Mejerier i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 9. jan. 2026, 08:16

2026-01-09T08:16:07Z

AnneLund med 30. maj 2023, 11:33

2023-05-30T11:33:49Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 13:33
Linje 38:		Linje 38:
	I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer.		I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer.

	I Aarhus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger (FDB) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB.		I Aarhus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger ([[FDB fabrikkerne\|FDB]]) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB.

	I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Aarhus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand.		I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Aarhus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand.

Phillip Stadsarkivet med 23. mar. 2023, 13:52

2023-03-23T13:52:53Z

Vis ændringer

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:09:08Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:09
Linje 19:		Linje 19:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*De forenede mejerier, De forenede Mejerier 50 år 1899-1949, Århus 1949. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91133229~~ Bestil materiale]		*De forenede mejerier, De forenede Mejerier 50 år 1899-1949, Århus 1949. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91133229 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 199-200. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 199-200. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 130-131. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21139580~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 130-131. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	*Linda Ahrendt Laursen, "Mælkeloven 1940: Rationalisering af mejerier og mejeriudsalg i Århus", i: Chr. R. Jansen, Lone Hedegaard Lijlegren, medv. Jørgen Fink (red.), Erhvervshistorisk Årbog 2007, bd. 56, s. 85-130. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06596746~~ Bestil materiale]		*Linda Ahrendt Laursen, "Mælkeloven 1940: Rationalisering af mejerier og mejeriudsalg i Århus", i: Chr. R. Jansen, Lone Hedegaard Lijlegren, medv. Jørgen Fink (red.), Erhvervshistorisk Årbog 2007, bd. 56, s. 85-130. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06596746 Bestil materiale]
	*Svend Winther Kristensen, Kampen om mælken: En erhvervshistorie om Mejeriselskabet Danmark, Odense 1986. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06488269~~ Bestil materiale]		*Svend Winther Kristensen, Kampen om mælken: En erhvervshistorie om Mejeriselskabet Danmark, Odense 1986. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06488269 Bestil materiale]
	*Hans Vedholm, Kernen i mejeribruget: MD Foods fra 1970-1995, Silkeborg 1995. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21134775~~ Bestil materiale]		*Hans Vedholm, Kernen i mejeribruget: MD Foods fra 1970-1995, Silkeborg 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21134775 Bestil materiale]
	*Karin Gråbæk, "Mr. Magnum", Jyllandsposten JP Østjylland 1.8.1996.		*Karin Gråbæk, "Mr. Magnum", Jyllandsposten JP Østjylland 1.8.1996.
	*Bjarne Jensen, "Den sidste is fra Frisko", Århus Stiftstidende 16.12.1999.		*Bjarne Jensen, "Den sidste is fra Frisko", Århus Stiftstidende 16.12.1999.

Jannikheiberg med 7. sep. 2016, 08:07

2016-09-07T08:07:12Z

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2016, 10:07
Linje 10:		Linje 10:

	[[Fil:Mejeriet Enigheden.jpg\|400px\|thumb\|right\|Mejeriet Enighedens bygning på [[Silkeborgvej]], 1952.]]		[[Fil:Mejeriet Enigheden.jpg\|400px\|thumb\|right\|Mejeriet Enighedens bygning på [[Silkeborgvej]], 1952.]]
			[[Fil:Mejeriet Enigheden facade.jpg\|300px\|thumb\|right\|Mejeriet Enighedens facade, 1961.]]
	Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Århus omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken. De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab. Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is. Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til Århus og købte Enighedens bygning på hjørnet af [[Ringgaden]] og [[Silkeborgvej]]. Omkring 1990 havde Frisko fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, afhængigt af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.		Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Århus omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken. De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab. Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is. Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til Århus og købte Enighedens bygning på hjørnet af [[Ringgaden]] og [[Silkeborgvej]]. Omkring 1990 havde Frisko fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, afhængigt af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.

Jannikheiberg med 7. sep. 2016, 08:01

2016-09-07T08:01:52Z

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2016, 10:01
Linje 9:		Linje 9:
	Koncentrationen af bymejerier fortsatte efter 1942, men dog ikke nær så hurtigt. Da koncessionerne blev fornyet i 1959, var der fem mejerier tilbage som ønskede at fortsætte handlen i Århus, nemlig Mejeriet Vesterbro, De forenede Mejerier og Enigheden A/S, samt landmejerierne i Mundelstrup og Lisbjerg. I 1968 slog Mejeriet Vesterbro og De forenede Mejerier sig sammen under navnet Centralmejeriet, med beliggenhed på [[Vestre Ringgade]].		Koncentrationen af bymejerier fortsatte efter 1942, men dog ikke nær så hurtigt. Da koncessionerne blev fornyet i 1959, var der fem mejerier tilbage som ønskede at fortsætte handlen i Århus, nemlig Mejeriet Vesterbro, De forenede Mejerier og Enigheden A/S, samt landmejerierne i Mundelstrup og Lisbjerg. I 1968 slog Mejeriet Vesterbro og De forenede Mejerier sig sammen under navnet Centralmejeriet, med beliggenhed på [[Vestre Ringgade]].

	Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Århus omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken. De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab. Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is. Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til Århus og købte Enighedens bygning på hjørnet af Ringgaden og [[Silkeborgvej]]. Omkring 1990 havde Frisko fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, afhængigt af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.		[[Fil:Mejeriet Enigheden.jpg\|400px\|thumb\|right\|Mejeriet Enighedens bygning på [[Silkeborgvej]], 1952.]]
			Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Århus omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken. De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab. Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is. Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til Århus og købte Enighedens bygning på hjørnet af [[Ringgaden]] og [[Silkeborgvej]]. Omkring 1990 havde Frisko fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, afhængigt af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.

	I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer. I Århus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger (FDB) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB. I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Århus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand. I stedet flyttede Enigheden til Skejby, hvor mejeriet havde købt Nordisk Tekstiltryks bygninger. Efter nyindretning blev bygningerne taget i brug til mejeridrift i 1979. Snart efter mistede Enigheden en anden af sine store kunder, Dansk Supermarked, til MD. Senere blev aktiemajoriteten på 51 % i Enigheden solgt til MD’s store konkurrent Kløver Mælk, og Enigheden fulgte derfor med, da MD og Kløver Mælk i 1999 indgik et fusionslignende landsdækkende samarbejde under navnet MD Foods. I 2004 blev Enigheden lukket.		I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer. I Århus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger (FDB) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB. I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Århus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand. I stedet flyttede Enigheden til Skejby, hvor mejeriet havde købt Nordisk Tekstiltryks bygninger. Efter nyindretning blev bygningerne taget i brug til mejeridrift i 1979. Snart efter mistede Enigheden en anden af sine store kunder, Dansk Supermarked, til MD. Senere blev aktiemajoriteten på 51 % i Enigheden solgt til MD’s store konkurrent Kløver Mælk, og Enigheden fulgte derfor med, da MD og Kløver Mælk i 1999 indgik et fusionslignende landsdækkende samarbejde under navnet MD Foods. I 2004 blev Enigheden lukket.

JanneMarieBarslev med 21. jul. 2015, 08:31

2015-07-21T08:31:50Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2015, 10:31
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Mælkeforsyning (Ukendt) 1900.jpg\|400px\|thumb\|left\|Den såkaldte christensenske Gård. Her påbegyndte Høilund Carlsen og Hjortshøj i 1895 deres virksomhed: Aarhus Mælkeforsyning, 1900]]		[[Fil:Aarhus Mælkeforsyning (Ukendt) 1900.jpg\|400px\|thumb\|left\|Den såkaldte christensenske Gård. Her påbegyndte Høilund Carlsen og Hjortshøj i 1895 deres virksomhed: Aarhus Mælkeforsyning, 1900]]

	Fra omkring 1890 udviklede der sig et vildtvoksende handels- og distributionsmellemled mellem forbrugerne af mælk i købstæderne og producenterne i de omkringliggende landområder. En stor del af dette mellemled bestod i de såkaldte bymejerier, der som regel ikke var mælkeforarbejdende i større omfang, men behandlede og solgte konsummælk. Landmejerierne i købstædernes omegne kunne også optræde som bymejerier, på den måde at de reserverede en del af råmælken til konsummælk for forbrugerne i købstæderne. Konsummælken blev distribueret til forbrugerne gennem et stort antal små detailforhandlere. Salget af mælk til konsum foregik dels fra butikker, dels fra vogne. Adgangen til at nedsætte sig som mælkesælger var meget fri, og den kunne virke som indkomstgrundlag i perioder med høj arbejdsløshed. Mælkesælgerne stod som regel i et leje- eller aflønningsforhold til et bymejeri eller til et landmejeri i byens omegn. Eksistensen af mange små sælgere medførte høje distributionsomkostninger, som følge af det lille kundegrundlag, fraværet af stordriftsfordele ved afkøling m.v., samt de mange mellemled mellem mælkens oprindelige producenter og forbrugerne. Resultatet var, at mælken ofte var uforholdsmæssigt dyr for forbrugerne, uden at landmændene eller mejerierne blev aflønnet tilsvarende.		Fra omkring 1890 udviklede der sig et vildtvoksende handels- og distributionsmellemled mellem forbrugerne af mælk i købstæderne og producenterne i de omkringliggende landområder. En stor del af dette mellemled bestod i de såkaldte bymejerier, der som regel ikke var mælkeforarbejdende i større omfang, men behandlede og solgte konsummælk. Landmejerierne i købstædernes omegne kunne også optræde som bymejerier, på den måde at de reserverede en del af råmælken til konsummælk for forbrugerne i købstæderne. Konsummælken blev distribueret til forbrugerne gennem et stort antal små detailforhandlere. Salget af mælk til konsum foregik dels fra butikker, dels fra vogne. Adgangen til at nedsætte sig som mælkesælger var meget fri, og den kunne virke som indkomstgrundlag i perioder med høj arbejdsløshed. Mælkesælgerne stod som regel i et leje- eller aflønningsforhold til et bymejeri eller til et landmejeri i byens omegn. Eksistensen af mange små sælgere medførte høje distributionsomkostninger, som følge af det lille kundegrundlag, fraværet af stordriftsfordele ved afkøling m.v., samt de mange mellemled mellem mælkens oprindelige producenter og forbrugerne. Resultatet var, at mælken ofte var uforholdsmæssigt dyr for forbrugerne, uden at landmændene eller mejerierne blev aflønnet tilsvarende.

Linje 5:		Linje 6:

	I 1940 blev Århus by forsynet med mælk fra 18 mejerier, heriblandt syv bymejerier og et forstadsmejeri. Tre koholderier i Århus solgte mælk fra stalddøren, og tre mælkeforhandlere i forstæderne aftappede selv mælken. I salgsleddet var der 430 butiksudsalg og 125 mælkevogne i Århus by. Ved rationaliseringen, som i det væsentlige var gennemført i 1942, fik otte mejerier i Århus og omegn koncession på salg af mælk i byen. Kriterierne for udvælgelsen af de otte mejerier var ikke klart formuleret. Kriterierne synes at have været: størrelsen af mejeriernes mælkeproduktion; hvor stor en del af deres mælkeproduktion de solgte i Århus by; hvor mange udsalg de havde i byen; hvor stor en del af mælken de fik fra egne leverandører blandt landmænd. Tre af de udvalgte otte mejerier lå i landdistrikterne (Skovby Nord, Mundelstrup, Lisbjerg), ét af dem lå i forstæderne (Viby), og de sidste fire lå i byen. De fire tilbageværende bymejerier var: De forenede Mejerier, [[Mejeriet Enigheden]], [[Jysk Mælkekompagni]] og [[Mejeriet Vesterbro]]. Antallet af butiksudsalg blev reduceret til 191, mens antallet af mælkevogne blev sænket til 6. Før rationaliseringen havde udsalgene været jævnt fordelt over byen, og det var i det store og hele ligeledes tilfældet bagefter.		I 1940 blev Århus by forsynet med mælk fra 18 mejerier, heriblandt syv bymejerier og et forstadsmejeri. Tre koholderier i Århus solgte mælk fra stalddøren, og tre mælkeforhandlere i forstæderne aftappede selv mælken. I salgsleddet var der 430 butiksudsalg og 125 mælkevogne i Århus by. Ved rationaliseringen, som i det væsentlige var gennemført i 1942, fik otte mejerier i Århus og omegn koncession på salg af mælk i byen. Kriterierne for udvælgelsen af de otte mejerier var ikke klart formuleret. Kriterierne synes at have været: størrelsen af mejeriernes mælkeproduktion; hvor stor en del af deres mælkeproduktion de solgte i Århus by; hvor mange udsalg de havde i byen; hvor stor en del af mælken de fik fra egne leverandører blandt landmænd. Tre af de udvalgte otte mejerier lå i landdistrikterne (Skovby Nord, Mundelstrup, Lisbjerg), ét af dem lå i forstæderne (Viby), og de sidste fire lå i byen. De fire tilbageværende bymejerier var: De forenede Mejerier, [[Mejeriet Enigheden]], [[Jysk Mælkekompagni]] og [[Mejeriet Vesterbro]]. Antallet af butiksudsalg blev reduceret til 191, mens antallet af mælkevogne blev sænket til 6. Før rationaliseringen havde udsalgene været jævnt fordelt over byen, og det var i det store og hele ligeledes tilfældet bagefter.
	~~[[Fil:Mælkevogn (Ukendt) 1920.jpg\|430px\|thumb\|right\|Hestetrukket Mælkevogn fra De forenede Mejerier 1920.]]~~
	Koncentrationen af bymejerier fortsatte efter 1942, men dog ikke nær så hurtigt. Da koncessionerne blev fornyet i 1959, var der fem mejerier tilbage som ønskede at fortsætte handlen i Århus, nemlig Mejeriet Vesterbro, De forenede Mejerier og Enigheden A/S, samt landmejerierne i Mundelstrup og Lisbjerg. I 1968 slog Mejeriet Vesterbro og De forenede Mejerier sig sammen under navnet Centralmejeriet, med beliggenhed på [[Vestre Ringgade]].		Koncentrationen af bymejerier fortsatte efter 1942, men dog ikke nær så hurtigt. Da koncessionerne blev fornyet i 1959, var der fem mejerier tilbage som ønskede at fortsætte handlen i Århus, nemlig Mejeriet Vesterbro, De forenede Mejerier og Enigheden A/S, samt landmejerierne i Mundelstrup og Lisbjerg. I 1968 slog Mejeriet Vesterbro og De forenede Mejerier sig sammen under navnet Centralmejeriet, med beliggenhed på [[Vestre Ringgade]].

	Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Århus omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken. De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab. Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is. Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til Århus og købte Enighedens bygning på hjørnet af Ringgaden og [[Silkeborgvej]]. Omkring 1990 havde Frisko fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, afhængigt af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.		Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Århus omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken. De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab. Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is. Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til Århus og købte Enighedens bygning på hjørnet af Ringgaden og [[Silkeborgvej]]. Omkring 1990 havde Frisko fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, afhængigt af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.
	~~[[Fil:Mejeriet Enigheden (Hammerschmidt Foto) 1952.jpg\|400px\|thumb\|left\|Mejeriet Enigheden på hjørnet af Silkeborgvej og Vestre Ringgade, 1952.]]~~
	I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer. I Århus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger (FDB) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB. I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Århus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand. I stedet flyttede Enigheden til Skejby, hvor mejeriet havde købt Nordisk Tekstiltryks bygninger. Efter nyindretning blev bygningerne taget i brug til mejeridrift i 1979. Snart efter mistede Enigheden en anden af sine store kunder, Dansk Supermarked, til MD. Senere blev aktiemajoriteten på 51 % i Enigheden solgt til MD’s store konkurrent Kløver Mælk, og Enigheden fulgte derfor med, da MD og Kløver Mælk i 1999 indgik et fusionslignende landsdækkende samarbejde under navnet MD Foods. I 2004 blev Enigheden lukket.		I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer. I Århus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger (FDB) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB. I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Århus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand. I stedet flyttede Enigheden til Skejby, hvor mejeriet havde købt Nordisk Tekstiltryks bygninger. Efter nyindretning blev bygningerne taget i brug til mejeridrift i 1979. Snart efter mistede Enigheden en anden af sine store kunder, Dansk Supermarked, til MD. Senere blev aktiemajoriteten på 51 % i Enigheden solgt til MD’s store konkurrent Kløver Mælk, og Enigheden fulgte derfor med, da MD og Kløver Mælk i 1999 indgik et fusionslignende landsdækkende samarbejde under navnet MD Foods. I 2004 blev Enigheden lukket.

Mns med 19. okt. 2012, 06:48

2012-10-19T06:48:07Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2012, 08:48
Linje 1:		Linje 1:
	~~{{Låst artikel}}~~[[Fil:Aarhus Mælkeforsyning (Ukendt) 1900.jpg\|400px\|thumb\|left\|Den såkaldte christensenske Gård. Her påbegyndte Høilund Carlsen og Hjortshøj i 1895 deres virksomhed: Aarhus Mælkeforsyning, 1900]]		[[Fil:Aarhus Mælkeforsyning (Ukendt) 1900.jpg\|400px\|thumb\|left\|Den såkaldte christensenske Gård. Her påbegyndte Høilund Carlsen og Hjortshøj i 1895 deres virksomhed: Aarhus Mælkeforsyning, 1900]]
	Fra omkring 1890 udviklede der sig et vildtvoksende handels- og distributionsmellemled mellem forbrugerne af mælk i købstæderne og producenterne i de omkringliggende landområder. En stor del af dette mellemled bestod i de såkaldte bymejerier, der som regel ikke var mælkeforarbejdende i større omfang, men behandlede og solgte konsummælk. Landmejerierne i købstædernes omegne kunne også optræde som bymejerier, på den måde at de reserverede en del af råmælken til konsummælk for forbrugerne i købstæderne. Konsummælken blev distribueret til forbrugerne gennem et stort antal små detailforhandlere. Salget af mælk til konsum foregik dels fra butikker, dels fra vogne. Adgangen til at nedsætte sig som mælkesælger var meget fri, og den kunne virke som indkomstgrundlag i perioder med høj arbejdsløshed. Mælkesælgerne stod som regel i et leje- eller aflønningsforhold til et bymejeri eller til et landmejeri i byens omegn. Eksistensen af mange små sælgere medførte høje distributionsomkostninger, som følge af det lille kundegrundlag, fraværet af stordriftsfordele ved afkøling m.v., samt de mange mellemled mellem mælkens oprindelige producenter og forbrugerne. Resultatet var, at mælken ofte var uforholdsmæssigt dyr for forbrugerne, uden at landmændene eller mejerierne blev aflønnet tilsvarende.		Fra omkring 1890 udviklede der sig et vildtvoksende handels- og distributionsmellemled mellem forbrugerne af mælk i købstæderne og producenterne i de omkringliggende landområder. En stor del af dette mellemled bestod i de såkaldte bymejerier, der som regel ikke var mælkeforarbejdende i større omfang, men behandlede og solgte konsummælk. Landmejerierne i købstædernes omegne kunne også optræde som bymejerier, på den måde at de reserverede en del af råmælken til konsummælk for forbrugerne i købstæderne. Konsummælken blev distribueret til forbrugerne gennem et stort antal små detailforhandlere. Salget af mælk til konsum foregik dels fra butikker, dels fra vogne. Adgangen til at nedsætte sig som mælkesælger var meget fri, og den kunne virke som indkomstgrundlag i perioder med høj arbejdsløshed. Mælkesælgerne stod som regel i et leje- eller aflønningsforhold til et bymejeri eller til et landmejeri i byens omegn. Eksistensen af mange små sælgere medførte høje distributionsomkostninger, som følge af det lille kundegrundlag, fraværet af stordriftsfordele ved afkøling m.v., samt de mange mellemled mellem mælkens oprindelige producenter og forbrugerne. Resultatet var, at mælken ofte var uforholdsmæssigt dyr for forbrugerne, uden at landmændene eller mejerierne blev aflønnet tilsvarende.

Mns: Fjernede beskyttelse af "Mejerier i Aarhus"

2012-10-19T06:47:55Z

Fjernede beskyttelse af "Mejerier i Aarhus"

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2012, 08:47
(Ingen forskel)

Mns med 16. okt. 2012, 12:05

2012-10-16T12:05:27Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 14:05
Linje 13:		Linje 13:

	Århus har et mere mangesidigt forhold til mejerisektoren end de andre større byer i Danmark. Forskellen består i, at Århus er det økonomiske og transportmæssige midtpunkt for det jyske landbrug, som på sin side udgør Danmarks største mælkeproducerende region. Esbjerg er en stærk konkurrent som eksporthavn, men Århus har en mere central placering i Danmark. De Danske Mejeriers Fællesorganisation lagde i 1912 sit hovedkvarter i Århus og beholdt det dér, mens de fleste andre landbrugsorganisationer flyttede deres hovedsæde til København. For MD var aftalerne med FDB og overtagelsen af Centralmejeriet i 1977 et stort gennembrud i retning af at blive en dominerende faktor i mejerisektoren på landsplan. MD Foods, i nutiden Arla Foods, valgte at placere sit landsdækkende hovedkvarter i Viby ved Århus.		Århus har et mere mangesidigt forhold til mejerisektoren end de andre større byer i Danmark. Forskellen består i, at Århus er det økonomiske og transportmæssige midtpunkt for det jyske landbrug, som på sin side udgør Danmarks største mælkeproducerende region. Esbjerg er en stærk konkurrent som eksporthavn, men Århus har en mere central placering i Danmark. De Danske Mejeriers Fællesorganisation lagde i 1912 sit hovedkvarter i Århus og beholdt det dér, mens de fleste andre landbrugsorganisationer flyttede deres hovedsæde til København. For MD var aftalerne med FDB og overtagelsen af Centralmejeriet i 1977 et stort gennembrud i retning af at blive en dominerende faktor i mejerisektoren på landsplan. MD Foods, i nutiden Arla Foods, valgte at placere sit landsdækkende hovedkvarter i Viby ved Århus.


	~~''Forfatter og ophav: Anders Thornvig Sørensen 2010''~~

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*De forenede mejerier, De forenede Mejerier 50 år 1899-1949, Århus 1949. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91133229 Bestil materiale]		*De forenede mejerier, De forenede Mejerier 50 år 1899-1949, Århus 1949. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91133229 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 199-200. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 199-200. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2026, 10:16
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Mælkeforsyning (Ukendt) 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den såkaldte Christensenske Gård. Her påbegyndte Høilund Carlsen og Hjortshøj i 1895 deres virksomhed: Aarhus Mælkeforsyning, 1900.]]		[[Fil:Aarhus Mælkeforsyning (Ukendt) 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den såkaldte Christensenske Gård. Her påbegyndte Høilund Carlsen og Hjortshøj i 1895 deres virksomhed Aarhus Mælkeforsyning, 1900.]]

	=== Den historiske udvikling ===		=== Den historiske udvikling ===
Linje 5:		Linje 5:
	Fra omkring 1890 udviklede der sig et vildtvoksende handels- og distributionsmellemled mellem forbrugerne af mælk i købstæderne og producenterne i de omkringliggende landområder. En stor del af dette mellemled bestod i de såkaldte bymejerier, der som regel ikke var mælkeforarbejdende i større omfang, men behandlede og solgte konsummælk.		Fra omkring 1890 udviklede der sig et vildtvoksende handels- og distributionsmellemled mellem forbrugerne af mælk i købstæderne og producenterne i de omkringliggende landområder. En stor del af dette mellemled bestod i de såkaldte bymejerier, der som regel ikke var mælkeforarbejdende i større omfang, men behandlede og solgte konsummælk.

	Landmejerierne i købstædernes omegne kunne også optræde som bymejerier, på den måde at de reserverede en del af råmælken til konsummælk for forbrugerne i købstæderne. Konsummælken blev distribueret til forbrugerne gennem et stort antal små detailforhandlere. Salget af mælk til konsum foregik dels fra butikker, dels fra vogne. Adgangen til at nedsætte sig som mælkesælger var meget fri, og den kunne virke som indkomstgrundlag i perioder med høj arbejdsløshed. Mælkesælgerne stod som regel i et leje- eller aflønningsforhold til et bymejeri eller til et landmejeri i byens omegn.		Landmejerierne i købstædernes omegne kunne også optræde som bymejerier på den måde, at de reserverede en del af råmælken til konsummælk for forbrugerne i købstæderne. Konsummælken blev distribueret til forbrugerne gennem et stort antal små detailforhandlere. Salget af mælk til konsum foregik dels fra butikker, dels fra vogne. Adgangen til at nedsætte sig som mælkesælger var meget fri, og den kunne virke som indkomstgrundlag i perioder med høj arbejdsløshed. Mælkesælgerne stod som regel i et leje- eller aflønningsforhold til et bymejeri eller til et landmejeri i byens omegn.

	Eksistensen af mange små sælgere medførte høje distributionsomkostninger, som følge af det lille kundegrundlag, fraværet af stordriftsfordele ved afkøling m.~~v.,~~ samt de mange mellemled mellem mælkens oprindelige producenter og forbrugerne. Resultatet var, at mælken ofte var uforholdsmæssigt dyr for forbrugerne, uden at landmændene eller mejerierne blev aflønnet tilsvarende.		Eksistensen af mange små sælgere medførte høje distributionsomkostninger som følge af det lille kundegrundlag, fraværet af stordriftsfordele ved afkøling mv. samt de mange mellemled mellem mælkens oprindelige producenter og forbrugerne. Resultatet var, at mælken ofte var uforholdsmæssigt dyr for forbrugerne, uden at landmændene eller mejerierne blev aflønnet tilsvarende.

	==== Rationalisering af mælkesektoren ====		==== Rationalisering af mælkesektoren ====

	I 1940’erne blev der gennemført en rationalisering af mælkesektoren i købstæderne, herunder i Aarhus, som kraftigt nedbragte antallet af bymejerier, mælkedetaillister og udsalgssteder. Rationaliseringen gennemførtes i medfør af national lovgivning fra august 1940. Kommunalbestyrelserne blev pålagt at nedsætte forbrugerprisen på mælk og fik samtidig bemyndigelse til at rationalisere mælkeforsyningen i byerne. Mælkeforsyningen skulle centraliseres på færre mejerier og distributører. Under krigstidens økonomiske forhold blev hensynet til prisniveauet for bybefolkningen som helhed tillagt større vægt end hensynet til de mange mælkesælgere der mistede et levebrød ved rationaliseringen.		I 1940’erne blev der gennemført en rationalisering af mælkesektoren i købstæderne, herunder i Aarhus, som kraftigt nedbragte antallet af bymejerier, mælkedetaillister og udsalgssteder. Rationaliseringen gennemførtes i medfør af national lovgivning fra august 1940. Kommunalbestyrelserne blev pålagt at nedsætte forbrugerprisen på mælk og fik samtidig bemyndigelse til at rationalisere mælkeforsyningen i byerne. Mælkeforsyningen skulle centraliseres på færre mejerier og distributører. Under krigstidens økonomiske forhold blev hensynet til prisniveauet for bybefolkningen som helhed tillagt større vægt end hensynet til de mange mælkesælgere, der mistede et levebrød ved rationaliseringen.

	==== Forsyningskæden ====		==== Forsyningskæden ====

	I 1940 blev Aarhus by forsynet med mælk fra 18 mejerier, heriblandt syv bymejerier og et forstadsmejeri. Tre koholderier i Aarhus solgte mælk fra stalddøren, og tre mælkeforhandlere i forstæderne aftappede selv mælken. I salgsleddet var der 430 butiksudsalg og 125 mælkevogne i ~~Århus~~ by.		I 1940 blev Aarhus by forsynet med mælk fra 18 mejerier, heriblandt syv bymejerier og et forstadsmejeri. Tre koholderier i Aarhus solgte mælk fra stalddøren, og tre mælkeforhandlere i forstæderne aftappede selv mælken. I salgsleddet var der 430 butiksudsalg og 125 mælkevogne i Aarhus by.

	Ved rationaliseringen, som i det væsentlige var gennemført i 1942, fik otte mejerier i Aarhus og omegn koncession på salg af mælk i byen. Kriterierne for udvælgelsen af de otte mejerier var ikke klart formuleret. Kriterierne synes at have været: størrelsen af mejeriernes mælkeproduktion; hvor stor en del af deres mælkeproduktion de solgte i ~~Århus~~ by; hvor mange udsalg de havde i byen; hvor stor en del af mælken de fik fra egne leverandører blandt landmænd. Tre af de udvalgte otte mejerier lå i landdistrikterne (Skovby Nord, Mundelstrup, Lisbjerg), ét af dem lå i forstæderne (Viby), og de sidste fire lå i byen. De fire tilbageværende bymejerier var: De forenede Mejerier, [[Mejeriet Enigheden]], [[Jysk Mælkekompagni]] og [[Mejeriet Vesterbro]]. Antallet af butiksudsalg blev reduceret til 191, mens antallet af mælkevogne blev sænket til 6. Før rationaliseringen havde udsalgene været jævnt fordelt over byen, og det var i det store og hele ligeledes tilfældet bagefter.		Ved rationaliseringen, som i det væsentlige var gennemført i 1942, fik otte mejerier i Aarhus og omegn koncession på salg af mælk i byen. Kriterierne for udvælgelsen af de otte mejerier var ikke klart formuleret. Kriterierne synes at have været: størrelsen af mejeriernes mælkeproduktion; hvor stor en del af deres mælkeproduktion de solgte i Aarhus by; hvor mange udsalg de havde i byen; hvor stor en del af mælken de fik fra egne leverandører blandt landmænd. Tre af de udvalgte otte mejerier lå i landdistrikterne (Skovby Nord, Mundelstrup, Lisbjerg), ét af dem lå i forstæderne (Viby), og de sidste fire lå i byen. De fire tilbageværende bymejerier var: De forenede Mejerier, [[Mejeriet Enigheden]], [[Jysk Mælkekompagni]] og [[Mejeriet Vesterbro]]. Antallet af butiksudsalg blev reduceret til 191, mens antallet af mælkevogne blev sænket til seks. Før rationaliseringen havde udsalgene været jævnt fordelt over byen, og det var i det store og hele ligeledes tilfældet bagefter.

	Koncentrationen af bymejerier fortsatte efter 1942, men dog ikke nær så hurtigt. Da koncessionerne blev fornyet i 1959, var der fem mejerier tilbage som ønskede at fortsætte ~~handlen~~ i Aarhus, nemlig Mejeriet Vesterbro, De forenede Mejerier og Enigheden A/S, samt landmejerierne i Mundelstrup og Lisbjerg. I 1968 slog Mejeriet Vesterbro og De forenede Mejerier sig sammen under navnet Centralmejeriet, med beliggenhed på [[Vestre Ringgade]].		Koncentrationen af bymejerier fortsatte efter 1942, men dog ikke nær så hurtigt. Da koncessionerne blev fornyet i 1959, var der fem mejerier tilbage, som ønskede at fortsætte handelen i Aarhus, nemlig Mejeriet Vesterbro, De forenede Mejerier og Enigheden A/S samt landmejerierne i Mundelstrup og Lisbjerg. I 1968 slog Mejeriet Vesterbro og De forenede Mejerier sig sammen under navnet Centralmejeriet, med beliggenhed på [[Vestre Ringgade]].

	[[Fil:Mejeriet Enigheden.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejeriet Enighedens bygning på [[Silkeborgvej]], 1952.]]		[[Fil:Mejeriet Enigheden.jpg\|350px\|thumb\|right\|Mejeriet Enighedens bygning på [[Silkeborgvej]], 1952.]]
Linje 26:		Linje 26:
	==== Mejerierne ====		==== Mejerierne ====

	Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Aarhus omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken.		Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Aarhus' omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken.

	De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab.		De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab.
Linje 32:		Linje 32:
	Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is.		Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is.

	Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til ~~Århus~~ og købte Enighedens bygning på hjørnet af [[Ringgaden]] og [[Silkeborgvej]]. Omkring 1990 havde Frisko fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, ~~afhængigt~~ af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.		Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til Aarhus og købte Enighedens bygning på hjørnet af [[Ringgaden]] og [[Silkeborgvej]]. Omkring 1990 havde Frisko-fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme - foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, afhængig af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.

	==== Nedlukninger og sammensmeltninger ====		==== Nedlukninger og sammensmeltninger ====

	I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer.		I løbet af efterkrigstiden - og især fra 1960’erne og fremefter - måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD) - i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer.

	I Aarhus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger ([[FDB fabrikkerne\|FDB]]) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og ~~på det~~ var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB.		I Aarhus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger ([[FDB fabrikkerne\|FDB]]) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og med dét var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB.

	I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Aarhus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand.		I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Aarhus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I-produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II-produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II-produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II og opgav planen om at flytte til Brabrand.

	I stedet flyttede Enigheden til Skejby, hvor mejeriet havde købt Nordisk Tekstiltryks bygninger. Efter nyindretning blev bygningerne taget i brug til mejeridrift i 1979. Snart efter mistede Enigheden en anden af sine store kunder, Dansk Supermarked, til MD. Senere blev aktiemajoriteten på 51 % i Enigheden solgt til ~~MD’s~~ store konkurrent Kløver Mælk, og Enigheden fulgte derfor med, da MD og Kløver Mælk i 1999 indgik et fusionslignende landsdækkende samarbejde under navnet MD Foods. I 2004 blev Enigheden lukket.		I stedet flyttede Enigheden til Skejby, hvor mejeriet havde købt Nordisk Tekstiltryks bygninger. Efter nyindretning blev bygningerne taget i brug til mejeridrift i 1979. Snart efter mistede Enigheden en anden af sine store kunder, Dansk Supermarked, til MD. Senere blev aktiemajoriteten på 51 % i Enigheden solgt til MD's store konkurrent Kløver Mælk, og Enigheden fulgte derfor med, da MD og Kløver Mælk i 1999 indgik et fusionslignende landsdækkende samarbejde under navnet MD Foods. I 2004 blev Enigheden lukket.

	==== Aarhus, den mælkeproducerende region ====		==== Aarhus, den mælkeproducerende region ====

	Aarhus har et mere mangesidigt forhold til mejerisektoren end de andre større byer i Danmark. Forskellen består i, at Aarhus er det økonomiske og transportmæssige midtpunkt for det jyske landbrug, som på sin side udgør Danmarks største mælkeproducerende region. Esbjerg er en stærk konkurrent som eksporthavn, men Aarhus har en mere central placering i Danmark. De Danske Mejeriers Fællesorganisation lagde i 1912 sit hovedkvarter i Aarhus og beholdt det dér, mens de fleste andre landbrugsorganisationer flyttede deres hovedsæde til København. For MD var aftalerne med FDB og overtagelsen af Centralmejeriet i 1977 et stort gennembrud i retning af at blive en dominerende faktor i mejerisektoren på landsplan. MD Foods~~, i nutiden~~ Arla Foods, valgte at placere sit landsdækkende hovedkvarter i Viby ved Aarhus.		Aarhus har et mere mangesidigt forhold til mejerisektoren end de andre større byer i Danmark. Forskellen består i, at Aarhus er det økonomiske og transportmæssige midtpunkt for det jyske landbrug, som på sin side udgør Danmarks største mælkeproducerende region. Esbjerg er en stærk konkurrent som eksporthavn, men Aarhus har en mere central placering i Danmark. De Danske Mejeriers Fællesorganisation lagde i 1912 sit hovedkvarter i Aarhus og beholdt det dér, mens de fleste andre landbrugsorganisationer flyttede deres hovedsæde til København. For MD var aftalerne med FDB og overtagelsen af Centralmejeriet i 1977 et stort gennembrud i retning af at blive en dominerende faktor i mejerisektoren på landsplan. MD Foods - nu: Arla Foods - valgte at placere sit landsdækkende hovedkvarter i Viby ved Aarhus.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
Linje 56:		Linje 56:
	* Svend Winther Kristensen, Kampen om mælken: En erhvervshistorie om Mejeriselskabet Danmark, Odense 1986. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06488269 Bestil materiale]		* Svend Winther Kristensen, Kampen om mælken: En erhvervshistorie om Mejeriselskabet Danmark, Odense 1986. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06488269 Bestil materiale]
	* Hans Vedholm, Kernen i mejeribruget: MD Foods fra 1970-1995, Silkeborg 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21134775 Bestil materiale]		* Hans Vedholm, Kernen i mejeribruget: MD Foods fra 1970-1995, Silkeborg 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21134775 Bestil materiale]
	* Karin Gråbæk, "Mr. Magnum", ~~Jyllandsposten~~ JP Østjylland 1.8.1996.		* Karin Gråbæk, "Mr. Magnum", Jyllands-Posten JP Østjylland 1.8.1996.
	* Bjarne Jensen, "Den sidste is fra Frisko", Århus Stiftstidende 16.12.1999.		* Bjarne Jensen, "Den sidste is fra Frisko", Århus Stiftstidende 16.12.1999.
	* Jacob Svendsen, "Et blødende Kløver Mælk gav sig til sidst", Århus Stiftstidende 11.3.1999.		* Jacob Svendsen, "Et blødende Kløver Mælk gav sig til sidst", Århus Stiftstidende 11.3.1999.