derudover tilføjedes bygninger tilhørende snedkermester [[L. Jørgensen]] (Kystvejen 63), fabrikant [[J. Mikkelsen]] (Kystvejen 61) og [[tømrermester L. Petersen]] (Kystvejen 59) til komplekset mod syd.		Hver del af det store bygningskompleks havde forskellige ejere. Mejlborgs hovedbygning, der lå på hjørnet fra Mejlgade 92 til Kystvejen 65, tilhørte tre håndværksmestre, nemlig malermester [[Jens Carl Petersen (1856-1919)\|C. Petersen]], snedkermester [[P.K. Petersen]] og tømrermester [[P. Hansen]]. Derudover tilføjedes bygninger tilhørende snedkermester [[L. Jørgensen]] (Kystvejen 63), fabrikant [[J. Mikkelsen]] (Kystvejen 61) og [[tømrermester L. Petersen]] (Kystvejen 59) til komplekset mod syd.

	Da Mejlborg blev bygget havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre ~~dem~~ på tur til [[Riis Skov]], der havde været en offentlig skov og foretrukken udflugtsdestination i århundreder.		Da Mejlborg blev bygget, havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre sig på tur til [[Riis Skov]], der havde været en offentlig skov og foretrukken udflugtsdestination i århundreder.

	[[Fil:Mejlborg 1897.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]]		[[Fil:Mejlborg 1897.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]]

	Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget, og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i år 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)\|Charlo 'Charles' Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.		Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i år 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)\|Charlo 'Charles' Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.

	[[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret\|Nørre Stenbro]] – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området.		[[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret\|Nørre Stenbro]] – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området.

Phillip Stadsarkivet med 15. feb. 2023, 10:27

2023-02-15T10:27:42Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 12:27
Linje 110:		Linje 110:
	* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	* [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], Som Århus morede sig, Aarhus 1966. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02311771 Bestil materiale]		* [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], Som Århus morede sig, Aarhus 1966. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02311771 Bestil materiale]
	* Peder Jensen og [[Niels Jørgen Israelsen]], Fra den sorte skole til middelgades port, Aarhus 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02282887 Bestil materiale]		* Peder Jensen og [[Niels Jørgen Israelsen (1914-2006)\|Niels Jørgen Israelsen]], Fra den sorte skole til middelgades port, Aarhus 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02282887 Bestil materiale]
	* John W. Oldam, Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900 - tallet 1 og 2, upubliceret registrant Lokalhistorisk Samling, Århus Hovedbibliotek. [http://www.aakb.dk/ting/search/restaurationer%20i%20%C3%85rhus Bestil materiale]		* John W. Oldam, Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900 - tallet 1 og 2, upubliceret registrant Lokalhistorisk Samling, Århus Hovedbibliotek. [http://www.aakb.dk/ting/search/restaurationer%20i%20%C3%85rhus Bestil materiale]
	* Mogens Weinreich, Kend din by II - kendte og mindre kendte sider af Århus før og nu, Århus 2007. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27031102 Bestil materiale]		* Mogens Weinreich, Kend din by II - kendte og mindre kendte sider af Århus før og nu, Århus 2007. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27031102 Bestil materiale]

Phillip Stadsarkivet med 27. sep. 2022, 08:12

2022-09-27T08:12:21Z

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2022, 10:12
Linje 39:		Linje 39:
	[[Fil:Mejlborg 1897.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]]		[[Fil:Mejlborg 1897.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]]

	Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget, og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i år 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[~~Charles Anders Waldemar~~ Emil Wissing (1869-1907)\|Charles Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.		Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget, og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i år 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)\|Charlo 'Charles' Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.

	[[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret\|Nørre Stenbro]] – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området.		[[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret\|Nørre Stenbro]] – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området.
Linje 54:		Linje 54:
	I årene op til 1896 ejedes enten hele gården eller blot nogle af de dertilhørende tomme arealer mellem Kystvejen og Mejlgade af konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Da han døde dette år købte tømrermester Hansen m.fl. de tomme arealer fra Wulffs bo, og planerne om Mejlborg kunne begynde.		I årene op til 1896 ejedes enten hele gården eller blot nogle af de dertilhørende tomme arealer mellem Kystvejen og Mejlgade af konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Da han døde dette år købte tømrermester Hansen m.fl. de tomme arealer fra Wulffs bo, og planerne om Mejlborg kunne begynde.

	Mejlgade 84 blev imidlertid solgt til anden side, og i 1899 – året efter Mejlborg stod færdigt – byggedes fire ejendomme, der i dag strækker sig over husnumrene [[Mejlgade 84]], [[Mejlgade 86\|86]], [[Mejlgade 88\|88]] og [[Mejlgade 90\|90]]. De løber dermed parallelt med Mejlborgs bygninger på Kystvejen. De fire bygninger opførtes af snedkermester L. Jørgensen og murermester S. Pedersen efter tegninger af arkitekt [[Charles ~~Anders Waldemar Emil~~ Wissing ~~(1869-1907)\|Charles Wissing]]~~ og fremstår i arkitektonisk sammenhæng med hinanden.		Mejlgade 84 blev imidlertid solgt til anden side, og i 1899 – året efter Mejlborg stod færdigt – byggedes fire ejendomme, der i dag strækker sig over husnumrene [[Mejlgade 84]], [[Mejlgade 86\|86]], [[Mejlgade 88\|88]] og [[Mejlgade 90\|90]]. De løber dermed parallelt med Mejlborgs bygninger på Kystvejen. De fire bygninger opførtes af snedkermester L. Jørgensen og murermester S. Pedersen efter tegninger af arkitekt Charlo 'Charles' Wissing og fremstår i arkitektonisk sammenhæng med hinanden.

	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====

Phillip Stadsarkivet: /* Tidligere bebyggelse på matriklen */

2022-09-22T13:56:11Z

Tidligere bebyggelse på matriklen

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 15:56
Linje 54:		Linje 54:
	I årene op til 1896 ejedes enten hele gården eller blot nogle af de dertilhørende tomme arealer mellem Kystvejen og Mejlgade af konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Da han døde dette år købte tømrermester Hansen m.fl. de tomme arealer fra Wulffs bo, og planerne om Mejlborg kunne begynde.		I årene op til 1896 ejedes enten hele gården eller blot nogle af de dertilhørende tomme arealer mellem Kystvejen og Mejlgade af konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Da han døde dette år købte tømrermester Hansen m.fl. de tomme arealer fra Wulffs bo, og planerne om Mejlborg kunne begynde.

	Mejlgade 84 blev imidlertid solgt til anden side, og i 1899 – året efter Mejlborg stod færdigt – byggedes fire ejendomme, der i dag strækker sig over husnumrene [[Mejlgade 84]], [[Mejlgade 86\|86]], [[Mejlgade 88\|88]] og [[Mejlgade 90\|90]]. De løber dermed parallelt med Mejlborgs bygninger på Kystvejen. De fire bygninger opførtes af snedkermester L. Jørgensen og murermester S. Pedersen efter tegninger af arkitekt [[Charles Wissing]] og fremstår i arkitektonisk sammenhæng med hinanden.		Mejlgade 84 blev imidlertid solgt til anden side, og i 1899 – året efter Mejlborg stod færdigt – byggedes fire ejendomme, der i dag strækker sig over husnumrene [[Mejlgade 84]], [[Mejlgade 86\|86]], [[Mejlgade 88\|88]] og [[Mejlgade 90\|90]]. De løber dermed parallelt med Mejlborgs bygninger på Kystvejen. De fire bygninger opførtes af snedkermester L. Jørgensen og murermester S. Pedersen efter tegninger af arkitekt [[Charles Anders Waldemar Emil Wissing (1869-1907)\|Charles Wissing]] og fremstår i arkitektonisk sammenhæng med hinanden.

	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====

Phillip Stadsarkivet: /* Baggrundshistorie */

2022-09-22T13:50:51Z

Baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 15:50
Linje 39:		Linje 39:
	[[Fil:Mejlborg 1897.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]]		[[Fil:Mejlborg 1897.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]]

	Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget, og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i år 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[~~Chr.~~ Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.		Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget, og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i år 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charles Anders Waldemar Emil Wissing (1869-1907)\|Charles Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.

	[[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret\|Nørre Stenbro]] – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området.		[[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret\|Nørre Stenbro]] – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "N. J. Israelsen" to "Niels Jørgen Israelsen"

2022-05-16T09:24:14Z

Text replacement - "N. J. Israelsen" to "Niels Jørgen Israelsen"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 11:24
Linje 110:		Linje 110:
	* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	* [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], Som Århus morede sig, Aarhus 1966. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02311771 Bestil materiale]		* [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], Som Århus morede sig, Aarhus 1966. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02311771 Bestil materiale]
	* Peder Jensen og [[~~N. J.~~ Israelsen]], Fra den sorte skole til middelgades port, Aarhus 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02282887 Bestil materiale]		* Peder Jensen og [[Niels Jørgen Israelsen]], Fra den sorte skole til middelgades port, Aarhus 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02282887 Bestil materiale]
	* John W. Oldam, Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900 - tallet 1 og 2, upubliceret registrant Lokalhistorisk Samling, Århus Hovedbibliotek. [http://www.aakb.dk/ting/search/restaurationer%20i%20%C3%85rhus Bestil materiale]		* John W. Oldam, Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900 - tallet 1 og 2, upubliceret registrant Lokalhistorisk Samling, Århus Hovedbibliotek. [http://www.aakb.dk/ting/search/restaurationer%20i%20%C3%85rhus Bestil materiale]
	* Mogens Weinreich, Kend din by II - kendte og mindre kendte sider af Århus før og nu, Århus 2007. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27031102 Bestil materiale]		* Mogens Weinreich, Kend din by II - kendte og mindre kendte sider af Århus før og nu, Århus 2007. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27031102 Bestil materiale]

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2022, 10:12
Linje 39:		Linje 39:
	[[Fil:Mejlborg 1897.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]]		[[Fil:Mejlborg 1897.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]]

	Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget, og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i år 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[~~Charles Anders Waldemar~~ Emil Wissing (1869-1907)\|Charles Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.		Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget, og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i år 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)\|Charlo 'Charles' Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.

	[[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret\|Nørre Stenbro]] – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området.		[[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret\|Nørre Stenbro]] – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området.
Linje 54:		Linje 54:
	I årene op til 1896 ejedes enten hele gården eller blot nogle af de dertilhørende tomme arealer mellem Kystvejen og Mejlgade af konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Da han døde dette år købte tømrermester Hansen m.fl. de tomme arealer fra Wulffs bo, og planerne om Mejlborg kunne begynde.		I årene op til 1896 ejedes enten hele gården eller blot nogle af de dertilhørende tomme arealer mellem Kystvejen og Mejlgade af konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Rudolph Wulff]]. Da han døde dette år købte tømrermester Hansen m.fl. de tomme arealer fra Wulffs bo, og planerne om Mejlborg kunne begynde.

	Mejlgade 84 blev imidlertid solgt til anden side, og i 1899 – året efter Mejlborg stod færdigt – byggedes fire ejendomme, der i dag strækker sig over husnumrene [[Mejlgade 84]], [[Mejlgade 86\|86]], [[Mejlgade 88\|88]] og [[Mejlgade 90\|90]]. De løber dermed parallelt med Mejlborgs bygninger på Kystvejen. De fire bygninger opførtes af snedkermester L. Jørgensen og murermester S. Pedersen efter tegninger af arkitekt [[Charles ~~Anders Waldemar Emil~~ Wissing ~~(1869-1907)\|Charles Wissing]]~~ og fremstår i arkitektonisk sammenhæng med hinanden.		Mejlgade 84 blev imidlertid solgt til anden side, og i 1899 – året efter Mejlborg stod færdigt – byggedes fire ejendomme, der i dag strækker sig over husnumrene [[Mejlgade 84]], [[Mejlgade 86\|86]], [[Mejlgade 88\|88]] og [[Mejlgade 90\|90]]. De løber dermed parallelt med Mejlborgs bygninger på Kystvejen. De fire bygninger opførtes af snedkermester L. Jørgensen og murermester S. Pedersen efter tegninger af arkitekt Charlo 'Charles' Wissing og fremstår i arkitektonisk sammenhæng med hinanden.

	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2025, 10:32
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000186206.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg i sin oprindelige skikkelse. Bag plankeværket løber Kystvejen, og stengærdet til venstre markerer kystlinjen med Aarhusbugten lige på den anden side. <br>Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186206.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg i sin oprindelige skikkelse. Bag plankeværket løber Kystvejen, og stengærdet til venstre markerer kystlinjen med Aarhusbugten lige på den anden side. <br>Foto: Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:000186370.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det nyopførte Mejlborg efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber Kystvejen. ~~Fotograf~~: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186370.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det nyopførte Mejlborg efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber Kystvejen. Foto: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, <br>ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlborg''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlborg''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]
Linje 36:		Linje 36:
	Da Mejlborg blev bygget, havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre sig på tur til [[Riis Skov]], der havde været en offentlig skov og foretrukken udflugtsdestination i århundreder.		Da Mejlborg blev bygget, havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre sig på tur til [[Riis Skov]], der havde været en offentlig skov og foretrukken udflugtsdestination i århundreder.

	[[Fil:Mejlborg 1897.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]]		[[Fil:Mejlborg 1897.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborg under opførelse. <br>Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]]

	Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand i august 1899 efterlod bygningskomplekset i ruiner. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)\|Charlo 'Charles' Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.		Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand i august 1899 efterlod bygningskomplekset i ruiner. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)\|Charlo 'Charles' Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.
Linje 66:		Linje 66:
	==== Bygningen og Aarhushistorien ====		==== Bygningen og Aarhushistorien ====
	===== Mejlborgbranden =====		===== Mejlborgbranden =====
	[[Fil:000186369.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborgs ruiner efter branden. Hammerschmidt Foto, 1899, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186369.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejlborgs ruiner efter branden. <br>Foto: Hammerschmidt Foto, 1899, <br>Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Mejlborgbranden]] er den nok mest kendte begivenhed i Mejlborgs historie og en af de største brande i Aarhus' historie.		[[Mejlborgbranden]] er den nok mest kendte begivenhed i Mejlborgs historie og en af de største brande i Aarhus' historie.

Linje 91:		Linje 91:
	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af en samlet, moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af en samlet, moderne by.